Lunde Larsen: ‘Grønland skal ikke være verdens skraldespand‘

»Grønland skal ikke være verdens skraldespand.«

Det sagde den danske miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) forud for sin afrejse forleden til Grønland. Her har ministeren haft møde med sin grønlandske kollega Mala Høy Kúku (Atassut) og drøftet de amerikanske militære efterladenskaber ved Camp Century-basen i indlandsisen i Nordvestgrønland og den gamle base Bluie East 2 nær Tasiilaq på den grønlandske østkyst.

De to ministre er enige om, at Camp Century-sagen nu skal undersøges nærmere, og at Grønland ikke skal være losseplads for andres affald. Ingen af dem har dog kommentarer til, om det er USA’s ansvar at få ryddet op.

De to baser i Nordvest- og Østgrønland blev efterladt af det amerikanske militær i henholdsvis 1967 og 1947 uden nogen form for oprydning af de store affaldsmængder. Ved Camp Century findes nede i isen stadig 9.200 ton fast affald foruden betydelige mængder dieselolie og biologisk spildevand samt miljøfarlig PCB og lavradioaktivt affald, og klimaforskere advarer nu om, at forstærket isafsmeltning som følge af global opvarmning på et senere tidspunkt kan blotlægge affaldet og forurene havmiljøet. Ved Bluie East 2 er landskabet skæmmet af omkring 10.000 rustne olietønder, lastbilvrag, bygningsrester m.m., dokumenteret af den amerikanske fotograf Ken Bower i en fotoserie, der forleden blev vist her i avisen og har vakt opsigt i grønlandske og på sociale medier.

Under sit besøg i Grønland har den danske miljømiljøminister og hans grønlandske kollega ved selvsyn kunnet bedømme forureningen ved den gamle amerikanske base i Østgrønland.

»Jeg er glad for, at Esben Lunde Larsen siger, at Grønland ikke skal være verdens skraldespand,« skriver Mala Høy Kúku i en mail til Information.

»Esben Lunde Larsen og jeg har sammen besøgt Bluie East 2 ved Ikateq Fjord ved Tasiilaq. Vi har haft en god snak om efterladenskaber i Grønland, og jeg er blevet inviteret til København, hvor vi har aftalt at snakke videre om problemerne med efterladt affald i Grønland.«

Det gælder således også affaldet i indlandsisen ved Camp Century.

»Den danske regering vil gerne se nærmere på sagens aspekter sammen med de relevante eksperter. Det har jeg også fortalt min grønlandske kollega Mala Høy Kúku. De nærmere undersøgelser vil ske i samarbejde mellem de relevante danske myndigheder og i tæt dialog med Grønland,« meddeler Esben Lunde Larsen i en mail.

Han understreger, at affaldet ved Camp Century ikke udgør et akut problem.

»Affaldet, hvor PCB vurderes at være det værste, vurderes at ligge 30-70 meter nede i isen, og det vil det gøre i meget lang tid. Miljøproblemerne kan komme, når der afsmelter mere is, end der opbygges, og hvor affaldet vil komme til syne. Før da kan smeltevand fra området blive et problem. Men det er altså ikke tilfældet nu – der er ikke noget akut problem,« anfører den danske miljøminister.

William Colgan, lederen af det hold klimaforskere, der for nylig i Geophysical Research Letters gjorde opmærksom på forureningsrisikoen ved Camp Century ved fortsatte klimaændringer, er enig i, at truslen er langsigtet.

»Jeg går ind for en løbende overvågning i stedet for øjeblikkelig oprydning ved Camp Century. Der er mange flere steder på Grønland, der er mere presserende,« skriver han på Twitter og henviser til affaldet ved Bluie East 2.

Ansvaret

Det ømtålelige spørgsmål er imidlertid, hvem der har ansvaret for at holde øje med og håndtere Camp Century-affaldet og sikre oprydning ved gamle militære anlæg som Bluie East 2, forladt af amerikanerne for mange årtier siden.

Det er et spørgsmål, som Naalakkersuisut, Grønlands Landsstyre, længe har søgt afklaring på. I et aktuelt svar til landstingsmedlem Sara Olsvig, formand for partiet Inuit Ataqatigiit (IA), kalder miljøminister Mala Høy Kúku forureningen ved Camp Century »meget bekymrende« og skriver:

»Naalakkersuisut har over flere år forsøgt at få svar fra den danske regering om, hvorvidt det er Danmark eller USA, som har ansvaret for at undersøge omfanget af forureningen og at forestå eventuel oprydning af den forurening, som tilsyneladende er foregået.«

Den grønlandske minister tilføjer, at »Naalakkersuisut har ikke fra Danmark eller USA modtaget nogen nye vurderinger eller målinger af omfanget af forureningen« ved Camp Century.

Danmarks udenrigsminister Kristian Jensen (V) er af Enhedslisten blevet kaldt i samråd for at svare på, hvad man vil gøre for at placere ansvaret for at få ryddet op efter den amerikanske forurening. I Udenrigsministeriet er meldingen, at ansvarsspørgsmålet er en kompliceret sag med en forhistorie, der nu granskes. I en mail til Information siger Kristian Jensen:

»Klimaforandringernes mulige fremtidige påvirkninger i Grønland, herunder Camp Century, gør naturligvis også indtryk på mig. Nu må regeringen se nærmere på sagens aspekter sammen med den relevante ekspertise. Det kommer til at ske i samarbejde mellem de relevante danske myndigheder og i tæt dialog med Grønland.«

Sara Olsvig, IA, er ikke imponeret af de to ministres udmeldinger.

»Det er bekymrende, at Naalakkersuisut kommer med et så vagt svar,« siger hun.

»Det skal gøres meget bedre fra både grønlandsk og dansk hold. Vi er nødt til at lægge en klar plan for oprydning, også selvom den praktiske udførelse ligger mange år fremme i tiden. Og selvom forureningskilden er opstået mange år tilbage, må vi forvente, at princippet om, at forureneren betaler spiller en stor rolle i det videre arbejde.«

»Bundlinjen for os er, at der skal ryddes op,« siger IA’s formand.

Nævner ikke USA

I lighed med Esben Lunde Larsen nævner Kristian Jensen ikke USA i omtalen af ansvarsspørgsmålet. Både forhenværende statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller (K) og forhenværende landsstyremedlem for miljø, nuværende regeringschef i Grønland Kim Kielsen (Siumut) har tidligere informeret om, at USA afviser at tage ansvar for den efterladte forurening. I Kim Kielsens formulering til Landstinget fra 2008:

Amerikanerne har »tilkendegivet, at de ikke agter at gå ind i konkrete oprydningsprojekter på de lokaliteter, hvor de har haft aktiviteter. Dette begrundes bl.a. med, at USA har afgivet ansvaret for de pågældende lokaliteter efter aftale med Danmark i overensstemmelse med de pågældende standarder, at lokaliteten i en årrække har været uden for USA’s ansvar, og at dette kan danne præcedens andre steder i verden, hvor USA har haft militær aktivitet.«

Forsvarsministeriet bad i 2012 miljøjuristen, professor Peter Pagh, Københavns Universitet, om at udarbejde et notat om ansvaret for affald og oprydning efter de militære installationer i Grønland.

Ifølge Informations aktindsigt i dette notat er det juristens vurdering, at »hvor det er det amerikanske militær, der har efterladt eller nedgravet affald, må det lægges til grund, at den amerikanske militære tilstedeværelse er sket efter aftale med den danske stat og som led i det danske forsvar, hvorfor det i forhold til ansvar over for det grønlandske Selvstyre er Forsvarsministeriet, der er indtrådt i skadevolders sted«.

Ansvaret er altså angiveligt dansk, men det gælder samtidig – anfører juraprofessoren – at krav om oprydning eller erstatning på grund af forureningen er faldet for lovgivningens forældelsesfrister. Der er altså, på jævnt dansk, ikke noget at komme efter for Grønland i rent juridisk forstand.

Moralsk og politisk spørgsmål

Videnskabshistorikeren Kristian Hvidtfelt Nielsen, Aarhus Universitet, har beskæftiget sig indgående med Camp Centurys historie, og han anfægter ikke, at det grønlandske selvstyre står svagt i juridisk forstand.

»Der foreligger ikke nogen aftale om, hvad man skulle gøre, i fald affaldet skulle dukke op til overfladen igen. Det var der ingen, der regnede med dengang,« siger han om affaldet i isen ved Camp Century.

»Min egen vurdering er imidlertid, at det vil blive oplevet som groft uansvarligt af både den amerikanske og danske regering at sige, at dette må grønlænderne selv klare. Det var jo amerikanerne, der placerede Camp Century, og det var den danske regering, der gav dem tilladelse til det.«

Kristian Hvidtfelt Nielsen påpeger, at der har været andre lignende sager – tvangsflytningen af Thule-befolkningen i 1950’erne og oprydningen efter B52-flystyrtet med atombomber i 1968 – som udviklede sig til store politiske problemer for både USA og Danmark, fordi man ikke straks tog ansvar eller hurtigt søgte at rette op på fortidens synder.

»Tiden er i dag en anden, og man må have lært af sager som disse,« siger han.

»Grønland er på grund af sin beliggenhed blevet påført nogle problemer i konsekvens af Anden Verdenskrig og Den Kolde krig, og som nationer, der er økonomisk meget større end Grønland, må USA og Danmark gå ind i at løse dem. Vi er der, hvor dette handler om politisk og moralsk, snarere end juridisk, ansvar, og det kan ikke nytte noget at lege ansvarsforflygtigelse. Det er ikke holdbart i vore dage,« mener Kristian Hvidtfelt Nielsen.

Information har bedt det amerikanske udenrigsministerium og det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, kommentere på klimaforskernes aktuelle advarsel om Camp Century-affaldet. Udenrigsministeriet henviser til Pentagon, som pr .mail svarer:

»Forsvarsministeriet anerkender, at klimaproblemet er reelt og frembyder risici. Ministeriet er opmærksom på rapporten, men har ikke vurderet den.«

Ken Bower, fotografen der har taget de opsigtsvækkende billeder af det amerikanske militære affald på Grønlands østkyst, har startet sin egen underskriftindsamling for at få den amerikanske regering til at vedkende sig sit ansvar og sikre en oprydning. Hvis Bower kan indsamle 100.000 underskrifter, er Det Hvide Hus forpligtet til at svare på hans henvendelse. Antallet af underskrifter er vokset fra 356 før omtalen i Information og grønlandske medier til fredag aften at ligge på over 28.300 underskifter.