Læsetid: 4 min.

Ingen undslipper perfektionismen

Perfektionisme er de seneste 25 år blevet et vigtigt forskningsområde, fordi den er en risikofaktor i forhold til at få psykiske problemer. En af forskerne, Andrew Hill fra York St John University i Storbritannien, ser tegn på, at flere unge lider under perfektionisme
9. august 2016

At stræbe efter det perfekte resultat er en værdsat evne både i uddannelsessystemet, på arbejdspladsen og i sportsarenaen.

Men faktisk viser forskningen igennem de seneste 25 år, at perfektionisme indebærer en risiko for bl.a. at komme til at lide af spiseforstyrrelser, angst, depression, selvmords-tanker og udbrændthed.

Sidste år dokumenterede lektor Andrew Hill fra York St John University sammen med en kollega i et metastudie, at perfektionisme kan føre til udbrændthed.

I artiklen fra sidste år skelner forskerne imellem perfektionisk stræben efter at opnå det bedste resultat og perfektionistisk bekymring, som handler om tvivl og bebrejdelse over ikke at leve op til sine egne høje standarder.

Den perfektionistiske bekymring viser sig både i Hills studier og lignende forskning at være den skadelige form for perfektionisme.

I virkeligheden er det dog svært at skille de to former for perfektionisme ad, forklarer Andrew Hill:

»Det er en kunstig adskillelse, fordi de to forskellige typer af perfektionisme ofte følges ad, men forskningen har forskellige modeller til at måle forskellige typer af perfektionisme. Og når vi skal formidle det, plejer vi at dele det op i perfektionisk stræben, hvor du sætter høje standarder, som er virkelig vigtigt for at kunne nå sine mål, og så den perfektionistiske bekymring, som handler om angst for at fejle og hård selvkritik, som er problematisk. I virkeligheden vil det nok være ekstremt sjældent at finde en person, der kun besad den perfektioniske stræben,« siger Andrew Hill, der også er medforfatter til bogen The Psychology of Perfectionism in Sport, Dance and Exercise.

Forskningen i perfektionisme begyndte i det små i slutningen af 1980’erne, og de seneste år har det været muligt at finde beviser for sammenhæng mellem perfektionisme og forskellige psykiske lidelser.

Perfektionisme er ingen sygdom i sig selv, understreger Andrew Hill og forklarer, at vi alle indeholder perfektionisme i forskellige grader: »Vi er alle perfektionister. Ligesom med alle andre personlighedstræk så besidder vi de træk i alle mulige forskellige former og størrelser. Det, der er vigtigt, er, hvordan vi håndterer de træk i vores personlighed, og hvilke miljøer vi indgår i, som kan forstørre dem.«

Unge plaget af perfektionisme

Perfektionistiske træk kan være arvelige, men risikerer at blive mere fremtrædende, hvis forældrene går meget op i at præstere godt, eller at barnet skal præstere noget særligt for at få anerkendelse.

Andrew Hill mener, at forældre i dag går meget højere op i sportsresultater, gode karakterer og andre præstationer hos deres børn end for 20 år siden.

Den finansielle krise og globaliseringens øgede fokus på uddannelsespræstationer har formentlig været medvirkende til at øge presset også i familien.

Forbrugersamfundet og sociale mediers indtog har dog også givet et kulturelt skift, hvor ideen om det ideelle liv, den ideelle krop og den ideelle kæreste er blevet langt mere udbredt: »For 20 år siden var det mere accepteret at klare sig på det jævne, men i dag virker det, som om alle skal være højt præsterende på flere parametre,« siger Andrew Hill.

En endnu ikke færdiggjort meta-analyse af perfektionisme blandt teenagere og unge voksne, som Hill er i gang med, tyder på, at perfektionisme er et stigende problem blandt unge: »På det tidspunkt er andre kontakter, som lærere, trænere og venner langt vigtigere end forældre, og der er en vis dokumentation for, at f.eks. unge, der danser eller spiller fodbold på højt niveau, er i nogle omgivelser, der kan forværre deres perfektionistiske træk,« siger Hill og understreger, at forskerne endnu ikke ved, om man f.eks. i elitesportsmiljøer lærer folk at blive perfektionistiske, eller om perfektionister har en fordel, når der er hård konkurrence allerede i en ung alder.

Alt fra investeringsbanker til postkontorer kan dog afhængigt af arbejdsmiljøet forværre de perfektionistiske bekymringer, da det både handler om ydre pres og om, hvor god den enkelte er til at håndtere egen perfektionisme.

»Ingen undslipper perfektionisme,« siger han og peger på, at især den perfektionistiske bekymring også har den hage, at den fører til eskapisme. Man går ikke op til eksamen eller får gjort sit arbejde færdigt af angst for, at det ikke bliver perfekt.

»Noget forskning antyder også, at folk, der har høje krav til sig selv om at gøre tingene perfekt, har en tendens til at have dårligere social kontakt, og det fører nemt til stress, hvis du ingen har at dele dine problemer med.«

Hvis vi skal have bugt med den ødelæggende del af perfektionismen, skal vi ifølge Andrew Hill behandle succes og fejltrin mere ens: »Der er ikke noget i vejen med at have høje ambitioner, men vi skal have pakket op for, hvad meningen med nederlag, fejl og mislykkede forsøg er, at det er en del af hverdagen, og det vi i virkeligheden lærer og bliver dygtigere af.«

Serie

Ondt i ungdommen

Danske unge er langt mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser end de ældre generationer. Et stigende antal børn og unge mistrives og kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade.

De befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men ikke raske nok til at fungere i et uddannelses- og ungdomsliv præget af stadigt højere krav om præstation, fleksibilitet og et perfekt liv.

Information går i en række artikler tæt på fire unge med ondt i livet og de samfundsstrukturer, der er med til at gøre dem syge. 

Seneste artikler

  • ’Psykisk sårbare unge vil ikke skuffe deres forældre’

    12. august 2016
    Psykisk sårbare unge har ikke mange muligheder for at få hjælp. Men mange af dem har bare brug for nogen at tale med, for ofte kan det ikke være deres forældre
  • Psykisk helbred bliver bedre med alderen

    9. august 2016
    Unge er særligt udsatte for angst og depression på grund af den høje grad af usikkerhed, livet er forbundet med i den periode. Men forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet
  • ’Jeg skulle være den bedste udgave af mig selv’

    8. august 2016
    Som 15-årig spiste Sarah Wessmann sig mæt i tyggegummi og vand for at blive et ’slankere og bedre jeg’, og hun blev en af de stadigt flere unge, der lider af spiseforstyrrelse. I dag er hun rask og kæmper for at bryde tabuet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

Alt med måde. Der er ikke noget galt i at prøve at blive bedre til et eller andet, bare man ikke overdriver. Måske skulle forskningen koncentrere sig om det forventningspres - indre og ydre - som får folk til at overdrive?

Det er en køn samfundsbeskrivelse, vi får i disse tider.
- Perfektionisme stræb.
- Unges psykiske problemer.
- 12 taller på stribe.
- Angst for nedtur.
- Krig, terror og andre myrderier.
- Sammenbrud i skat og vurderinger.
- Snyderi over alle grænser.
- Flere enlige end nogensinde.
- Nedvurdering af ikke-lønmodtagere.
- Stadig flere søger privatskoler.
- 67 og så yt - ikke før, trods skavankerne.
- ...........
Nå, Jeg har lige været på en skøn Italienstur - og lige nu lavet inspireret mad til os to.
Vi har det jo dejligt i lille Danmark.

Anne Koed Westergaard, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

Hvis man ønsker at leve i et konkurrence-samfund er 'perfektionistisk bekymring' vel den pris man må betale? Der er tale om et tveægget sværd. For mange af de perfektionistisk bekymrede stakler stiller såmænd tilsvarende høje forventninger til deres omgivelser.

Og hvem ønsker så at leve i et konkurrence-samfund? Tjah, svaret er lige så enkelt som det er deprimerende: Alle de mange, mange mennesker som gladeligt stiller op i konkurrencen hver evigt eneste dag. De som accepterer præmissen, så at sige..

Tragisk er det, naturligvis. Meget kan man sige om eksistensen, men perfekt er den ikke. Ve den, som bilder sig andet ind..

Torsten Jacobsen

Leo Nygaard:

Hvad mener du med 'styrke'?

I din definition må du meget gerne gøre rede for, hvorvidt styrke er noget man frit kan vælge til, og i forlængelse heraf om du betragter 'styrke' som normativt bedre end 'svaghed' (hvad det så end er).

...jvf evt. fascismen

En personlige egenskab, suverænitet og styrke - som ikke er noget man frit kan vælge.
Men man kan måske øve sig lidt og opdrage sine børn til selvstændighed (som jeg har gjort).
Det er nemmest at følge den offentlige mening og den kompakte majoritet.
Så må man bare tage det ubehagelige (psykiske) problemer der følger.
For at forvirre yderligere : Det kræver styrke at være svag - at erkende sin svaghed.
Et gammelt ord siger : Alene gør stærk ! Hvor mon det stammer fra.
(jeg kan ikke læse hele artiklen)