Læsetid: 3 min.

’Hvis jeg ikke fik SU, skulle jeg jo arbejde vildt meget for at få det til at løbe rundt’

SU’en til de danske studerende er i disse dage til debat. Kan der spares, og hvor skal der i så fald skæres? Information har spurgt fire kandidatstuderende om støttekronernes betydning for deres uddannelse
30. august 2016

Nikolaj Thorborg, 27 år, statskundskab

»SU’en har betydet, at uddannelsen kan lade sig gøre. Jeg har ikke haft de store muligheder for at få penge af mine forældre, så jeg har også haft studiearbejde ved siden af uddannelsen. Jeg har dog kun kunnet få enderne til at hænge sammen, fordi jeg også fik SU.«

»Her på kandidaten blev jeg nødt til at sige mit studiejob op, fordi det enten var dét eller mit studie. Ellers havde jeg alt for meget om ørerne. Efter et år med jobbet var jeg kørt fuldstændig ned under brædderne. Jeg var sygemeldt i en måned – formodentligt på grund af stress.«

– Vil det være en god ide at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån?

»Det kan man selvfølgelig godt, men jeg har i forvejen taget et SU-lån for at få det til at hænge sammen. Derfor sidder jeg nu med en gæld på omkring 100.000 kroner, og det er fuldstændig uoverskueligt at skulle betale af. Det havde kun været endnu værre, hvis jeg skulle låne hele min SU på kandidaten. Så tror jeg slet ikke, at jeg havde taget kandidaten.«

Agnete Fanger Jakobsen, 25 år, statskundskab

»Jeg er rimelig privilegeret, i og med at begge mine forældre er akademikere, og fordi jeg har arvet en million kroner. Derfor vil der i et vist omfang være råd til at finansiere min uddannelse uden SU. Den har dog sikret, at jeg kan leve et liv uden at tage lån, men jeg havde nok været nødt til at tage pauser fra studiet, hvor jeg arbejdede og sparede op, hvis jeg ikke fik SU. Jeg ser dog SU’en som vigtig for studerende, der ikke har en ligeså privilegeret baggrund som mig.«

– Vil det være en god ide at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån?

»Jeg synes ikke, at det er en god ide, fordi det skaber ulighed. Når man er vokset op med to akademiske forældre, som jeg er, så kan man godt forestille sig den akademiske verden, man uddanner sig til. Det kan man ikke i samme grad, hvis man kommer fra en ikke-akademisk familie, og derfor vil det være et stort pres, at man kan komme ud med en kæmpe gæld efter uddannelse. Det tror jeg vil afskrække mange med en ikke-akademisk baggrund.«

Mathias Wester, 27 år, økonomi

»SU’en har haft den betydning, at jeg kan tillade mig at leve, som jeg har lyst til. Jeg har altid haft studiejob ved siden af, og det kombineret med SU har gjort, at jeg ikke har haft kvaler. Men hvis jeg ikke havde fået SU, havde jeg ikke haft råd til at købe mad.«

– Er det retfærdigt, at staten skal betale for din mad?

»Jeg synes ikke nødvendigvis, at hele SU’en skal gives til de studerende. Man kunne i stedet ændre systemet, så man skal låne pengene.«

– Vil det være en god ide at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån?

»Jeg synes, at det er en god ide. Det giver god mening, at man skærer i antallet af år, hvor man kan modtage beløb. Hvis jeg skulle tage lån, havde det ikke haft den store betydning for mig. Jeg er i forvejen så privilegeret at gå på et studie, hvor man kan få job og en god løn, og derudover har jeg i forvejen haft et SU-lån længe. Jeg vil godt kunne betale et lån tilbage senere, så derfor havde jeg nok bare taget det.«

Jo Skotte Johansson, 27 år, sociologi

»Min SU har betydet, at jeg ikke bor hos mine forældre. Jeg har også haft et studiejob ved siden af studiet, men hvis jeg ikke fik SU, skulle jeg jo arbejde vildt meget for at få det til at løbe rundt. Da jeg skulle på udveksling, blev jeg for eksempel nødt til at tage et studielån på omkring 20.000 kroner.«

– Vil det være en god ide at omlægge SU’en på kandidatuddannelserne til et lån?

»Ikke for mig, for personligt synes jeg, at uddannelsen går hurtigt nok. Derudover vil det gøre op med hele ideen om lige adgang til uddannelse, og vil man ikke have det? Det vil jeg. Hvis man skal tænke på, at der skal arbejdes ved siden af studiet, så kan jeg ikke se, hvordan tidsperspektivet skal løses. Hvordan skal jeg studere på fuldtid og have et studiejob, som skulle give nok penge til, at jeg kan dække de basale udgifter? Hvis jeg skulle tage et lån i stedet for at få SU, så tror jeg, at det vil presse mig psykisk i forhold til fremtiden.«

Læs også: Akademikere advarer mod norske SU-tilstande

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Studietiden skal være lang, den skal være med rigelig tid til vegeteren - og arbejde, fordi det er en god måde at iagttage teorierne i praksis - en hel del fest (med samme formål som arbejdet), fordi en akademisk uddannelse er en socialisation til en særlig livspraksis, der desværre ikke har det så godt for tiden.
Jeg synes, at det er fint med 5 års SU - så må man arbejde i de øvrige 4-5 år, det tager at blive færdig; men de fem år skal bruges med fornuft, bl.a. til at komme ind i institutioner og virksomheder, som man ikke ville komme ind i, hvis man skulle have løn og arbejde.