Nyhed
Læsetid: 5 min.

Finansminister anerkender tvivl om effekten af topskattelettelser

Sænkelse af topskatten vil få os til at arbejde mere, men ingen ved hvor meget, fastslår finansministeren. Oppositionen opfordrer ham til at aflyse topskattelettelser
Det burde være en snild sag for Finansministeriet at påvise en positiv effekt af skattelettelser, mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Melissa Kühn Hjerrild

Indland
29. august 2016

Det er usikkert, hvor meget mere en sænkelse af topskatten vil få os til at arbejde.

Det skriver finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i et svar til Folketingets finansudvalg, inden regeringen præsenterer sin økonomiske 2025-plan. Her forventes en sænkning af topskatten at blive præsenteret.

Venstreregeringens ambition er ifølge regeringsgrundlaget »at sænke skatten på den sidst tjente krone med fem procentpoint, så flere vil arbejde mere, og så danske virksomheder får nemmere ved at rekruttere og fastholde også vellønnede medarbejdere«.

En sænkelse, som samtidig er et ultimativt krav fra støttepartiet Liberal Alliance.

Men efter at Folketingets økonomer i en rapport har efterlyst dokumentation for, at det skulle have nogen effekt på arbejdsudbuddet at sænke marginalskatten – eller skatten på den sidste tjente krone – erkender Claus Hjort Frederiksen nu, at der er »uløste metodiske problemer og usikkerhed forbundet med måling af dynamiske effekter af skatteændringer«.

Alligevel afviser finansministeren slet ikke at medregne sådanne dynamiske effekter. Det vil »tegne et skævt billede«, skriver finansministeren i svaret til udvalget: »Selv om effekten på den offentlige saldo kan være begrænset, er det vigtigt at få belyst effekten på løn- og produktivitet af skattesænkninger,« skriver Claus Hjort Frederiksen.

Hængekøjeeffekten

Finansministeren fastholder derfor, at en stigning i lønnen efter skat på én procent trods alt øger den gennemsnitlige arbejdstid med 0,1 procent – den såkaldte substitutionselasticitet.

En antagelse, som Finansministeriet kom frem til tilbage i 2002 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra 1996 med 2.400 respondenter.

Når Folketingets økonomer ikke mener, at folk nødvendigvis vil arbejde mere, hvis de får mere for det, skyldes det populært sagt, at den såkaldte gulerodseffekt modsvares af en hængekøjeeffekt, fordi man kan få det samme i løn ved at være færre timer på arbejde.

I stedet anbefaler Folketingets økonomer, at finansministeren benytter en elasticitet, der går i et interval fra 0 til 0,1.

Konklusionen er med andre ord, at der ikke er bevis for, at flere hverken kommer i arbejde eller arbejder mere, hvis marginalskatten sænkes, og at man derfor ikke bør regne med dette.

Socialdemokraternes skatteordfører, Jesper Petersen, mener, at finansministeren blåstempler denne konklusion: »Regeringens embedsmænd slår nu selv fast med syvtommersøm, at det er meget usikkert, hvad den økonomiske effekt af topskattelettelser egentlig er. Venstre og Liberal Alliances argumenter er tyndet helt ud. Tilbage er kun ideologien: at skatterne for de mest velstillede pinedød skal sænkes, og den fælles velfærd beskæres,« siger Jesper Petersen.

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, advarer om konsekvenserne af, at finansministeren – trods usikkerheden om effekten af at sænke topskatten – holder fast ved, at der stadig er en effekt på 0,1 procent.

Enhedslisten foreslog i den seneste valgperiode forgæves et »kritisk serviceeftersyn« af den daværende regerings – og Finansministeriets – regnemodeller.

Det skulle ske ved, at en gruppe af danske og internationale økonomer med »forskellige teoretiske tilgange« gennemgik regnemodellerne og deres forudsætninger.

»Problemet er, at selv om Finansministeriet nu erkender, at effekten af at sænke topskatten er usikker, så bruger de alligevel regnemetoden til at komme frem til, at der kommer penge i statskassen. Penge, de bruger til at finansiere alle mulige tiltag. Men det er tryllepenge. Og hvis pengene ikke kommer ind, er der et hul i statskassen. Derfor er det en uansvarlig måde at administrere dansk økonomi på,« siger Rune Lund.

LA: Endnu større gevinst

Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, mener til gengæld, at ikke blot vil en lavere topskat få os til at arbejde mere og dermed give flere penge i statskassen.

Der vil komme flere penge i kassen end både finansministeren og Folketingets økonomer indser: »Der er nemlig ikke bare en arbejdsudbudseffekt ved en lavere marginalskat, men også en produktivitetseffekt, som hverken Folketingets økonomer eller Finansministeriet medregner. Og denne samlede selvfinansieringsgrad er det afgørende i diskussionen om at sænke topskatten. Der er hele tiden fokus på, at hvis man overvurderer effekterne, så kommer der til at mangle penge i statskassen. Men hvis man undervurderer effekten, så får man til gengæld et samfundsøkonomisk tab, fordi man går glip af en øget produktivitet og et højere bruttonationalprodukt,« siger Joachim B. Olsen.

Cheføkonom i tænketanken Cepos, Mads Lundby Hansen, kritiserer Folketingets økonomer for at være kommet med »politiske anbefalinger« uden at have mandat til noget sådant.

»Folketingets økonomer anbefalede, at Finansministeriet ikke indregner afledte provenuvirkninger ved lavere marginalskat. Fordi man mente, der var for meget usikkerhed om de dynamiske effekter. Det var den anbefaling, der udfordrede Finansministeriet. Her bliver Folketingets økonomer hældt ned ad brættet af Finansministeriet. Og med god grund. Hvis man ikke indregner adfærdsvirkningen af lavere marginalskat, svarer det til bevidst at regne forkert. Når Finansministeriet mener, at arbejdsudbudselasticiteten er 0,1, så skal de selvfølgelig regne ud fra det,« siger Mads Lundby Hansen.

Det burde kunne måles

Marginalskatteprocenten er faldet betragteligt i perioden fra 1993 og til 2016. Således er topskatten faldet fra 68,7 procent til 56,4 – eller 12,3 procentpoint – mens bundskatten i perioden faldt med 10,3 procentpoint (mellemskatten blev ophævet i 2010).

Og ud over et fald i marginalskatten for topskatteydere er beløbsgrænsen for topskatten ligeledes blevet sat op de seneste år, så en mindre andel af befolkningen betaler topskat og dermed får mere ud af den sidst tjente krone.

»Hvis der virkelig var de her positive effekter af at sænke skatten, burde man kunne måle dem,« siger Analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) Jonas Schytz Juul. »Der har jo været lavet talrige skattereformer de senere år, der har sænket skatten, så det burde være en snild sag af påvise, at det er tilfældet. På udgiftssiden er Finansministeriet ellers tilbageholdende med at bruge dynamiske effekter, når det for eksempel drejer sig om effekten af at bruge penge på veje, jernbaner eller broer. Her tænker jeg ikke på den kortsigtede effekt af at sætte gang i økonomien, men den langsigtede effekt af sådanne investeringer. Det er mærkeligt, at de kun bruger det på skattesiden, men ikke udgiftssiden,« siger Jonas Schytz Juul.

Venstres skatteordfører, Louise Schack Elholm, afviser kritikken: »Finansministeriets skøn over effekten af at sænke topskatten er tværtimod konservativt forstået på den måde, at det mere forsigtigt end mange andre økonomer vurderer. Effekten kan meget vel være større, end Finansministeriet skønner.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik L Nielsen

Skattelettelser i toppen vil alene medføre mindre arbejde da det er få deroppe der har brug for mere, og de kan ved skattelettelser få mere fritid med samme indtægt. Altså mindre arbejde.

Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist og Ib Christensen anbefalede denne kommentar

Topskatteudbetalinger kan i princippet søge mange steder hen, men en ting er sikkert at der bliver ikke skabt arbejdspladser:

Alarmerende lave investeringer hos virksomhederne
Udviklingen indikerer, at danske virksomheder investerer mere uden for de danske grænser...
https://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/Virksomhedernes-investeringer-...

Siden 2001 er skatten sænket med 60 mia. kr, og kurven viser at investeringerne i danske erhvervsliv begyndte at falde i 2001.

Vi bliver narret af de kloge.

Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Torben K L Jensen, Carsten Svendsen, Anne Eriksen, Estermarie Mandelquist, Søren Johannesen, Jens Høeg, Karsten Aaen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvorfor i alverden er det en politisk opgave at bestemme, hvor meget folk skal arbejde - endsige arbejde for, at folk vil arbejde mere?

Naturligvis vil arbejdsudbuddet stige, når topskatten sænkes. Det er jo ikke kun de superrige, men almindelige sygeplejersker og politibetjente med en ekstra vagt, som betaler topskat.

Jeg fik selv en anskuelsesundervisning i topskattens negative virkninger i 1990erne. På det tidspunkt havde jeg ansvaret for at udvælge og ansætte hjælpelærere på et af Københavns Universitets store institutter. Disse hjælpelærere havde et eller to hold om ugen, hvor de understøttede forelæsningerne i faget ved at regne opgaver, udrede eksempler og generelt besvare spørgsmål fra de studerende.

Som hjælpelærere ansatte vi typisk gymnasielærere i samme fag eller enkelte andre specialister fra ministerier eller organisationer. Vi ansatte typisk 20-25 hjælpelærere om året og fik ved stillingsopslag op til 100 ansøgninger. Pludselig en dag var det slut. Vi fik langt færre ansøgninger og i visse tilfælde færre ansøgninger end antallet af åbne stillinger. Gode råd var dyre, og jeg begyndte at telefonere ud til nogle af de hjælpelærere, som havde været ansat i årevis, men som nu pludselig ikke længere var interesserede. Årsagen til den massivt svigtende interesse var åbenbar. Gymnasielærerne var begyndt at betale topskat, og så var det pludselig ikke så interessant at arbejde ekstra.

En god rapport der giver os en masse at diskutere og glemme problemet, at de rige bliver rigere og de fattige fattigere.
Giv de rige hvad de riges er og fattige det der eventuelt bliver tilovers.

Frank Hansen. Skatten er ændret siden 90'erne og derfor kan der ikke drages parceller til hvilken lønmodtagere grupper som betaler top (og mellem) skat.

De arbejdsgrupper du nævner i dit eksempel, arbejder heller ikke nødvendigvis 42 timer om ugen, så de har formentlig bedre tid til at tage et par ekstra timer, her og der end sygeplejersker og politibetjente, som begge er grupper med meget overarbejde og delvis tvungen afspadsering.

Kim Houmøller

Hvad er så svaret på at mine kolleger der modtog boligsikring ikke var de første som sagde ja til overarbejde lørdag - søndag. Det kunne ikke betale sig. Det forstod vi godt da, vi betalte 73% i marginalskat + kirkeskat. Så debatten om topskat er i mine øjne til grin. Sæt i stedet skatten op med 5%. Det vil tvinge folk til at arbejde mere!

Steffen Gliese

Hvorfor dette sindssyge ræs efter at arbejde mere? Der skal og vil i fremtiden blive arbejdet radikalt meget mindre, samtidig med at produktionen stiger - pga. den teknologiske udvikling.
Det vil vi dog ikke kunne aflæse i nogen statistik, for det er kun output af arbejdstimer, der opgøres - vi kan minimere arbejdet med 95% og modtage alt, hvad vi efterspørger som andel i det faktiske materielle produktionsoverskud, og det eneste, der vil ske, er, at det vil fremstå som negativ vækst, selvom der er tale om indfrielse af menneskehedens inderste bestræbelse.

Steffen Gliese, rolig nu. Der kommer ikke flere i arbejde ved at at sænke topskatten. Det er blot en undskyldning for at tildele topindtægterne en større andel af BNP.

Flemming Berger, Tue Romanow og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Dina Helbo,

Mit eksempel viser blot at incitamenter virker, og at mennesker først og fremmest handler i egen interesse. Det er muligt at situationen for nogle grupper nu er anderledes, men så er der andre grupper, som i dag har det på samme måde. Bortset fra nogle få idealister på Information, så reagerer langt de fleste mennesker som beskrevet ovenfor. Hvis skatten på den sidst tjente krone er høj, så veksler man ekstra arbejde til fritid, som er skattefri.

Niels Duus Nielsen

"Finansministeriets skøn over effekten af at sænke topskatten er tværtimod konservativt forstået på den måde, at det mere forsigtigt end mange andre økonomer vurderer. Effekten kan meget vel være større, end Finansministeriet skønner." - udtaler Venstre, verdens måske mest stupide parti.

Det er morsomt, hvordan Finansministeriets beregninger det ene øjeblik er den klippegrund, som legitimerer regeringens nedskærelser, og det næste blot underdrivelser, som vi ikke skal fæste lid til.

Nanna Wulff M., Flemming Berger, Jens Kofoed, Carsten Wienholtz, Tue Romanow og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Folk"handler i egen interesse" - derfor er det godt at have et skattevæsen - for i øjeblikket giver det størst afkast at spekulere med sin topskatteudbetaling i udenlandske aktier. Absentisme.

Folk"handler i egen interesse" - derfor er det godt at have et skattevæsen - for i øjeblikket giver det størst afkast at spekulere med sin topskatteudbetaling i udenlandske aktier. Absentisme.

Carsten Wienholtz, Randi Christiansen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Mærkeligt nok?
Jeg håber, at næste indslag kommer til at handle om (det forsvundne) bundfradrag!
Men klart, hvorfor skære ned til roden, hvis man skal til at forære noget væk?

Anders Reinholdt

@Frank Hansen
Ja, der er muligt at finde fx nogle sygeplejersker der betaler topskat. Men så er det enten fordi de er i ledende stillinger eller fordi de har voldsomt med overarbejde. Ud af knap 50.000 sygeplejersker er der samlet set under 2.000, der i løn + faste tillæg tjener over topskattegrænsen på ca. kr. 480.000 pr. år. Disse besidder alle ledende stillinger og udgør samlet kun lidt over 4% af alle sygeplejersker. Hovedparten af alle sygeplejersker (85%) befinder sig så langt fra topskattegrænsen, at de skal arbejde over 10-15 timer om ugen over et helt år for at ramme topskatten.
Kilde – Dansk Sygeplejeråd: https://dsr.dk/loen-og-arbejdsvilkaar/loenstatistik-for-sygeplejesker-an...

Men propagandaen stopper desværre ikke der, som Niels Nielsen antyder ovenfor. Enhver der kan sin kildekritik og/eller har læst Jesper Tynell’s ’Mørkelygten’ vil vide, at de tal som hentes frem fra statsadministrationen – eksempelvis Finansministeriet – er udvalgt og tilpasset situationen og ministerens ønsker.

Ønsker man at gå lidt dybere i topskattelettelsers indvirkning på arbejdsudbuddet, har Jørgen Ghoul Andersen for nogle år siden udarbejdet en glimrende analyse, som blev publiceret i Mandag Morgen. Jeg skal se om jeg kan finde den frem af arkiverne.
Én ting kan vi dog slå helt fast: den eneste sikre konsekvens af at lette topskatten er at de velstillede får endnu flere penge mellem hænderne.

Diskussionen omkring topskattelettelserne er framet til at vildlede befolkningen. Og den er godt hjulpet af en iboende trang blandt mennesker til at snobbe opad og sparke nedad.

Lars Jørgensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, Carsten Wienholtz, Ebbe Overbye, ingemaje lange, Tue Romanow, Troels Larsen, Carsten Svendsen, Randi Christiansen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

AE stiller det gode spørgsmål, som der ikke svares på : hvorfor er det kun nogle dynamiske effekter, som indregnes? Hverken på udgiftssiden eller ifht bundskattelettelser m.v.

Disse topskattelettelser er tydeligt ideologisk bestemt. Hvorfor skal det være lige præcis de dynamiske effekter, som der i finansloven lægges vægt på? Vækst og jobskabelse? Udover det stadig mere påtrængende faktum at det er halsløs gerning at overlade vækstretningen til det private initiativs præferencer, så er det direkte asocialt at overlade jobskabelse til samme private initiativs præferencer.

Hvis det er demokrati, så benægter A demokrati

Dette systems fortalere skal kraft peter vælte mig ikke tro, at de har overbevist mig. Muligvis sig selv og andre småt kørende - og det er hele ulykken. Dumhed. En altovervejende, omkalfatrende, ødelæggende stupiditet forklædt som intelligens. Narrehatte og idioter stoltserende promoverende deres afretningssystem, som de ihærdigt eksekverer over de af dem selv udvalgte syndige.

Flemming Berger, Anne Eriksen og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Carsten Svendsen

Sygeplejersken bruges til at skaffe topskattelettelser, som den golfspillende tandlæge blev brugt til at afskaffe efterlønnen.

Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Niels Duus Nielsen, Kim Houmøller, ingemaje lange, Nanna Wulff M., Anders Reinholdt, Lise Lotte Rahbek og Tue Romanow anbefalede denne kommentar
Nanna Wulff M.

Gør det noget overhovedet, om vi spiller på rødt eller blåt?

Hvis de samarbejdede om at passe på Danmark, så var der nærmest ingen grænser for hvor meget vi kunne, hvor meget vi havde og hvor meget der ville være at dele med andre. Men sådan er et ikke: alle partier skændes og alle vil have mere magt og mere rigdom og mere af alt.

Det er skræmmende, når det ene magtfuldkomne parti er villig til at vælte det andet for 5% af noget kun få vil nyde godt af.

Det er helt, helt ude på det ydereste drev, at købe kampfly når SKAT er lige ved at falde sammen. Man skal hjælpe, man skal ikke arbejde sort osv., men alle ved jo, at ræven vogter gæs, og at de fleste politikere er som støvsuget for ordentlighed.

June Pedersen, Randi Christiansen, Ib Christensen, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

Jeg kan, naturligvis, kun tale for mig selv og min kone. Men ingen grad af skattelettelser ville få os til at arbejde 1 time ekstra.

Dem med umættelig grådighed vil altid arbejde det de kan - og snyde det de kan.

Politikerne har længe overført egne "talenter" til befolkningen i retning af begærlighed, snyderi og dovenskab?
"Tyv tror hver mand stjæler"?

Carsten Svendsen

@Jacob Mathiasen
Fedt, hvis konen selv, og dig er enige. :o)

Jacob Mathiasen

@Carsten:

Det er vi da !! Vores filosofi er at man lever kun en gang - så det gælder om at leve - ikke arbejde.

- F.eks. gik jeg ned på 2 dages arbejdsuge i 3 år for at passe eget barn. - Og det er i øvrigt faldet rigtigt godt ud - en god investering, som jeg ville gøre igen.

Carsten Svendsen

@Jacob:
Hellere ledig end svedig! :o)

Værd at vide på en dag, hvor regeringen fremlægger forslag til en ny finanslov:
Nu indrømmer finansministeren for åbent tæppe at effekten er "meget usikker" bortset fra, at en meget priviligeret gruppe af højtlønnede med faste job nu "med stor sikkerhed" skal betale mindre i skat.
I den økonomiske litteratur hæfter mange sig ved at øget ulighed ikke giver større vækst, tværtimod....hm....så hvorfor ikke kalde en spade for en spade: "Regeringen vil (igen) tage fra de fattigste og give mere til de mest velbjærgede. Det drejer sig om skattelettelser til personer med månedlønninger i intervallet fra 42.000 til 83.000 DKK.
Tak for kaffe!

Lise Lotte Rahbek og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Topskattelettelserne kommer - måske - ud at arbejde. Men hvor? Her i landet? Og hvordan? Med hvilken produktion? Skal private mere eller mindre indsigtsfulde præferencer virkelig have lov at bestemme så vigtige beslutninger på fællesskabets vegne? Det er hul i hovedet, men det er, hvad de liberalistiske kræfter i vores samfund får lov til.

Konkurrencestaten for fuld og hjernedød udblæsning i stedet for at satse intelligent og målrettet på uddannelse og omsorg for mennesker og deres biotop/habitat.

Randi Christiansen

Og en lille ny audi sætter vel nok den rigtige produktion i gang ... flere job i hvilken sektor? Bilforhandlere? Flere motorveje? Øget aktivitet i den behandlende del af sundhedssektoren pga øget luftforurening - sidstnævnte er sikkert, men hov, den offentlige sundhedssektor udsultes. Nå pyt, de, der tilgodeses med topskattelettelser, får jo så også bedre råd til sundhedsydelser.

Anne Eriksen, Bill Atkins og Jacob Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jacob Mathiasen

@Carsten: Jeg kom til at klikke like, men det var en fejl. Vi er ikke på offentlig forsørgelse. Vi klarer os selv, men vi sætter tæring efter næring. Noget INGEN andre jeg har nogensinde kendt har gjort.

Der findes den tilsyneladende ukendte model at man sparer op før man køber. Det hjælper rigtigt meget. Faktisk får man cirka 2x - 3x så meget ud af det - og så har man ikke det latterlige damokles sværd hængende over hovedet, hvis man skulle være arbejdsfri.

Faktisk i den omgangskreds jeg har haft af ingeniører og lignende har cirka 100% været igennem grønthøsteren i en eller anden form pga 2008 krisen. De fleste sidder med milliongæld i dag pga boligen. Nogle enkelte er lige nået i NUL nu. Et par stykker sidder med usælgelige boliger og en økonomi som verdens strammeste korset.

Jacob Mathiasen

Som jeg plejer at sige: Vi kunne begge miste jobbet - og stadigvæk klarer dagen og vejen ved at samle flasker på hovedbanegården.

Carsten Svendsen

@Jacob
Jeg håber du bemærkede "smileyen".

Randi Christiansen

Sry michael, tænkte at du var een af de typer, som virkelig glæder sig over, at kunne vimse forbi alle de selvforskyldte fattigrøve i deres nye audi

Randi Christiansen

Ku bare ikke lade chancen passere for atter at udstille den førte miljø-og socioøkonomiske politiks tåbeligheder - med stavepladen til de småt kørende i ledelseslaget.

Rasmus Larsen

Anders Reinholdt:
Hvis du taler om den samme undersøgelse af Jørgen Goul Andersen som jeg kender til, så lider den af et voldsomt metodisk problem: han har brugt spørgeskemaundersøgelser.

Kort fortalt så har han spurgt personer om de ønsker at arbejde mere eller mindre, hvis de får en skattelettelse. Enhver som har bedrevet adfærdsforskning ved, at det er en god idé at undersøge faktisk adfærd i stedet for, hvad folk har tænkt sig at gøre i en hypotetisk situation.

Anders Reinholdt

@Rasmus Larsen
Selvom tråden er ved at dø ud får du alligevel et svar:-)
Jeg vil umiddelbart tro at det er den samme undersøgelse, der er tale om. Men så vidt jeg erindrer foretager Goul Andersen en bredere undersøgelse af spørgsmålet; og her er sagen netop den, at der ikke foreligger brugbar empiri der kan belyse spørgsmålet. Det bedste vi har er spørgeskemaundersøgelser, og her gør Goul udtrykkelig opmærksom på de metodiske forbehold. Spørgeskemaundersøgelserne viser - hvis overhovedet noget - at man ved at sænke topskatten formodentlig får et svagt faldende arbejdsudbud. Men den overordnede konklusion af Goul Andersens samlede undersøgelser er, at vi faktisk ikke aner hvad der sker.
Og det er netop min pointe: den eneste sikre konsekvens er at de velhavende får flere penge mellem hænderne.

Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

Anders Reinholdt:
Det er selvfølgelig rigtigt, at det er en sikker konsekvens, at de velhavende får flere penge mellem hænderne som følge af en topskattelettelse. Flere empiriske danske studier har dog kigget på andre forhold ved topskattelettelser, og det tyder på, at der er 1) en positiv effekt på den skattepligtige indkomst fra en lavere topskat, 2) produktiviteten øges hvis topskatten sænkes, 3) selvfinansieringsgraden er forholdsvist lav, og 4) uligheden øges. Samtidig eksisterer der robust evidens for, at forskerskatteordningen har haft en positiv effekt på arbejdsudbuddet for den påvirkede gruppe, hvilket Kleven, Landais, Saiz og Schultz finder i deres artikel "Migration and Wage Effects of Taxing Top Earners: Evidence from the Foreigners' Tax Scheme in Denmark".

Samtidig vil jeg mene, at spørgeskemaundersøgelser er noget af det dårligste til at undersøge topskattelettelser, da der er forskel på, hvad folk siger de vil gøre, og hvad de faktisk gør. Det stammer helt tilbage fra Paul Samuelsons arbejde med "revealed preferences". Der eksisterer enormt godt indkomst- og arbejdsmarkedsstatistik på individniveau i Danmark, som kan belyse spørgsmålet langt bedre.