Læsetid: 15 min.

Forældre vælger det frie børneliv til – og skolen fra

Skolen fylder mere og mere i vestlige børns liv, og det påvirker deres trivsel i negativ retning, mener amerikansk psykolog. Han har forsket i en læringsform fri for tvang, kaldet ’unschooling’, som flere og flere amerikanske og nu også danske forældre bekender sig til
Det svensk-amerikanske ægtepar Sarah Jensen og Jens Peter de Pedros ældste datter blev ’unschoolet’ sidste år. Nu går hun i Brooklyn Free School, som bygger på nogle af de samme demokratiske og tvangsfrie elementer som ’unschooling’.

Malene Lauritsen

2. august 2016

Vi ved, hvordan en barndom ser ud. Meget af den foregår i den skole, vi alle sammen har gået i og husker på godt og ondt.

Skolen lærte os at fungere i fællesskab og indpodede os den læring, vi behøvede for at kunne betale tilbage til samfundet, når skoleporten en dag lukkede sig bag os for sidste gang.

Men hvad nu, hvis det ikke er sådan? Hvis den læring, vi anser for at være den vigtigste adgangsbillet til et meningsfyldt voksenliv, kan fås på andre måder? Måske endda bedre. Uden skemaer, lektier, test, nationale mål eller eksaminer.

Vi tror, vi ved, hvordan børn lærer bedst, fordi skolen er fundamentet for den moderne oplysning og det menneskesyn, der har præget vores kultur i århundreder. Men hvad hvis man lader børn helt selv bestemme, hvad de vil lave. I tillid til at de så helt af sig selv lærer, hvad de har brug for.

Det er i hvert fald kernen i den selvdikterede og demokratiske læringsfilosofi, hvor hverdagsliv og erfaringer udgør rammen for et barns udvikling, og som amerikanerne kalder unschooling.

I USA bliver denne uformelle læringsform mere og mere udbredt, og den har også fundet fodfæste herhjemme, hvor foreningen for unschoolere og hjemmeundervisere, UHURU, for tiden oplever voksende interesse for unschooling. Foreningen bruger ordet unschooling, men oversætter også begrebet til ’fri læring’.

»Jeg har aldrig mødt et barn, der ikke har været motiveret for at lære. Det er det, vi som mennesker er udstyret til, og som vi har brug for for at overleve,« siger Morten Gerdsen, der er formand for UHURU og leder af netværket frilæring.dk, der får cirka fem nye indmeldelser om ugen fra danske forældre fra hele landet.

Det kan være svært at beskrive læring, som udelukkende stammer fra hverdagslivets erfaringer uden et fast skema eller bestemte fag, man skal følge. Men man kan studerede resultatet: Hvordan de voksne unschoolere klarer sig.

Det vender vi tilbage til. Vi vender også tilbage til spørgsmålet om børns sociale liv og fællesskabet. For det kræver selvfølgelig økonomisk overskud at gå hjemme. Og den mulighed er det jo langtfra alle, der har.

Motiverede og glade

Ben Draper er barn af den amerikanske unschooling-filosofi. Da han begyndte i børnehave som fireårig, brød han sig ikke om det og nægtede at tage derhen. En erfaring som rigtig mange forældre gør sig, når de introducerer deres børn til institutionslivet. Langt de fleste forældre er vedholdende, vinker farvel til deres børn, mens de kører på arbejde med ondt i maven.

Senere ville han heller ikke i skole. Hans mor begyndte at sætte sig ind i mulighederne for et barn som Ben og faldt over unschooling-filosofien, som ikke var så udbredt dengang i de tidlige firsere som nu, hvor cirka fire procent af alle amerikanske børn bliver hjemmeundervist – dvs. at de bliver undervist af deres forældre.

Ifølge statistik fra de føderale myndigheder bliver cirka 10 procent af de to millioner hjemmeunderviste amerikanske børn unschoolet.

»Jeg har aldrig gået i skole på normal vis, og min mor har aldrig forsøgt at overtale mig til at læse eller lave matematik, hvis jeg ikke havde lyst,« siger Ben Draper.

Indtil Ben Draper var otte år ’gik han i skole’ derhjemme. Senere begyndte han på Sudbury Valley School, en demokratisk skole, der bygger på flere elementer fra unschooling- filosofien og praktiserer selvdikteret læring i rammerne af et lokalt fællesskab. Skolens mest kendte alumni er den prisbelønnede dokumentarist Laura Poitras.

Ben Draper lærte først at læse, da han var 17 år gammel. Han er nok den elev, der har været senest til at lære at læse i Sudbury Valley-skolens historie. I dag læser han tunge filosofibøger.

»De fleste børn er meget interesserede i at lære at læse og regne fra en meget ung alder. Det var jeg ikke. Men det panikkede min mor ikke over. Det gjorde min far til gengæld. Og det gjorde de fleste andre i vores familie og mine forældres venner også. Og de kritiserede min mor. Men hun stod fast. Jeg tror ikke, det samme ville kunne lade sig gøre i dag. Børn bliver meget mere eksponeret for tekst via internettet, end vi gjorde dengang, og derfor er de meget mere nysgerrige på det,« siger Ben Draper. Hans egen søn, som også bliver unschoolet, begyndte f.eks. allerede at interessere sig for at lære at læse, da han var få år gammel.

Morten Gerdsen fra den danske forening forklarer, at der kan være mange årsager til, at danske forældre vælger at unschoole.

Nogle gør det af ideologiske grunde, fordi de tror på, at den frie læring er det bedste for deres børn, og de gerne vil indrette familielivet med mere tid sammen med dem samt have fleksibilitet i hverdagen.

Andre har måske haft dårlige erfaringer med, at barnet ikke kunne trives i et skolemiljø. Måske begynder de som hjemmeundervisere, hvor læringen styres af forældrene. Og langsomt glider det over i mere selvdikteret læring.

Sarah Jensen går hjemme. Da hun og hendes mand valgte at ’unschoole’ deres ældste datter, der ikke trivedes i den offentlige skole, arrangerede Sarah Jensen daglige aktiviteter med hende og familiens yngste barn.

Malene Lauritsen

De danske unschoolere er forskellige i forhold til, hvordan de praktiserer deres hverdag. Nogle børn lærer at læse og skrive, fordi de måske er optagede af tegneserier. Eller fordi de e-mailer med deres venner. Måske bliver de trætte af, at forældrene altid skal læse for dem, og når de får lyst, sætter de sig ned og lærer det selv.

Matematik kan læres, når man skal lave mad eller udregne mål til noget, man selv bygger. Engelsk lærer børnene måske ved at spille computerspil.

De ser tv, er på computeren, laver kunst, håndværk eller spiller musik i løbet af en dag. Forældrene tager deres børn med på ture, til museer eller arbejdspladser, finder læringsmaterialer og støtter den læring, barnet selv styrer.

Netværket frilæring.dk danner typisk rammen om børnenes sociale liv, udover de jævnaldrende venner børn i nærmiljøet. Ofte lærer børnene af andre voksne, som er optagede af det samme som børnene selv. Eller også holder netværket forskellige workshops om ting, der optager børnene. De har for nylig holdt et om programmering.

Det betyder også, at børnene danner tætte relationer –ikke bare med børn i andre aldersgrupper, men også med andre voksne.

Der er ifølge Morten Gerdsen, som også unschooler sit barn, omkring 250 personer med i netværket, der hovedsagligt er centreret om de større byer. Ikke alle er aktive hjemmeundervisere eller unschoolere, men har børn under seks og er interesserede i at blive det senere.

Ofte er den ene forældre hjemmegående eller kan arbejde hjemme som Morten Gerdsen, der er i gang med en universitetsuddannelse.

»Vi er ikke imod mere formaliseret undervisning. Men den definition af unschooling, som mange bruger, tager udgangspunkt i en lystbetonet eller elevcentreret læring, hvor man mener at den bedste læring sker, når behovet og ønsket kommer fra barnet selv,« siger han.

Morten Gerdsen kalder det kontekstuel læring:

»Vi lærer i den situation, hvor vi skal bruge det til noget. Hvorimod den læring, der foregår i skolen, er repræsentativ: Vi lærer om noget, der foregår et andet sted, og der er tale om et obligatorisk curriculum, som man ikke selv har nogen indflydelse på. Dermed risikerer man, at læringen mister noget af sin mening. Og jeg mener, læring er meningsfuld, når den er fri og lystbetonet,« siger han og fortsætter:

»Det er helt organisk. Børn har ofte lært at læse og skrive, før de begynder i skole, fordi de har lyst. Og den autonomi er et af de store paradokser i dagens undervisning. Man fokuserer på at gøre børnene til selvstændige individer, samtidig skal det foregå under nogle meget faste, autoritative rammer i skolen.«

Malene Lauritsen

Mistede motivationen

Information ville gerne have haft danske forældre, der unschooler, til at fortælle om det i avisen. Men det har indtil videre ikke været muligt at få nogen til at stille op.

Morten Gerdsen forklarer, at foreningen modtager rigtig mange henvendelser fra medier, der er interesserede. Men ifølge Gerdsen skyldes forældrenes tilbageholdenhed primært bekymring for omverdenens reaktioner.

»Desuden har vi i Danmark gode forhold i form af en grundlovssikret rettighed til at hjemmeundervise. Men man kan frygte, at det ikke bliver ved sådan. I Tyskland er det forbudt, og i Sverige er det så besværligt at få lov, at det i praksis er forbudt,« siger han.

Formelt hører den undervisning, hjemmeunderviserne og unschoolerne laver i Danmark, under friskoleloven. I Danmark er der ikke skolepligt, men undervisningspligt. Det betyder, at man meddeler kommunen, at man ønsker at undervise sine egne børn, hvorefter kommunen etablerer et tilsyn, der skal vurdere om undervisningen står mål med folkeskolens.

Det svensk-amerikanske ægtepar Sarah Jensen og Jens Peter de Pedro, der er bosat i Brooklyn-kvarteret Park Slope, vil til gengæld gerne fortælle.

Parret har boet i Stockholm i en årrække, men flyttede til USA omkring det tidspunkt, hvor deres ældste datter på seks år skulle begynde i skole. Det gjorde hun i en af de mest eftertragtede skoler i kvarteret.

Men det blev ingen god oplevelse. Datteren var ofte ked af det i skolen, hvor hun oplevede mange strikse regler og megen fysisk og psykisk disciplin.

»Det var et chok for hende. Der var så mange regler, og hun er et meget pligtopfyldende barn, der er bange for at bryde regler. Hvis hun havde været mere ligeglad, så var det måske ikke så slemt. Lærerne var desuden følelsesmæssigt afkoblede fra børnene og meget fokuserede på det faglige. Mens børnenes sociale og følelsesmæssige udvikling ikke blev prioriteret,« fortæller Sarah Jensen.

Efter et år i skolen, hvor familien prøvede at få det til at fungere med de mange lektier hver aften, havde datteren helt mistet motivationen. Hun var ganske vist på fagligt niveau med de amerikanske børn, men lysten til at gå i skole var helt forsvundet.

Sarah Jensen fortæller, at hun kender til mange andre forældre, som også oplever deres børns lektier og skole som en kamp. Og der er en løbende debat i den amerikanske offentlighed om mængden af lektier og test i skolesystemet.

»Men mange forældre vil gerne have, at deres børn bliver vindere, så derfor hjælper de dem med lektierne i meget stort omfang. Derfor bemærker de måske ikke, at mange lektier er en byrde for deres børn,« siger Sarah Jensen.

Familien Jensen valgte at un-schoole deres datter. Men det var hårdt, fortæller Sarah Jensen, der stod for børnenes dagligdag, eftersom hun endnu ikke har fundet et job. Hun syntes, det var svært at finde på noget at lave hver dag.

Efter et år med unschooling begyndte begge børn på Brooklyn Free School, som er en demokratisk skole med elevdikteret læring på linje med Sudbury Valley School.

I dag er Jens Peter de Pedro engageret i at udvikle en organisation for fri læring og unschoolere i USA:

»Det er stadig sådan, at hvis man taler om et hjemmeskolet eller unschoolet barn, så forestiller folk sig en asocial nørd, der kommer op fra en mørk kælder. Selv om det er den hurtigst voksende skoleform i USA, så er mange stadig skeptiske over for unschooling, måske fordi de forbinder det med religiøs fundamentalisme.«

Ifølge en undersøgelse foretaget af psykolog Peter Gray blandt amerikanske voksne, der er blevet ’unschoolet’, mener det overvejende flertal, at de er blevet mere selvmotiverende og selvstændige. Her Jens Peter de Pedro og døtrene.

Malene Lauritsen

Bedre trivsel

Der findes ikke mange studier af unschooling-filosofiens resultater, og det undrede professor i psykologi ved Boston College Peter Gray, hvis egen søn har gået på Sudbury Valley. Derfor satte han sig for at undersøge, hvordan læring uden akademiske krav foregår.

I en undersøgelse, som Peter Gray ikke påstår er videnskabeligt repræsentativ, interviewede han 232 forældre, der unschoolede deres børn. Forældrene fordelte sig bredt i alle samfundsgrupper, og blandt de fleste gik kvinden enten hjemme eller var på deltid.

For nogle af forældrene hang deres valg sammen med deres livsstil, fordi de troede på en så ’naturlig’ opdragelse som mulig. Langt de fleste havde erfaringer med konventionelle skoler.

Og to tredjedele af familierne forklarede, at børnene var ikke glade for at gå i skole. De havde mistet interessen for at lære, syntes, de spildte tiden, eller brød sig ikke om den mobbekultur, der var blandt klassekammeraterne. Dernæst interviewede Gray 75 voksne, der var blevet unschoolet.

»Voksne, der er blevet unschoolet, oplever, at deres forældre har givet dem meget mere frihed til at foretage deres egne valg og undersøge deres nærmiljø på egne præmisser. Disse børn vokser op med en mental modstandskraft: En følelse af kontrol over deres eget liv, og gruppen er ikke præget af mentale problemer eller dårlig trivsel, som mange af deres jævnaldrende er,« siger Peter Gray, der er også er forfatter til bogen Free Learning.

På nær tre af de 75 adspurgte mente alle, at fordelene ved deres manglende skolegang opvejede ulemperne.

Langt de fleste havde nydt godt af at have mere tid og frihed til at opdage og forfølge deres personlige interesser, »hvilket gav dem et forspring i forhold til at finde deres karrierepræferencer og udvikle ekspertise på relevante områder«.

Knap to tredjedele gav udtryk for, at unschooling havde gjort dem meget selvmotiverede og selvstændige.

Andre fordele er et bredere udvalg af uddannelsesmuligheder, større aldersspredning i vennekredsen, et rigt socialt liv samt en relativt problemfri overgang til voksenlivet.

Ulemperne kan være at skulle forholde sig til andres fordomme, en vis grad af social isolation og de udfordringer, de oplevede med at vænne sig til deres kammerater, som havde gået i skole, deres sociale normer og værdier.

»Men,« som Peter Gray tilføjer, »hvis man laver undersøgelser af børns trivsel i almindelige skoler, vil man også finde børn, der føler sig socialt isolerede.«

Mindre sociale netværk kan være en af de primære ulemper ved at unschoole frem for i en demokratisk skole som Sudbury Valley, mener Peter Gray.

Desuden er der risiko for omsorgssvigt. Ifølge lovgivningen er der tilsyn med de børn, der bliver hjemmeundervist eller unschoolet. Men hvis der er tale om en familie, der ikke har ressourcer til at tage vare på deres barn, kan der opstå problemer:

»Jeg er egentlig ikke fortaler for, at børn skal være hjemme hos deres forældre. Den demokratiske skoleform, hvor rammen er et fællesskab, kan være at foretrække,« siger Gray.

Ben Draper syntes især, det var svært at være anderledes. Og da han begyndte i det almindelige gymnasium, skulle han især vænne sig til, hvordan undervisningen foregik og til de andre studerende.

»Men da jeg blev færdig med min universitetsuddannelse i kunsthistorie, indså jeg, at jeg havde et mere rigt og tilfredsstillende liv end mange af mine venner. Og jeg tror, det hænger sammen med min baggrund,« siger Draper, der endte med at ernære sig som kunstner og maler. I dag driver han et dagcenter for unschoolede børn i Massachusetts.

De fleste unschoolede amerikanske børn ender med at tage ekstra kurser på en slags aftenskoler, så de kan fortsætte i det konventionelle skolesystem i gymnasiet eller på universitetet. I den danske forening skal det første unschoolede barn netop til at begynde i gymnasiet.

Forskerne Gloeckner, Jones og Ray udgav i 2013 studier, der viste, at hjemmeskolede og unschoolede studerende i gennemsnit udkonkurrerer konventionelle studerende på en lang række parametre.

Det gælder scoren på standardiserede test, karaktergennemsnit i gymnasier og på universiteter samt sociale kompetencer.

Forskerne understregede, at det ikke er muligt at bevise en årsagssammenhæng. Børn i familier, der vælger at undervise deres børn hjemme eller at unschoole, kan være forskellige fra andre familier i en henseende, der prædisponerer deres børn.

Til gengæld kunne forskerne afvise den udbredte frygt for, at denne type læring resulterer i »social og faglig inkompetence«. Ifølge Peter Gray er mange colleges og universiteter ovenikøbet begyndt at efterspørge studerende, der er unschoolede, fordi de er mere motiverede og klarer sig godt.

Malene Lauritsen

Modkultur?

Hjemmeundervisning bliver ofte forbundet med religiøse grupper, der ønsker at opdrage og undervise deres børn i overensstemmelse med deres tro. Og i USA har de kæmpet det lovgivningsmæssige fundament for hjemmeundervisning igennem.

Men den moderne hjemmeundervisning i USA udspringer af 1970’ernes, ofte venstreorienterede reformpædagogiske strømninger. Og nu er der flere og flere, der hjemmeskoler eller unschooler, fordi de mener, at deres børn lærer bedre, og at de og familien trives bedre.

»Undervisning og uddannelse i USA bliver – på linje med mange andre lande i Europa inklusive Danmark – i stigende grad opfattet som noget, der undertrykker børn. Det stigende antal timer børnene skal tilbringe på skolen, mængden af lektier, fokus på standardiserede test og pres for at få høje testresultater, er den primære årsag til stigningen i hjemmeundervisning og unschooling i USA og formentlig også andre lande som Danmark,« siger Peter Gray.

Også Morten Gerdsen mener, at udviklingen i den danske folkeskole med flere test, evalueringer og fagligt bindende mål kan være medvirkende årsag til, at danske forældre søger nye veje.

»Der kan være en modkultur i det for nogle, der tager afstand fra test, lange skoledage og stigende institutionalisering. Men det handler primært om, hvad forældre mener er bedst for deres børn,« siger han.

Morten Gerdsen afviser, at unschooling-modellen handler om livsstilsvalg, selv om der i de senere år har været megen debat om de såkaldte speltmødre, der går hjemme med deres børn. Og dermed ifølge kritikere skader ligestillingen og samfundsøkonomien, hvis de har taget en videregående uddannelse:

»Jeg tror aldrig, hjemmeundervisning eller unschooling er den nemme vej, især hvis det handler om børn, der har haft det svært. For det kræver rigtig meget, og det er bestemt heller ikke noget, jeg vil anbefale til alle,« siger han.

Også i USA har progressive liberale taget afstand fra unschoolere, fordi de mener, det kun er et privilegeret udsnit af befolkningen, der har overskud til at træffe den form for valg.

»Jeg hører ofte, at man ikke bare skal forsøge at redde sig eget barn, men forsøge at forbedre systemet indefra,« siger Peter Gray.

Men han peger på, at er en lang tradition for at reformere de offentlige skoler, mest fremtrædende i 1960’erne og 70’erne, hvor mange skoler blev mere eksperimenterende.

»Pendulet er svinget tilbage. Og erfaringen er, at forandringer inden for systemet ikke skaber virkelig forandring. Det skal ske uden for det etablerede skolesystem,« siger Peter Gray, der desuden henviser til, at mange afroamerikanske familier er begyndt at hjemmeskole eller unschoole, fordi de vil gøre op med raceulighed.

Jens Peter de Pedro giver heller ikke meget for kritikken af, at den demokratiske unschooling-filosofi skulle være asocial eller svigte de ressourcesvage elever.

»Nu har det nuværende skolesystem i årtier forsøgt at bryde den negative sociale arv uden succes. Hvorfor er det så, vi er så overbeviste om, at det er den rigtige skoleform? Grunden til, at det ofte er ressourcestærke forældre, der vælger de alternative skoleformer, er jo, at de mener, at det er bedre for deres børn. Er der nogen grund til at tro, at det ikke også skulle gælde de ressourcesvages børn?«

Desuden mener Peter Gray, at børns trivsel er påvirket af den måde, skolerne i de vestlige velfærdsstater har udviklet sig på.

Han peger på en stor mængde forskning i de vestlige lande, der viser, at skoler over tid er blevet mere og mere dominerende i børns liv. Sammenfaldende i den periode, viser andre undersøgelser, er børns psykiske trivsel blevet dårligere og dårligere.

Antallet af skolebørn med depressioner, angst og selvmordstanker har været stødt stigende siden 1950’erne, en periode, hvor der også er blevet mindre tid til leg, flere lektier, krav og test.

»Børn bruger mere tid på, hvad voksne fortæller dem, de skal gøre, og mindre på at lære at træffe deres egne valg og løse deres egne problemer. Samtidig viser undersøgelser, at børn og unge i både USA og Danmark er blevet mere angste og deprimerede. Jeg mener, der er en sammenhæng. Mennesker, der ikke mener, de kan kontrollere deres eget liv, har større tendens til at blive deprimerede. Som jeg ser det, frarøver vi børn deres mulighed for at lære, at de kan kontrollere deres egne liv. Lære at kontrollere deres følelser, løse konflikter med deres venner – Alt det som de voksne har det med at gribe ind over for,« siger Peter Gray.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Esben Lykke
  • Rikke Grønkjær Lorenzen
  • Torben Skov
  • Kurt Nielsen
  • Tom Andreæ
  • Jørgen Wassmann
  • Liliane Murray
  • Anker Nielsen
  • Peter Knap
Esben Lykke, Rikke Grønkjær Lorenzen, Torben Skov, Kurt Nielsen, Tom Andreæ, Jørgen Wassmann, Liliane Murray, Anker Nielsen og Peter Knap anbefalede denne artikel

Kommentarer

Liliane Murray

I dag er jeg ved at være en gammel pige, når jeg tænker tilbage på min skoletid, kunne man spørge, hvad lærte jeg så i skolen? Ingenting, eller i hvertfald ikke noget jeg kunne bruge til noget, og mine lærere gav op.

Jeg unschoolede mig selv. Og har igennem livet lært utroligt meget. på utrolig mange områder, men det er læring og viden jeg har tilegnet mig selv, på den måde jeg kunne lære, nemlig ved direkte observation af naturen, og det der findes i den, en interesse i andre, inklusiv adfærd. Jeg har lært de ting jeg har haft brug for, når jeg havde brug for dem. Og bortset fra at mit fysiske helbred ikke har rakt til mere end en brøkførtidspension, så synes jeg da, jeg har klaret mig meget godt, med min autodidakte læring, fordelt på så mange områder, at de fleste tror det er løgn.

Jeg dur ikke til visual/auditiv læring, så hvad skulle jeg med en skole?
Jeg kunne ikke læse, og dumpede den ene prøve efter den anden, mens jeg hjemme i al hemmelighed, efter sengetid, slugte mindst 2 voksenromaner om ugen.

Kurt Nielsen, Torben Skov og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Børn behøver ikke at gå i skole for at lære noget, men de behøver at gå i skole for at lære det, man kun lærer dér, og som man kan bevæge sig igennem samfundet uden at kende til - men til gengæld også uden at være andet end en genstand for andres skalten og valten.

Poul Sørensen

Really hvorfor mon man ikke har fundet på det for lang tid siden.... Jeg kan se at diktat nu skal foregå på den måde, at man udskifter de ord som læren oplæser med ens egne ord - som man kan stave til - er det ikke mere en synonym ords øvelse end en øvelse i at lære at stave. Kan vi klare os med vores egne ord, er vi tvunget til at udvide vores ordforråd? Bliver det ikke som at lære børnene af spise varieret ved altid at give dem det de beder om.... mine børn er ikke kræsne de kan spise alle de ting de kan lide....
Hvis man skal ændre på hvordan man vil skole børn så er det et omfattende område at ændre på, det er ikke bare lige en god ide, som man skal komme op med .... det tusindevis af nye svar der skal til for at udvikle en ny skole.

jens peter hansen

Nu har det nuværende skolesystem i årtier forsøgt at bryde den negative sociale arv uden succes. Hvorfor er det så, vi er så overbeviste om, at det er den rigtige skoleform? Grunden til, at det ofte er ressourcestærke forældre, der vælger de alternative skoleformer, er jo, at de mener, at det er bedre for deres børn. Er der nogen grund til at tro, at det ikke også skulle gælde de ressourcesvages børn?«

Ja i min skoletid var der masser af børn der ikke kom i skole fra såkaldt resursesvage familier. Det gad de ikke og gik så ud af 7 klasse. Før den tid var de på landet ude at tjene fra 5 årsalderen og det lærte de rigtig meget af, mens de i byerne arbejdede på fabrikker. Sådan er det også stadig i mange lande jorden over og I kan tro ungerne synes de lærer meget og er glade når der går hjem fra fabrikken. To undervisningsministre, Bertel Haarder og Jørgen Jørgensen er begge blevet hjemmeundervist og det ser vi jo tydeligt positive resultater af.
Spørgsmålet er jo også om der er plads på Glyptoteket når kontanthjælpsforældrene tager deres børn med derind og viser dem de franske impressionister.
Man har altid måttet undervise sine egne børn i DK og fred være med det. Det er det omkringliggende samfund, hårdtarbejdende forældre og en evig angst for at det ikke gå lille Victor godt i skoleracet, der er årsag til at skolen på godt 30 år har forandret sig til karakterfabrik fra at være en et fællesskab med forskellige karakterer.

Niels Peter Jensen, Kurt Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Sommerhillskolen og Skolen i Barbiana o.a. kan vel tjene som modeller for skoler, der unschooler?

Bo Carlsen, Knud Chr. Pedersen, Karsten Aaen, søren ploug og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Nu mener jeg, at det man kun lærer i skolen netop er underdanighed for skalten og valten, Steffen Gliese.
Folkeskolens faglige indhold tager ikke 10 år at lære, når døren er åben. (Finland)

Tom Andreæ, Liliane Murray og søren ploug anbefalede denne kommentar

Home schooling fint nok, men ikke hvis det sker ud af en religiøs eller politisk baseret anti-videnskabelig holdning. Som der desværre er alt for mange eksempler på mht. emner som evolution, vaccination eller seksualitet.

Så lær dine børn alt hvad de bare kan suge i sig, men vær venligst fakta-korrekt.

Liliane Murray

@Thomas Holm,

Nu er der ikke tale om 'home schooling' men 'unschooling'.

Hvad du og jeg mener er fakta, er det ikke nødvendigvis for andre, uanset hvad vi måtte tænke om det, og som de fleste andre forældre, er jeg sikker på at de gør hvad de synes er det bedste for deres børn, og det er deres ret.

Torben Skov, Tom Andreæ og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Rasmus Larsen

En artikel med udgangspunkt i en uvidenskabelig undersøgelse samt interviews med udelukkende fortalere for unschooling. Det er vist en ommer.

Lilianne,

lige der er problemet. Enhver har ret til sin egen mening, men ingen har ret til sine egne fakta. Der kan forældrene være nok så godtroendne eller -menende. 1 + 1 = 2, lige gyldig hvad.

Anne-Marie Paul

En nævner Summerhill - A.S.Neill - grundlagde jo for længe længe siden skolen, som blev grundlagt i 1921 og den er åbenbart gået lidt i glemmebogen. Erich Fromm skrev forord til en af udgaverne om Skolen. UNschooling er ikke noget nyt begreb - men måske er det ebdelig ved at blive et begreb, der når ud til en større gruppe mennesker. Det vigtige er at muligheden for at gå på skoler som ligner Summerhill og andre foregangsskoler bliver en mulighed for alle klaaser og ikke kun for eliten.

Liliane Murray, Bo Carlsen, Karsten Aaen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Nej, ideen er på ingen måde ny. Mon ikke vi skal tilbage til Rousseau midt i 1700-tallet? Han havde de samme grundlæggende ideer, men ligesom hos nutidens unschoolere havde de noget udpræget elitært over sig. Og var der ikke noget om, at hans børn blev anbragt på et børnehjem så far kunne få tid til at skrive om fri opdragelse og progressiv pædagogik?