Læsetid: 3 min.

Ny undersøgelse: Kvote 2 øger ikke den sociale mobilitet

Et af formålene med kvote 2 var oprindeligt at give unge fra mindre boglige hjem en chance for at komme ind på drømmestudiet. Men sådan fungerer det slet ikke, viser ny undersøgelse fra SFI. Faktisk virker det lige omvendt på nogle studier
4. august 2016

Endnu en gang er et rekordstort antal unge blevet optaget på en videregående uddannelse. Størstedelen er blevet optaget gennem kvote 1 på baggrund af deres karaktergennemsnit fra gymnasiet.

Men en stadigt stigende andel bliver optaget gennem kvote 2, hvor de unge typisk går gennem et ansøgningsforløb med test og samtaler.

Kvote 2-systemet har ofte været fremhævet som en ordning, der gør det muligt for unge fra mindre boglige hjem at kæmpe sig ind på drømmestudiet gennem relevant erhvervserfaring. Men virkeligheden er en anden.

Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI). Undersøgelsen er udarbejdet af seniorforsker Jens-Peter Thomsen og er netop blevet udgivet i tidsskriftet Sociology.

»Kvote 2 har ikke bidraget til at øge bredden i den sociale rekruttering på de eftertragtede universitetsuddannelser,« forklarer han.

Han har undersøgt optaget på en række lange videregående uddannelser i perioden 1996-2007 og set nærmere på uddannelsesniveauet hos de studerendes forældre.

Her har han konstateret, at forældrenes uddannelsesniveau ikke falder så drastisk mellem kvote 1 og kvote 2, som det burde, hvis der skulle være en socialt udlignende effekt. Resultatet er kommet bag på Jens-Peter Thomsen selv. Men hvad er forklaringen?

»Børn fra højtuddannede familier, der ikke lige har fået det snit, det krævede at komme ind på studiet, ved til gengæld, hvordan man skriver en ansøgning, og hvordan man performer til en samtale. De har nogle kulturelle kompetencer med hjemmefra, som giver dem en fordel,« forklarer seniorforskeren.

Hjemmebanefordel

På nogle studier har de studerende, der bliver optaget gennem kvote 2, endda en endnu mere socialt privilegeret baggrund end dem, der bliver optaget gennem kvote 1.

Det gælder især de uddannelser, der er rettet mod en bestemt profession, for eksempel medicin og arkitektur. Her er andelen af optagne studerende, hvis forældre selv er arkitekter eller læger, endnu højere blandt dem, der er optaget gennem kvote 2 end gennem kvote 1.

»De har en hjemmebanefordel under prøverne,« forklarer Jens-Peter Thomsen om tendensen.

Erfaringerne er de samme i andre lande. Sidste år skrev Danmarks Evalueringsinstitut i en rapport baseret på internationale erfaringer, at »generelle egnethedstest, der primært måler kognitive egenskaber, er væsentligt tættere korreleret med social baggrund end karaktergennemsnittet fra gymnasiale uddannelser«.

Med andre ord: testbaserede optagelser risikerer at skævvride mere, end de udligner.

Flere universiteter udvider i disse år andelen af studerende, der bliver optaget gennem kvote 2. Men selvom en af de væsentligste årsager til at oprette kvote 2-systemet i sin tid var at rette op på den sociale skævhed, har begrundelsen for at udvide systemet i de senere år været et andet.

»I dag handler det mere om, at universiteterne gerne vil have studerende, der er motiverede og ikke dropper ud,« vurderer Jens-Peter Thomsen.

Det bekræfter Bjarne Graabech Sørensen, der er prorektor på Syddansk Universitet (SDU). Universitetet har en målsætning om at optage 25 procent af alle nye studerende gennem kvote 2 allerede fra 2017.

»Men vi har sådan set ikke en social målsætning med det,« siger Bjarne Graabech Sørensen.

»Vi vil lave det rette match mellem uddannelse og studerende, mindske frafaldet og styrke chancerne for dem, der har et potentiale, men ikke det højeste karaktergennemsnit.«

Flere kvoter

Hvis uddannelsessystemet for alvor skal udligne den sociale skævhed i optaget på de videregående uddannelser, skal indsatsen begynde allerede i folkeskolen, forklarer Jens-Peter Thomsen.

En mere radikal løsning er at ændre optagelsessystemet på de videregående uddannelser.

»Man kunne reservere en særlig kvote for børn, der kommer fra mindre privilegerede hjem,« siger Jens-Peter Thomsen med henvisning til et forsøg fra Israel.

Forslaget er kontroversielt, fordi det vil skubbe andre, bedre kvalificerede, ansøgere bag i køen.

»Men der er i forvejen en uretfærdighed indbygget i karaktersystemet, fordi børn ikke selv vælger deres forældre, og fordi børn af højtuddannede forældre får højere karakterer end børn af kortuddannede forældre. Så det er en afvejning af, hvad der er mest retfærdigt,« siger Jens-Peter Thomsen.

Bjarne Graabech Sørensen fra SDU er ikke begejstret for forslaget.

»Det er en mærkelig måde at stigmatisere folk på,« siger han.

»Vi skal lave et system, der er gennemskueligt, og hvor vi får de bedste. Så må de, der ikke kommer ind, finde en anden vej i livet. Det er jo ikke det eneste saliggørende på denne jord at komme ind på et universitetsstudie.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Marietta Jeppe

God idé hvis vi reservere en særlig kvote for børn, der kommer fra mindre privilegerede hjem. Som Jens-Peter Thomsen siger, "børn vælger ikke selv deres forældre".

Fordi børnene ikke selv vælger deres forældre, betyder det, at børnene er bagud i starten af livet. Det vil ikke som Bjarne Graabech Sørensen siger, ”være en mærkelig måde at stigmatisere folk på", fordi børnene allerede er stigmatiseret kva' deres forældre.

Skal vi skabe reelle chancemuligheder, som vi bryster os så meget af i Danmark, er vi nød til at gøre noget for børn, der kommer fra mindre privilegerede hjem. Kvoter vil her være en god start på livet, det vil være en chance i livet, som de ellers er frahold fra.

De mindre privilegerede har bedre karakterer - og ryger i gr.1 - hvor gruppe 2 så får dem fra de bedre boglige hjem - hvis karakterer ikke rakte...:)
Så måske er der også fordele ved at skulle slås for noget?
Kvoter er for fisk og fæ, det er en uheldig tendens at lave kvoter for dit og dat.

Denne tro på, at hele ens liv afhænger af forældrene?

Uha et rigtig grimt dilemma. Uanset hvilken form der vælges, vil der efter min mening ske fejltagelser, både hos dem der sider med magten omkring optagelser og de unge, som ikke lige kan finde hoved og hale i forholdet mellem ønsker, karakterer og reelle muligheder. Efter min mening skal vores opdeling af svage og stærke børn eller rettere rige/fattige socialt stærke/svage børn på en eller anden vis opløses. Personlig nægter jeg at tro at børn af læger og ingeniører grundlæggende er "klogere" end børn af den enlige mor med alkoholproblemer, og så er der de tusinder i en bred skala midt imellem. Det er rigtigt det starter i det tidlige liv, men hvor går det galt og hvem skal gribe ind? Vores erhvervsliv og udvikling gør at det er forbandet svært at agere som en god og gavnlig borger i dette land, hvis man ikke har en uddannelse, men fordi prestigen i at blive akademiker er langt større end evt. at blive stukkør er langt større ikke mindst i de såkaldt mindre bemidlede hjem, har vi allerede her en faldgrube. Dernæst tror jeg så også at akademiker og de stærke erhvervshjem i den grad ikke opfordrer sønnike og datter til at blive syerske eller renovationsarbejder eller bonde. Det vil være et socialt nederlag. Og ja rigtig opfattet, det indlæg her kan med rette anklages for utvetydige fordomme og ikke dokumenterede udsagn. Men det kommer så fra hjertet fra en 70 årig som fik "opstigningen" fra den stråtækte til en mellemklasse og trods alt daginstitutionsleder i en årrække.

Disse "forskelle" - er så udbredte, at ingen snart løfter et øjenbryn når man præsenteres for "sociale tabere", "kort levetid - sygdomme", "kontanthjælpsmodtagere" (selvom man nu kan skyde genvej hertil)
ect.
Samfundet er så gennemsyret, at det er klart at alle der kan, vil anbringes på den gyldne gren (allerhelst i Folketinget på ubestemt tid). Og der er forskelsbehandling i dagligdagen dertil, hvilket alle med en eller anden kontakt til noget offentligt, kan bevidne.
Samtidig promoveres Danmark som handelsland, non-korrupt og foran med alt ved OL med en salgsbod (ja, undskyld).

Rikke Weng-Ludvigsen, Karsten Aaen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hasse Gårde-Askmose

Jeg prøver igen:
Hvor er dokumentationen for at grp 2 bl.a. var for at forbedre unge fra ikk-boglige hjems adgang til en højere uddannelse?

Hasse Gårde-Askmose

Anne Riksen:
Har skimmet din henvisning med underpunkter. Jeg kan ikke finde noget om:

"Et af formålene med kvote 2 var oprindeligt at give unge fra mindre boglige hjem en chance for at komme ind på drømmestudiet"

Hasse Gårde-Askmose

Der skal også være plads til humor (selv om jeg ikke tror, at Carl Madsen selv opfattede det humoristisk:

Carl Madsen, en for længst afdød landsretssagfører, sagde engang om de studenter, der søgte ind på jurastudiet:

"Det er bedre folks småtbegavede børn". :-)

Hasse Gårde-Askmose,

Det må så være en eller anden persons tolkning - er det ikke ret ligegyldigt, der står at det er forskelligt fra universitet til universitet? Det er jo ikke muligt at generalisere her - hvilket er ok, da det aldrig har fungeret alligevel.

Hasse Gårde-Askmose

Anne Eriksen:
Jo på en måde ligegyldigt. Men alligevel ikke.

Det er da helt tåbeligt at postulere, at det er eller var et af formålene med grp. 2 HVIS DET IKKE HAR VÆRET DET.

Se overskriften. Og det er ikke alene Information, der har gjort. De øvrige medier herunder TV fulgte trop.