Interview
Læsetid: 5 min.

’Miljø- og klimapolitik bør være oppositionens fællesnævner’

SF vil med en ny såkaldt grøn genopretningspakke ikke blot gøre noget for miljøet og klimaet. Partiets formand, Pia Olsen Dyhr, håber – og tror – at netop klima- og miljøpolitikken kan blive en ’fællesnævner’ for oppositionen
Indland
13. august 2016
Med nyt hår uden farve er Pia Olsen Dyhr vendt hjem fra sommerferie med grønne visioner.

Sille Veilmark

SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, tager imod i døren hjemme i huset i Brønshøj sammen med Obi-Wan Kenobi. Obi-Wan Kenobi, eller blot Obi, som den lille hvide bomuldshund kaldes, er endda meget glad for hunkønsvæsner, lyder det advarende til den kvindelig fotograf. Netop hjemvendt fra sommerferien er det ikke partiformandens eneste advarsel.

»Et kilo hår røg og ingen farve,« som Pia Olsen skriver på Facebook og Twitter efter at være blevet klippet (men altså ikke farvet) og klar til en ny politisk sæson og »til at kæmpe for et endnu bedre Danmark«.

Hvis sommerferien ikke bragte nogen afklaring på blå bloks holdning til skattepolitikken og forholdet til de internationale konventioner, har den heller ikke bragt nogen afklaring på, hvilket endnu bedre Danmark, rød blok egentlig kæmper for.

Socialdemokraterne nærmer sig Dansk Folkeparti og/eller omvendt. Alternativet og de radikale har for længst erklæret centrum-venstre for død. Og Enhedslisten taler nok stadig om en såkaldt forandringsblok bestående af partiet selv samt Alternativet og SF, men »blokken« kan foreløbig kun mønstre liste Ø’s 14 mandater.

Kødfri dage ikke nok

Hvis rød blok kunne blive enig om noget i den forrige regeringsperiode var det miljø- og klimapolitikken. Og med en ny såkaldt grøn genopretningspakke håber Pia Olsen Dyhr at kunne være med til genskabe denne enighed.

»Det jeg håber på, kan være fællesnævneren både nu og efter det kommende folketingsvalg, er miljø- og klimapolitikken,« siger SF’s formand og fortsætter: »Men det er ikke nok med blot kødfri dage. De der små hop batter ikke en dyt. Vi skal ind og lave nogle samfundsforandringer, lave nogle store greb, for at få miljøet og klimaet på den politiske dagsorden som for eksempel i energiforliget, hvor vi lægger arm med regeringen i forhold til ambitionerne. Der bør vi være mere ambitiøse, så Danmark bliver fossilfri allerede i 2030 i stedet for 2050. På klimaområdet står oppositionen sammen i forhandlingerne, og det kan være det samme på landbrugsområdet. Jeg har aldrig oplevet en sortere regering«.

– SF vil kun afsætte 1,1 milliard kroner over de næste fem år til genopretningen, så mere sort kan regeringen vel heller ikke være?

»Regeringen har også tilbagerullet en masse lovgivning.«

– Men for få dage siden tabte Novo Nordisk alene 70 milliarder kroner på 10 minutter, da aktien faldt?

»Ja, men hvis vi skal lave den her omstilling, så handler det i virkeligheden først om at komme op i gear igen. Det her er det muliges kunst, og det vi vil kunne samles om i centrum-venstre. En ting er beløbets størrelse. Men noget andet er, at vi faktisk vil regulere landbruget og siger, at vi skal i en anden retning.

Forureneren skal betale, og det princip bør selvfølgelig også gælde landbruget. Ingen industrivirksomheder ville få lov til på lignende måde at forurene, hvorimod vi har besluttet, at for at landbruget kan overleve i fremtiden, skal det ikke være underlagt nogle regler. I virkeligheden gør vi også landbruget en bjørnetjeneste.

I stedet bør der stilles krav, som gør, at landbruget også er klar til verden om 10 og 20 år. Jeg tror, at det vil ende med at skabe flere arbejdspladser, uden vi af den grund har regnet på hvor mange. Det er i den grønne sektor, at antallet af arbejdspladser vokser, og de vokser kun, så længe vi bliver ved med at stille gode, kloge krav. Energiforliget har skabt mange tusinde arbejdspladser i Danmark. Der er en grund til, at vestjyderne gerne vil have de kystnære vindmøller. De skaber nemlig arbejdspladser«.

– Skyldes det ikke også, at det er statsstøttede arbejdspladser?

»Når vi stiller krav til landbruget, som bevirker, at de må købe ny teknologi, er det jo ikke, fordi vi støtter virksomhederne. Og det samme gælder i energisektoren«.

– Men der ydes jo tilskud til vindmøllerne?

»Ja, men kun i en overgangsperiode.«

– Landbruget frygter, at strengere miljøkrav medfører, at produktionen flyttes til andre lande som Polen eller de baltiske lande, som sviner endnu mere end de danske landmænd?

»Dansk landbrug skal være opmærksom på, at vi altid har vundet ved at gå foran. Man har stillet strengere krav til de danske landmænd end til andre landes, hvilket er grunden til, at vi i dag er det eneste europæiske land som kan eksportere til Japan. De strenge krav til fødevareproduktionen har med andre ord vist sig at være en konkurrencefordel. Det kan nogle gange godt virke som strenge krav. Men det er samtidig med til at skabe omstillingen før andre lande. Og der ingen tvivl om, at den omstilling kommer til at foregå i hele Europa, så det her er at være på forkant med udviklingen.«

Hold op med at individualisere

– Der er også danske brancher, hvor man har stillet strengere krav – for eksempel i forhold til løn- og arbejdsvilkår – end andre lande, og hvor resultatet er, at de i dag ikke længere eksisterer. Hvis skibsværfterne eller tekstilbranchen havde fået lov til at producere under samme vilkår som i Kina, havde disse brancher så ikke stadig eksisteret?

»Jo, jo. Men noget af det, som har gjort os til et af verdens rigeste samfund er kravene om ordentlige løn- og arbejdsvilkår. Man skal ikke underkende vores samfundsmodel. Vi har netop ikke klaret os på bare at konkurrere på lavere lønninger. Det er rigtigt, at meget af tekstilproduktionen er flyttet ud, men til gengæld har Danmark for eksempel fået en stor lydbranche og er førende på verdensmarkedet, fordi vi for mange år siden besluttede, at alle skulle kunne få et gratis høreapparat. Det kan skabe mange ringe i vandet«.

–Du startede med at sige, at SF ikke er for kødfri dage – hvilket Alternativet som bekendt er. Hvordan adskiller SF sig fra de andre partier i oppositionen i miljø- og klimapolitikken?

»SF har gennem tiderne været dem som lavede de samfundsforandrende ting på det grønne område. En grøn erhvervspolitik! Og vi har kæmpet for de energiaftaler, som har vist, at det faktisk er muligt at få stadig mere vedvarende energi. Så vi har haft ambitionerne, og det har vi stadig. Men det er ikke kun noget, du og jeg kan lave. Jeg har en datter som af samme grund er vegetar, men man må holde op med at individualisere. Det her er en strukturel kamp.«

– Nogle mener, at forsøgene på at ændre strukturerne – blandt andet gennem de internationale klimaaftaler – har spillet fallit, og det enkelte individ nu må træde til?

»Jeg tror, at vi hver og især kan tage mange små skridt. Der er da en grund til, at jeg spiser økologiske varer. Men det er langtfra nok. Det handler om en grundlæggende måde at se samfundet på. Der er man nødt til at sammentænke den kommende miljø- og ressourcekrise med økonomien. Og der er en progressiv erhvervspolitik en af nøglerne.«

Læs også: SF vil genoprette miljøet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ændringer i landbruget og ordentlige arbejdsforhold er vigtige og nødvendige mål, det er ikke nødvendigt med slogans som "kødfri dage", det drejer sig om konkreter.
Ingen grund til at bekymre sig om Novo, de skal nok klare sig i konkurrencen, hvilket kun er aktionærernes problem, ikke borgernes.
Så en progressiv erhvervspolitik er godt nok i stedet for protektionisme eller ønskescenarier!

Torsten Jacobsen

Tabte Novo 70 milliarder på 10 minutter?

En fascinerende fortælling...forankringen til virkeligheden svigter da vist helt for den kære Kim Kristensen.. Og så endda til offentligt skue i 'den mindst ringe'...øv!

erik mørk thomsen

Typisk Pia.
Ikke et ord om, hvordan rød blok vil genoprette tingende for landes svage.
Men hun var jo også minister i den regering, der med beskæftig reformen virkelig pisse på de svage, ved f.eks. reelt af afskaffe muligheden for, at folk under 40 kan få førtidspension, uanset hvor syge de er.
Men Pia mener, at det er i orden, at folk skal havde en seng med, på arbejde.

Torben Skov, Bjarne Andersen, Helene Kristensen, Anne Eriksen, Hans Larsen, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist og Martin E. Haastrup anbefalede denne kommentar
Thomas Andersen

Hurra for en selverkendelse, man bliver jo helt imponeret... Det er jo tydeligt for enhver at miljø- og klimapolitikken sådan ca. er det eneste områder partierne i rød blok kan blive enige...

SF surfer rundt i Bermudatrekanten mellem Socialdemokratisk socialliberalisme, Alternativets biodynamik og Enhedslistens socialisme, uden at kunne finde et sted at kaste anker. Søvndal spøger stadig.

Torben Skov, Hans Larsen, Martin E. Haastrup og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Thomas Andersen, Blå blok kan kun blive enige om topskattesænkning ...og det kan de jo ikke engang.

Svend Ferdinandsen

Man kunne lidt frækt spørge hvorfor og hvordan?
"Der bør vi være mere ambitiøse, så Danmark bliver fossilfri allerede i 2030 i stedet for 2050."
Skal vi så bruge heste igen i landbrug og transport, for så er det nok slut med at flyve til klimakonferencer.
Hvad med at sætte målet til 2025 eller 2020 i stedet, det er vel endnu bedre.

Thomas Andersen

@Bill

Blå blok kan kun blive enige om topskattesænkning ...og det kan de jo ikke engang.

Og visionsløs omlægning af afgift fra dinosaurbiler til elbiler. Og en evindelig række af usympatiske stramninger på asylområdet.

Rød og Blå blok er noget medierne har opfundet. Og som Pia fra SF - et parti som efterhånden er mere ligegyldigt end enhedslisten - klynger sig til. Det store flertal af vælger befinder sig hen over midten (og hertil hører ikke LA, EL og DF), det ville være dejligt hvis den førte politik begyndte at afspejle dette...

Liliane Murray

Køre Pia Dyhr Olsen,

Glem ikke ligheden, og det sociale sikkerhesnet (omfordeligen fra rig til fattig), som ligeså vel som, ordentlige arbejdsforhold, har været med til at gøre Danmark til den succes, Danmark var engang.

Torben Skov, Bjarne Andersen, Helene Kristensen, Flemming Berger, Anne Eriksen, erik mørk thomsen, Michael Kongstad Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

Hvis i ikke for styr på immigrationsbølgen, bliver der ikke råd til at diskutere om det er klima eller anstændige pensionsforhold der er vigtige. Vi taler om bare 2-3 år og økonomien vælter!

" netop klima- og miljøpolitikken kan blive en ’fællesnævner’ for oppositionen"

speltsegmentet slår til igen

erik mørk thomsen

Leo Nygaard
Du følger ikke med.
SF er ikke længer et socialistisk parti, men et parti, for levebrød politiker.
Som de fleste partier, vi har her i Danmark
Og i øvrigt står SF for Solide Fjolser

Thomas Andersen

@Erik
SF er ikke længer et socialistisk parti...
Nej, heldigvis... De få der stadig tror på socialismens lyksaligheder - og alle dem som blot stemmer i protest uden at tænke på hvilke katastrofer socialismen igen og igen har medført - holder til i folketingets mest ligegyldige parti...

erik mørk thomsen

Thomas
Påstå du, at LA er socialister?

Hvad skal man dog stille op med SF - hverken systemkritik eller humor ... ;-)

Torben Skov, Per Torbensen, erik mørk thomsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Klimabenægter - inden vi går i gang med eventuelt samarbejde
Er der nogen, der kunne levere en definition på dette begreb – hvornår får nogen stemplet og smidt ind under denne kategori - findes der så også vejrbenægtere – og hvad bruges, eller overvejende misbruges, stemplet egentlig til – en gang opfandt de hellige jo også noget så fancy som hekse … ;-)
https://ing.dk/debat/klimaforandringerne-skal-tages-lige-saa-serioest-so...

Klima- og miljøsagen er en folkesag, og ikke en partipolitisk udfordring...

...et partipanisk udspil fra SF.

Philip B. Johnsen

Jan Weis
At fossilbrændstof afbrænding resultere i de ekstreme menneskeskabte klimaforandringer, der nu accelerere for alvor, vil ændre alle menneskers livs og overlevelse betingelser de kommende halvtreds år, blev beskrevet for over ethundrede år siden af Svante Arrhenius (1859-1927) i 1896, da fossilbrændstof blev introduceret for alvor, som afløser til datidens foretrukne energi til fremdrift af økonomien dampkraften, men stærke økonomiske kortsigtede gevinster vandt over klogskab og videnskab allerede dengang, CO2 ophobning fra fossilbrændstof afbrænding og den efterfølgende globale opvarmning og tilstødende globale katastrofe konsekvenser, er ikke raketvidenskab og benægtere af dette faktum, er mere at betragte, som religøse fanatikere end videnskabsfolk.
http://www.lenntech.com/greenhouse-effect/global-warming-history.htm

Med hensyn til politik og de menneskeskabte klimaforandringer er blot at sige, at regeringen gemmer sig bag, den nationalistiske danskhed, pustet op af Vestens generelle religiøse selvfedhed, på frihandelens og globale eftertragtede overforbrugs rus og fundamentalistisk tilbedende religionen og trosretningen kapitalisme bygget på fundamentet neoliberalismen, med guden kapitalakkumulation.

Men i kølvandet på regeringens politik, skabes med 100% sikkerhed, de ikke kontrollerbars samfundsomstyrtende klimaforandringerne, der er fortiet og reduceret til elefanten i rummet, som sidder på højrefløjens politiske fantasternes had og frygt baserede, overvågnings og kontrol tilbedende totalitært regime politik, for kortsigtede økonomiske gevinster til de få og kun på den korte bane, på selvmorderiske såkalt frihandel, med tilhørende politistats fanatisme, elefanten i rummet ingen vil taler om.

Danmark har en regering, der for økonomisk forbrugsdrevet vækst fortier klimaforandringernes katastrofale ikke kontrollerbare samfundsomstyrtende konsekvenser, der bygger på eksempelvis, på den manglende energi til at sikre, at en ny milliard kinesere og en ny milliard indere, kan købe og køre deres første nye bil og man kan selv fortsætte listen af lande, hvor trosretningen kapitalisme bygget på fundamentet neoliberalismen, med guden kapitalakkumulation, prædiker deres had, frygt og samfundsundergravende trosretning, på en løgn om forbrugsdrevet vækst.

Fakta om den ikke mulige forbrugsdrevet vækst, forklaret af en af mændene bag slutdokumentet fra COP21 underskrevet af regeringen i Paris professor Kevin Anderson se link:
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Jan Weis du skriver: "Klimabenægter - inden vi går i gang med eventuelt samarbejde
Er der nogen, der kunne levere en definition på dette begreb"
Svaret er meget enkelt mafia!

Vejret kan man kun sige noget fornuftigt om på kort sigt, klima er stabil udvikling over tid, enkel, forudsigelig og præcis.

Philip B. Johnsen,
Klimabenægter = Mafia - mener du åbenbart er en definitionsligning - har du ikke noget mere ædrueligt? ... ;-)

Philip B. Johnsen

Definitionsligning
hvis du har tømmermænd Jan Weis, prøv med Panodil, hvis du har investeret i fossilbrændstof, findes ingen medicin mod de tømmermænd, sælg det bliver kun værre. ; )