På finansmarkederne har dyr en mytologisk status. En bjørn er et symbol på et faldende marked. En tyr på et stigende. Så er der grisene, der bliver slagtet. Og hundene, som er en dårlig investering. Og der er tiger- og drageøkonomier, der først virker truende, men ender med blot at være tamme fabler. I en verden af pengepolitik, eksisterer der duer og høge. Janet Yellen er en due.
Den 69-årige dame fra Brooklyn, med en lang karriere i akademia bag sig, er i dag verdens mest magtfulde due. Hun er en due, fordi hun tror på, at pengepolitik kan og skal påvirke økonomien. Modsat en høg, der ikke tror på det.
Yellen er chef for Federal Reserve i USA, den amerikanske centralbank, og hun står i spidsen for det største økonomiske eksperiment siden Anden Verdenskrig.
Yellen har en staccato, binær talemåde. Man har på fornemmelsen, når hun holder pressemøder, at den gode matematiske begavelse udregner alle tænkelige tolkninger inden hvert eneste ord. Det er meget forståeligt, når man ser, hvor voldsomt markederne reagerer på, hvad hun siger. Hendes ord er de mest vejede i hele den økonomiske verden i disse år.
»Kvinden med hånden på håndtaget,« som The New Yorker beskrev hende i et stort portræt, da hun tiltrådte sin stilling i 2014.
Yellens store økonomiske eksperiment handler netop om pengepolitik. Pengepolitik er det ben af den tobenede skabning, som kaldes økonomisk politik, der beskæftiger sig med, hvor mange penge, der er i omløb i økonomien. Pengepolitik er normalt et spørgsmål om rentepolitik.
Janet Yellen, chef for Federal Reserve i USA.
Håndtaget i Yellens hånd fra The New Yorkers portræt handler om den amerikanske rente fra centralbankens hovedkontor i Washington. Hvis Yellen hiver i håndtaget, går centralbankens korte rente op, hvis hun lader det være, bliver den liggende på de 0,4 procent, den er nu.
Alle med en drøm om at eje en bolig eller bil, med en aktie i porteføljen eller en statsobligation i pensionsopsparingen kigger til den lille dame med den hvide grydefrisure. Ingen ved, hvad hendes pengepolitik får af konsekvenser på langt sigt.
»Vi er ude i en situation, hvor vi ikke har fuldstændig vished over, hvordan det ender,« siger Bo Sandemann Rasmussen, professor i økonomi ved Aarhus Universitet.
Magt
Efter finanskrisen har Yellen og resten af centralbankens bestyrelse fået uforbeholden stor magt til at lægge kursen for USA’s økonomiske politik. Centralbanken er det organ, der styrer pengepolitikken.
Når den nuværende økonomiske politik bliver betegnet som det største eksperiment siden Anden Verdenskrig er det, fordi centralbanken har kombineret en meget lempelig pengepolitik (en lav rente) med nye våben fra arsenalet.
Et af de mest prominente våben kaldes quantative easing, QE, eller kvantitativ lempelse på dansk.
QE går ud på, at centralbanken opkøber finansielle aktiver – stats- og realkreditobligationer – i et forsøg på at få folk til bruge penge, virksomheder til at investere og økonomien til at vokse. Men centralbankens eksisterende våbendepot er ved at være brugt op. Ud over QE har man brugt ZIRP (Zero-Interest Rate Policy), TARP (Troubled Asset Relief Program), OMT (Outright Monetary Transactions), HARP (Home Affordable Refinance Program), osv. osv. for at få økonomien til at vokse.
»Jeg vil næsten sige, at det værste, der er sket inden for økonomi det sidste årti, er alle de pokkers akronymer,« griner Henrik Jensen, professor i økonomi ved Københavns Universitet og ivrig betragter af centralbankpolitik.
Men nu ser det ud til, at akronymarsenalet er brugt op, og økonomer spørger, hvad der nu skal ske. For os, der ikke har nærstuderet pengepolitikken de sidste par år, er spørgsmålet, hvordan vi er kommet hertil? Svarene leder, naturligvis, tilbage til finanskrisen.
Inflation
Penge er godt. Mange penge er bedre. For mange penge er skidt. Hvis man er Yellen eller en anden af verdens centralbankchefer, er det sidste blevet noget, der kræver opmærksomhed. Som chef for en centralbank har du så mange penge, du har brug for. Du laver dem selv. Populært kaldes det seddelpressen i kælderen – i virkeligheden er det et spørgsmål om at ændre et par tal i en lang række på en skærm.
Stort set alle lande har et papirbaseret pengesystem. Det betyder, at pengene i princippet ikke er mere værd, end det papir de er trykt på. Men de har værdi, fordi vi stoler på, at de har værdi. Og vi stoler på, de har værdi, fordi vi har ansvarlige mennesker, der bestemmer i centralbanken.
De fleste centralbanker er uafhængige. Tidligere var de under politisk indflydelse, men det viste sig at være en dårlig idé at overlade seddelpressen til politikere, der skulle kæmpe for genvalg. For de penge, en centralbank trykker, er i princippet gratis.
Hvis Lars Løkke ville have, at vi alle sammen skal være en smule rigere (på kort sigt), skulle han bare krydse Børsbroen fra Statsministeriet, gå ind i Arne Jakobsens imponerende foyer og op til nationalbankchefen Lars Rohdes kontor og bede ham lave nogle flere kroner. Når sådan et system er en dårlig idé, er det fordi skabelsen af penge har langsigtede konsekvenser. Hvis penge skabes efter forgodtbefindende, svinder tilliden til papiret og pengene. Du får inflation, hvilket i praksis viser sig ved, at ting bliver dyrere.
I de fleste lande forsøger man at få inflationen til at lægge sig omkring to procent. Der er ingen guddommelige forklaring på, hvorfor det lige er to procent, men historisk har det vist sig som et godt mål for en økonomi med sund vækst.
Inflation måles ved, at en person går ind i en butik og køber de samme varer måned efter måned, hvorefter man lægger tallene sammen og ser, hvor meget prisen har udviklet sig siden sidst. Hvis prisstigningen er ude af kontrol, over 100 procent eller sågar 1000 procent, kaldes det hyperinflation.
Hyperinflation er et økonomisk og politisk mareridt. Det er et tegn på, at der er alt for mange penge i samfundet, og de dermed mister deres værdi. Hyperinflation bragte Adolf Hitler til magten, og hyperinflation er i gang med at gøre det modsatte ved Nicholas Maduro i Venezuela.
Inflation dæmpes eller løftes ved at regulere på mængden af penge i økonomien. De fleste vestlige økonomier kæmper i dag med at få inflation til at stige. Det har centralbankernes chefer kæmpet med i snart otte år, og det er, hvad århundredets økonomiske eksperiment handler om.
Kvantitativ lempelse
Efter finanskrisen var amerikanske banker i dybe problemer. De manglede penge. Finansbanken Allianz Groups direktør, Mohamed El-Erian, har skrevet en bog om centralbankernes politik siden krisen. Her fortæller han, hvordan han under krisen ringede til sine kone og bad hende hæve alt, hvad hun kunne, fordi han ikke var sikker på, at bankerne ville åbne igen. Den slags mistillid er uhyre skadelig for en økonomi. Der kan opstå et bankrun – en situation, hvor alle kræver deres penge udbetalt samtidigt, hvilket er umuligt i vores banksystem.
Den mistillid kunne centralbanken ikke sidde overhørig, så daværende chef, Ben Bernanke, gik i gang med at putte penge i de lidende banker, og det historiske QE (kvantitativ lempelses)-program var født.
Inden første runde af QE var overstået (retrospektivt døbt QE1), havde centralbanken tredoblet sin beholdning af værdipapirer – fra 700 billioner dollar til 2,1 milliarder dollar. Programmet blev tilbagerullet i 2010, men genstartet samme efterår, da man konstaterede, at økonomien endnu ikke voksede tilfredsstillende.
En ny runde af QE, QE2, bestod i, at centralbanken ville opkøbe stats- og realkreditobligationer for 600 milliarder dollar i de efterfølgende år.
Da det heller ikke slog til (i samme periode faldt inflationen fra 3 til 1,5 procent), kom QE3, hvor centralbanken lovede at opkøbe for 40 milliarder dollar obligationer om måneden (senere forhøjet til 85 milliarder dollar). QE3 fik tilnavnet QE-uendelig, fordi der ikke blev annonceret nogen slutdato. Investorerne skulle have tillid til, at centralbanken virkelig mente det seriøst denne gang – de ville have gang i væksten. QE3 kørte da også helt til efteråret 2014.
På daværende tidspunkt var centralbankens beholdning af penge femdoblet, så de nu holdt 4,5 billioner dollar. Centralbanken gik fra at holde 6 procent af nominel BNP i 2006 til at holde 26 procent ved udgangen af sidste år. I al den tid, QE-programmerne stod på, blev renten holdt på 0,25 procent. Det betød, at pengebasen, som måler det samlede antal penge i økonomien, i den periode blev fordoblet.
Hvis der er nævnt mange store tal i ovenstående afsnit, så er det, man skal huske denne fordobling. For hver dollar, der var ude i samfundet i 2008, er der i dag to.
Politisk clash
Pengepolitiske lærebøger ville sige, at så skulle inflationen stige. Flere penge giver mere forbrug, mere forbrug giver højere priser. Men fra højdepunktet i 2011 er inflationen i USA halveret til omkring halvanden procent. Så spørgsmålet er, hvor pokker pengene er blevet af?
Et svar er værdipapirer. Primært aktier. Siden lavpunktet 1. februar 2009 har S&P 500, en af to store amerikanske aktieindeks, forøget sin værdi med 193 procent. Allerede i 2012 oversteg S&P 500 sin værdi fra før krisen.
Men hvis de mange tusind milliarder alle var endt i aktier, havde prisstigningen været endnu højere. Store dele af centralbankens penge ligger ubrugte hen i bankerne. Det er på sin vis betryggende, når man tager med, at det var bankernes mangel på penge, der var ved at køre amerikansk økonomi helt i sænk i 2008. Men det går imod intentionen med centralbankens plan. Så hvorfor?
Professor i økonomi Henrik Jensen fra Københavns Universitet bliver nødt til at gribe til filosofi for at besvare spørgsmålet:
»Den bedste forklaring går på, at det her er helt nyt territorium, så bankerne ved ikke helt, hvad de skal stille op. Vi taler om en tillidskrise. Hvis man ikke har tillid til fremtiden, bliver det en selvopfyldende, selvforstærkende profeti.«
Samtidig med de massive pengepolitiske lempelser har regeringerne truffet kontraproduktive beslutninger: Efter finanskrisen blev bankerne pålagt at have flere penge liggende, så de ikke skulle reddes igen, hvis deres spekulationer gik galt, hvilket har lagt en dæmper på deres udlån.
Men det er også et spørgsmål om psykologi, siger Teis Knuthsen. Han er investeringschef i Saxo Privatbank og har brugt de sidste 25 år på at forstå centralbankpolitik.
»De fleste vil være enige om, at finanskrisen var en gældskrise. Vi brugte for mange penge, som vi ikke havde, og derfor er vi i gang med, hvad vi økonomer kalder deleveraging, hvor man nedbringer sin gæld. I sådan en situation er det altså svært at få folk til at forbruge, hvilket er paradoksalt i forhold til, at QE lægger op til en billig gældsfinansiering,« siger Knuthsen.
Virker det?
Hvis man kigger over en længere periode, har den økonomiske fremgang siden finanskrisen været den langsomste nogensinde. Jobskabelsen har ellers været høj. og arbejdsløsheden er i dag tæt på det lavest mulige, den såkaldte strukturelle arbejdsløshed. Seneste tal viser også, at boligmarkedet er ved at være tilbage på førkriseniveau, og amerikanerne bruger rent faktisk penge igen. Men samtidig har produktivitetsvæksten været ringe, lønningerne kun svagt stigende, og inflationen er kun omkring én procent.
Det er ikke noget soleklart billede, men amerikansk økonomi har det i virkeligheden bedre end okay. Så det betyder vel, at Yellens eksperiment har været en succes? Ikke helt. Først og fremmest er problemet med økonomisk videnskab, at det er umuligt at lave kontrollerede forsøg. Du kan ikke se, hvad der ville være sket uden QE-programmer:
»I den bedste af alle verdener havde vi 50 lukkede økonomier, hvor vi kunne teste, hvad der virkede,« siger Henrik Jensen.
Så det er svært at sige, hvad eller hvem der skal have rosen for, at det trods alt er begyndt at gå bedre med amerikansk økonomi. QE-programmerne er overstået, men Yellen har stadig ikke hævet renten. Nu går bekymringen i høj grad på, hvordan resten af verden har det – hvilket mildest talt ikke er godt.
Den syge mand i selskabet hedder Europa.
Skulle der - mod forventning - komme gang i økonomien vil vi formentlig skulle igennem en hyperinflation, der vil give euroen det sidste dødsstød.
Hvis man målrettet havde tilført de allerfattigste en betydelig sum, ville det have kunnet betydet - måske ikke vækst, MEN et betydeligt mindre spild af det, der i dag blot kasseres pga. overproduktion.
@Kurt Nielsen
Hyperinflation!!!!
Der er godt nok lang vej til en hyperinflation.
Lige nu kæmper Europa - med negative rentesatser! - for at undgå deflation.
Det er vanvittigt, at væsentlige dele af den globale økonomi kontrolleres og styres af ikke-valgte centralbank-chefer. Pengepolitikken ligger uden for de folkevalgte parlamenters ansvarsområde. Dermed sidder centralbankcheferne enevældigt og uden ansvar og skalter og valter med den globale økonomi.
Den dødsens farlige QE sammen med nul-rentepolitikken indebærer dels store risici for kollaps pga den store gældsopbygning og dels overføres store summer fra fattig til rig, idet centralbankernes politik begunstiger aktier og fast ejendom. Dvs større ulighed.
Ifølge Modern Monetary Theory er det ikke pengemængden som sådan, der styrer inflationen. Det er forholdet mellem udbuddet af varer og tjenesteydelser og efterspørgselen på dem. Hvis der efterspørges mere, end der er til rådighed på markedet, hæver leverandørerne priserne, mens de stagnerer eller falder, hvis butikker og servicevirksomheder ikke har kunder nok.
Den øgning af pengemængden, som Quantitative Easing har medført, er ikke sket i realøkonomien, hvor produktion og omsætningen af varer og tjenester foregår. Pengene er hovedsageligt gået til spekulationsøkonomien, hvor den stigende efterspørgsel på værdipapirer har skabt inflation på aktiemarkedet, hvor aktiekurserne generelt er steget hurtigere end den reelle værdi af virksomhederne.
Hvis man vil have inflationen i realøkonomien op på de ønskede 2%, skal man øge indkomsterne for den del af befolkningen, der har et for lavt forbrug på grund af pengemangel. Det vil skabe efterspørgsel, mens skattelettelser til dem, som i forvejen har deres behov for varer og tjenester dækket, vil gå til at afvikle gæld, spare op eller spekulere.
Kære Philip,
Det største problem er nok at de fleste skribenter og økonomer på nydeligste vis undgår at skrive om de virkelige problemer. Det er åbentlyst at den økonomiske krise er skabt at neoliberalismen, som koncentrerer penge og magt i hænderne på en lille elite. Du får det til at fremstå som om at krisen er et teknisk problem frem for at analyser årsagen til krisen kritisk. Du får ikke nogle kritiske analyser ved kun at trækker på udtalelser fra neoliberale økonomer, hvilket er som at høre på ulven forklare hvor alle fårene er blevet af. Prøv at søg lidt omkring kritiske analyser af neoliberalisme på Internettet. Du kan finde meget interessant materiale som du kan bruge.
Har vi ikke fra barnsben lært, at kapitalisme kun ekspandere når der er krig eller hvis en ny slags fjernsyn opfindes eller hvis der opdages en ny slags transportbånd der kan udnytte arbejderne mere effektivt. Kineserne opfandt sweat shops og deres økonomi har buldret fremad. Vi har ganske vist haft to krige i Irak og Afghanistan, men det er selvfølgelig vigtigt at man vinder de krige ellers mister investorene lysten...
Så der skal opfindes en krig vi kan vinde, et nyt transport bånd, eller et teknisk apparat, som alle skal have.
Kapitalisme kan ikke leve af papir alene der skal også kød på bordet...
PS Jeg går ind for socialisme.
Tja, så det går bedre med den amerikanske økonomi. Hvorfor tør Yellen så ikke hæve renten?
Panik før lukketid for kapitalismens forbrugsdrevne vækst motor og fantast økonomi og et danske, europæiske samt næsten et amerikanske Tromp'ske politikker flertal, er resultatet af politik uden omtanke, eller uden rettidig omhu, som det populær hedder i populismes DK, hvilket normalt når politikerne skaber mere ulykke end de gør gavn, ender med vold og krig og ikke om den økonomiske af slagsen.
@Aksel Gasbjerg, det er en total misforståelse. Det eneste ansvarlige er, at centralbankerne er uafhængige - de folkevalgte parlamenter ville være totalt ude af stand til at styre branderten, hvis de blev udstyret med en seddelpresse! Men husk: det er parlamentet der udnævner ledelsen af centralbanken - først derefter er han/hun uafhængig.
QE indebærer ikke nogen gældsopbygning, for en nationalbank, der køber indenlandske aktiver har jo intet finansieringsproblem. Faktisk er det en del af problemet, at virksomheder og privatpersoner ikke øger, men reducerer deres gæld (og det gælder også "spekulanterne" medregnet).
Jeg ser ikke centralbankers mere eller mindre demokratiske rolle som problemet for at få gang i økonomien. Faktisk er det bedst for samfundene og samfundsøkonomien, at økonomien ikke styres af populistiske politikere, der kun ser 4 år frem.
Jeg er ikke Friedman-fan, men jeg tror det var Milton Friedman, der engang i 1960-erne introducerede "helikopter-økonomien", som den sidste middel til at få gang i økonomien, hvis alle andre slog fejl. Altså at man fløj op med helikopter, og kaste kontante betalingsmidler ud over borgerne, der derefter ville anvende pengene til at efterspøge varer og tjenester. Nu om dage behøver man blot at fordele pengemidler til børneforældre og arbejdsløse, for at opnå samme effekt.
Men de grundlæggende problemer, der blokerer for øget efterspørgsel er faktisk fordelingspolitikken. For al den stund at nogle ganske få i samfundet modtager det meste af de samfundets-skabte værdier (BNP), forhindres de store befolkningsgrupper at efterspørge for disse midler.
For det er jo en almen sandhed, at man stopper med at spise, når man er mæt, - også selv om bordet fortsat bugner med lækkerier. Og når de velhavende har brugt de penge, de vil, går resten til opsparing, og det gavner jo ikke efterspørgslen.
Gert Romme
Du har undlad, at tage højde for klimaforandringerne og derfor, som politikerene, har du ikke forholdt dig til fakta, hvilket resultere i du ingen plan har der virker og uden plan eller vision om du vil ingen fremskridt.
Verden trænger til keynesianske investeringer,ikke for at give folk arbejde som i 30´erne,men for at omstille kloden til bæredygtighed på alle måder der tænkes kan.Det giver arbejde til alle kompetencer også dem der står til at blive fortrængt af ny teknologi.Paul Krugman har i New York Times skrevet at lånemuligheder har aldrig været gunstigere,feks en 30-årig obligsation har en rente på 0.65 %.
OECD har anbefalet dette.
Et vidunderligt eksempel på kunsten i at få noget super enkelt til at virke uendeligt kompliceret!
- at læse eksperterne forklaringer er præcis lige så interessant som det er at lytte til en som i detaljer beskriver reglerne i spillet Matador.
Faktisk er Matador et mere fair spil end det vi befinder os i lige nu, da det rummer en stor grad af tilfældighed, hvilket pengesystemet absolut ikke gør, det rummer alene kontrol. Den som kontrollerer penge udstedelsen/mængden kontrollerer verden. Mere kompliceret er det ikke, lige meget hvor meget vi end måtte ønske det var sådan.
De som har været i nærheden af eller inde i maskinrummet på kapitalistiske organisationer vil vide, at den højeste prioritet og den eneste prioritet er Flere Penge og kun flere penge. Alle andre handlinger skal alene bruges til at skjule dette faktum, ren bestikkelse af masserne.
I en verden uden penge ville nutiden velhavere være overladt til det arbejdende og producerende folks bamhjertighed, fordi kapitalismens konger og kejsere intet skaber, Absolut Intet!
Hvis man tør forestille sig hvordan en verden uden penge ville se ud og fungere, så vil det samtidig blive endog meget klar hvad det nuværende system gør ved os mennesker og vores omgivelser.
Kapitalismen er en som en kampvogn uden bremser på en vej befolket af cyklister og fodgængere. Det er på tide at brændstoftilførslen afskæres og monstret køres i garagen.
"Babylonian Money Magic" er der nogen som kalder det
Peder Pedersen
Udbud og efterspørgsel kan forklare relativ pris stigning eller fald, men inflation er forøgelse af pengemængden og helle tricket for at undgå hyperinflation (der forøgelse sker eksponentielt) går ud på at flytte pengene et sted, at finde et gemmested. Obligations marked, boligmarked, aktiemarked, malerier, land, alle steder bar ikke i hænderne på folk, for så giver det ingen mening set med de 1% øje. Bank virksomhed er et meget fint spil som går ud på at den der skal blive røvrendt selv går med til aftalen og indvilge at være en "partner in greed". Fordeling (trickle down princippet) er den vigtigste årsag til hele dette økonomiske hængedynd. Pengepolitik er blot et instrument (technicalities) .
Men forfatteren skal have ros for at minde folk, som lige er vendt hjem fra ferien, at vores økonomi er Titanic og at vi er alle sammen ombord.
Vi befinder os i en boble.
Bobler har det som bekendt med at kunne sprænge.
Philip Róin skriver:
"På daværende tidspunkt var centralbankens beholdning af penge femdoblet...." hvilket skulle være udtryk for, at selv en voldsom forøgelse af likviditeten ikke kan sætte gang i forbruget. Jeg troede, at centralbankes penge var blevet vekslet til andre "værdibeviser" - ellers har jeg ikke fattet en bønne!
Nej den ny-moralistiske boble er ikke ved at briste, set fra halvdelen af befolkningen i Europa og USA!
Det er med pengepolitik, som med resten af den politiske virkelighed, det er den amerikanske og europæiske ekstreme højrefløj, der reelt forårsaget af deregulering svinger taktstokken over befolkningen, der øger uligheden og samtidig spiller de fattige ud imod de udsatte i samfundet, hvilket kun lader sig gøre, fordi politikerne ikke vil tale om kapitalisme og klimaforandringer, der nu hastigt udvikler sig til, ikke håndterbare klimaforandringer, i kølvandet på politisk løgn om vilje til handling, der ikke handles på, men investeringer kommer der ikke uden for finanssektoren i samfundet, for vækst er ikke længere mulig.
Donald Trump vil sænke skatterne og øge budgetterne til politiet, fjerne beskyttelse af miljø og klima, ved at fjerne regulering så erhvervslivet og finanssektoren, kan vokse uden ansvar for konsekvenserne og i USA Donald Trump vil sænke skatterne, samtidig med afskaffelse af et enormt antal offentlige ansatte og naturligvis øge hetz og anden forfølgelse, af ikke hvide i USA, det er fuldstændig, som at høre partierne Venstre, Konservative, Liberal Alliance, Socialdemokratiet og naturligvis Dansk Folkeparti.
Link: http://www.freep.com/story/news/politics/2016/08/08/donald-trump-economi...
Danmark har i hundrede vis af år betalt mia. og atter mia. i renter på vores gæld til 3. Parter. De seneste 50-60 år er det foregået via en snæver gruppe af navngivne internationale og danske private banker, via tryllenummeret statsobligationer. En øvelse som koster store årlige rentebetalinger på en gæld som er komplet unødvendig.
Den danske stat kan og burde låne sig selv præcis de penge de har brug for helt rente frit, ved at skabe pengene præcis som private banker gør i dag, nemlig ud af ingen ting. Gæld er penge som ikke eksisterede før gældsaftalen blev indgået, de kommer ingen steder fra.
Det er i virkeligheden fuldstændigt vandvittigt at vi har givet kontrollen over Danmarks og verdens pengeskabelse til private profitdrevne banker, når vi kunne gør præcis det samme helt gratis, som grundloven sjovt nok også sige "Kongen har alene ret til at slå mønt" .... og alligevel optager vi rentebærende gæld. Induktrineringens myter at sat sig godt og grundig fast i vores bevidsthed.
Vi har ladet internationale kapitalinteresser stikke en kanyle i vores økonomi og de dræner lige så stille og roligt vores livskraft. De suger præcis så meget ud at de stadig kan holde os i live, bliver vi for svage, holde de en kort pause, så vi kan komme til hægterne og genskabe produktiviteten .... og så starter det hele en gang til ... rundt og rundt går det, Boom-Bust, Boom-Bust.
Men de gør det for vores skyld får vi fortalt, for vi er bare nogle små børn som ikke kan håndtere vores egne penge ..... Sikke en fortælling, fra de "kolde" lande denne gang.
Det kan anbefales at søge information om emne pengeskabelse på egen hånd, dokumentaren "The Money Master" på Youtube kan anbefales
Er det tid at veksle til Bitcoin?
....Pengepolitikken ligger uden for de folkevalgte parlamenters ansvarsområde.
God morgen, Aksel Gasbjerg!
Hvor har du sovet de sidste 30 år?
Det var helefidusen med den neoliberrale kontrarevolution, at fratage politikerne muligheden for at blande sig i styringen af staternes økonomier. Ved at gøre det har man de facto afskaffet demokratiet. Fordi uden kontrol over pengene er politik jo fuldstændig tandløs.
Søren Johannesen,
hvis monsteret bare køres i garagen så vil der ikke gå ret lang tid før det trækkes ud af garagen igen.
Sidst gik der lige en lille generations tid. Der er intet nyt med den nuværende verdensøkonomiske situation, vi havde nogenlunde samme lige inden WWI. Så kom socialismen, også i USA, efter det første forsøg med utæmmet monetarisme var endt med to verdenskrige samt diverse økonomiske nedsmeltinger af global omfang. Men allerede 30 år inde i det socialistiske eksperiment med Keynianisme kunne man narre både politikere og de unge demokratiers befolkninger til at slippe monsteret løs igen.
Hukommelsen blandt stemmekvæget er jo meget kort og derfor kunne man præsentere nyliberalismen som noget helt nyt, mens det i virkeligheden bare vare det gammelkendte monster som man havde gemt væk i garagen.
Så nej, det skal vi ikke gøre igen. Denne gang skal monsteret druknes i de stigende oceaner.
curt jensen siger Hukommelsen blandt stemmekvæget er jo meget kort
Her vil, internettet, net-kommunikationen og den enorme søgekapacitet almindelige mennesker er blevet udstyret med, være en gamechanger. Og derfor har myndigheder, (magtgrupperinger), overalt i verden vældig travlt med at begrænse denne mulighed.
Og videre: Denne gang skal monsteret druknes i de stigende oceaner.
Præcis hvad er mostret: Kapitalistisk produktion? Kapitalistisk økonomi? Og hvad kan vi realistisk set sætte i stedet? Findes der levedygtige alternativer i dag?
Selv vil jeg pege på Økonomisk demokrati via fondsdannelse. Danmark nåede dertil i 70'erne men fagbevægelsen rystede på hånden.
Bill Atkins@
Det er ikke realistisk at fortsætte den kapitalistiske økonomi som den er i dag. Alle realistiske økonomer snakker om en og anden slags planøkonomi og de fleste er også enige om at klima aftaler er en slags planøkonomi.... sådan har jeg i hvert fald forstået at diskussionen har udviklet sig sig.
- Med andre ord der skal ske forandringer og det går ikke hurtigt nok.
Vi kan ikke gøre økonomi til en religion, hvor vi holder en idiotisk teoretisk tro i et regne ark og fakta på et andet - Vi kan ikke blive ved med den kapitalistiske boble økonomi.
Wow, virkelig ringe artikkel. Den kritiserer overhovedet ikke at det er private banker der står for seddelpressen, i stedet for en demokratisk valgt regering. Og hyperinflation var et problem i 1920'erne siden da har politikerne kørt en ekstremt hård inflationskæmpende politik i Europa. Så i øjeblikket hælder vi penge ind i bankerne, i stedet for at investere i borgerne. Og det er borgerne der skaber vækst. Man har gjort det mest idiotiske man kunne efter en krise. I stedet for at putte pengene i hænderne på almindelige borgere der vil gå ud og bruge dem med det samme, har man valgt at lægge dem i bankerne for at de skulle give lån, sikkert stærkt støttet at banklobbyisterne. Men bankerne vil ikke investere når der ikke er nogen vækst og politikerne nedskærer og nedskærer og skaber mindre vækst og en nedadgående spiral.
@Lau Dam Mortensen, det er fsv fint nok at lade låneformidlingen gå gennem bankerne. Problemet er, at samtidig med at man stiller enorme mængder gratis likviditet til rådighed for bankerne, har man strammet så meget på reglerne for deres kreditgivning, at der ikke bliver lånt penge ud til det erhvervsliv, som godt kunne skabe både vækst og arbejdspladser.
I dag vil bankerne faktisk gerne låne ud - men forhindres af stadigt strammere reguleringer.
Det, som du taler om, er jo god gammel Keynesiansk politik, nemlig at lempe finanspolitikken og derigennem stimulere det private forbrug og dermed væksten. Problemet med den øvelse er, at en meget stor del af landene i Europa allerede i forvejen kører med store underskud på statsfinanserne - og de, der ikke gør det (Tyskland og Danmark) har allergi mod det. Den allergi er helt ægte, og er skabt af fortidens dårlige erfaringer. Problemet er nemlig, at ingen politikere har lyst til at tage den nødvendige fase 2 af en Keynesiansk kur, nemlig at stramme op på statsfinanserne, når væksten begynder at vise sig.
Jens Winther, først var det: "de folkevalgte parlamenter ville være totalt ude af stand til at styre branderten, hvis de blev udstyret med en seddelpresse!"
Nu er det: "I dag vil bankerne faktisk gerne låne ud - men forhindres af stadigt strammere reguleringer."
Begge dele er fri fantasi.
@Næh, Hans Jensen. Der er gode grunde til, at i samtlige demokratiske lande, har parlamentet selv besluttet, at man udpeger centralbankens ledelse, men at den derefter er uafhængig (men står til ansvar). Der findes faktisk ufatteligt få eksempler på dårlige centralbank-direktører.
Banker lever jo faktisk af at låne penge ud - det er reelt bankernes eksistensberettigelse. I dag rapporterer bankerne pæne resultater, men de stammer fra tilbageførsel af hensættelser og rekordhøj margin. Begge dele har en ende, så bankerne ville faktisk meget gerne i gang med at låne penge ud.
Der er ikke gang i udlån, fordi profitabiliteten i den virkelige økonomi er faldende og dermed også investeringslysten i de tilfælde udlånslysten er der. og nu slettede Information af de sædvanlige uransagelige grunde mit link til en artikel, der viser, at the Fed er de store finansinstitutioners redskab, så hvis du repræsenterer en af dem, forklarer det givetvis din begejstring for centralbank-direktører. Mht. at stå til ansvar har vi allerede set, hvordan det foregår med hemmelige, no strings attched, no accountability bailouts til de største forbrydere, som selv Bloomberg er betænkelig ved, pga. den anti-frimarked, anti-demokratiske, korrupte, too big to fail risk-taking kultur, det fostrer. http://www.bloomberg.com/news/articles/2011-11-28/secret-fed-loans-undis...
@Curt Jensen kl 08:52
Jeg tror vi langt hen ad vejen er enige. Læs mit indlæg igen.
Men hvorfor bruger du en nedværdigende og ubehagelig tiltale som
"Hvor har du sovet i de sidste 30 år"?
Hvis bankerne krakker vil man blive overrasket over hvor mange sunde produktionsvirksomheder med millioner af ansatte, der bliver revet med i faldet ...og nationalstaterne har ikke mulighed for, at redde bankerne endnu engang, så det er nu nationalstaterne skal adskille den spekulationsprægede og risikofyldte investeringsbankvirksomhed fra normale bankdrift: klassisk realøkonomisk bankvirksomhed med ind- og udlån til private og virksomheder.
Vælgerne må ikke tøve med at vælge de politikere der har denne adskillelse på deres politiske program.
QE er et resultat af, at finanskrise 2008 ikke fik lov til at udvikle sig normalt, i form af de krak, der hører sig til den slags. I 1930-erne stod krakkene i kø , i 2008 -erne blev de gemt væk via statskasseredninger. Den usunde økonomi fik lov til at overleve, Men vedblev at være usund. Et forsøg på at holde liv i det usunde var QE.
http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2015/01/22/fakta-hvad-er-qe/13093682
Jens Winther
Du burde tage op til fornyet overvejelse det nominalistiske billede af bankvæsen i de demokratiske lande. Det er naivt og stemmer ikke overens med realiteterne. Siden Breton Woods er det lidt misvisende at opfatte de enkelte landes centralbanker som uafhængige institutioner. Bankvæsen har de facto siden BIS (Bank of International settlement) bevæget sig en retning af et homogent væsen, et hierarkiet med FED siddende på toppen. Og FEDs chefer udpeges på en sådan måde, at ikke engang de amerikanske præsidenter har reel mulighed til at fyre de dem, de deres embedsperioder strækker sig længere end præsidentens og ligger skævt i forhold til præsidentens. Når præsidenten udpeger FED forman er den ren protokol, formalitet uden egentlig politisk essens. Læs Edward Griffin eller se Bill Stills dokumentar ”The money masters”, som allerede anbefalet af andre lidt tidligere. De har beskæftiget sig med FED historie og bank charters og måden de blev formuleret.
Mht din anden påstand, er det altid en god ide at diskutere bankernes eksistensberettigelse når man nu ved, at deres enorme rigdom og politiske magt stammer fra noget der bliver skabt ud af den blå luft og bliver pålagt alle andre ikke blot som gæld, men også som en skjult skat, hvilket inflationen er.
@Bill Atkins, realiteten er, at "investeringsbankvirksomhed" er den MINDST risikable del af bankernes drift. For den består i administrere (forvalte) andres penge - det man kalder "asset management". Ren honorarvirksomhed. Det kan godt være særdeles spekulative investeringer, men det er kundens egenkapital, der er på højkant, ikke bankens. Banken få et honorar uanset om investeringen går godt eller dårligt! Du kan trøste dig med, at du langt fra er den eneste, der ikke har forstået, hvad bankernes investeringsafdelinger foretager sig!
@Vladan Cukvas, når man taler om centralbankernes uafhængighed, handler det om uafhængighed af politikerne. Konspirationsteorier baseret på faktuel uvidenhed gider jeg ikke bruge tid på.
Jens Winther, er det da klassisk realøkonomisk bankvirksomhed med ind- og udlån til private og virksomheder, der har bragt verden i krise?
Det, der skabte finanskrisen, var i udgangspunktet dårlige lån til amerikanske husholdninger. Lånene var givet til husholdninger, der reelt ikke var kreditværdige, lånene var sikrede med pant i ringe boliger, solgt og belånt for højt - og det var ofte "teaser loans", dvs lån, hvor der de første år var oprullet rente og/eller unaturligt lav rente og senere normaliseredes lånevilkårene så (lånerene kunne servicere i starten, men ikke senere).
Lånene var så ringe, at bankerne ikke selv ville beholde dem på bøgerne, så derfor blev de solgt "en gros" til - væsentligst - pensionskasser(!), baseret på en argumentation om, at der var så mange lån i pakken, at der kun var en vis statistik risiko for misligholdelse - som ikke var noget problem, fordi afkastet ville være noget over det sikre afkast. Pensionskasserne købte med stor iver - for at sikre deres opsparere et godt afkast.
Da virkeligheden gik op for pensionskasserne smed de finansielle aktiver i stor stil, dvs ikke blot de ringe lån, men også andre aktiver - som fx ganske almindelige (gode) bankobligationer mv. Bankerne begyndte at frygte, at deres likviditet ville blive presset gr manglende mulighed for refinansiering af obligationslån - og da Lehman så krakkede (primært gr manglende likviditet, ikke gr tab), blev bankerne bange for deres lån til hinanden (modpartsrisiko). Og så startede nedlukningen (krisen) for alvor. Sagen er, at traditionel bankvirksomhed drejer sig om at konvertere principielt kortfristede indlån til langfristede udlån. Det kan man sagtens gøre ansvarligt - lige indtil likviditeten i banksystemet tørrer ud. For godt nok kan bank(ud)lån sædvanligvis opsiges med fx 14 dages varsel, men kunderne kan i praksis ikke indfri (dvs refinansiere) lånene med dette varsel. Og da især ikke i en situation, hvor alle banker forsøger at reducere balancen. Når kunderne så krakker, fordi banken er tvunget ti at opsige lånene og realisere sikkerhederne, ruller tabene ind i bankerne. Og så er der pludselig både en likviditets- og en soliditetskrise i banksystemet.
Så: ja - det er i realiteten ganske almindelig klassisk bankvirksomhed med ind- og udlån, der "skabte" krisen. Men ja, lånene var ringe fra starten af - og havde pensionskasserne gjort deres hjemmearbejde og ikke ladet sig forblænde af huslån med et afkast på nogle procent over standard, så var festen ikke kommet så langt op i gear, inden luften var blevet lukket ud af ballonen.
Common knowledge, faktisk. Og det er set før i andre marginalt afvigende varianter, fx i finanskrisen i første halvdel af 90-erne.
Jens Winther, jeg kender godt din standard pixiforklaring 00:34 som ikke indeholder begrebet "gearing" op til 30 gange bankens egenkapital og ikke indeholder kreditvurderingsinstitutternes overvurdering af uigennemskuelige højrisikolån, eller finanstilsynenes svigt, eller revisionsinstitutternes korrumpering, eller politikernes passivitet...
En såkaldt Glass Steagall opsplitning som forklaret ovenfor vil med Statens styring af den klassiske realøkonomisk bankvirksomhed sikre samfundet mod banksternes spekulationer med samfundets værdier.
Glass Steagall
https://en.wikipedia.org/wiki/Glass–Steagall_Legislation
@Jens Winther
Så det er okay at give banker lov til at lave penge ud af ingenting, og overgive seddelpressen til private hænder? Hvad med dig og mig hvad sker der med os hvis vi printer penge, så bliver vi smidt i fængsel men hvis en PRIVAT ejet bank printer penge er det okay. Det er direkte vanvittigt at det ikke er ulovligt. Og jeg tror at samtlige økonomer er enige om at man ikke skal nedskære under kæmpe recessioner som den vi er i i øjeblikket. Det er kun fordi at Danmark og Tyskland har overskud på betalingsbalancen at vi synes det er en god ide, mens resten af de europæiske lande især syd på lider under det.
... er det ikke sådan at den gang der var gang i udlåningen, der gik bankerne rabundus på deres udlån....
I følge kapitalismen så var der nogen "gode gamle dage" dage da kapitalismen kørte problemløst - men ret beset er så ikke sådan, at det altid er endt i et krak...... jeg spørg bare.
... lærebøgerne skal skrives om så, der kommer til at stå; at uanset hvad man gør så ender det i et krak. Alt hvad der kan spekulerers imod det bliver spekuleret imod og alt hvad der kan gå galt vil gå galt, så har man en moddel der dækker fuldstændigt for den fremtidige udvikling.... medmindre vi indføre socialisme.
@Poul Solrart Sørensen ... og hvis vi indfører socialisme (Gud forbyde det), så kan vi jo se hvordan det gik med Sovjetunionen og Østtyskland. Er der nogen der vil bytte?
Jens Winther, hvem taler om socialisme? Vi tale om en spekulationsfri bank for erhvervsliv og lønmodtagere til gavn for Staten Danmark og bankgarantierne - en bank som for eksempel Girobank. Det behøver man ikke tisse i bukserne over :-)
..og iøvrigt er Glass Steagall opfundet i privatkapitalismens idealstat, USA.
@Jens Winther
At centralbankerne er uafhængige af politikerne er jeg enig med dig i, og da politikerne jo repræsenterer os borgere, så er centralbankerne samtidig fuldstændig uafhængige af borgernes ønsker og interesser.
Så melder spørgsmålet sig, hvem er de så afhængige af? For der er vel ingen som vil påstå at centralbankernes synkrone ageren er resultatet af stribevis af centralbankers tilfældige autonome handlinger vel?
Findes der en institution i denne verden som har majoritetsindflydelse på reguleringen af pengemængden i verden, altså afgørende indflydelse på hvorvidt vi befinder os i en vækst- eller krisefase?
Nu vil du sikker sige, at centralbankerne naturligvis snakker sammen om at finde den "bedste" løsning i en given situation. Hvis det er dit svar, så har du netop afdækket en konspiration. Centralbankerne har konspireret med henblik på at opnå egne målsætninger unden hensyntagen til og indblanding fra folkevalgte politikere og deres befolkninger, midlet er løgnen om at det er bedst at kontrollen er i deres hænder og ikke befolkningernes.
Nu ved vi de taler sammen, så det vel ikke så svært at forestille sig at en eller flere af centralbankerne besider mere magt end de andre og derfor har de facto kontrol med hele systemet. Hvem udpeger cheferne for IMF, Verdensbanken og BIS?
Måske det i virkeligheden er BIS, som er nøglen, for tænk hvis vi i DK kunne styre/manipulere kurserne på alverdens valutaer, så ville vi jo kunne "købe hele verden" som Thor P. en gang sagde.
Hvilket land i verden har størst global tilstedeværelse? - men kunne det være en stråmand for andre skjulte aktører?
Jens Winther12. august, 2016 - 00:34
Hvorfor skal det tillades at holde slaver i 2016?
Lad os begynde med lovgivning der sikre, at demokrati forpligter politikere til, at fortælle sandheden til befolkningen, at politikerne ikke må lyve eller tilbageholde vital faktuel viden for befolkningen, der er afgørende for borgernes sikkerhed, dette for at sikre, at politikere skal varetage befolkningens interesser, at det er økonomien der tilpasses politiken og ikke som i dag, hvor politik er dikteret af dem, der har pengene, for ikke at sætte alle med penge i samme bås, så tænkes her på tilbederne af religionen og trosretningen kapitalisme bygget på fundamentet neoliberalismen med guden kapitalakkumulation.
Globalisering Neoliberalismen og kapitalakkumulation.
Budgetter og revision disciplinerer os til at være ansvarlige dvs.: holde os inden for rammerne, til at være rentable, til at skabe overskud til kapitalakkumulation.
Dem der falder igennem dette system af individuel risk-mangement-konsumtion dvs. de fattige arbejdsløse, afvigere eller kriminelle er selv uden om det. De har handlet uansvarligt. De marginaliseres, ekskluderes og neutraliseres. At de er havnet i den situation er ikke markedets fejl ikke det politiske systems fejl, men deres egen fejl. Og den skal den centrale statsmagt nok tage sig af.
Den «frihed» som neoliberalismen prædiker er ikke nogen naturlig egenskab indbygget i os, som blot venter på at blive frigjort fra velfærdsstatens spændetrøje og «afhængighedskultur» for at blomstre og sikre individet maksimal velvære. Den neoliberale frihed er individualistisk egoisme konstrueret via markedsmekanismernes disciplinering, via statsmagtens overvågning og kontrol, via reklamens magt. Det er frihed inden for ganske bestemte rammer, nemlig kapitalakkumulation.
Link: http://www.leksikon.org/art.php?n=1843
Det politisk undestøttede system er indrettet til og for de formuende, kravet til dig eller mig er, at du eller jeg skal tage to lavløns fuldtidsjob, et der betaler huslejen og et der betaler mad, meningen med dette er, din eller min, kommende familie skal forblive i fattigdom, til fremtidig gavn for kapitalakkumulation, der tilfalder de kommende arvinger af de i dag største formuer.
Politisk forklares det således:
"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.
Lad os afskaffe slaveriet og det er ikke nødvendigt at kalde det socialisme, navnet gør i sig selv ingen skade.
Jens Winther
Jeg har det på fornemmelsen, at du er lidt for hurtig til at afskrive en teori blot fordi den indeholder konspirationstesen. Det håber jeg ikke du mener for alvor, da det lugter af historisk analfabetisme.
Søren Johansen har allerede givet dig et godt svar, og vdr. FED og historien om dens tilblivelse kan jeg kun tilføje, at det som du forkaster, er noget som enhver turist der besøger Jekyll Island i dag kan få fortalt af de lokale turist guide.
Mht. eksistensberettigelse har Philp Johnsen ligeledes givet dig svar nok, at jeg ikke behøver tilføje noget.
Læs Lau Dam Mortensens kommentar, den rammer essensen. En der ikke har penge men blot servicerer andre (hele økonomien) ved at sikre rettidig cirkulation af pengemængden kan ikke være berettiget til så stor magt i forhold til dem han servicerer. Historisk set har konsekvenserne været så grusomme for store dele af jordens befolkning, at man kan næppe tale om en berettigelse, ikke engang til eksistens.
Jeg håber, at hvis du reflekterer over dette så vil du være i stand til at indse dig egen situation. Din egen eksistens afgøres af nogle få mennesker som blindt følger profittens (grådighedens) logik.