Forstå skandalen i SKAT

Hvad gik galt?

I perioden januar 2012 til august 2015 blev de danske skattemyndigheder taget grundigt ved næsen af udenlandske svindlere.

Svindlerne indsendte ansøgninger til SKAT om at få refunderet penge, som de hævdede at have betalt i såkaldt udbytteskat til den danske stat. Udbytteskat er en skat på 27 procent, som aktionærer betaler til de danske skattemyndigheder, når de får udbetalt udbytte af selskaber, som de ejer aktier i.

Aktionærer fra lande, der har en såkaldt dobbeltbeskatningsaftale med Danmark, kan få hele udbytteskatten eller en del af den refunderet fra de danske skattemyndigheder.

Men svindlerne havde ikke aktier i danske selskaber. De indsendte bare forfalsket dokumentation, og SKAT udbetalte, hvad Skatteministeriet nu opgør til i alt 12,3 milliarder kr. til dem.

Hvor slem er sagen?

Formanden for statsrevisorerne, Peter Larsen, lagde ikke fingrene imellem, da Rigsrevisionen tidligere på året kom med en redegørelse om sagen: »Det har været – helt uden tøven – den værste sag, jeg har kendt i mine 24,5 år som statsrevisor,« sagde han ifølge Altinget.

I rapporten konkluderede Rigsrevisionen, at »SKATs forvaltning af og Skatteministeriets tilsyn med refusion af udbytteskat har været meget kritisabelt«, og at »SKAT har ført en helt utilstrækkelig kontrol med udbetalingerne af refusion af udbytteskat«.

I redegørelsen undrer Rigsrevisionen sig desuden over, at SKAT og Skatteministeriet »i hvert fald siden 2010« har »været vidende om, at der var problemer med refusion af udbytteskat«, og at udbetalingerne alligevel fortsatte, indtil SKAT modtog oplysninger om svindlen fra udlandet.

SKAT reagerede heller ikke på, at dets udbetalinger af refusion af udbytteskat steg med 1.300 procent i perioden. »Tværtimod var SKAT i gang med at oplære nye medarbejdere for bl.a. at kunne håndtere et stigende antal refusionsanmodninger, da SKAT modtog oplysninger udefra om den formodede svindel,« noterer Rigsrevisionen.

Hvordan kunne det gå så galt?

SKAT har ikke ligefrem gjort det vanskeligt for folk med skumle hensigter at fifle med udbytteskat. På SKATs hjemmeside kunne svindlerne hente en ansøgningsblanket, udfylde den med oplysninger om det beløb, de ønskede refunderet, og anføre deres bankoplysninger og adresse.

Til gengæld var den helt gal med kontrolprocedurerne. Visse kontrolfunktioner var ligefrem sat helt ud af drift.

Desuden var der manglende understøttelse fra it-systemer, upræcis ansvarsfordeling mellem fire direktørområder og manglende implementering af tidligere lovændringer i SKAT.

Eksempelvis kontrollerede medarbejderne ikke, om de selskaber, der blev søgt refusion for, overhovedet havde udbetalt udbytte til ansøgerne, eller om ansøgerne havde fået indeholdt udbytteskat.

De bilag med oplysninger om påstået ejerskab til danske aktier og de medfølgende stempler fra udenlandske skattemyndigheder blev heller ikke kontrolleret for, om de overhovedet var ægte. For et enkelt selskab blev der således i 2014 refunderet 111 procent af den indbetalte udbytteskat.

Hvem har ansvaret?

Politisk er der ingen tvivl: Det har den til enhver tid siddende skatteminister – også selv om fejlene er begået under hans forgængere, og at Karsten Lauritzen (V) først blev minister i juni 2015, dvs. knap tre måneder før, at SKAT lukkede for refusionsaftalerne, der på det tidspunkt havde stået på i årevis.

I SKAT blev en direktør, to underdirektører og en funktionsleder i september fritaget for tjeneste og sendt hjem med fuld løn. Den ene har senere fået nyt job i SKAT.

Ifølge de hjemsendtes advokater er de hjemsendte blevet syndebukke for de øverste skattedirektørers fejl, men indtil videre har Karsen Lauritzen udtrykt tillid til den øverste ledelse. Flere folketingspolitikere ønsker dog, at også SKATs øverste direktør, Jesper Rønnow, bliver draget til ansvar.

Hvad sker der nu?

I marts 2016 genoptog SKAT udbetalingen af refusion af udbytteskat, efter at alle udbetalinger med et slag blev indstillet den 6. august sidste år.

Skatteministeriet understreger dog, at udbetalingerne kun er genoptaget i meget begrænset omfang og – meget beroligende! – kun i de tilfælde, hvor der er tilstrækkelig dokumentation.

Skatteminister Karsten Lauritzen fremlagde i efteråret planen ’SKAT ud af krisen’, der bl.a. lover 400 nye medarbejdere og bedre it-systemer i skattevæsenet.

Som følge af Statsrevisorernes kritik af Skatteministeriets manglende tilsyn med SKAT oprettes der også et nyt tilsynskontor i skattedepartementet.

Bagmandspolitiet undersøger, om der kan rejses sag mod nogle af svindlerne, og om 2,1 milliarder kr., der som følge af sagen er blevet indefrosset i Storbritannien, kan lempes tilbage i den danske statskasse.