Læsetid: 3 min.

’Lige nu producerer vi embedsmænd. Bogholdere’

Elever og studerende tager færre chancer og tænker mindre kreativt, når topkaraktererne uddeles til dem, der laver færrest fejl. Det skaber forsigtighed frem for innovation. Derfor bør karakterskalaen i fremtiden lægge mere vægt på kreativitet og selvstændig tænkning, mener blandt andet topforsker Rane Willerslev
I januar viste en undersøgelse fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, at en tredjedel af landets gymnasieelever var bange for række hånden op i timerne, fordi det kunne påvirke deres karakterer negativt, hvis de sagde noget forkert. Arkiv

Sigrid Nygaard

3. august 2016

Det danske karaktersystem belønner fejlfri besvarelser højere end selvstændige og kreative præstationer, og det har skabt en kedelig korrekthedskultur på landets uddannelser.

Det mener en række kritikere af den 7-trinsskala, som i 2006 erstattede den gamle 13-skala: »De studerende er meget bevidste om, hvad det kræver at få 12 – det handler om ikke at lave fejl. De opgaver, man får fra de dygtigste studerende, er sikre opgaver; godt håndværk, som ikke er innovativt,« siger kulturantropolog på Aarhus Universitet Rane Willerslev, som længe har kritiseret korrekthedskulturen på de danske uddannelser.

Topkarakteren 12 gives i dag for en besvarelse med »ingen eller få uvæsentlige mangler«, og det gør det svært at tænke nyt, mener Rane Willerslev.

»Hvis vi er enige om, at vi skal leve af innovation i Danmark – af folk der får gode ideer – så har vi skabt den helt forkerte uddannelseskultur. Lige nu producerer vi embedsmænd. Bogholdere,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en gratis måned og få:
  • Alle artikler på information.dk
  • Annoncefrit information.dk
  • E-avis mandag til lørdag
  • Medlemsfordele
0,-
Første måned/herefter 200 kr/md. Abonnementet er fortløbende.
Prøv nu

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Oluf Husted
  • Margit Tang
  • Kurt Nielsen
Oluf Husted, Margit Tang og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ak ja. mcKinseyholdet på bjerget er vist ikke så kloge. som de selv tror :o/

Erik Feenstra, Steffen Gliese, Torben K L Jensen, Peter Knap, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Kurt Nielsen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Jeg har altid ment, at den nuværende karakterskala var et fejlskud, men den har ikke alene ansvaret for den "korrekthedskultur", der nævnes. Når ens fremtidige valgmuligheder i uddannelsessystemet afhænger af ens karaktergennemsnit, og når inflationen i karaktererne har gjort adgangskravene absurd høje på visse uddannelser, er det da ikke så sært, at mange satset på det sikre.
Det ville være fint at få afskaffet 7-trinsskalaen, men det ville ikke løse de grundlæggende problemer.

Lise Lotte Rahbek, Erik Feenstra, Janus Agerbo og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

For 117' gang - dem vi skal leve af spilder ikke tiden med at gå på universitetet. Universitetet er til for ånden - og der kan så være den utilsigtede bivirkning, at man også bliver en udmærket privat eller offentlig bureaukrat. Og lad så være med at bruge bogholdere som et skældsord - det svarer til at gøre nar af skibets radar. Selvfølgelig skal det kunne sejle - men hvis vi ikke ved hvad det sejler ind i er det stort set lige meget.

Grundtvigs argument for den karakterfrie skole holder stadig vand - det behøver ingen ny etikette - men de skal da også have tiden til at gå academia.

Steffen Gliese

Problemet er, Henrik Brøndum, at bogholderen ikke svarer til radaren, men til ankeret.

Jesper Frimann Ljungberg

@Henrik Brøndum
Jeg ved ikke rigtig om jeg er enig. Man lærer nu altså rigtig mange gode ting på Universitetet.
Jeg har da et par gamle studiekammerater, der har skabt virksomheder, der i dag er milliarder værd.

Det man måske kan sige er, at vi i Danmark ikke har en så god universitets kultur for at skabe innovations virksomhedder.

// Jesper

Steffen Gliese

Jeg støtter nu Henrik Brøndum her: universitetet er for offentlig virksomhed, problemet er, at det ikke længere er jurister - der også kan finde anden beskæftigelse - men "økonomer" under diverse fagbetegnelser, der huserer i magtens korridorer. Mens jurister bare vil knæsætte ved lov, vil "økonomer" opdrage og bestemme, men først og fremmest ved at lukke kassen, hvor den burde være vidtåben.

jens peter hansen

Kreativitet er jo rigtig fint, men for nu at tage eksempelvis sprog, så er det vel ikke i sig selv særlig smart at opfinde sit eget engelsk, tysk eller fransk. Det er derimod en rigtig god ting at kunne benytte eksempelvis fremmede sprog hvis man vil lidt videre. På universitet kræves nu blot engelsk. Tysk, fransk, spansk eller andre sprog bruges intet til. På et kursus med udgangspunkt i Weimarrepublikken i historie måtte underviseren meget undskyldende meddele at der kunne forekomme tekster på tysk. Jeg tror helt bestemt at de fleste går ud af universitetet med håbetr om en stilling i fred og ro, en stilling hvor man er beskyttet mod denne verdens ondskab indtil man skal pensioneres uden at være blevet generet af nogen, som hin forsvundne fuldmægtig. Man kan gerne have stået foran Christiansborg og råbt på mere SU, men på Uni deltog man, som langt de fleste overhovedet ikke i noget som helst studenterarbejde og drømmer som de fleste om sikkerhed i ansættelsen og giver en hatfuld for solidaritet. Tænk på hvordan de akademiske foreninger har behandlet de løst ansatte på Uni fx og lavede man karaktersystemet om ville det formentlig intet flytte. Jo flere djøffer jo bedre.... for djøfferne.

Steffen Gliese

Kreativitet kommer ikke ned fra himlen, den forudsætter 1) viden om ting, gerne mange, 2) evnen til at sætte mindst to af disse elementer sammen og måske ligefrem føre til undersøgelsen af noget tredje og fjerde, som giver unikke bidrag til det originale.
Jeg synes, vi på en eller anden måde er blevet dummere og dummere - i takt med at vi er kommet til at tro mere og mere på os selv og ikke erkende begrænsninger og metoderne til at overkomme disse.
Hvor tit skal man ikke sige til folk, der er uvidende om noget: googl! Hvorfor er det ikke en refleks for så mange, når det er det for mig?

Hvorfor skulle man dog favorisere kreativitet og selvstændig tænkning i karaktergivningen ? Disse begreber fremmer i sig selv elevens mulighed for at få gode karakterer. Evalueringen skal udelukkende beskrive elevens færdigheder inden for faget i forhold til vedtagne pensum. Alt andet vil være destruktiv relativisering i forhold til en forventet reel evaluering,

Hvis man ønsker at evaluere på kreativitet og selvstændig tænkning skal disse begreber være en væsentlig bestanddel af faget, eksempelvis tegning eller iværksætteri. Under alle omstændigheder skal man ikke forsøge at styre evalueringen ved at skifte karakterskala.

Den bedste karakterskala er [0.0 ... 10.0] i den opløsning, karaktergiver behøver eller ønsker. Hvorfor skulle det ikke være muligt at give en elev matematikkarakteren pi ? (hø)

"Hovedbegrundelsen for at indføre 7-trinsskalaen var, at den er bedre egnet til internationale sammenligninger end den gamle 13-skala. I praksis har det dog vist sig at være en vanskelig opgave...."

Det er vist lidt typisk dansk: Man indfører noget, fordi de gør det i andre lande, uden først at finde ud af om de virkelig også gør det.......

Jeg var sådan set modstander af 7-trinsskalaen, men har vænnet mig til at bruge den. Jeg mener dog ikke, at den er bedre end 13-skalaen, og i visse sammenhænge har jeg ønsket, at jeg havde kunnet bruge den gamle skala og give karakteren 9.

0.0 til 10.0 - punktum. Så kan vi i al fremtid diskutere alt andet end karakterskala. En underviser, som strør om sig med 10-taller fra denne skala fortæller mere om karaktergiver end om eleverne.

Er du sikker ?

"100%" svares der ofte, men det øger ikke just kvalifikationen af svargiver i min verden. Et svar på 110% diskvalificerer naturligvis automatisk.

En karaktergivning burde være et fast, nyttigt instrument gennem hele uddannelsen fra første klasse til den endelige eksamen, men sådan bliver det nok ikke i disse karakterfobiske tider. Hvis eksaminering blev lige så naturligt som skolemælken, ville eleverne aldrig opleve foråret som forsømt.

Kan man forske i toppe ? Det er kreativt... Men ellers er betragtningerne fuldkommen rigtige, og synlige for enhver med eller uden top.

jens peter hansen

Nu er det jo sådan at mange bogholdere er usædvanlig innovative og kreative. De ved hvor pengene gror og hvor man kan sende dem hen i skattely og hvorledes man kan få dem fragtet rundt i systemet. Engang imellem laver de også en fejl og så ramler hele konstruktionen, men for det meste så går det strygende, som man jo kan konstatere på Wall Street og anderswo. I virkeligheden ville jeg nok foretrække nogle bogholdere der lidt mindre kreative og lidt mere overbeviste om at love og forordninger skulle overholdes og så sørge for at de grådige ikke fik deres umættelige pengesult stillet. En meget forsigtig journalist spurgte Rane Willerslev i deadline i går om hvorfor han så ikke på Uni stillede krav om kreativitet og på den måde fik det han ønskede. Øh, bøh sagde han som svar og så er vi jo lige vidt, men bogholdere dem kan han vist ikke lide, selv om det er dem der er allerbedst til det med pengene. Det var en bogholder der fik ram på Al Capone og ikke en kreativ antropolog, så engang imellem er det nok rigtig fint at er der nogen der er inde i tingene og endnu vigtigere at man sætter de rigtig gode til at gøre det de er bedst til.

Lise Lotte Rahbek

Ikke et ondt ord om bogholdere herfra.
Men det er ikke bogholdere men selvstændigt tænkende, belæste og dannede væsner, man ønsker at uddanne fra de højeste læreanstalter.

Men det er naturligt, at bogholder-politikere på et mere eller mindre bevist plan anser sig selv for det stof, som samfundet har brug for. Så godt som samtlige midterpartier i folketinget består af bogholdervæsner, som konstant flytter rundt på tal og ikke har visioner udenfor tal og bogholderi og for dem er bogholderi meningen med politik.

Michael Kongstad Nielsen

Nu hedder det slet ikke en bogholder, men en "key account manager", og helt ærlig, en embedsmand, som engang var en "tjenestemand", er i dag en åremålsansat konsulent med provisionsløn og optioner på særlige resultatorienteret reformgennemførelse uden offentlighedens medvirken og indsigt.

Erik Karlsen: "Det er vist lidt typisk dansk: Man indfører noget, fordi de gør det i andre lande, uden først at finde ud af om de virkelig også gør det......."

Kan I huske, da vi alle måtte til lommerne for at få et nyt EU-kørekort?

jens peter hansen

Lige nu skyldes omkring 80 mia. eller deromkring i skat og afgifter. Det meste skyldes at meget kreative it-folk har udviklet et ubrugeligt system, mens de lidt gammeldags bogholdere er sparket ud. Nu er it-eksperter jo nogen af de mest innovative og jeg skal love for at her er der plads til fejl. Især når stat, region eller kommuner betaler. Se på politiet, sygehusene og ikke mindst skat. Men kreative der er de.

Henrik Brøndum

@Jesper Frimann

Nuvel - der er noget polemisk over mit argument. Selvfølgelig bidrager først og fremmest ingeniøruddannelserne og lignende tekniske fag. Men jeg tror ikke Simon Spies blev en god forretningsmand af at læse Cand. Polit. og Cand. Psych. - det gjorde formodentlig bare at han kom i gang lidt senere. Tilsvarende har man selvfølgelig brug for jurister/advokater til at skrive kontrakter m.v. - men de er der til at forhindre at noget går galt - de skaber ikke selv nye produkter, markeder etc.

Det mere seriøse i mit argument - er at det ikke nytter at fokusere direkte på målet når man taler forretningsudvikling og kommerciel kreativitet. Enhver ved det handler om købe billigt og sælge dyrt - og derfor er det udmærket at de unge skønånder lærer noget om hvordan man byggede pyramiderne hvis det er det der interesserer dem. De gode ideer springer ud af det velstimulerede hoved - ikke af terpemesterens kommaer.

Jeg har lige været i New York og hørt hvordan CEO'en fra vores softwareleverandør prøver at kopiere de venetianske glasmagere fra Murano. Krigene gjorde, at der blev flere og flere af dem der migrerede ind til den snævre ø - hvor de blev rigtig dygtige. Manhatten er jo også en ø hvor der er samlet en hel del mennesker på forholdsvis lidt plads - derfor har han valgt at hovedkontoret skal ligge der.

Vi lider desværre under en venstreregering - der har en mere beskeden forståelsen for at studenterne skal fylde bymidten - de tænker desværre mere på ejendomsudvikling, forældrekøb etc. - hvilken nation er nogensinde blevet rig af den slags?

@Michael Kongstad Nielsen, man skal altid være lidt forsigtig med de engelske betegnelser, når man ikke ved, hvad man taler om: en "key account manager" er på dansk "sælger", aldeles ikke bogholder!

Jeg synes, at det største problem med offentligt ansatte "tjenestemænd" er, at de uduelige ikke fyres, men hjemsendes på fuld løn, indtil de bliver placeret i et andet job på samme niveau i samme organisation. Sådan fremmer man ikke moral og ansvarlighed i SKAT, politiet, justitsministeriet og de andre institutioner!