Analyse
Læsetid: 3 min.

Operation Green Desert-sagen dribler uden om det politiske ansvar

Selv om 23 irakiske fanger nu ser ud til at få deres tortursag for retten, vil der være mange spørgsmål om Danmarks fangehåndtering i Irak, som kun en kommissionsundersøgelse kan svare på
Indland
24. august 2016

Menneskerettighedsorganisationer, oppositionspolitikere og lederskribenter har de seneste dage haft travlt med at glæde sig over, at den såkaldte Operation Green Desert-sag endelig ser ud til at komme for retten.

Efter flere års juridisk tovtrækkeri bestemte Østre Landsret i mandags, at 23 irakere, der har anlagt erstatningssag mod Danmark, har ret til at få deres sag prøvet i det danske retssystem, selv om sagen drejer sig om 12 år gamle begivenheder.

De 23 irakere kræver hver 50.000 kroner i erstatning, fordi de i 2004 blev taget til fange på en dansk-ledet militæroperation og angiveligt udleveret til mishandling og tortur på den frygtede al-Jamiat politistation i Basra.

Ifølge flere kommentatorer kan Operation Green Desert-sagen ende med at blive den eneste måde at belyse Danmarks kontroversielle fangepolitik på.

Tre forskellige spor

Irak- og Afghanistankommissionen er som bekendt nedlagt, og i mandags meddelte Forsvarets Auditørkorps, at en lang række andre sager om udlevering af fanger til det irakiske politi ikke kan komme for retten, selv om de fandt sted i samme periode som Operation Green Desert – og det, selv om udleveringerne efter auditørens bedste vurdering har været ulovlige.

De to vidt forskellige afgørelser illustrerer på glimrende vis, at det langtfra er ligegyldigt, om Danmarks fangepolitik bliver undersøgt af retssystemet, af auditørerne eller af en undersøgelseskommission.

Når Østre Landsret når frem til, at Operation Green Desert-sagen skal realitetsbehandles, skyldes det, at de 23 tidligere fanger hævder at have været udsat for tortur. Det er altså en sag, der drejer sig om, hvorvidt Danmark har overtrådt Den Europæiske Menneskeretskonvention og forbrudt sig mod principperne i FN’s Torturkonvention. Tortursager kan ifølge konventionerne ikke forældes, og derfor vil Danmarks fangepolitik nu efter alt at dømme blive trukket frem i lyset under en kommende retssag, der på grund af sagens principielle karakter vil ende i Højesteret.

Hvor meget nyt, der i givet fald kommer frem under retssagen, der er anlagt mod Forsvarsministeriet, afhænger af, hvilke politikere, embedsmænd, officerer og menige soldater, parterne får lov at afhøre, samt hvilke dokumenter fra Forsvarets og Forsvarsministeriets arkiver, retten får adgang til. Og ikke mindst, i hvilket omfang vidner og dokumenter bliver fremlagt for åbne døre.

Der er næppe tvivl om, at retssagen vil kaste nyt lys over de danske myndigheders viden om det irakiske politis fangemishandling, men de oplysninger, der bliver fremlagt, vil formentlig blot være en brøkdel af det materiale, som en bredere Irak-kommission ville få til rådighed.

Når auditørkorpset omvendt vælger at afvise en række andre udleveringssager, skyldes det, at auditøren ikke under sin efterforskning har fået oplysninger, der tyder på, at danske soldater har handlet imod konventionerne. Til gengæld mener auditøren, at de danske soldater i flere tilfælde har udleveret fanger i strid med de direktiver, de har fået fra forsvarsledelsen. Men det er en disciplinærsag, og den slags forældes efter fem år.

Politisk amnesti

Hverken en retlig undersøgelse eller en auditørundersøgelse kan imidlertid træde i stedet for den langt bredere kommissionsundersøgelse, som den nedlagte Irak- og Afghanistankommission skulle have gennemført.

Mens Operation Green Desert er et såkaldt civilt søgsmål, der maksimalt kan forventes at ende med erstatning til de 23 irakere, ville en kommissionsundersøgelse kunne få vidtrækkende politiske konsekvenser.

Dels kan Folketinget efterfølgende beslutte at rejse en rigsretssag mod ansvarlige politikere, der f.eks. har misinformeret Folketinget eller handlet i strid med internationale konventioner. Det er ganske vist kun sket to gange før i danmarkshistorien, at politikere er blevet dømt ved en sådan sag, men muligheden foreligger.

På ét punkt kan Operation Green Desert-sagen imidlertid få samme konsekvens som en kommissionsundersøgelse. Hvis Højesteret når frem til, at Danmark har et medansvar for den angivelige mishandling af de 23 irakere, vil det uden tvivl gøre det meget vanskeligt for Danmark at medvirke til udlevering af fanger til tvivlsomme samarbejdspartnere i fremtiden.

Selv om Operation Green Desert-sagen ikke kan træde i stedet for en rigtig kommissionsundersøgelse, kan den derfor alligevel blive et vigtigt bidrag til en opklaring af, hvad Danmark kan og ikke kan tillade sig, når nationen er i krig.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her