Læsetid: 3 min.

’Vi må ikke lukke øjnene for ikke-vestlige børns udfordringer’

Det er ikke racisme at påpege, at nogle børn statistisk set har dårligere kompetencer end andre, mener forskerne bag kontroversiel rapport. De oplever berøringsangst over for at forske i indvandrere, og det svækker muligheden for at hjælpe de svage børnehavebørn, mener de
Børnehavebørn af ikkevestlige forældre er dårligere til dansk og har ringere sociale færdigheder end børn af danske forældre, viser undersøgelse af 13.000 børn i Danmark

Børnehavebørn af ikkevestlige forældre er dårligere til dansk og har ringere sociale færdigheder end børn af danske forældre, viser undersøgelse af 13.000 børn i Danmark

Tine Sletting

26. august 2016

Hadskabende retorik og useriøs clickbait-journalistik om en undersøgelse, hvis metode er ubrugelig.

Det har været noget af kritikken på sociale medier af rapporten ’Børns tidligere udvikling og læring’, som Information skrev om i tirsdagens artikel ’Rapport: Ikkevestlige børn er mindre empatiske end danske’.

Af rapporten fremgår det, at et børnehavebarn af ikkevestlige forældre statistisk set har svagere sproglige, matematiske og sociale færdigheder end et to år yngre barn af etnisk danske forældre.

En konklusion, der er blevet kritiseret, fordi forskerne ikke har korrigeret undersøgelsen for forældrenes uddannelsesniveau og socioøkonomiske baggrund.

Information har fremlagt kritikken for Peter Jensen og Dorthe Bleses, professorer på Aarhus Universitet og medforfattere til rapporten.

– Hvorfor har I ikke korrigeret jeres resultater om børn af ikkevestlige forældre for uddannelsesniveau og socioøkonomisk baggrund?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jan Svenson
  • Steffen Gliese
  • Olaf Tehrani
  • Jørn Andersen
Jan Svenson, Steffen Gliese, Olaf Tehrani og Jørn Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Til det der her skrives er der bl.a. det svar: sådan har de "kloge" konkluderet i rigtigt mange år. Man vælger en linje, som magthaverne læs folkets repræsentanter for den livstrend som er nu, mener er vigtigt for at et menneskebarn kan blive en samfundsgevinst. Der er intet om hvordan barnet har det med sig selv og kammerater og dets mulighed for at dyrke kammerater og udvikle sig på jævnbyrdige betingelser. Lige nu kappes DF, socialdemokratiet, Venstre og LA om at få tilværelsen gjort svær for alle med ikke.vestlig baggrund, bortset fra akademikere og så dem der kan gøre rent. Jeg nægter hårdnakket at tro på at børn i sig selv er mindre sociale og empatiske i fattige kår fremfor eksempelvis børn fra Kartoffelrækkerne og Gentofte i København eller Hunderupkvarteret i Odense.

Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Martin Madsen

Jeg synes det mest problematiske er at vi ikke får af vide hvordan børn af vestlige indvandrere klarer sig! Alene derfor ER rapporten racistisk, uanset hvordan denne gruppe så måtte klare sig.

Benjamin Holst

Holddaop, hvor er det let sluppet, Information. I fralægger jer alt ansvar og lægger hele baduljen over på jeres kilder.

Måske er fejlen netop at ville inddele folk, vores egne borgere/ børn/ unge i grupper af lavt uddannede, lav socialklasse, anden etnisk baggrund osv? Mens de veluddannede, veletableredes børn sættes som mål for at udjævne det utilstrækkelige!

Har "den sociale arv" ikke slået sine folder i mindst 30-40 år nu? Og hvor langt er man så kommet?
Når Svend Brinkmann beskyldes at vægte individet kan det måske bunde i, at i det øjeblik du ikke kan rubicere en person i den rette "bås", så er du nødt til at forholde dig til vedkommende...
Det gælder også voksne borgere, der er ledige, syge, gamle eller har problemer. Værdiberegninger rent ud sagt.

Anbragte børn får ekstra hjælp og støtte (kr. og øre) alligevel havner de stadig på det forkerte sted - "vi må gøre noget"!
Hjælper det så? Nu vil man gøre det samme ud fra sit hjertets godhed? (kan man nok ikke kalde politiske reformer, men). Og så et begreb som empati :)
Lad også børn få chancen for at være det de er og hjælp så, når det er nødvendigt. Metoderne er jo faglige, ikke?

Reaktionerne på rapporten dokumenterer med al ønskelig tydelighed berøringsangsten overfor det problem, rapporten påpeger, men netop ikke forklarer. Det kan aldrig blive racistisk at beskrive virkeligheden nøgternt. Racismen ligger i forklaringsfasen, og her holder rapporten sin sti ren. Det er muligt, ja sandsynligt, at ikke-vestlige børns notoriske ringe udviklede sociale færdigheder beror på sociale og kulturelle faktorer, men det ændrer intet ved den kendsgerning, at sådan er det. Det betyder til gengæld alverden for den måde, vi skal takle problemet på.

Kristian Rikard, Steffen Gliese, Jan Kauffmann, Jørn Andersen, Morten Østergaard, Anne Eriksen, Hans Aagaard, Ernst Enevoldsen, Mogens Fosgerau, Martin Lund og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Jyllandspostens alvorlige kommentar: "Tag dén, Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, som står bag rapporten"

Klart, så må det være rigtigt!
OK, sociale og kulturelle faktorer er både i dette tilfælde og i øvrigt årsag til mange problemer. Intet nyt - og der er naturligvis en grænse for, hvad samfundet kan bære. Beslutningstagerne må så være politikerne, er de også berøringsangste?
Det er meget fristende at sige, at det er man i den grad. De tiltag, der etableres er det også...
Hvornår laves der en rapport, hvor man realistisk tager stilling uden at bortforklare?

Morten Pedersen

Min oplevelse er klart, at den humanistiske venstrefløj ikke magter sandheden, for den kan folket ikke tåle at høre. Ingen tro på, at sandheden ikke nødvendigvis gør læseren til racist. Derved kan man spejle sig i egen godhed og lade højrefløjen om, at handle ud fra empiri. Det er gået fremad siden de socialdemokratiske borgmestre fra vestegnen råbte vagt i gevær, men det gjorde de for snart mange år siden, så det går godt nok langsomt fremad. For hver fornægtelse fra den humanistiske venstrefløj, for hver trækken racist-kortet, ja så får den uempatiske højrefløj endnu en trumf, for majoriteten af befolkningen kan godt fornemme hvem der er mest realistisk og ikke-fornægtende. Informations læsere er en minoritet, og nogle gange føles det heldigt.

Martin Kristensen, Jan Kauffmann og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Flere forklaringer?

Set i lyset af, at ’barbariet’ ser ud til at vente lige om hjørnet, og allerede adskillige gange har vist sit dræberfjæs ude i Europa, som på flere parametre er blevet forklaret og forstået, er det typisk dansk, at dyrke den hjemlige ’masochisme’ med gensidig grøftegravning og legen blindebuk, ikke hverken se, høre eller lægge mærke til, hvad der faktisk sker uden for landets grænser, og i stedet for i fællesskab at begynde se på nogle af årsagerne til denne nye form for ’elendighed’ gro frem og op midt i samfundet i stedet for hver gang bare at søge bortforklare …

Eller trækker vi stadig rundt på denne selvudslettende RV-illusion om, at det bare er denne forbudte tankegang med ’dem og os’, som er kilden til alle problemerne …

Mattia Guidarelli

Endnu engang har Information udeladt at nævne eller komme ind på det faktum, at undersøgelsen selv påstår, at man ved 5½ års alderen ikke ser signifikante forskelle på børnene ud fra deres baggrunde om de så er socioøkonomiske eller etniske.
Så godt nok har vi et dyk fra 2-5 års alderen, og det er da skam vigtigt, at løfte den forskel, hvis man altså kan, da rapporten også her pointerer, at netop kulturelle forskelle hos børnene ikke er medtænkt i rapporten, der derfor har en bias i at ville dømme ud fra "danske" standarder, men vi bliver altså nødt til at se på børnene ved skolestart, før vi overhovedet begynder som forskere at linke påstået udvikling i skoleårene med førskoleforholdene. Man kan ikke bare lappe to stykker forskning sammen og uvinde et resultat.

Og til dem, der siger, at det er vigtigt at påpege disse forskelle mellem børn i 2-5 års alderen (der dog ser ud til at aftage efterfølgende), så udpeger undersøgelsen netop kun et "HVAD", og ikke det "HVORDAN", som den manglende korrigering for socioøkonomiske og etniske forhold ville udpege.

Og endnu en hanke. Denne undersøgelse er baseret på 6.000 børn, ikke hele forskningsprojektets 13.000, som i virkeligheden er 12.000, da disse 6.000 er kontrolgruppen for de andre 6.000.

Kristian Rikard, Karsten Aaen og Grethe Preisler anbefalede denne kommentar

@Jan Weis,
Jeg ved ikke, om RV just er selvudslettende, det var ikke lige min første tanke.
Helt sikkert er det at generaliseringer, ligegyldigt ud fra hvilket ringhjørne, man befinder sig i, - bærer en stor del af skylden for manglende realisme og dermed løsning på problemerne...

Hvorfor mennesket ikke gerne bevæger sig udenfor, er uforståeligt - med mindre det drejer sig om vores nuværende udviklingstrin.

jens peter hansen

For 10 år siden viste en stor undersøgelse at modermålsundervisning i København IKKE gav nogen som helst forbedring af børnenes resultater i dansk og matematik. Den blev skudt ned af alle såkaldte eksperter for som nogen sagde: Hvad nu hvis unger IKKE havde fået modersmålsundervisning ? Den stakkels kvinde der stod for undersøgelsen blev banket på plads og nu kan man stadig se folk himle op om at det er fordi ungerne ikke får modersmålsundervisning at de klarer sig skidt. Ak ja.

Grethe Preisler

Rapporten, som ifølge avisoverskriften på forsiden af onsdags-udgaven konkluderer, at "ikke-vestlige børn er mindre empatiske end danske" er åbenbart kun det foreløbige resultat af en dataindsamling og -kørsel til brug for et endnu ikke afsluttet forskningsprojekt.

Hvem der har rykket forskerne for tallene står hen i det uvisse, men det er vel en ret nærliggende formodning, at det nok må være undervisnings-ministeriet, eller - som det hedder efter regeringskiftet og Ellen Trane Nørbys overtagelse af 'uriasposten' - Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling.

Ifølge dette ministerium dækker udtrykket "ikke-vestlige lande" over adskilligt større områder end det, som DF's udlændinge- og integrationsordfører har i kikkerten, når han taler om 'efterkommere af indvandrere af anden etnisk oprindelse' (i første, andet og tredje led) og andre minoritsgrupper med behov for (negativ) særbehandling af forskellig art, hvis vi vil gøre os håb om at bevare den kulturarv, som er særegen for os danskere. Dvs os der stammer i lige linje fra Gorm den Gamle og Thyra Dannebod med sønnen Harald, som kristnede dem med tilbagevirkende kraft, hvilket fremgår af Danmarks dåbsattest på Jellingestenen.

Ifølge samme ministerium dækker

steen nielsen

Uha! Ja, hvor er vi bekymrede for de her børn, lige pludselig, men der går jo ikke mange dage i en uge hvor vi ikke hører de mest toneangivende medier finder nye måder at problematisere indvandrer på, det her er jo bare en ny raffineret måde at problematisere på med bestilt forskning som undskyldning! Når jeg hører at man finder manglende empati, og manglende sociale kompetencer hos indvandrerbørn så er det grebet ud af luften og i bedste fald manipuleret forskning, jeg har mødt en del indvandrer børn som pædagog medhjælper og fordi jeg har boet i et område med 90% indvandrer! Jeg har aldrig mødt manglende sociale eller empatiske evner, der kan være sproglige vanskeligheder som ikke skyldes børnenes manglende evner, Men ikke manglende eller abnormitet i sociale færdigheder, har man taget højde for de sproglige problemer i denne undersøgelse?

Karsten Aaen, Mads Berg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torben Kjeldsen

Jeg har som PPR leder brug for kende alle tilgange til at forstå børn, alle børn og alle tilgange. Der intet nyt i at børns sociale og kulturelle baggrund har betydning for deres muligheder i live. Her fik vi så et specifikt blik på sociale og kognitive potentialer. Så sammenstemmende med forskerne og med deres ord: " Hvis man har en intention om at bryde den negative sociale arv, skal man netop vide, hvor den kommer fra. Vi har masser af undersøgelser, der viser, at udsatte børnehavebørn også får det svært i skolen og i senere uddannelse". Undersøgelsen bekræfter hvad vi oplever i praksis, og vi taler om gruppe, ikke kun enkelte. Så vi har en udfordring, og min bekymring er desværre, at rapportoverskrifter plantet for at sælge aviser, forvansker vores indsats, og kan ende med at ingen får lov til at forske eller tør forske. Jeg ved tilfældigvis, ikke alt, men noget, om hvorfor der er forskelle imellem danske middelklasse, børn af underklassen og af børn med ikke vestlig baggrund med samme sociale inddeling. Jeg ved det kræver en særlig indsats og som sædvanlig falder ressourcerne jo ikke ned fra himmelen i passende byger, det er der så ikke noget nyt i. Lidt til eftertanke. Den skandinaviske 'barndomsteori' er jo en nyere opfindelse, som har flere særkender. Vi tænker vores børn udviklingspsykologisk, vi tænker dem som særlige og placeret i centrum af familien, vi indrager dem i valg, vi træner deres omverdens forståelse både konkret og abstrakt med understøttende teknologi, deres sprog, deres sociale kompetencer, vi sætter dem ofte forrest i dialog i samværet med andre, vi køber legetøj der skal fremme der kognitive udvikling og vi sætter læring med retning mod skolekompetencer. Vi kræver kompetente forældre der kan inddrages og som kan italesætte deres børn udviklingspsykologisk. Vi stiler mod, at barnet opnår indrestyring og griber livet individualiseret, med naturligt drive for konkurrence om uddannelse, job, partner og bolig. Både kulturen og social klasse kan tabe ' deres' udvikling, hvis forældre uanset baggrund ikke kan facilitere deres børns liv i 'den herskende socialitet og kultur' i børnehaven. Der er 'såmænd' børn der taber og nogen der faktisk profitere af børnehavelivet og bryder deres 'arv'.

Steffen Gliese, Olaf Tehrani og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Det er i det hele taget blevet betydelig mere krævende at være barn nu om dage, det har alt andet lige sin pris - så måske kræves der "åndehuller" i forløbet, også?

Steen Nielsen, undersøgelsen taler ikke om ikke-vestllge børns manglende evner. Det ville være dybt anstødeligt, enig. Den taler om deres manglende færdigheder, dvs.noget, der kan læres,og det er afgørende. Udfordringen er at lære dem noget, de ikke får med hjemmefra i samme grad som de danske børn. Det burde kunne lade sig gøre. De er jo ikke dummere end danske børn.

Kristian Rikard, Torben Kjeldsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Undskyld, men det mest interessante ved denne forskning mangler da:

Er de ikke-vestlige 4-5-årige børn, man har fundet empatiske mangler ved i i forhold til vestlige børn, så stadig mindre empatiske, når de fx er 10 år? Eller 15 år? Eller når de træder ud af reden?

For er det tilfældet, at de har "indhentet" empati-underskuddet senere hen i deres opvækst, er der jo blot tale om forskellige tilgange til børneopdragelse, som er kulturelt betingede.

Vi har fx en klar tendens til fra spædbarnsalderen at se barnet som et individ, der har det selvstændige individs rettigheder. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om ikke-vestlige forældre måske i mindre grad gør det samme, og deres børn derfor behandles med mere kæft, trit og retning, der ikke er egnet til at udvikle deres empatisk evner. Men det er netop dét, jeg savner svar på i denne forskning.

For hvis forskellen skyldes differentierede opdragelsesmetoder, men hvor slutresultatet, hvad empatiske evner angår, er det samme, er hele diskussionen så ikke reelt af kun akademisk interesse?

Martin Olafssen

Præmissen er jo komplet latterlig: "Er barnet i stand til at udtrykke sine følelser?" Hvornår fanden er det blevet udtryk for manglende empati ikke at kunne sætte ord på sine følelser?

Min erfaring som pædagog er, at personalet ikke har tid til at rumme børnene samtidig med at der en voldsom fokus på det "normale" i den sproglige udvikling. Man fatter simpelthen ikke, at det nødvendigvis tager længere tid at lære to sprog end ét.

Institutionerne er blevet til pølsefabriker.

Maria Francisca Torrezão

Den man elsker, tugter man. Information vil det bedste for de ’ikke-vestlige’ børn og er meget bekymret for deres fremtid. Hvad skal der ikke blive af disse tilbagestående 3 – 5 1/2-årig? Vi må hellere skynde os at hænge dem og deres i forvejen stigmatiserede forældre ud på forsiden, så skal det nok gå dem meget bedre senere i livet, tænker avisen.

Og så har avisen oven i købet, bevidst eller ubevidst, slået to fluer med ét smæk, for imellem linjerne kan de indoktrinerede ’vestlige’ sole sig i egen formåen: se hvor godt vores børn klarer sig, hvor empatiske de bliver, når begge deres forældre har fuldtidsarbejde og parkerer dem på institutionerne det mest af dagen. Se hvilke underværker en smule kvalitetstid kan afstedkomme.

Kun et skarn glæder sig ikke over al den vestlige empati, som hober sig op i børnehaverne, men hvor bliver den empati af senere hen?

Hvordan forklarer vi ’tweens’ og lignende fænomener, hvor i sidste instans er det, hvad man har af alskens isenkram og ikke hvem man er som person, som bliver udslagsgivende for social accept? Hvordan kan det være at mobning er så stort et samfundsproblem på alle aldersniveauer både i det virkelige liv og i cyberspace? Hvordan forklarer vi den manglende solidaritet med de syge og dem uden arbejde? Hvorfor sidder mange ældre og venter forgæves på besøg? Hvorfor er vi kolde overfor dem, der flygter fra krige og fattigdom? Hvorfor forurener vi så meget? Hvordan forklarer vi i det hele taget den tiltagende individualisme og egoisme, som i store træk gennemsyrer det ’mig først’ samfund, vi lever i?

Hvorfor overhovedet inddrage empati i undersøgelsen, som en parameter for, hvor godt børnene vil klare sig senere i livet, når det vigtigste der kræves for at ’klare sig godt’ er at kunne netværke og regne ud, hvad det er bedst for én selv?