Læsetid: 8 min.

’Man må bare sige, at styring af den offentlige sektor også har højnet kvaliteten ...’

... men nu skal vi tale om bagsiden af styringsmedaljen, siger to sygeplejersker, Information har talt med om Svend Brinkmanns betydning, hans nej-hat og velfærdsdebatten. Og de har masser af ideer til, hvordan der kan prioriteres til gavn for både mennesker og kvalitet
’Jeg tror, meget af det, Svend Brinkmann peger på som væsentlige værdier i forhold til det at være menneske, er noget, som jeg og andre sygeplejersker i den grad har kunnet relatere til, fordi det vigtigste i vores hverdag er blevet, hvad vi kan producere,’ siger cand.cur. og tidligere sygeplejerske Merete Lundsgaard

’Jeg tror, meget af det, Svend Brinkmann peger på som væsentlige værdier i forhold til det at være menneske, er noget, som jeg og andre sygeplejersker i den grad har kunnet relatere til, fordi det vigtigste i vores hverdag er blevet, hvad vi kan producere,’ siger cand.cur. og tidligere sygeplejerske Merete Lundsgaard

Sigrid Nygaard

1. september 2016

For nogle år siden blev alle sygeplejersker og læger på Rigshospitalet pålagt ved lov, at de skulle uddele kontaktkort med telefonnumre på, så patienterne kunne få fat på dem, hvis de havde spørgsmål om deres forløb eller tiden efter udskrivelsen.

Et påstået patientgode, der ikke gav mening, mente både læger og sygeplejersker.

Dels var kontaktlægen ikke til stede på afdelingerne i perioder, dels var det uoverskueligt at skulle sætte sig ind i de mange udskrevne patienters sager, som personalet ikke tidligere havde været andet end blot overfladisk involveret i.

I stedet gav sygeplejerskerne sig til at overhøre instrukserne fra den øverste ledelse og undlod at uddele kontaktkortene.

Tidligere sygeplejerske på Rigshospitalet, og nyuddannet cand.cur., Merete Lundsgaard, nævner det som et eksempel på, hvordan den symbolske ’nej-hat’, som psykologiprofessor Svend Brinkmann siden populariserede i forbindelse med sin bestseller fra 2014, Stå Fast, fungerer i praksis.

Bogen har gjort Brinkmann og mange af hans pointer til fast inventar i debatten om styringen af den offentlige sektor.

Og i sidste uge skabte det da også voldsom debat, at rektor på professionshøjskolen Metropol, Stefan Hermann, kritiserede Brinkmann for populisme, fordi han mente, at psykologiprofessorens analyser af moderniseringen af den offentlige sektor var for nemme, og hans løsninger på udfordringerne var fraværende.

Læs også: Modsætningen til et surt nej er et ukritisk ja

Den udmelding affødte mange reaktioner. Derfor har Information spurgt to uddannede sygeplejersker, hvad det er, Svend Brinkmann har betydet for en faglig gruppe som deres.

Og det er faktisk ikke ’nej-hatten’, Merete Lundsgaard nævner som det første.

»Jeg tror, meget af det, Svend Brinkmann peger på som væsentlige værdier i forhold til det at være menneske, er noget, som jeg og andre sygeplejersker i den grad har kunnet relatere til, fordi det vigtigste i vores hverdag er blevet, hvad vi kan producere: Hvor mange patienter vi kan få igennem diverse undersøgelser samt at den mere instrumentelle pleje er i højsædet. Derudover skal vi dække os ind med dokumentation, så vi ikke kan rammes juridisk af patientklager. Det er med til at fjerne vores arbejde fra de forhold omkring patienten, som ikke er produktive. Det, som ikke er noget i sig selv – f.eks. at tale med en hjertepatient om døden og det eksistentielle – får ikke lov at have nogen værdi, som Brinkmann siger. Han talte bl.a. om det i Deadline i forbindelse med sin nye bog (Ståsteder, red.), og det var simpelthen spot on,« forklarer Merete Lundsgaard, der forlod sin stilling for at tage en akademisk overbygning på sin sygeplejerskeuddannelse.

Dermed har Svend Brinkmann sat ord på nogle værdier, som er trængt i sundhedssystemet.

»En anden professor i psykologi og filosofi, Steen Wackerhausen, taler om, at en styringsmekanisme som new public management har den konsekvens, at fagprofessionelle mister deres empati og etiske kodeks, fordi det økonomiske sprog tager over. Der har Svend Brinkmann mindet os om, at vi har den mellemmenneskelige ansvarlighed. Han har fået os til at se på os selv udefra i det etiske og humanistiske forhold til patienterne,« siger Merete Lundsgaard.

Formidler ikke populist

Det er ph.d. og adjunkt ved Professionshøjskolen Metropol, Lotte Evron, enig i. Hun er uddannet sygeplejerske og desuden fagpolitisk aktiv i Dansk Sygeplejeråd.

»72 sygeplejersker skal i dag lave det samme, som 100 gjorde for 15 år siden. Vi har aldrig haft så mange sygeplejersker, der går ned med stress, og flere og flere arbejdspladser får påbud fra Arbejdstilsynet pga. det pressede og dårlige arbejdsmiljø. Samtidig skal opgaverne mange steder i dag prioriteres ud fra et brandslukningsprincip i stedet for ud fra faglige overvejelser,« siger hun.

Lotte Evron mener heller ikke, at det er rigtigt, at Brinkmann er populist.

»Svend Brinkmann siger noget, der taler ind til alle. Det er meget dybt og komplekst for mig at se, men det er formidlet på en måde, så alle kan forstå det. Det gør det ikke mindre klogt eller populistisk. Men det kan måske godt falde nogle akademikere for brystet, fordi det er formuleret som Gajol-sætninger, som nogle har kritiseret ham for,« siger hun.

Men selvfølgelig er sygeplejersker også nødt til at forholde sig til produktion, styring og kvalitet, påpeger Lotte Evron, der tidligere har arbejdet i en styringsfunktion på et mellemstort dansk sygehus.

Læs også: ’Problematisk at sige ja til det hele. Men nej er ikke svaret’

»Jeg har set sygeplejersker gå rundt i 1990’erne med en cigaret i munden, mens de gav medicin. Det er jo utænkeligt i dag. Vi kan forebygge tryksår og infektioner, hvis vi går systematisk til værks, så styringen har jo uden diskussion højnet kvaliteten i sundhedsvæsenet. Ligesom vi er blevet meget bedre til at forlænge liv og helbrede f.eks. inden for kræft, hvor vi tidligere var langt bagud. Det har de fokuserede pakkeforløb bidraget til. Men vi kan bruge Brinkmann til at sige, at styringen altså også har nogle andre konsekvenser, fordi vi overser menneskets værdi. Den protest, det har affødt, kan vi bruge til at komme et skridt videre.«

I den proces er »skyttegravskrigen« i velfærdsdebatten – som den blev kaldt i Information fredag – mellem ledere og politikere på den ene side og offentligt ansatte på den anden, faktisk noget konstrueret og bygger på falske modsætninger, mener Lotte Evron.

»Det er både-og med kvalitetssikring og det humanistiske fokus – ikke enten-eller. Problemet er ikke de forskellige ståsteder, men at der mangler en diskussion af de værdier, der ligger bag den styring, der foregår i velfærdsstaten, hvilket både Stefan Hermann og Svend Brinkmann jo også efterlyser.«

Prioriteringer er o.k.

En værdidiskussion ville tydeliggøre, at det i dag er den økonomiske styring, der dominerer, og tvinge politikerne til at forhold sig til det faktum, mener Lotte Evron.

»Jeg har selv været en slags DJØF’er som udviklingskonsulent på et sygehus. Jeg fik at vide af min leder, at jeg skulle lave en masse rapporter, som jeg ikke havde tid til, og at det faktisk var lige meget, hvad jeg skrev, bare jeg skrev dem.«

Lotte Evron endte med at forlade det job, fordi hun ikke kunne stå inde for fagligheden. En form for protest, hun ikke tror er atypisk. Men akkrediteringssystemet er nu også rykket til hendes nuværende arbejdsplads på en uddannelsesinstitution, hvor hun skal dokumentere, hvad hun laver som forsker og underviser af kommende sygeplejersker.

»Men der må man jo bare sige, at vi har set i sundhedsvæsenet, at akkrediteringssystemet har højnet kvaliteten. Vi skal så også bare definere, hvad er det for en kvalitet, vi sigter efter. Vi skal ikke bare skrive rapporter for rapporternes skyld, men diskutere, hvad det er for nogle sygeplejersker, vi vil uddanne,« siger Lotte Evron, der derfor heller ikke er enig med DPU-lektor Steen Nepper Larsen, som i lørdagsvisen hævdede, at værdidiskussionen er »en tabt kamp, fordi det ender som en slags bekendelse. Og så kører de andre alligevel videre med økonomitænkningen«.

Merete Lundsgaard er også helt med på, at der skal prioriteres i et sundhedsvæsen, som bliver stillet over for stigende politiske krav, nye behandlingsmetoder og eksplosive medicinpriser. F.eks. kunne man forhandle bedre medicinpriser, som man gør i Norge, påpeger hun. Samtidig kan netop de indsigter, som sygeplejefagligheden giver, faktisk være med til at prioritere de sparsomme ressourcer.

»Jeg mener, der er en tendens til at overbehandle mennesker med livstruende sygdomme. På min kandidatuddannelse har jeg beskæftiget mig med palliation (lindring, red.) Og der er randomiserede undersøgelser, der viser, at hvis man sammenligner kræftpatienter, hvor den ene gruppe alene får kemo, og den anden får kemo med supplerende palliativ behandling, vil den sidste gruppe leve længere. De opnår livskvalitet og fravælger oftere de aggressive kemobehandlinger fra i den sidste del af livet. Det er også en måde at prioritere på,« siger hun.

Fagligt skalkeskjul

Men den faglighed som mange sygeplejersker, lærere og socialrådgivere klager over bliver undertrykt, må heller ikke blive brugt som en dårlig undskyldning, påpeger Lotte Evron.

»Brinkmann taler meget om ansvar og pligt, og der mener jeg, at en leder som Stefan Hermann og Brinkmann taler om det samme. Hvis man ikke kan se sig selv i øjnene og stille spørgsmål ved sin egen faglighed – hvis man f.eks. bare krydser ting af i et skema – så er det jo ikke god faglighed. Og jeg kan godt se, at fagligheden kan blive en nem måde at skyde ansvaret væk fra sig selv på, hvis man insisterer på kun at ville tale om dårlige normeringer, som roden til alt dårligt,« siger Lotte Evron og henviser til et forskningsprojekt, om »utilsigtede hændelser« i sundhedsvæsenet, hun er involveret i.

»Normalt plejer man ikke at ville pege på nogen som de skyldige, når det handler om fejl. Men her går vi faktisk ind og peger på, hvor noget ikke er ordentlig sygepleje i forhold til nogle fælles værdier, men ikke ud fra den enkelte. Det er en ny måde at se det på, hvor det er netop værdier og ansvar, vi forsøger at synliggøre. For systemet er blevet så komplekst, at vi har brug for at tale om pligt og ansvar i stedet for at praktisere ansvarsforflygtigelse.«

Men netop muligheden for at reflektere og søge råd om, hvad der er god og dårlig faglighed, er en udbredt mangelvare i både den private og den offentlige sektor. Det viser undersøgelser, Søren Voxted, lektor ved Institut for Marketing og Management på Syddansk Universitet, henviser til i sin forskning. Her fremgår det bl.a. af tal udarbejdet for LO, at 57 procent af de personer, der betegner sig selv som ledere i den offentlige sektor, ikke har personaleansvar.

»Det betyder, at de formelle ledere kommer længere og længere væk fra de ansatte. De er simpelthen ikke i daglig kontakt med medarbejderne. Det er til gengæld koordinatorer, projektledere og souschefer, som ikke har ledelsesansvar. Det har den konsekvens, at der ikke er ledere på gulvet, der kan sige: ’Det er den standard, jeg ønsker’. Og der er rigtig mange ansatte, der efterlyser ledere tæt på, der sætter standarder. Der skal være faglig ledelse, der kan være med til at indfri de mange forventninger, der er i den offentlige organisation i dag,« siger Søren Voxted.

Konkret betyder det, at hvis man som sygeplejerske oplever, at en patient har brug for en samtale, fordi han er f.eks. er bange for en operation, skal lederen være med til at definere, hvorvidt det er god faglighed at bruge tiden på dét. Selvom det i praksis kan betyde, at sygeplejersken kommer bagud i forhold til at gøre de syv andre patienter klar til operationsstuen.

»Der skal være en leder, der har indsigt, som også kan sige: ’Det her kunne du godt have sprunget over’. I sidste ende er det fagligheden, der er afgørende for, hvorvidt det offentlige udviklingsprojekt lykkes. De kæmpe problemer, der har været i SKAT, handler for mig at se om, at der har manglet en faglig ledelse, der havde været i stand til at vurdere, om ejendomme overhovedet var i overensstemmelse med salgspriserne. I stedet er der blevet talt alt for meget om organisation,« siger Søren Voxted.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Viggo Okholm
Viggo Okholm anbefalede denne artikel

Kommentarer

Artiklen demonstrerer vel at der stadig findes helte, som finder vej gennem det neoliberale vildnis og sikrer at det hele nok alligevel skal gå. Kvaliteten er jo trods alt (også) blevet øget, så Gud forklare & forsvare Danmark i røg og hamp.

Et kontaktkort, der kræver at man sætter sig ind i journaler for patienter, man ikke kender?
Det er ikke smart oveni et allerede krævende job.
At der heller ikke er støtte i form af en tilstedeværende kontaktlæge, gør det bare til en af de sædvanlige undskyldninger for at smide folk hurtigt hjem.
Det er altså den øverste ledelse, der fedter sig ud af ansvaret for patienterne.

Men man skulle have sagt fra - kraftigt - sagt NEJ - hvorefter der så skulle etableres noget andet.
(Hvis man ikke blev fyret for at undlade det :)?)

Karsten Aaen, Colin Bradley og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Hele denne styring har efter min bedste mening korrumperet den offentlige sektor og givet den egne, sinistre interesser, som ikke er til borgernes gavn.
Den ideelle rolle indtog politikerne og centraladministrationen, da de alene skabte rammer for de ansattes virke og borgernes rettigheder - og i øvrigt kæmpede indbyrdes i regeringen for at sikre flest midler til deres individuelle områder.
I dag hører man om påstande fra personalet, der skal afskrække folk fra at få deres ret, om understregning af pligt, og en masse fejlbeslutninger, der udsætter folk for ikke at få den hjælp, de har ret til i tide, men først efter en ankesag. Det er en ufattelig moralsk deroute, som også afspejler sig i brugen af folks arbejdskraft i nyttejob og aktivering, hvor det burde være en absolut betingelse, af ingen arbejder for det offentlige uden at modtage overenskomstmæssig løn og dertil hørende rettigheder.

Karsten Aaen, Niels Duus Nielsen, Ebbe Overbye og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Mon det er kvaliteten i SKAT overskriften hentyder til?

Peter Jensen, Niels Duus Nielsen, Espen Bøgh, Steffen Gliese og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

@ Anne Eriksen
Mindre grotesk bliver det ikke af det faktum at det kan være fyrings grund at skaffe sig adgang til en patient journal man ikke umiddelbart er involveret med i et aktive behandlingsforløb. Jo flere opgaver der bliver lagt på, jo mere kontrol bliver der, og des mere energi går til dækning af egen ryg, hvilket betyder selvfølgelig mindre tid og energi til pleje og omsorg af patienterne. Det er ikke raketvidenskab.

Jeg har bemærket det med dækning af egen ryg i det skrevne, også steder hvor man ikke forventer at det skulle være nødvendigt.
Sammen med besparelser, fremtidige dispositioner (byggeri/ materielindkøb), manglende personale er det svært at bevare en evt. optimisme.