Læsetid 4 min.

Københavns Politi vil ikke have politiheste

For dyrt, for ufleksibelt og for konfrontatorisk. På trods af Dansk Folkepartis ønske om at genindføre beredent politi afviser Københavns Politi ud fra et operativt hensyn forslaget
Københavns Politi ønsker ikke at genindføre politihestene, men DF, der gerne ser det ske, giver ikke så let op. ’Dansk Folkeparti mener stadigvæk fuldstændig det samme, som vi også sagde inden valget, nemlig at politiheste er gode at have, fordi det skaber et meget synligt politi,’ siger partiets retsordfører efter politiets afvisning. Foto (fra 2012): Marius Nyheim/Polfoto
15. august 2016

Selv om politiheste flere steder i udlandet – bl.a. i Skåne i Sydsverige – anvendes til at splitte opløb og menneskemængder, er det ikke et ønske, som indgår i Københavns Politis såkaldte mobiltaktiske indsatskoncept.

Tværtimod er »det danske koncept mindre konfrontatorisk«, lyder en af konklusionerne i et notat om ’Eventuel genindførelse af politiheste i Københavns Politi’ fra juni, som Information nu har fået aktindsigt i. Notatet fortsætter:

»Anvendelse af hest til blokade og optisk føring medfører også større risiko for konfrontation end f.eks. ved anvendelse af køretøj.«

Notatet, som er udarbejdet af Administrationssøjlen i politiets økonomiafdeling, er en følge af, at regeringen, S, DF, LA og Konservative i politiforliget fra november 2015 aftalte at drøfte mulighederne for genindførelse af politiheste i Københavns Politi. Ikke mindst Dansk Folkeparti og retsordfører Peter Kofod Poulsen har gang på gang understreget partiets stærke ønske om at få genindført beredent politi, som tilbage i 2012 blev afskaffet bl.a. af sparehensyn.

’Se lige efter min hest’

I notatet opregner Københavns Politi fordele og ulemper ved beredent politi. Fordelene er hurtigt overset, nemlig at politiheste besidder stor synlighed og attraktionsværdi bl.a. ved patruljering i turistområder som f.eks. Strøget. Dertil kommer, at politihestene traditionelt har været en del af kortegen til de kongeliges karetture gennem byen, og betjentene højt til hest har som følge af overblikket fra højden kunnet fungere som observation.

Læs også: Sådan fik DF ambassaderne til at bruge tid på en af partiets kæpheste

På trods af attraktionsværdien hæmmes den operative effekt af hestepatruljering i turistområder af den manglende fleksibilitet og mobilitet. I dag løser politiet samme opgave mere fleksibelt og frem for alt langt billigere med cyklende betjente.

Og på trods af overblikket under karetturene har politihestene aldrig i praksis indgået i PET’s organisering af sikkerheden. I dag klares kortegeopgaverne af motorcykelbetjente. Til forskel fra Skåne, hvor 20 politiheste jævnligt patruljerer i et socialt udsat boligområde (SUB), er vurderingen fra Københavns Politi, at politiheste vil være uegnede til denne opgave.

»Hestene begrænses af, at de som transportmiddel ikke kan efterlades uden opsyn, til sammenligning med cykel eller bil.«

Dertil kommer, at hestenes manglende fleksibilitet vil være en stor begrænsning, bl.a. fordi SUB-områderne i København er spredt på flere områder, og »transport af trailer rundt til områderne vil ikke give en optimal udnyttelse af ressourcerne til patruljering«.

Hvis et flertal af forligspartierne trods Københavns Politis udtrykte modvilje insisterer på at genindføre beredent politi i Danmark, har økonomiafdelingen skitseret to modeller, enten en mindre enhed med seks heste eller en noget større med 20 heste.

Seks heste vil akkurat være tilstrækkeligt til at »indgå i det honorære arbejde omkring kongehuset« til de årlige seks-otte parader samt lejlighedsvis patruljering i Københavns indre by »ud fra et hensyn til image og synlighed«. Etableringsprisen vil være ca. 2,5 millioner kroner og årlige driftsomkostninger på fire millioner.

Med 20 heste og 18 politiårsværk vil en »delvis operativ anvendelse« af politihestene være en mulighed. Etableringsprisen anslås til ca. syv millioner kroner og 18,5 millioner i årlige driftsudgifter.

Ulemperne ud over de høje etablerings- og driftsomkostninger vil være begrænset operativ mobilitet og fleksibilitet af de tilknyttede årsværk samt, som det hedder i notatet, mangel på »strategi for inkorporering af politihestene i det danske indsatskoncept samt i lokalpolitiarbejdet«.

Som følge af bl.a. terrorangrebet på Krudttønden og synagogen har Københavns Politi den seneste tid oplevet et stigende opgavepres inden for bevogtnings- og beredskabsområdet. Og i den sammenhæng vil politihestene passe ind som et hund i et spil kegler, forstår man på notatet, der dog udtrykker det anderledes:

Læs også: Elementært, min kære Kofod!

»Dette kræver en stor fleksibilitet og mobilitet i styrken, hvilket en rytterisektion ikke i tilstrækkelig grad besidder.«

Og selv den begrænsede model med seks heste, som fortrinsvis skulle anvendes på opgaver af honorær karakter, vil »i lyset af det aktuelle opgavepres« ifølge notatet ikke være »i overensstemmelse med en effektiv udnyttelse af ressourcer«.

DF afviser politivurdering

Foreløbig er det ikke kendt, hvordan aftaleparterne i politiforliget har reageret på Københavns Politis klare afvisning af politiheste, men Peter Kofod Poulsen har stillet en række spørgsmål til Søren Pind (V), bl.a. om hvorfor et eventuelt ridende politi skal høre under Københavns Politi i stedet for Rigspolitiet. Foreløbig har justitsministeren dog ikke besvaret dem.

Peter Kofod Poulsen er »ærgerlig« over notatets afvisning af politi- heste, men tillægger det ikke stor betydning, siger han til Information.

»Det bærer præg af at være skrevet af de samme personer, der i sin tid afskaffede det ridende politi i København. Jeg ved, at der er erfaringer fra andre lande, der sagtens kan bruge politiheste på en god måde. Så Dansk Folkeparti mener stadigvæk fuldstændig det samme, som vi også sagde inden valget, nemlig at politiheste er gode at have, fordi det skaber et meget synligt politi.«

– Politiet vurderer selv, at det bl.a. er for dyrt og ufleksibelt?

»Det er jeg uenig i. Politiet lægger op til kun at bruge det til seværdigheder og ikke som en egentlig rytterisektion, som kan bruges mod demonstrationer, som man ser det i nogle tyske delstater. Få politibetjente til hest kan spare ellers ret store personaleressourcer, der skal stå og lave en kæde. Så det afhænger helt af de øjne, der ser på det,« siger Peter Kofod Poulsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

Ja ja DF man kan jo altid tvinge krikken til truget, men held og lykke med at få den til at drikke.

DF's våde drømme om ridende politi handler ikke om sikkerhed, overblik og konfrontationsindsats.
Det, de ser for sig, er et par smilende panserbasser, der gør honnør for de vinkende menneskemasser med passende mellemrum.
Og hvis de ser en cyklist køre over for rødt, nøjes de med at løfte en truende knytnæve - "Fy, det må du ikke" -.

Kort og godt: Drømmen om de gode, gamle dage - romantisk nostalgi efter en Morten Korch-verden, der aldrig nogen sinde har eksisteret.
Hvor er betjenten, der hjælper andemor og hendes ællinger over vejen?

Vi regeres sandelig af den ypperligste intelligentsia.

Niels Nielsen

"...en egentlig rytterisektion, som kan bruges mod demonstrationer..."

Selv om jeg på ingen måde er fan af politiet, må jeg her sige, at de faktisk har forstået deres rolle som beskyttere af civilsamfundet. Danske betjente er generelt gode til at tale med folk - i hvert fald sammenlignet med mange andre lande - og politiet ønsker ikke konfrontation, hvis det kan undgås.

DF derimod vil se blod og brækkede arme og ben. Det kan godt være ideen sælges som en Morten Korch-idyl, men den dybere mening med galskaben er at folk, der ikke er enige med DF, skal afstraffes fysisk, ligesom i de gode gamle dage.

Sjovt, som nationalisterne i DF selekterer i Danmarkshistorien. Har de helt glemt Slaget på Fælleden?

"En stor mængde arbejdere mødte op på Fælleden på trods af politiets forbud. De blev mødt af husarer og politi, som med trukne sabler slog løs på folkemængden. Masseslagsmålet, ’slaget på Fælleden’, resulterede i tilskadekomne på begge sider. Det blev efterfølgende indberettet, at 74 husarer og 23 politibetjente var kommet til skade ved stenkast. Ingen blev dræbt."

http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/slaget-paa-...

Lars Bo Jensen

Det har de allerede Jan Kønig.
"På trods af attraktionsværdien hæmmes den operative effekt af hestepatruljering i turistområder af den manglende fleksibilitet og mobilitet. I dag løser politiet samme opgave mere fleksibelt og frem for alt langt billigere med cyklende betjente."