Læsetid: 4 min.

Folk på overførselsindkomst bliver 2025-planens tabere

Mens regeringens 2025-plan tilgodeser velhavere, tager den penge fra kontanthjælps- og dagpengemodtagere. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er bekymrede for den sociale balance i 2025-planen
1. september 2016

Mens Liberal Alliance og regeringen strides om, hvorvidt folk, der tjener over en million kroner om året, også skal have topskattelettelser, viser nye beregninger, at ledige, kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og førtidspensionister skal være med til at betale de planlagte skattelettelser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har beskrevet de foreslåede skattelettelser som »meget i bunden, en del i toppen og allermest for den langtidsledige, der kommer i job«.

Men reelt foreslår regeringen at lave »en omvendt Robin Hood«, siger direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen.

Tænketanken har i et notat regnet på konsekvenserne af regeringens forslag om at lade den lavere regulering af overførselsindkomsterne fortsætte i 2024 og 2025, samtidig med at der indføres en tvungen pensionsopsparing på to procent af ydelserne i slutåret.

En dagpengemodtager vil således miste lidt over 4.000 kroner om året efter skat på den lavere regulering og den tvungne opsparing – et fald i den såkaldte disponible indkomst på tre procent – og en enlig kontanthjælpsmodtager vil miste knap 3.000 kroner, det svarer til et fald på 2,7 procent.

I forvejen står en enlig kontanthjælpsmodtager med to børn alene som følge af kontanthjælpsloftet til at miste 3.000 kroner om året.

Til gengæld står en direktørfamilie med to børn til at få 32.300 kroner om året, når skatteplanerne er indfaset i 2025, eller mere end seks gange så meget som en ufaglært butiksansat.

Det var den daværende SRSF-regering som i 2012 i skatteaftalen med Venstre og De Konservative besluttede, at overførselsindkomsterne for perioden 2016-2023 ikke længere skulle følge den almindelige lønudvikling. Men nu lægger regeringen altså op til at forlænge den lavere regulering frem til 2025.

Mens både Liberal Alliance og De Konservative tidligere har talt for at gøre reguleringen af overførselsindkomsterne permanent, er Dansk Folkeparti skeptisk over for regeringens forslag.

»Det er klart, at det er et af de punkter, som indgår på minussiden, når vi starter forhandlingerne. Ligesom vi ikke synes om ideen om at sænke topskatten, fordi vi vil have en ordentlig social balance ... så står det her på Dansk Folkepartis negativliste,« siger Kristian Thulesen Dahl.

Lars Andersen fra AE-Rådet peger på, at »man har råd til at give direktøren 30.000 kroner, mens »kontanthjælps- og dagpengemodtagere skal af med penge.«

Han tilføjer: »Oven i købet kommer det, efter at regeringen har gennemført kontanthjælpsloftet og andre tiltag mod folk på overførselsindkomster, som medfører, at disse får en nedgang i rådighedsbeløbet. Så det er en klar forringelse af vores sikkerhedsnet. Godt nok er det en videreførelse af den tidligere regerings politik, men netop fordi det til den tid vil have kørt så længe, er det ekstra kritisk, at det skal fortsætte frem til 2025. I 2023 vil overførselsindkomsterne allerede have mistet mange penge og nu kommer de så til at miste endnu flere«.

Flere i arbejde

Ifølge skatteaftalen mellem SRSF-regeringen og Venstre og De Konservative medfører den såkaldte afdæmpede regulering på 5,1 procentpoint over hele perioden 2016-2023 et øget råderum på 3,8 milliarder kroner.

Størstedelen af pengene kommer ind, fordi overførslerne stiger mindre end hidtil planlagt. I sig selv giver det 2,2 milliarder kroner. Hertil kommer, at de lavere ydelser øger den økonomiske gevinst ved beskæftigelse i en grad, så det skønnes at få flere i arbejde. På den baggrund er forventningen, at det styrker de offentlige finanser med yderligere 1,6 milliarder kroner.

Socialdemokraternes finansordfører, Benny Engelbrecht, afviser regeringens forslag om at forlænge reguleringen yderligere.

Han kritiserer Lars Løkke Rasmussen for i forvejen at have glemt at fortælle, at den fremhævede såkaldte jobpræmie til langtidsledige, som kommer i arbejde, kun vil gælde i to af de ni år, som 2025-planen løber.

»Statsministeren får det nærmest til at lyde, som om skattereformen er guds gave til de ledige, fordi der indføres en jobpræmie. Men ikke alene er denne jobpræmie midlertidig. Fremover vil der selvfølgelig stadig være folk på dagpenge og kontanthjælp, og de kommer nu til at være med til at betale for en sænkelse af topskatten. Det er korrekt, at den daværende SRSF-regering indførte reguleringen, men vi sagde netop, at det var en midlertidig foranstaltning,« siger Benny Engelbrecht.

Mindre mere

Forslaget om at reducere stigningen i overførselsindkomsterne blev i sin tid opfundet af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen med henblik på skatteforhandlingerne med SRSF-regeringens støtteparti, Enhedslisten.

Planen var, at Enhedslisten skulle tage det kontroversielle forslag som en skalp under skatteforhandlingerne til gengæld for at sige ja til en samlet aftale, der også ville indeholde elementer, støttepartiet ikke brød sig om.

Men forhandlingerne mellem den daværende regering og Enhedslisten brød som bekendt sammen, og i stedet endte det kontroversielle forslag med at blive en del af skatteaftalen med Venstre og De Konservative.

I dag afviser Venstres finansordfører, Jacob Jensen, kritikken af regeringens forslag om at lade folk på overførselsindkomster være med til at finansiere skattelettelser.

»Vi har bare ladet os inspirere af den tidligere SRSF-regering. Men der er ikke tale om, at nogen skal betale for andre. Folk på overførselsindkomster vil stadig få mere, de får bare mindre mere end tidligere,« siger Jacob Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alan Strandbygaard
  • David Zennaro
  • Carsten Svendsen
  • Anne Eriksen
  • Martin E. Haastrup
  • Dorte Sørensen
Alan Strandbygaard, David Zennaro, Carsten Svendsen, Anne Eriksen, Martin E. Haastrup og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.
Bare en lille bemærkning - når de laveste indkomster som overførselsindkomsterne beskæres, så vil dagligvarer forbruget falde - hvordan passer det med de ustandselige krav om højere forbrug til at sætte gang i produktionen osv.....

Kristian Edelbo, Elisabeth Andersen, June Pedersen, Jens Erik Starup, Randi Christiansen, Hans Paulin og Vibeke Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis regeringen mener at folk op overførselsindkomst skal trækkes for en tvungen pensionsopsparing - ville det så ikke være bedre at nedlægge Satspuljen og bruge de penge til pensionsopsparingen til overførselsindkomsterne, det er jo allerede et træk af deres indkomst.
Derudover slap "vi" også for de GODE politikeres uddeling af godbidder i stor mediebevågenhed og den senere nedlæggelse af projekter næsten i tavshed - for ikke at tale om alle de mennesker dette "cirkus" berører når deres projekt igen lukkes osv......

June Pedersen, David Zennaro, Karsten Aaen, Martin E. Haastrup, Vibeke Hansen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Lars Bo Jensen og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Når de to partier jamrer over, at overførselsindkomster skal finansiere pakker til festen, så vil det i givet fald langt fra være første gang, at det sker med deres hjælp. Det er folketingets to største partier, som er enige i langt det meste og har samme vælgermasse, men som gennem årene brugt har det meste af deres energi på at bekæmpe hinanden. Hvis deres dagsorden ikke mestendels handlede om politiske karrierer, ville de danne et to parti regering, som næsten ville have flertal. Men i stedet hykler de hver år over at nogle på bunden må holde for.

Bortfaldet af den grønne check og en lavere end neutral offentlig forbrugsudvikling trækker også i retning af at øge forskellene i indkomst og forbrugsmuligheder for de forskellige befolkningsgrupper.

Socialdemokratiet, SF, Radikale og Venstre er et fedt. De beskytter kun deres egne interesser, som nu pudsigt nok er elitens.

Flemming Berger, Ken Sass, David Zennaro, Randi Christiansen, Hans Paulin og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Venstre kunne jo starte med at tilbyde de arbejdsløse et job med anstændig løn istedet for at undergrave arbejdsmarkedet (!) med mere eller mindre tvungne gratisarbejdere.

Bill Atkins, Jens Wolff, Alan Strandbygaard, Kristian Edelbo, Erik Feenstra, Jakob Silberbrandt, Elisabeth Andersen, Ken Sass, June Pedersen, David Zennaro, kjeld jensen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Marie Jensen, Anne Eriksen, Britta Hansen, Bodil Waldstrøm, Martin E. Haastrup, Søren Andersen, Kristian Kolby og Heidi Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik L Nielsen

At DF bekymrer sig virker uoprigtigt. De har stemt for enhver stramning af overførselsindkomster inklusiv dagpenge og kontanthjælp, til trods for at de påstår at være imod denne slags stramninger. Så de stemmer såmænd nok også for denne gang, deres 'bekymring' til trods.

Alan Strandbygaard, Kristian Edelbo, Flemming Berger, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, Ken Sass, June Pedersen, kjeld jensen, Anne Eriksen, Janus Agerbo, Randi Christiansen, Martin E. Haastrup og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Forslaget om at reducere stigningen i overførselsindkomsterne blev i sin tid opfundet af daværende skatteminister Thor Möger Pedersen med henblik på skatteforhandlingerne med SRSF-regeringens støtteparti, Enhedslisten.

Ja han var bannerfører for indførelsen, men den bogerlige regering foreslog dette, men foringede istedet efterlønnen, stor var opstandelsen hos Søvndal da forslaget blev fremsat dengang, han taqlte om social massegrav, da sf fik ministerbiler var det pludseligt ok, siden har sf for mig betydet
S(øvndal) F(oræderen ).
Så dårligt nyt til aller der permanent eller midlertidigt er uheldige at være på overførselsindkomst, dette vil være s og sf bud på kommende aftaler.

Ole Vagn Christensen

Uhyggelig læsning, at de som er bærerne af vort effektive arbejdsmarkedssystem, har man ingen forståelse for. Dels skal de ikke opleve, at deres kompenserende lønindtægt følger med udviklingen, som gælder for de som er på arbejdsmarkedet. Herudover, med at de selv skal betale arbejdsmarkedsbidrag af deres kompenserende lønindtægt, som kan indgå i regeringens langtidsopsparing, som er at betragte som en reel skatteforhøjelse. Men ud over det, er det også en måde at få de beregnede udgifter, til det særlige pensionstillæg begrænset med lønmodtagernes opsparing. Det sidst nævnte er, at når så råde rummene der skabes, skal som i regeringens forslag bruges bl.a. til topskattelettelse. Kan man godt sige besparelser, på den her måde, er at tage fra de som er bærerne af et effektiv arbejdsmarked, ved at de skal betale, for at nyderne, de toplønnede skal have lønstigninger. LA fører sig frem, og siger det er retfærdigt, at de toplønnede får lidt mere til sig selv, og kalder det værdi kamp, det er det også for toplønningerne. Men det er ikke den reelle værdikamp, for den udføres af de, som er med til gennem den danske model, at øge konkurrenceevnen i det danske samfund.

Børge Rahbech Jensen

Det burde ikke komme som en overraskelse. Det er ikke engang nyt, men er hidtil støttet af Socialdemokraterne. Hverken de borgerlige partier eller Socialdemokraterne har lagt skjul på, det skulle være økonomisk fordelagtigt at være i beskæftigelse.

Det irriterer mig fortsat langt mere, at hverken økonomer eller Folketingets partier forholder sig til delvise omstilling fra industri- til vidensamfund, der foregik i Danmark i årene 1996 - 2007, endsige udviklingen i andre europæiske lande de seneste 20 år.

Mandag og tirsdag fulgte jeg ikke særlig godt med i præsentationen af regeringens helhedsplan frem til 2025. Det kunne være derfor, det overraskede mig at høre Lars Løkke Rasmussen på tv, hvor han fortalte, at målet var, at Danmark skulle have samme økonomiske vækst og velstand som Sverige og Tyskland. Desværre var det ikke overraskende, at netop det mål ikke blev anfægtet af medier og forskere. Det kunne ellers konstateres, at regeringen lagde op til besparelser på flere af de områder, netop Sverige og Tyskland brugte mange penge på, og Sverige og Tyskland ikke lavede den samme omstilling i 1996 - 2007, som Danmark gjorde. Tværtimod begyndte Sverige og Tyskland på sin grønne omstilling, mens Danmark blev ændret fra industri- til vidensamfund. I praksis forbedrede Sverige og Tyskland bl.a. sine jernbanenet, mens Danmark flyttede produktion til udlandet. En anden forskel er, at Tyskland og Sverige har taget imod langt flere flygtninge, end Danmark har, mens Danmark netop på det område mener, flygtninge er en trussel mod velfærd. Hvis medierne ønskede det, kunne de spørge, hvorfor den danske regering har et mål om samme velstand som to lande, som gør næsten alt, Danmark er imod. Så kritiske er danske medier ikke.

Erik Feenstra, Jakob Silberbrandt, Dina Helbo, Karsten Aaen, Philip B. Johnsen og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Jeg må erkende, at som førtidspensionist, så frygter jeg for min og andres fremtid, endnu mere en jeg har gjort.

Kontanthjælpsmodtagerne har fået igen fået et såkaldt moderne kontanthjælpsloft, dagpengeperioden er amputeret til ukendelighed. Syge og uarbejdsdygtige bliver placeret på ydelser der er en hån og det i årevis. Claus Hjort rasler stadig med sin sabel og vil skære folkepensionisterne i deres boligydelse. Det er kun et spørgsmål om tid hvornår dagpenge og førtidspension også bliver ramt af et moderne loft!

Nu vil de have vi skal tvangsopspare til vores egen pension ud af den ydelse vi får, en ydelse som ikke bliver reguleret i samme takt som andre stigninger, til en alderdom som stadig vil stå ulighedens tegn, for det vi på overførselsindkomst reelt kan spare op er INTET i forhold til hvad andre kan (husk, vi skal betale arbejdsmarkedsbidrag af det vi bliver tvunget til at spare op, så det er håndører det bliver til i sidste ende), ergo vil uligheden stadig være der. Men vi kan mærke vi mangler pengene nu, nu hvor vi skal leve og måske have en chance for at leve et nogenlunde anstændigt liv der kan gavne os når vi bliver gamle.

Vi har ikke en jordisk chance for at blive nogle OK gode liv når vi bliver gamle, den rettighed er frataget os i det sekund vi ender på overførselsindkomst. Selv så basale ting som tandlæge og medicin bliver en kamp. Vi får hele tiden at vide, at vi er dyre for samfundet, at vi selv skal spare op så vi ikke lægger samfundet til last når vi bliver gamle, men vi bliver nogle sølle liv og vi kommer til at koste samfundet rigtig rigtig mange penge til den tid... uanset hvor meget vi bliver tvunget til at spare op.

Og det er det jeg ikke forstår, hvorfor kan vores politkere ikke se hvilke konsekvenser det får? At behandler man folk sølle når er yngre, så bliver de nogle elendige gamle?

Vivi Rindom, Philip B. Johnsen, ingemaje lange, Elisabeth Andersen, June Pedersen, David Zennaro, Karsten Aaen, Tue Romanow, Carsten Mortensen, Anne Eriksen, Randi Christiansen, Hans Paulin, Lars Bo Jensen, Martin E. Haastrup, Carsten Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Løkke kan roligt udskrive valg.
Majoriteten - det arbejdende folk - har ingen medfølelse med nasserøvene udenfor skabet. De kan bare tage sig sammen , ik`.........og gør de ikke det, skal behandlerhæren nok komme efter dem.

Martin E. Haastrup

Mindre mere

'I dag afviser Venstres finansordfører, Jacob Jensen, kritikken af regeringens forslag om at lade folk på overførselsindkomster være med til at finansiere skattelettelser.'

»Vi har bare ladet os inspirere af den tidligere SRSF-regering. Men der er ikke tale om, at nogen skal betale for andre. Folk på overførselsindkomster vil stadig få mere, de får bare mindre mere end tidligere,« siger Jacob Jensen.

Dummere end politiet tillader. Venstre ved man jo altid hvor man har. Hverken mere eller mindre.

Erik Feenstra, June Pedersen, Flemming Berger, Elisabeth Andersen, Janus Agerbo, Tue Romanow, Anne Eriksen, Ebbe Overbye, Carsten Svendsen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Randi hvor har du ret, men som du også kan se her i tråden, er vi gode til på venstrefløjen, at fare i totterne af hinanden. Særlig over for det bærende parti, på venstrefløjen socialdemokratiet. Ved at give dem skylden. For en uheldig periode, hvor Helle for at få statsministerposten, måtte underlægge sig en borgerlig politik. Som hun fik nedfældet i sit regeringsgrundlag. Men sådan en uheldig politik, tror jeg helt sikkert socialdemokratiet har lært af. Hvorfor i stedet for at angribe en uheldig periode, at venstrefløjen må stå sammen om fremtiden.

Udsagnet "yde efter evne og nyde efter behov" betyder efter de flestes opfattelse ikke, at dovenlars skal have lige så meget , som de mere flittige - så en ulighed vil der vel altid være mellem dovenlars og dem, der arbejder og får produktive ideer og ser muligheder.

I Nordkorea, på Cuba,i Kina , i den hedengangne Sovjetunion m v er/var ulighederne signifikante og mega store i forhold til ulighederne i dagens nordiske velfærdsstater.

Dermed IKKE være sagt, at vi på nogen måde skal stræbe efter at øge dagens uligheder ved at tage noget fra de svage.

Et forlig hen over midten vil sikkert i sine virkninger være OK for alle
- og får man ikke et forlig hen over midten, så får vi et Folketingsvalg .

Et evt folketingsvalg kan give samme sammensætning af Folketinget som i dag, og så er man lige vidt. Et krystalklart "blåt" flertal er ikke sandsynsligt, og får vi en socialdemokratisk ledet regering, så bliver der ingen skattelettelser, medens resten af den nuværende regerings forslag sikkert stort set vil glide igennem med S som pennefører.

Disaster Liberalism - på dansk
At Venstre et al. fører klassekamp fra oven, burde efterhånden være gået op for de fleste, der stadig har en mindste rest af social indignation – en mindretalspopulation af rovdyrkapitalismens neoliberale proselytter i Folketinget fører sig frem med deres åbenlyse hensigter og sociale chok-doktriner uden nævneværdig politisk modstand ud over naturligvis fra de ”socialistiske ballademagere”, hvilket er det mest bekymrende …

Jakob Silberbrandt, Martin E. Haastrup, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Svendsen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Janus Agerbo, Ebbe Overbye, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Randi Christiansen og Benny Larsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ole vagn - fordi styrkeforholdet stort set altid har favoriseret den lille finansielle elite, nytter det ikke at give efter for den falske bevidsthed, at vi må acceptere konkurrencestatens præmisser, som socialdemokraterne lider af.

Vores nye "slogan" - mindre mere - vi regeres af små mænd med små hjerner...

Elisabeth Andersen, Heidi Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Tab og vind med samme sind.
Lige nu kniber det for 'Lille Lars fra Græsted' at holde bukserne oppe, men det skal nok gå alt sammen, og det har slet ingen hast for den, der tror.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af hans ministerhold er nok ikke dummere, end at de er helt på det rene med, at prisen for at 'beholde nøglerne til maskinrummet' (og ministerbilerne og alle de andre goder, der følger med regeringsmagten) p.t. fastsættes af 'hjernetrusten' i Dansk Fjolleparti. Hvis DF trækker stikket nu - ud fra den formodning, at tiden og opinionsmålingerne er inde til at udløse et 'valg i utide på finansloven' - kan det lige så godt blive Mette Frederiksens Socialdemokrater, der scorer mandatgevinsten. Og hvad så med resten af regeringen Lars Løkke Rasmussens 'parlamentariske støttepartier'?

Vil der bagefter være sten på sten tilbage af De Konservatives og De Radikales folketingsgrupper, og hvor langt kan makkerparret Løkke Rasmussen & Hjort Frederiksen regne med, at Alternativet vil være villig til at 'strække sig til højre for SF' for at få mulighed for at vifte deres vælgere om næsen med 'et grønt fingeraftryk' på Anders Fogh Rasmussens langtidsholdbare neoliberalistiske minimalstatvisioner med dertil hørende lige så langtidsholdbare 'nødvendige økonomiske reformer til bevarelse af velfærdsstaten' i forbindelse med vedtagelse af statens husholdningsbudget for 2017?

Tiden vil vise det - min 'krystalkugle' er for længst blevet kasseret og smidt ud som følge af angreb af glaspest.

Anne Eriksen, Jakob Silberbrandt, Flemming Berger og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

De rige kan selv styre hvornår de vil have flere penge ved at bankerne skaber mere gæld eksempelvis. Jeg fatter ikke at folk, der praktisk talt selv kan "trykke penge" også skal have skattelettelser.... det nærmer sig fascisme....

Tja...det er jo nemt og bekvemt at tilgodese det overklasse-Danmark man selv er en del af, når man selv sidder på toppen af kransekagen og har sit på det tørre med fed månedsløn og landets mest fordelagtige pensionsordning! Det er ligeledes også nemt at blive ved med at forringe vilkårene for mennesker i et system (dagpenge/kontanthjælp/førtidspension etc.), som man aldrig nogensinde selv risikerer at blive en del af. Det er forresten også nemmere at sparke nedad end opad!

Anne Eriksen, Heidi Larsen, Carsten Svendsen, Jakob Silberbrandt, Slettet Bruger, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Tue Romanow og Elisabeth Andersen anbefalede denne kommentar
Ole Vagn Christensen

Randi hvad er konkurrence statens principper. Hvor er det du ser svigt fra socialdemokraterne. Jeg erkender at der skete svigt under Helle. Men vil gerne vide hvor du ser det nu.
For mig er konkurrencestaten båret og altid har været båret af det som man kalder Flexcurity modellen. Hvilket betyder at en virksomhed kan effektivisere ved at tilpasse arbejdsstyrken til den produktion virksomheden kan bære. Hvilket betyder at der i perioder vil være nogen arbejdsmarkedet ikke kan opsluge. Men her er det at den model er i alles interesse hvorfor det ikke er rimeligt at de som er bærerne af modellen skal gøres til nogen som snylter på samfundet.
Det er Dem der i virkeligheden er bærerne af det man kalder den danske model. Jeg mener det er hele venstrefløjens opgave at stå vagt herom. Det modsatte vil få overskuelige konsekvenser.

Ivan Breinholt Leth

"Folk på overførselsindkomster vil stadig få mere, de får bare mindre mere end tidligere," siger Jacob Jensen.
I Venstres logik, kan man på samme tid få både mere og mindre. Den 'eksakte økonomiske videnskab' siges at være inspireret af naturvidenskaben. Jeg har forgæves forsøgt at finde et naturfænomen, hvor mere og mindre er det samme.

Randi Christiansen

Ole vagn - svigtet fra s er gammelt. I 90'erne begyndte jeg at få øje på deres tilbøjelighed til at ville gå med både livrem og seler - og bukserne sprak alligevel. Da medlemmerne i stedet for auken valgte nyrup og lykketoft, som accepterede og deltog i den finansielle deregulering, som skete i ly af murens fald 'se selv, kommunismen virker ikke', og som stod i spidsen for privatiseringer af offentlig ejendom - fx energisektoren med et tab for borgerne på 60 mia til følge (ref jørn astrup hansen) og med salget af dong aktierne som seneste krone på det værk.

Det er som om, socialdemokraterne både vil blæse og ha mel i munden. Man accepterer den privatkapitalistiske måde at forholde sig til fællesejet, forærer det bort til privatprofit, hvorefter man så anvender sin politiske kampgejst på at få noget baglæns - og det bliver kun til smulerne fra de rige, der samtidig griner hele vejen hen til banken, mens de messer deres for de ubevidste masser hypnotiske mantra om, at kun lige netop deres version af dynamiske effekter skal redde dansk økonomi.

Ja, det er faktisk så dumt, at det på uheldig vis understøtter påstanden om, at de private er bedre til at tjene penge på fællesejet end fællesskabet selv er. Hvilken ynkelig overgivelse til et miljø-og socioøkonomisk ødelæggende system, hvis udbytteres attitude ovenikøbet og for at føje spot til skade kan beskrives, som auken gjorde det, med disse præcise og mindeværdige ord : 'først pisser de på os, og så siger de, vi lugter'.

S må gøre op med den systemfejl, som konkurrencestaten er udtryk for, hvis jeg skal kunne respektere dem. Bidderne fra de riges bord bliver stadig mindre, og samtidig undergraves fundamentet for alle. Det er ikke betryggende at overlade stadig mere af beslutningsprocessen for samfundets udvikling til private interesser og deres anvendelse af de fælles ressourcer. Det er min hovedanke mod kravet om topskattelettelser. Udover at de dynamiske effekter er alt for selektivt beskrevet, er de asociale på den måde, at de qua den økonomiske magt overlader fundamentale beslutninger vedrørende fællesskabet, som er de mange, til de få.

Jeg er helt klar over, hvilken omvæltning det vil være for det socialdemokratiske vælgersegment at tænke i disse baner. Jeg kan anbefale, at de snakker med alternativet, som er gode til at se kernen i vores udfordringer og til at give nye og relevante bud, på hvordan vi tænker og tackler dem.

Mikael Velschow-Rasmussen, Alan Strandbygaard og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Er Alternativet virkelig gode til at se udfordringerne? Det er muligt, men jeg finder mest nogle ret urealistiske og luftige forslag, der ikke rigtig hænger sammen?
Det kan dog være sandt, idet jeg ikke har gransket det - og vi behøver jo virkelig alle kræfter for at vende skuden - jo flere des bedre!

Ole Vagn Christensen

Randi det har du ikke helt uret i det du skriver, men aldrig har svigtet været større end det der skete under Helle. Hvor partiet forpligtede sig til at videreføre Lars Løkkes Politik. For at få regeringsmagten og fik det skrevet ind i regeringens grundlag for at regere. Såvel S som SF regnede med at regeringens parlamentariske grundlag som byggede på at Enhedslisten skulle tælles med for at have de 90 mandater. Betød at de nok kunne skabe en anden forudsætning. End den skrevne i regeringsgrundlaget. Men her havde de to partier forregnet sig de radikale kunne få Enhedslisten gjort til nyttige tabere ved at kræve regeringsgrundlaget overholdt med alternative flertal bestående af såvel de konservative som med venstre. Men det er jeg ikke i tvivl om det må ikke ske igen hvorfor det er vigtigt at omkring den overordnede politik er det vigtigt at rød blok former deres regeringsgrundlag hvor alle fire partier kan finde sig selv S-SF- RV- enh.l. og alternativet. Hvis der skal skabes grundlag for et alternativ til Lars Løkkes politik. Men vi får ikke et alternativ hvis ikke alle partier kan se sig selv i den overordnede politik.

Alan Strandbygaard

Mette Frederiksen i den grad til at føre ideologisk socialdemokatisk politik. Hun - og partiet - får kun en eneste chance.

Mette Frederiksen har fuldstændig frie hænder og muligheder til at genoprette sikkerhedsnettet i Danmark. Ingen i landet forsøger at mindske uligheden i økonomi, rettigheder og muligheder. Igen som helst. Hun har frit valg på alle hylder. Banen er helt tom. Hun kan bare gå i gang.

Fejler hun, så er løbet kørt. Hun står med det valg, om hun vil samle danskerne igen, eller lade eliten vinde og køre et nyt middelalderligt adelsvælde. Mette står faktisk med en hel nations skæbner i sine hænder. Er hun mon egentlig klar over dette?

I den højspændte politiske situation erklærer Mette Fredriksen sig klar til at forhandle med DF og V !!
Men måske er dette en gratis omgang. Løkke kan vel ikke skifte heste midt i vadestedet.

Det er en gammel Claus Hjort-opskrift: Hvis man sparker til de ledige o.a. 'nederst' i samfundet, så bliver der skabt arbejdspladser.

Wen-Hao Chen, økonom i OECD og medforfatter ti1 en rapport - ,,Divided we stand. Why inequality keeps rising"- siger:

"Traditionelt har opfattelsen været, at du måtte acceptere øget ulighed, hvis du vil have økonomisk vækst. Men meget tyder på, at det forholder sig stik modsat. Øget ulighed kan skade den Økonomiske vækst."

Problemet er, at hvad skal så motivere Blå Bloks eksistens hvis vi mennesker begynder at lytte til statistikkere og empirikere.