Baggrund
Læsetid: 5 min.

Fem partier, tre muligheder

Løkke prøver at få flertal for sin 2025-plan med et kompromis om topskatten, der genindfører en mellem- eller millionærskat. Spørgsmålet er, om det vil lykkes. Der er tre sandsynlige udfald af de kommende forhandlinger, udfald, som afhænger af fem partier
Efter præsentationen af regeringens 2025-plan venter der Lars Løkke Rasmussen et forhandlingsspil med Socialdemokraterne, Liberal Alliance, Danske Folkeparti, De Konservative og De Radikale.

Mikkel Khan Tariq

Indland
31. august 2016

Med sin »Helhedsplan – for et stærkere Danmark« lægger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) op til en større politisk ommøblering, der skal skaffe 65 milliarder kroner i perioden frem til 2025 og samtidig sende næsten en kvart million flere personer i beskæftigelse i samme periode. Men det er fortsat skatten og ikke mindst topskatten, som vil være omdrejningspunktet i de kommende forhandlinger.

Lars Løkke Rasmussen har længe brugt ordene, at »det skal bedre kunne betale sig at arbejde«. Sloganet bliver nu gjort til handling med et nyt jobfradrag til beskæftigede og en jobpræmie til langtidsledige, som kommer i arbejde. Derudover foreslår statsministeren at sænke topskatten med fem procent – men kun for dem, som tjener under en million kroner om året. Et forslag som i praksis indfører en millionærskat eller en mellemskat – efter at sidstnævnte ellers blev afskaffet i 2009.

Pengene til skattelettelserne – som også omfatter en såkaldt reserve til boligejerne, som har betalt for meget i ejendomsskat, på ikke mindre end 24 milliarder kroner – hentes ved ikke mindst at fremrykke pensionsalderen fra 67 år til 67,5 år i 2025 samt ved en forringelse af uddannelsesstøtten, så SU-stipendier og rentefrit SU-lån hver udgør halvdelen af det samlede beløb, de studerende får til rådighed fra staten.

Læs også: Farveblind finanslov og blå fremtidsplan

Der har på forhånd været spekuleret i, at 2025-planen også skal kunne være et valgoplæg, hvis forhandlingerne bryder sammen, hvilket skulle efterlade færre ubehageligheder end normalt, hvor man regner med, at forhandlingspartnerne skal kunne pille noget ud undervejs. Men selvfølgelig forventer statsministeren ikke, at andre partier end regeringspartiet Venstre i dag kan skrive under på den stiplede linje i planen.

Flere af de forventede forhandlingspartnere har på forhånd stillet ultimative krav, eller ultimativt-lignende krav, som de ikke vil fravige. I hvert fald indtil videre. Og mange af områderne er såkaldt forligsbelagte, hvilke gør, at partierne bag forliget kan nedlægge veto mod ændringer, som i givet fald først ville kunne gennemføres efter det kommende folketingsvalg, og efter at regeringen har opsagt det. Hvilket kompliceres af, at mange af forslagene er hinandens forudsætninger, da de skaffer pengene til forslagene.

På forhånd tegner det dog til, at fem partier kommer til at have en afgørende indflydelse på de kommende forhandlinger om 2025-planen.

De fem partier

Dansk Folkeparti: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, afviser med sofistisk snilde en sænkning af topskatten – og så alligevel ikke helt. I stedet kræver Kristian Thulesen Dahl – som altid – udlændingestramninger, et opgør med de internationale konventioner og en permanent krævekontrol uden dog at stille ultimative krav.

Læs også: På golfbanen er topskat ikke kun af det onde

Liberal Alliance: Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, har siden folketingsvalget med sit efterhånden berømte/berygtede stålsatte blik krævet, at topskatten sættes ned med fem procent, og senest har han kaldt dette en »absolut smertegrænse«. Stillet over for statsministerens kompromis er Anders Samuelsen og resten af folketingsgruppen nu gået i tænkeboks, for nok sænkes topskatten som sagt med fem procent, men altså ikke for alle, som betaler skatten.

Socialdemokraterne: Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, har fra starten afvist at sænke topskatten, hvilket efterfølgende er blevet suppleret med, at partiet heller ikke vil være med til at flytte grænsen opad for, hvornår man betaler topskat. Mette Frederiksen kræver, at ufaglærte kan uddanne sig på 110 procent af dagpengesatsen, men har ellers været tilbageholdende med, hvad Socialdemokraterne kræver.

De Konservative: De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har gjort sig til boligejernes talsmand og forsikret, at partiet ikke er med i en 2025-aftale, medmindre det »bliver billigere at være boligejer«. Ikke overraskende er Søren Pape Poulsen derfor tilfreds, eller som han siger: »24 milliarder er alligevel en sjat på en sommerdag«.

De Radikale: De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, har efterlyst, at pensionsalderen blev hævet og både top- og bundskat sænket. Og lige så rutinemæssigt afviser Morten Østergaard yderligere udlændingestramninger.

De tre muligheder

Selv om der kan laves adskillige bogstavkombinationer med de fem partier og regeringen, er der dog tre sandsynlige udfald af forhandlingerne.

Det første – og mest sandsynlige – udfald er, at regeringen og de andre tre borgerlige partier går sammen om en aftale, der både indeholder de nødvendige skattelettelser til Liberal Alliance og De Konservative samt udlændingestramninger til Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti vil i den situation forsvare sig mod Socialdemokraternes kritik af at de vil have valgt skattelettelser frem for velfærd ved at forsøge at lade udlændingestramningerne overskygge alt og fremhæve, at alternativet (altså ikke partiet) ville have været værre. Det var drejebogen, når Dansk Folkeparti gennem 00’erne – trods løfter om det modsatte – accepterede skatteaftaler med den daværende VK-regering, som sænkede skatterne for de mest velstående.

Den andet udfald er, at regeringen helt dropper at sænke topskatten og laver en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne samt eventuelt De Konservative og De Radikale som det bløde brød. Det vil i givet fald efterlade Anders Samuelsen med ansvaret for at skulle vælte regeringen og eventuelt bringe Socialdemokraterne til magten igen.

Det tredje, og sidste, sandsynlige udfald er, at forhandlingerne bryder sammen på grund af manglende enighed. Statsministeren har ikke villet sige, hvor hans smertegrænse ligger, fordi det vil være en brugsanvisning i at vælte regeringen. Men i det tilfælde vil Lars Løkke Rasmussen have øjnene stift rettet mod meningsmålingerne.

I tilfælde af et truende valgnederlag, som ikke bare vil medføre et farvel til regeringsmagten, men sandsynligvis et farvel til formandsposten i Venstre, vil Lars Løkke Rasmussen overveje, om der alligevel ikke skulle være en anden udvej end at udskrive valg.

Statsministeren kan som i foråret udskyde – hvilket dog denne gang vil være en aflysning af – en skattereform og lave aftaler om det, man kan blive enige om. Det er modsat ejendomsvurderingerne og PSO-afgiften ikke tvingende nødvendigt med en skattereform, og det er faktisk kun fire år siden, at Venstre blev enig med Thorning-regeringen om den seneste. Igen vil den udgang på forhandlingerne dog kræve, at Liberal Alliance accepterer, at det ikke bliver i den her omgang, at topskatten sænkes med de fem procent.

Under alle omstændigheder giver danmarkshistorien ikke noget svar på, hvilken udgang, som er mest sandsynlig på de kommende forhandlinger om Løkke-regeringens »helhedsplan«. Krag-regeringens »helhedsløsning« blev vedtaget i 1963, hvorimod Hartling-regeringens »helhedsplan« førte til et folketingsvalg i 1974, mens »Danmarkshistoriens største politiske oplæg« fra Schlüter-regeringen i 1989 endte med ingen af delene.

»Planen« – som den bare blev kaldt – enten hverken med at blive vedtaget eller føre til et folketingsvalg og endte i stedet som en fodnote i historien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De fem partier
Dansk Folkeparti: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, afviser med sofistisk snilde en sænkning af topskatten – og så alligevel ikke helt. I stedet kræver Kristian Thulesen Dahl – som altid – udlændingestramninger, et opgør med de internationale konventioner og en permanent krævekontrol uden dog at stille ultimative krav.

Det er yderst påkrævet overfor de konstante krav som Dansk Folkeparti søsætter: permanent krævekontrol!

Grethe Preisler

Velkommen til årets gyser på Christiansborg. Finanslovsdebatten er åbnet for offentligheden og medlemmerne af Den fjerde Statsmagt

Så gik døren til mindretalsregeringen Lars Løkke Rasmussens småborgerlige 'danske fællesskab hen over midten' endelig op, og vi har fri udsigt til skeletterne på hylderne og i skufferne.

Det skal nok blive et spændende efterår for The ladies and gentlemen of The Danish Pressekorps på Borgen. Om ikke andet får vi vel afklaret, hvad det spritny Alternativet's spritny folketingsgruppe har tænkt sig at bruge deres ti mandater til at fremme eller hæmme i løbet af finansåret 2017 .... ;o(

Helene Kristensen

Jamen Alternativet passer da udmærket ind i det forunderlige sted der kaldes Folketinget. Jeg er rimelig intelligent har jeg fået at vide indtil flere gange, og det jeg ser er et absolut absurd teater hvor de medvirkende intet aner om handlingen, de medvirkende, manuskiptet og deres egne roller - men hvor alt hvad de frembringer af nonsens har direkte og ganske forfærdelig virkning på den virkelighed alle vi andre lever i - og alt er ganske uden konsekvens for skuespillerne. Somme tider får jeg den tanke, at politikerne derinde lever i en forunderlig 4. dimension - hvor intet kommer ind men grusomheder kommer ud.

Vibeke Hansen, Kim Houmøller og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Bare rolig, Helene Kristensen.
Du er ikke den eneste, der får deja vu til dukketeaterets repriser af Alice i Eventyrland ved læsning af 'debatoplæggene' i 'pjoskerens' digitale debatfora ;o)