Læsetid: 4 min.

Det blev en midlertidig stilling

Det lykkedes. Efter knap et års ledighed har den nyuddannede kandidat Signe Edsberg fået en 2,5 årig projektstilling. Repetition, rutsjeture og rigide regler har præget forløbet som ledig dimittend
Vi har tidligere været med den nyuddannede kandidat Signe Edsberg i Joblab, som er et kursus to gange ugentligt, hvor man får hjælp og inspiration til jobsøgning. Nu har Signe Edsberg fået et midlertidigt job hos AAB.

Sigrid Nygaard

29. august 2016

Egentlig fik Signe Edsberg afslag på stillingen som projektansat i boligselskabet AAB allerede i januar, men før sommerferien henvendte de sig igen.

Samtalen i januar var kun den anden jobsamtale, hun havde været til, siden hun i september 2015 blev færdiguddannet som kandidat i psykologi og arbejdslivsstudier fra Roskilde Universitet (RUC).

Samtalen gik godt, Signe Edsberg kom til anden samtale og fik god respons, men hun fik ikke stillingen.

»Jeg havde ikke lige regnet med, at jobbet skulle komme fra den kant. De ville gemme min ansøgning, men jeg tænkte ’ja ja, sikkert’, men samtalerne hjalp mig til at tro på, at jeg gjorde noget rigtigt i min jobsøgning. Så der var nok nogen, der ville have mig,« siger Signe Edsberg.

Læs også: Usikre ansættelser er udbredt blandt højtuddannede

Før ferien henvendte AAB sig igen og spurgte, om hun stadig var jobsøgende, da den stilling, hun havde søgt, var blevet ledig. Signe Edsberg tog endnu en samtale med AAB og blev denne gang ansat, før hun nåede hjem. De næste to et halvt år skal hun skal arbejde med ejendomsfunktionærernes arbejdsmiljø i en projektstilling.

»Jeg blev helt vildt glad, for det er da fedt at kunne sige, at jeg har fundet arbejde. Jeg glæder mig også til at få løn, så jeg f.eks kan komme til tandlæge, men jeg har også en mærkelig fornemmelse af, at nu er friheden væk,« griner Signe Edsberg og indrømmer, at hun, her kort tid før hun skal starte, er nervøs for, om hun kan finde ud af det, hun skal.

»Jeg får den her følelse af, hvad jeg dog har rodet mig ud i, samtidig med at jeg glæder mig og er vildt spændt på, hvordan det bliver,« siger Signe Edsberg.

Siden september sidste år har Information fulgt Signe Edsberg for at beskrive, hvordan det er for en af de mange nyuddannede ledige, der er i næsten alle brancher.

Livet som ledig var efterhånden blevet trygt og velkendt, forklarer Edsberg, selvom tiden også har været fyldt med følelsesmæssige rutsjeture. Som da det efter flere måneders jobsøgning stadig ikke var lykkedes Signe at komme til samtale.

Læs også: Hvad skal du efter studierne? ’Jeg skal være arbejdsløs’

Siden kom samtalerne, afslagene og beskeden om, at jobbet var gået til en med mere erfaring. Så kom Signe Edsberg i virksomhedspraktik, søgte job på små- og mellemstore virksomheder i provinsen og gjorde alt det, som hun blev rådet til af jobkonsulenterne.

»Selv om man søger to stillinger om ugen og gør alt rigtigt, så er det ikke sikkert, at det giver pote. Det er et lidt rigidt system, men jeg har indordnet mig, og så har jeg også været lidt heldig, at det kommunale jobcenter helt har glemt mig i de sidste par måneder. Det er fuldstændig åndssvagt, at jeg har det sådan, for de er der jo for at hjælpe mig, men de har ikke det bedste rygte,« siger Signe Edsberg.

Rigiditeten over for de ledige, mener hun blandt andet, kommer til udtryk ved, at de skal søge to job – også, når man har fået job eller når arbejdsgiverne ikke efterspørger arbejdskraft i f.eks. juleferien.

»Det handler meget om kvantitet og ikke kvalitet. Det er mængden af ansøgninger, du laver, og ikke indholdet af dem, der er i fokus. Som nyuddannet er det i forvejen svært at sælge dig selv, så det virker lidt sært, at du også skal være rimelig halvhjertet i en stor del af jobsøgningen, fordi du skal søge så mange stillinger,« siger Signe Edsberg.

Tidsbegrænset

At Signe Edsberg s nye job er en tidsbegrænset stilling, ser hun ikke som noget problem.

»Jeg synes egentlig, det er ret fedt, at stillingen er tidsbegrænset, så jeg ikke bare sidder i det samme job om 25 år. Der er en naturlig afslutning,og noget bestemt, jeg skal nå i den tid, jeg er ansat, nemlig at få ejendomsfunktionærernes arbejdsmiljø op at køre,« siger Signe Edsberg.

Egentlig har hun mest beskæftiget sig med psykisk arbejdsmiljø i sin studietid, men den første samtale hos AAB viste, at hun også godt kan bruge nogle af de metoder, hun har lært i forhold til at skabe forandring og få skabt dialog i det fysiske arbejdsmiljø, som er det stillingen har fokus på.

»Jeg skal ud og arbejde med mennesker, som måske har haft det samme job i 30 år. Jeg kommer som en ren grønskolling og skal fortælle dem, hvordan jeg synes, de skal gøre. Det tror jeg godt, jeg kan, men det er en hårfin balance,« siger Signe Edsberg, der derfor også har advaret omgangskredsen om, at hun nok ikke har overskud til at ses den første måneds tid eller mere.

Læs også:’Hvad er din holdning til virksomhedspraktik?'

»Det bliver hårdt, især som nyuddannet, hvor ingenting sidder på rygraden, og du ikke kender til nogen rutiner i jobbet endnu,« siger Signe Edsberg.

At valget i sin tid blev en kandidat fra RUC skyldes, at hun ikke vidste, hvad hun ville være, og her kunne Edsberg vælge retning senere i studiet.

»Undervejs har jeg prøvet at dreje studiet i en retning, jeg synes var relevant. Og i organisationspsykologien fandt jeg det, som jeg brændte for, uden at jeg selv vidste det på forhånd,« siger Signe Edsberg, der derfor heller ikke er så bange for ikke at kunne bruge sin uddannelse i sit kommende job.

»Man kommer jo med en forestilling om, at det, man har skrevet speciale i, er det allermest spændende, men det er jo ikke nødvendigvis den viden, der er brug for i det daglige på en arbejdsplads. Selvom man har nørdet kultur og sprog på humaniora, så kan man jo stadig bruge det til noget, for det handler jo om mennesker,« siger Signe Edsberg.

Læs også: Så skal der noget på cv’et

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lennart Kampmann

Når kandidatgraden er på plads opdager man at uddannelser ikke er en ensartet byttevare.
Første opdagelse er at erhvervslivet ikke venter på de nyuddannede, som man måske gik og forestillede sig på studiet.
Anden opdagelse er at de ikke-tekniske kandidatgrader er svære at sælge til en arbejdsgiver, fordi det ud over faglighed også handler om erfaring og personlighed.
Tredje opdagelse er at lønniveauet slet ikke lever op til den forestilling man måske havde om at en kandidatgrad løfter en til socialgruppe 1.

Summen af disse tre opdagelser er at prækariatet venter den nyuddannede humanist/samfundsfaglige kandidat, hvis ikke heldet lige rammer.

med venlig hilsen
Lennart

Claus Nielsen, Janus Agerbo, Jørgen M. Mollerup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Der er jo ikke noget nyt i at en nyuddannet ofte står overfor en kæmpe udfordring når der skal findes et job. Mange virksomheder vægter erfaring og livserfaring højt. Det er bare ikke noget man har med en knitrende nyt eksamensbevis. Så kan speciale og uddannelse være nok så interessant, men du står i samme kø som de der har været i job i mange år.
Der er jo ikke andet at gøre end at klø på og have tålmodighed, måske sænke ambitionsniveauet et nøk til et begyndelse.
gamet har været sådan i årtier hvis ikke længere tid. Man skal også lige bevise at man kan svømme før man får lov til at komme ud på det dybe vand.

Claus Nielsen, Jørgen M. Mollerup og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar