Læsetid: 1 min.

’Kreativ karakterskala‘ skal kvæle korrekthedskultur på landets uddannelser

SF vil ændre karakterskalaen for at undgå 12-talspiger og korrekthedskultur. Et 12-tal bør i fremtiden gives for den ’usædvanligt kreative og originale præstation’ og ikke for den fejlfri opgave, foreslår partiet. God idé, mener eksperter
»Vi har fået et uddannelsessystem – fra folkeskolen til universitetet – som reproducerer den bærende viden i stedet for at udfordre den og tænke nyt. Man vil rigtig gerne uddanne de studerende til det arbejdsmarked, der er i dag, men vi burde i stedet skabe studerende, som forandrer det«, siger gruppeformand i SF, Jakob Mark.

»Vi har fået et uddannelsessystem – fra folkeskolen til universitetet – som reproducerer den bærende viden i stedet for at udfordre den og tænke nyt. Man vil rigtig gerne uddanne de studerende til det arbejdsmarked, der er i dag, men vi burde i stedet skabe studerende, som forandrer det«, siger gruppeformand i SF, Jakob Mark.

Joachim Adrian

3. august 2016

7-trinsskalaen fremmer en dræbende korrekthedskultur på landets uddannelser, mener SF. Derfor forslår partiet nu at indføre en »kreativ karakterskala« i stedet for.

I fremtiden bør karakteren 12 gives for den »usædvanligt kreative og originale præstation, der samtidig demonstrerer en stærk forståelse for fagets indhold«. Og ikke som i dag, hvor 12-tallet tildeles for den »fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler«. Det skal fremme nytænkning og kreativitet i hele uddannelsessystemet.

»På 7-trinsskalaen handler det om ikke at lave fejl, og det skaber en korrekthedskultur,« siger SF’s gruppeformand, Jakob Mark.

Læs også: ’Lige nu producerer vi embedsmænd’

Han ser debatten om karakterskalaen, som en del af en større ideologisk kamp om fremtidens uddannelse.

»Vi har fået et uddannelsessystem – fra folkeskolen til universitetet – som reproducerer den bærende viden i stedet for at udfordre den og tænke nyt. Man vil rigtig gerne uddanne de studerende til det arbejdsmarked, der er i dag, men vi burde i stedet skabe studerende, som forandrer det.«

En indlysende løsning

Den udlægning bakkes op af Peter Allerup, som er statistikprofessor på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse – i dag er karaktersystemet med til at skabe en nulfejlskultur, forklarer han.

»Ideen med skalaen er, at eksaminator og censor tæller ned fra karakteren 12 ved at tælle antallet af fejl, og så kommer man frem til den endelige karakter. Så det ligger dybt i selve konstruktionen af skalaen, at man tæller fejl på en meget rigid måde,« siger Peter Allerup.

Han er positiv over for forslaget.

»Det vil helt indlysende være en løsning – ånden ville blive rullet tilbage til 13-skalaen.«

Også professor Jens Rasmussen, som forsker i folkeskolen på DPU, ser muligheder i forslaget:

»Danmark har hårdt brug for at opmuntre kreativitet, problemløsning, innovation og entreprenørskab helt fra folkeskolen. Det kan man forbedre ved at styrke den kreative del af bedømmelserne,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Merete Jung-Jensen
  • Oluf Husted
  • Kurt Nielsen
Merete Jung-Jensen, Oluf Husted og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

På den gamle skala kunne man kun få 13 ved at have lavet en meget selvstændig opgave - og 11-tallerne sad heller ikke løse.
Det er lidt mit indtryk, at 12 gives med let løs hånd i dag, hvis "bare" du kan dit stof til bunds.

Jørn Andersen, Hans Aagaard, Einar Carstensen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Ja. En bacheloropgave- eller et kandidatspeciale som nærmest er afskrift af vejlederen eller idéløsheden på bjerget, giver et tolvtal, som straks afføder et phd-stipendium.

Som alt andet der er indført under Venstre, er der tale om plet og forkromet lort!

'Kreative' besvarelser kan måske gennemføres i snakke- og holdningsfagene. Men hvad så i de hårde, fakta- og vidensbaserede formelle og naturvidenskaber, matematik, fysik, kemi, biologi?
Ligegyldig hvor kreativ du snakker, deres fakta forandrer sig ikke.

Der er dog allerede i dag en fagkomplex i gymnasieverdenen hvor kreativitet er i højsædet: HTX's teknologi og teknikfag. De to fag fungerer ikke uden kreativitet. Men det er jo htx og ikke stx, så alle de kundige i partierne og på Borgen forbigår det.

jens peter hansen

Man må beundre de mennesker der nu har været mere end 11 år om at finde ud af at karakterskalaen er forkert. og som nu mener at en anden skala er meget bedre for kreativiteten. Hjælp.

Jørn Andersen, Ruth Gjesing, Karsten Aaen, Bo Carlsen og Thomas Holm anbefalede denne kommentar
Jonas Svenstrup Hansen

Et afgørende stort indspark af kreativitet og nytænkning til landet fås ved studerendes udlandsophold under studierne. En afgørende konsekvens af 13-tallets afskaffelse er, at man som dansker kan konkurrere på mere lige fod med internationale studerende. Genindfører man en for mange uopnåelig karakter, der ikke findes i udlandet, vil man udelukke mange studerende fra unikke uddannelsesmuligheder rundt om i verden. Bevar 12-tallet som det er. Bevar danske studerendes internationale muligheder.

Sidsel Jespersen

Hele formålet med den nye karakterskala var at sørge for at danske studerende fik højere karakterer end udenlandske, især norske og svenske, da disse studerende fx på lægestudiet optog alt for mange af studiepladserne, da deres karakterer var højere end de danske studerendes, og de således blev favoriseret ved optag. Det må man da sige er lykkedes.

En af grundene til den nye karakterskala var også at afskaffe vilkårligheden i karaktergivelsen, at sikre elevens retssikkerhed mht. karakter for den faglige ydelse.
At VKO så i bedste DJØF-stil trak en normalfordelingskurve henover den og fastsatte at på landsplan skulle gennemsnitskarakteren iblandt de beståede være 7, og 10% skulle få hhv. 02 og 12, det er så en anden sag.
Karakterene på landsplan set iblandt de beståede opfylder så dette politiske krav, dvs. der er kun 10% 12-taller. Hvis man regner de ikke-beståede med (hvilke i f.eks. mat B kan være 20% ... ), så er procenten af 12-taller lavere.

Karakterskalaen i den bedste af alle verdener går fra og med 0.0 til og med 10.0. Hvis underviser eller censor vælger at køre heltalsevaluering er skalaen [0 ...10], men det fratager ikke vedkommende muligheden for, på et senere tidspunkt at give karakteren 5.5 til en elev, som har forbedret sig fra et 5-tal, men ikke helt nok til et 6 tal. Ikke flere pil op / ned med eller uden kryds og slange. En lineær skala med simpel og korrekt beregning af middelkarakter. Hvor svært kan det være. Kopier ikke bare udlandets vildfarelser. Vis i stedet udlandet, hvordan man gør.

Hvis faget er matematik, udgør karakteren en evaluering af elevens matematiske færdigheder i forhold til pensum. Han kan være en habil badutspringer eller en enerverende festabe, men det har ingen betydning for matematiklærerens optimale karaktergivning.

Det er på ingen måde yderligere relativisering, vi har brug for i vores uddannelsessystem. Bland ikke evalueringsprocessen og karakterskalaen sammen.

Steffen Gliese

Jo, Michael Pedersen, det er helt tosset, fordi de danske uddannelser ikke svarer til og har andre formål end de udenlandske, især i større lande eller små lande, der benytter store landes sprog.

Problemet med en karakterskala, der tager sit udgangspunkt i kreativitet, er at det vil blive meget "luftigt". Hvor den ene lærer vil være meget begejstret, vil den anden lærer være mindre imponeret - alene fordi kreativitet i sig selv ikke er en målbar størrelse, der kan stilles op på en skala, der består af 7 karakterer eller flere.

Tilegnelse af basal viden og bruge den konstruktivt er derimod målbart på de fleste områder.

En "kreativitets-karakter" kunne dog udmærket supplere den nuværende måde at udmåle karakterer på - f.eks. ved at hver enkelt lærer giver et A, B eller C for kreativitet i de enkelte fag og de enkelte opgaver.

I øvrigt burde EU for længst have vedtaget et fælles karaktersystem, således at man nemmere kunne sammenligne studerendes karakterer på tværs af landegrænserne. Amerikanerne har et udmærket system (A, B, C etc.), der eliminerer muligheden for at udregne et numerisk gennemsnit, men som til gengæld highlighter de studerendes evner inden for forskellige områder.

Det ville give mere mening på de videregående uddannelser, hvis "snittet" for optagelse lå på eksempelvis A eller B indenfor et eller flere givne fag i første ombæring, hvorefter man kunne se på kreativitet og karakterer i mindre væsentlige fag i anden ombæring.

Hans Andersen

Der var en gang en dansker, der hed Ørsted!
Han var ikke helt dum!
Han fremstillede på bestilling 13-karakterskalaen.... Den bedste til dato!
Hans skala var i den grad nuanceret og indeholdt også straffe-karakterer, der ikke siden er set i nogen karakterskala!
Nutidens ikke særlig skarpe hjerner kagler op om, at kreativitet skal indgå i karakterskalaen!!!
Det er det mest talentløse sludder, der udgydes af såkaldte eksperter, der ikke har forstået, at karakterskalaen fortæller om viden... og IKKE NOGET SOM HELST ANDET!
Hvis der skal dømmes om kreativitet, må det ske i en separat skala!
At undskylde med hensyn til udlandet, viser en himmelråbende mangel på relativitetsindsigt!

Hvis en karakter givet ved hjælp af 13-skalaen skal bruges udenlandsk, kan man bare vedlægge et bilag, der forklarer de enkelte karaktertrin!
Hvor svært kan det være?
Kan nogen forklare mig, hvorfor man gik bort fra 13-skalaen og i stedet indførte stadig dårligere erstatninger?

Peter Bækgaard

Der er jo gået inflation i 12-taller og superstudenter. Engang var 13 noget helt specielt og nærmest en umulighed for mange. Man kunne ikke få 13 i diktat fordi 13 blev givet for den selvstændige opgaveløsning og det kan diktat jo naturligvis ikke være.
Om den nye eller gamle skal er bedst, det ved jeg ikke, men jeg har undret mig over de meget høje gennemsnit man kommer ud med nu til dags, for mit indtryk er ikke at ungdommen er blevet til omvandrende genier.
Man kan jo heller ikke lave en skal om til en subjektiv vurdering alene, man bliver nødt til at have en objektiv grundsubstans i vurderingen således den karakter der gives afspejler virkelighede bedst muligt.
Om man nogensinde finder den evigt gyldige skal skal jeg lade være usagt, men den måde vi giver karakterer på i dag, virker, for mig, som om det bare er at ryste posen og se hvilken vej lorten vender.

Hans Andersen,

Ørsteds skala fra 1805 havde nøjagtig 6 karaktere, Ug, Mg, G, Tg, Mdl og Slet.
13-skalen kom først i 1963. Der var Ørsted længe død.

13-skalaen blev afskaffet pga. af undtagelseskarakteren 13. Resten af verdenen så den højest mulige karakter som 13 og 11 som andenrangs. Det kunne nok så mange bilag og forklaringsbreve ikke rette op på.

Derfor forenklingen til 7 skalaen. Som foruden svarer fint til A, B, C, D, E, Fx, F fra ECTS-skalaen som er den fælles europæiske karakterstandard.

Straffekaraktere? Pædagogikken er til alt held kommet videre.

Ørsteds skala tilføjdedes hurtigt 'Ug med kryds og slange', 'Mg-' og 'Mg+' o.s.v. En endelig skala fra 0.0 til 10.0 indeholder eksempelvis muligheden for en [0, 2, 4, 6, 8, 10] skala, hvis der af en eller anden grund absolut skal være begrænset opløsning, men det giver ingen mening. Uanset om vi måler temperatur, vægt eller tilegnet færdighed, skal vi ikke relativisere den skala, vi anvender til måling. Karakterskala og evaluering er to vidt forskellige begreber, og hver gang vi skifter skala, er som når vi skifter mellem tommer og meter.

hanne plaschke

Prøv at følge linket "Lige nu producerer vi embedsmænd." Formanden for DSF, Yasmin Davali har en kommentar, hvir hun gør opmærksom på, at det er problematisk at vurdere kreativitet, når hele systemet modarbejder kreativitet, hvorved hun retter opmærksomheden mod den
såkaldte fremdriftsreform og de nedskæringer, som er realitet for de nye gymnasiaster i år.

Peter Georg Jensen

Når jeg skal lære noget og ønske et resultat jeg med sikkerhed kan bruge fremadrettet. Så siger jeg:
Hvad ved jeg
Hvad kan jeg
Hvad gør jeg
Er resultatet så ikke i overensstemmelse med de universelle principper der gælder i denne verden. Så er der fordi: jeg ikke ved nok; fordi jeg ikke kan nok eller fordi jeg ikke gør det rigtige på det rigtige tidspunkt eller i et forkert miljø.
Derfor glæder jeg mig til at vi i Danmark indføre en mere kognitiv karaktergivning f.eks. 0-10 der siger.
Hvad ved du?
Hvad kan du?
Hvad gør du?
Hvordan er/har du det i faget?
De karakter der gives i dag er stort set kun for den viden du har tilegnet dig og det du kan huske på netop denne dag, hvor prøven på din viden afholdes. De siger ikke ret meget om hvad du kan, og slet intet om hvad du gør, og hvordan du har det med det fag, du får karakter i.

Helle Degnbol

Det kunne være godt, hvis der blev sat mere og andet under debat end 12-tallet versus 13-tallet. Den kommer nok. Men således fokuseres der nu i udgangspunktet.

Mange diskuterer dårligdomme og fordele ved karaktergivning generelt og ikke mindst i forbindelse med det ultimative karakterræs omkring topkaraktererne 12 (ny skala) eller 13 (gl. skala). Det er en vigtig diskussion.

Men sålænge vi har karaktergivning og ikke bare deler i bestået og ikke-bestået, hvilket ofte ville være klogt, og idet vi da slet ikke 'nøjes med' værdifuld samtale og/eller skriveri med hinanden om, hvad vi har gang i og hvordan vi gør det på den bedste og sjoveste måde - i skoler og på læreanstalter - så savnes der, også i Information, en noget mere kvalificeret diskussion af de to skalaer, 13- og 12-skalaen, ikke mindst i mellemlaget af karaktererne, hvor langt de fleste vel befinder sig.

Det kunne også være godt at få diskuteret disse karakterskalaer i forhold til mange små fag - og så i forhold til de større afhandlinger.

Som jeg husker det i 2006/2007, var der ved indførelsen af 12-skalaen tale om et regulært propagandafremstød. Det var dengang. Diskussionen døde hen eller blev aldrig ført (der hvor det sneede).

Nu siger jeg med Jens Peter Hansen: "Man må beundre de mennesker der har været mere end 11 år om at finde ud af at karakterskalaen er forkert ... Hjælp."

Dengang røg der godt nok mere end et festligt - og sjældent benyttet - 13-tal af panden.

Der blev hugget nogle trin væk, og selvom man sagde, at det nye system svarede til noget ABC-væsen i udlandet, hvor sammenligning landene imellem vel aldrig kunne være det hele store kunststykke, hvis man kan sin matematik, så var der immervæk i DK til fri afbenyttelse ingen mellemtrin længere svarende til meget gamle dages plusser og minusser, og hvor man vist i USA stadig opererer med størrelser som A- og B+.

[Der huserer ifølge wikipedia stadig et mylder af forskellige systemer rundt omkring i Europa].

Praksis for bestået-karaktererne var i DK følgende: tallene 6, 7, 8, 9, 10, 11, 13 blev afløst af 2, 4, 7, 10, 12.

Læg mærke til som perler på snor: 6, 7, 8, 9, 10, 11. Det kunne være tosseri for lærer/censor at skulle vælge mellem disse karakterer, og den ene studerende kunne græmme sig over et tal, som en anden studerende jublede over. Men det forekom ikke så vildt væsentligt. Det var klart, at man ikke kunne - på strengt retfærdig vis - vælge mellem talkarakterer, der lå så tæt op ad hinanden, og som alle signalerede "bestået", men der lå vel alligevel ofte en mulighed for at opmuntre nogen en smule, eller stemme til alvor, uden at verden faldt sammen.

For en overfladisk betragtning kom tidligere tiders nogenlunde hæderlige tal som 7 og 6 til at tage sig umådelig usle ud: 4 og 2. Forklar lige dem derhjemme, at jamen: et 4-tal er ikke værre end et 7-tal var i fjor. Det kan ikke have været nemt at banke den matematik ind i hovedet på den ældre generation, men måske det går bedre nu om stunder.

For en mere nøgtern betragtning - og det moment finder jeg særdeles relevant - så blev trappetrinnene med ét gevaldig høje. Læg især mærke til springet fra 4 til 7 (hvor gl. skala havde 7, 8, 9) og fra 7 til 10 (hvor gl. skala havde 10, 11 og så i de sjældne tilfælde 13).

Jeg ved ikke, hvordan det 'i virkeligheden' har været for skoleeleverne & de studerende, men er sådan noget mon ikke undersøgt og kunne resultater af undersøgelserne ikke fremlægges? Skulle børnene og de unge mennesker herefterdags så tidligt og skelsættende som muligt spekulere på fremtidige chancer, i DK såvel som i det store udland? Var det virkelig meningen - og i hvor høj grad lykkedes det - nu taler jeg ikke kun om problemer på 12-13-niveauet - at ryste de unge godt og grundigt, evt. ryste dem af? At karaktergivning kan være ansporende, har vi hørt mere om.

Lærere og censorer blev i hvert fald pludselig sat til at administrere noget, der var eller lignede blodig alvor. Ikke mindst var det svært i forbindelse med større afhandlinger. Det var, som ved megen karaktergivning, nogenlunde umuligt at gebærde sig 'rigtigt', og det forekom mig, at det var nemmere og 'rigtigere' før reformen. Jeg håber naturligvis, at nogen vil modsige mig, fremføre andre erfaringer; jeg har desværre aldrig diskuteret det grundigt med nogen, man skulle leve med systemet. (Det med at tælle oppefra og ned i forhold til fejl forekom bare absurd).

Der skulle gives én 'fed' - og muligvis for fremtiden ganske udslagsgivende - karakter for alt muligt i én pærevælling, vægtet gud ved hvordan: indhold, diverse faglighed, kunnen og kunst. Ordet 'ordenskarakter' findes ikke i Den Danske Ordbog og røg måske ud sammen med revselsesretten, godt nok, men lærer/censor førte undertiden nogle sære, lidt gedulgte diskussioner om, hvad betydning det havde for den aktuelle karaktergivning OG for den studerende og dennes evt. elever i fremtiden, hvis der nok blev demonstreret viden, men samtidig var alvorlige sproglige problemer og stor usikkerhed omkring stavning, tegnsætning og anden fremlæggelsesform.

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29307

I forhold til hele denne grød glimrer kun ét substantiv i Bekendtgørelse af 8. juni 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser, idet det fremgår af kapitel 1, paragraf 1, at den og den karakter gives for den og den PRÆSTATION - i den engelske version PERFORMANCE. I paragrafferne 2-8 redegøres der så for hver karakter for sig - og her tales der om hvorledes den individuelle præstation demonstrerer det enkelte fags mål, og med hvor mange eller få væsentlige/uvæsentlige mangler.

- - -

Mens jeg skrev, på sneglevis, kom der mange gode ting ind i tråden!

Jeg er meget enig i at 7 trins skalaen er en fejlfindingsskala og det er en meget kedelig måde at bedømme mennesker på. Når det er sagt, så er jeg meget i tvivl om det nye forslag er bedre. Det kan godt være, det er nogle andre egenskaber der bliver belønnet men er det bedre at være kreativ og original end dygtig til at svare korrekt = at kunne pensum? Og hvem skal bedømme hvad der er kreativt og originalt??? Det vil i min optik blive en meget subjektiv bedømmelse.

Helle Degnbol

Kreativitet er godt.
Originalitet ved eksamensbordet, tja...

Det kan være ret vildt at bede skolebørn og helt unge mennesker, der graver sig ind i et område, om at præstere noget ligefrem originalt. Jeg skal ikke her og nu sammenligne med akademikere i andre lande, men har gjort mig mine tanker.

Igen er der forskel på bedømmelsen af mindre opgaver og 'præstationer' og så de større afhandlinger. Man burde efter min mening have det perspektiv for øje, selvom jeg ikke ved, om det behøver være styrende ved etableringen af en karakterskala. Kun ved 12-skalaen er jeg ikke i tvivl. Den er for grov og rigtig dårlig, når det kommer til de større afhandlinger.

Kunne man overveje - ikke bare at genoplive 13-skalaen - men også (selvom det ikke er spor kreativt & originalt) at bruge den gamle formulering, hvor 13-tallet kunne gives for "den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation" - kreativitet og originalitet ikke dermed udelukket. I vore dage ville man dog nok ikke bruge ordet 'udmærket', som måske er et levn fra dengang noget blev bedømt til ug = udmærket godt, man ville måske tale om en (usædvanlig selvstændig og) god eller fremragende præstation.

Indførelsen af 7-trins skalaen i 2007 var faktisk den udslagsgivende grund til, at jeg samme år sagde mit arbejde som uddannelsesansvarlig på et humanistisk fakultet op. Der er formentlig ikke mange, der er klar over, hvilken omvæltning det var, og hvor mange ressourcer reformen krævede. Fx skulle samtlige studieordninger omskrives med mål for hver enkelt eksamensaktivitet, så det i hvert fald på pariret var muligt at tælle mere eller mindre mekanisk ned fra 12-tallet. Lad den for guds skyld forblive, som den er. De selvstændige og kreative studerende skal nok klare sig.

Lennart Kampmann

Personligt hælder jeg til forklaringen om at den nye karakterskala skulle gøre det lettere at bestå. I gamle dage var et 00 lig med en slags dødsstraf, der krævede et 13-tal for at komme over gennemsnittet på 6. I den nye skala er -3 visket bort med et 7-tal, for snittet er så 2 og dermed bestået.
Det ville passe i forhold til at få flere igennem en ungdomsuddannelse, og dermed kunne 95% målet opfyldes.

12-tallet indførtes for at der ikke var nogle der skulle være finere end andre. De uudholdelige stræbere, der fik 13, skulle ikke længere være noget særligt.

Nu er det så kreativiteten, der klages over, samt manglende evne til at skelne de rigtigt dygtige fra de mere almindeligt dygtige.....

Det er komisk.

Med venlig hilsen
Lennart

Jeg er absolut tilhænger af 13-skalaen, som gav mulighed for at belønne en kreativ præstation selv om der andetsteds i besvarelsen var mindre fejl. Det var slet ikke noget problem i matematiske fag. Hvis studenten fandt på et bevis, som jeg ikke kendte, så var 13-tallet hjemme, hvis der ellers ikke var for store problemer andetsteds i besvarelsen. Jeg har været vejleder ved ca. 35 specialer på Københavns Universitet, og indførelsen af 12-skalaen gjorde det bestemt ikke nemmere at give karakter. Forskellen mellem trinnene er så stor, at det inviterer til en oprunding for at undgå utilfredshed og klagesager.

Jeg anerkender fuldt ud problemet i forhold til optagelse på udenlandske universiteter. Men kunne det ikke klares ved, at der i eksamensbeviset blev foretaget en officiel oversættelse af den givne karakter til fx den amerikanske 5-trinsskala.

Morten Kjeldgaard

Lennart, det er ikke korrrekt at "12-tallet indførtes for at nogen skal være finere end andre".

Hele skalaen er defineret ud fra en kumulativ normalfordeling af de studerende, der opfylder kravet for at bestå. Træk 2 fra og gang med 100 og man får -50, -20, 0, 20, 50, 80, 100. Det ses at bestået intervallet udspændes af 0-100% i en (afrundet) normalfordeling.

Det er matematikken. I praksis gives karakteren i forhold til opfyldelse af læringsmål. Det er veldefinerede målsætninger for undervisningen, som er nedskrevne, og som gør at både lærere og studerende præcis ved hvad der skal til for at få 12. Der er altså ikke nogen uigennemsigtig, subjektiv bedømmelse af det fuldstændigt ukonkrete begreb "kreativitet", som i øvrigt giver akademikerbørn en kæmpe fordel.

At der er "inflation" i karaktererne skyldes at de studerende har vænnet sig til skalaen og simpelthen er blevet bedre til at opfylde kravene. Er det nu et problem? Man kan hæve kravene, men så får man problemer i den anden ende, dumpeprocenterne er rigeligt høje i forvejen.

I praksis er 12-skalaen meget nem og effektiv at anvende, og jeg har ikke mødt nogen lærere eller studerende som ikke er glad for den som et arbejdsredskab.

Hvis man skulle pege på et problem er det at springene virker store. Jeg ville personligt foretrække at man oversatte tallene til ECTS skalaen (A, B, C, osv) og kun brugte talværdierene til udregning af gennemsnit.

Lennart Kampmann

@ Morten Kjeldgaard
Du citerer mig for det modsatte af hvad jeg skriver. Hvor om alting er så giver jeg eksplicit udtryk for at det er min subjektive holdning til karaktererne. 12-tallet er ligemageri.

I øvrigt kender jeg skalaen godt. Jeg har anvendt den flittigt som lektor i gymnasiet (HHX).

med venlig hilsen
Lennart

Som lektor på STX der kun har oplevet den nye skala, hvad er den objektive forskel, den faktabaserede forskel, i det gamle system imellem f.eks. 8 og 9? Hvad kan der retsligt bindende siges om dette så vi garanterer elevens retssikkerhed i eksamen?