Læsetid: 3 min.

Det er mændene, der kommer til at tjene på topskattelettelser

Mænd vil få mest ud af en lettelse af topskatten, og det vil øge indkomstuligheden, vurderer tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i ny analyse
Gevinsten er mange gange større for mænd end for kvinder, hvis topskatten lettes, viser en beregning fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
17. august 2016

Venstre-regeringen er under pres fra særligt Liberal Alliance for at lette topskatten. Hvis det sker, vil mænd i langt højere grad end kvinder score den store gevinst ved en sådan lettelse. Det vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en ny analyse.

Kvinder har i forvejen en i gennemsnit mindre disponibel indkomst end mænd, og en lettelse af topskatten vil yderligere »øge indkomstuligheden«, siger analysechef Jonas Schytz Juul.

Som eksempel nævner tænketanken i analysen, at hvis politikerne valgte helt at fjerne topskatten, ville cirka 12 milliarder gå til mænd, mens 3 milliarder ville gå til kvinder.

Årsagen er blandt andet, at kvinder generelt betaler mindre i topskat, og at få kvinder betaler topskat.

De nyeste tal på området viser, at kun 28 procent af topskatteyderne var kvinder i 2014. Det er et fald i kvindernes andel af topskatteyderne, som i 2009 udgjorde omkring 36 procent.

Der var således 137.000 kvinder, der betalte topskat i 2014, mens der var godt 340.000 mænd.

Grænsen er flyttet

En af årsagerne til, at få kvinder betaler topskat, er, at indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat, løbende er blevet hævet.

Det skete både i 2009 og 2012, hvor forskellige konstellationer af Folketingets partier indgik aftaler om henholdsvis en forårspakke og om en skattereform.

Aftalerne betyder, at generelt færre betaler topskat, men kvindernes andel er altså også blevet mindre.

Det skyldes til dels, at mange kvinder i 2009 lå lige over topskattegrænsen, konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Kvinder reagerer stærkere

Antallet af kvinder er vigtigt, når det gælder effekten af en skattelettelse. I hvert fald hvis man skal tro et meget omdiskuteret videnskabeligt studie fra 2001, som er lavet af blandt andre den anerkendte økonom Nina Smith.

Et studie, hvis resultater Finansministeriet lægger til grund, når det beregner effekterne af topskattelettelser.

»Forskningen har afdækket, at kvinder reagerer kraftigere på skatteændringer generelt. Det betyder også, at når der er en lavere andel af topskatteyderne, der er kvinder, så bliver effekterne af at lette topskatten mindre,« siger Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Det bemærker Arbejderbevægelsens Erhvervsråd også i tænketankens analyse om topskat.

»Finansministeriet lægger til grund, at der er forskel på adfærdseffekterne for mænd og kvinder, når man ændrer topskatten. For mænd er effekterne på arbejdsudbuddet ikke signifikante. Det betyder, at der ikke er nogen statistisk sikker effekt af topskattelettelser for mænd,« står der i analysen.

Det konkrete studie, som Finansministeriet bruger, er imidlertid baseret på en spørgeskemaundersøgelse, som i dag er 20 år gammel. Derfor er det problematisk at bruge, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

»Studiet har efterhånden så mange år på bagen, at det er meget problematisk at anvende det til at beregne de dynamiske effekter. Det burde man helt klart opdatere – og se, om effekterne eventuelt er blevet mindre,« siger Jonas Schytz Juul.

Hvem betaler egentlig?

Den borgerligt-liberale tænketank Cepos har flere gange slået på, at 5.000 lærere og 5.000 sygeplejersker betaler topskat.

Men Jonas Schytz Juul mener, at man bør gøre op med påstanden om, at det generelt er almindelige lønmodtagere, der betaler topskat.

»Der har været meget snak om, hvem der betaler topskat i Danmark. Tit bliver det italesat sådan, at det er sygeplejersker, pædagoger og lærere. Men det er det ikke generelt. Det er de bedst lønnede mænd,« siger han.

Otto Brøns-Petersen, der er analysechef hos Cepos, påpeger imidlertid, at personers indkomst på forskellige tidspunkter i livet kan være svingende.

»Hvis du er sygeplejerske og ikke laver andet, så er det måske ikke sandsynligt, at du bliver topskatteyder. Men realiteten er jo, at mange almindelige mennesker har svingende indkomster,« siger han.

»Hvis vi ser på det over et livsforløb, så er der er en hel del mennesker generelt, der betaler topskat i perioder,« siger han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er asocialt at sænke topskatten - vi skal styrke samfundet - velfærdssamfundet, you know.
Så lad være med at blande mænd/ kvinder eller alt muligt andet ind det...

June Pedersen, Flemming Berger, Karsten Aaen, Vibeke Hansen, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Bill Atkins, Laurits Bertelsen, Benny Larsen, Kim Strøh, Torben Skov, peter fonnesbech, Poul Anker Sørensen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

Ja,og det må da være et stort Privilegium at have så høj en indkomst, at man betaler topskat.
Derfor bør man betale med glæde og stolthed.

June Pedersen, Anne Koed Westergaard, Tue Romanow, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, Estermarie Mandelquist, Bill Atkins, Benny Larsen, Anne Eriksen, Kim Strøh, Hanne Ribens, Michael Kongstad Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

Det er vist en bevidst afsporing af debatten, at man forsøger at drive en kile ind mellem mænd og kvinder.

Og tag jer så lige solidarisk sammen derude. Kræv samme løn for samme arbejde. Og ud med skruebrækkere.

June Pedersen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, Niels Kristian Jensen, Torsten Jacobsen, Carsten Mortensen, Bill Atkins, Laurits Bertelsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Kvinderne er i det hele taget den store taber ved afviklingen af velfærdssamfundet som svindlerregeringen har gang i. For mange kvinder vil det igen betyde afhængighed af manden. Alene den kendsgerning taler for velfærdsamfundets berettigelse.

...Lidt firkantet betragtet og med naturens vinkel er rød blok kvindernes (feminismens) politik og blå blok mændenes (mandschauvinistisk) politik.

...Jeg springer hermed ud som feminist :-)

June Pedersen, Anne Koed Westergaard, Anne Eriksen, Marie Jensen, Ann Thomsen, Sidsel Jespersen, Liliane Murray, Anne Schøtt og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Taberne bliver børnene. Man vil se børnene få sig en lang grøn næse, mens Lars Løkke og hans proselytter kan spankulerer rundt i nye blanke lloydsko til 2000 kr. parret.

Forringelser i kontanthjælpen smitter af på timelønnen i lavtlønsgruppen, og det betyder at både kontanthjælpsmodtagere og lavtlønnede får et mindre rådighedsbeløb, og da et evt. indkomstoverskud i en lavindkomstsfamilie med børn, typisk går til børnene, er det også på den konto der må spares. Vinterens flyverdragt bliver tyndere, og der bliver heller ikke råd til vandtætte Goretex støvler til ungerne.

June Pedersen, Herman Hansen, Anne Koed Westergaard, Anne Eriksen, Vibeke Hansen, Sidsel Jespersen, Liliane Murray, Anne Schøtt, Estermarie Mandelquist og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar

Latterlig overskrift!

Det er mændene, der betaler mest i skat (uanset om topskatten fjernes eller ej) - det er jo derfor, de vil "tjene" mest på en afskaffelse af topskatten.

I øvrigt kan man ikke "tjene" på en skattelettelse. En evt. skattelettelse vil betyde, at folk får lov til at beholde flere af de penge, de selv har tjent - ikke at de tjener mere!

Generelt anvendes der en pervers sprogbrug både i artiklen og i mange kommentarer. Det er en objektiv konstatering, som ikke har noget med holdninger for/mod skatteletteser at gøre.

Martin Schou, Morten Jespersen, Søren Knudsen, Hans Aagaard, Vibeke Hansen, Claus Nielsen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Sidsel Jespersen

Jens Winther, du har helt ret (jeg ville dog ikke kalde sprogbrugen "pervers", forkvaklet måske). Det er det samme med artikler om ejendomsskat, hvor boligejere "tjener" på skattestop og billig rente, uanset at de stadig betaler titusinder af kroner i ejendomsskatter af en indtjening på 0 kr. fra boligen.
Det være sagt, så er velfærdsstaten med dens skattebetaling et projekt hvor ressourcer flyttes fra primært mænd til kvinder og børn. Ruller man den tilbage, får vi større afhængighed af mændene i familierne med den ulighed det vil afstedkomme.

Claus Nielsen

Artiklen har fået vinklet årsag og virkning forkert. Grunden til at mange kvinder ligger under topskattegrænsen er at de ikke gider arbejde for det faldende marginale nytte. Hvis grænsen hæves må det forventes at kvindernes indkomster stiger til den nye topskattegrænse.

Artiklen er lidt for tyndbenet. Det vil gå som altid, der vil blive klippet en hæl og kappet en tå. Topskattesatsen sænkes fra 15 til 12 % og grænsen hæves med kr. 20.000, og Tulledrengen får en milliard til at lege med. Salami er en god ting. Det vil ikke have en afsmittende effekt på antallet af arbejdspladser og Gini vil vokse yderligere, hvilket jo reelt er missionen.
Det samme med boligskatten:
Vi opfinder en ny knap avanceskatten og sænker de nuværende boligskatter. Avanceskatten har den fordel at forbedringer af boligen skal kunne dokumenteres og det betyder at sort arbejde ikke kan medtages i et fradrag. Hvem ejer mon de fleste ejendomme, er det mændene så betaler de vel i realiteten mere boligskat end kvinderne. Det må vi have afdækket. Kvinderne betaler for lidt i skat.

Vibeke Hansen

Hvem pokker har dog udtænkt den undersøgelse, ja altså AE, men hvem er det, der vil synes, det er et godt argument for at droppe topskattelettelserne? For lang de fleste, er det rimeligheden i fordelingen af råderummet, der er centralt og ikke ligestillingsdebatten. Hvis så der havde fulgt et forslag op om at hæve rådighedsbeløbet for f.eks sundhedspersonale, børnehavepædagoger eller folkeskolelærere, havde de dækket sig ind for kritik om kønsfavorisering på et latterligt grundlag. Umiddelbart synes de at mene, at shoppinggenet er typisk kvindeligt og ekstra udviklet i de højere lønklasser. Måske skulle de tage at kaste et blik på folks mønster på forbrugslån. Det ville nok fortælle sandheden om, hvem der har gældsat sig, men holder forbruget oppe generelt. Det er nok ikke på aktiebøb og hvad nu de maskuline topskatteydere bruger penge på.
Det må være en "ommer" at blande ligestilling og kønsrollemønstre ind i debatten.

En af mine naboer sagde noget i retning af "hvor meget kan man tillade sig at tjene før misundelsen kræver den forvorpne dyppet i tjære, rullet i fjer og brændt af på bålet for landskadelig virksomhed?"

Og det er vel også forskellen på "kvaliteten" af indtjeningen, der bestemmer manges holdning til beskatningens størrelse?.

Indtjeninges basis bestemmer folks sympati eller antipati, f eks
- ved børsspekulation o l ( så er det fy skamme sig)
- ved at opbygge en sund produktionsvirksomhed ( det er nogenlunde acceptabelt)
- ved at være super god til fodbold ( det beundres vildt meget af alle)
- ved at lave gode film og god musik ( det er også godkendt som værende fint)
- ved at være en god forsker ( det er vist ikke helt ok at tjene alt for store penge på forskning)
- ved at have boet i sit hus et helt lv og have betalt det af ( det er også fy skamme sig og på kanten af det landsskadelige)
-o s v

Nogle" indtægtsformer" rangerer helt klart statusmæssigt lavere end andre
- helt i bund har vi vist parkeringsselskaber ,pengeudlånere, alfonser og prostitution ( de 3 førstnævnte kan beskattes næsten 100% uden at nogen vil finde det urimeligt
- i toppen har vi vist bl a professionelle sportsfolk og kunstnere ( - her er det OK at de får lov til at beholde mest muligt)

Spøg tilside - beskatning ( skatter og afgifter)
-er et spørgsmål om at opkræve pengene på en måde, så man tror , at de andre betaler forholdsmæssig mere end en selv ,
- og om at isolere større eller mindre grupper fra "alle os andre" og mobbe dem skattemæssigt

I ØVRIGT ER DET IKKE TIDEN LIGE NU AT GIVE INDRØMMELSER TIL LA PÅ TOPSKATTEN

Søren Kristensen

Det kræver heldigvis kun en beskeden indsats at lette på topkasketten, uden at hverken arktiklen eller topskattelettelser som sådan inspirerer dertil. I øvrigt læste jeg et sted (som Informeren var så venlig at linke til forleden) at Taxman (Beatlessang fra albummet Revolver) blev skrevet på baggrund af de tidlige halvfjerdseres beskatning af de rigeste (stort set kun mænd) i UK - med op til 95%. Men så var der til gengæld også råd til udvikling af velfærdsstaten, så længe det varede. Det varede som bekendt til Fru Thatcher fik sin vilje.

Kristian Jensen

@ Rannveig. Kvinder underbetales fordi de ikke kræver mere i løn. I mit fag har vi fået en stadig større andel kvinder, hvilket klart kan mærkes på reallønnen. Jeg synes I skal erkende jeres værd og være solidariske nok til at kræve en ordentlig løn.