Interview
Læsetid: 4 min.

Det pæne Danmark stjæler fokus fra dem, der er på røven

Ved gang på gang at få debatten om socialt udsatte i Udkantsdanmark til at handle om, at medierne portrætterer provinsen for negativt, modarbejder middelklassen reelle politiske tiltag på det sociale område. Det mener forfatter Peder Frederik Jensen
Debatten om underklassen afspores, når middelklassen kritiserer mediernes skildring af Udkantsdanmark i stedet for at tale om årsagerne til social udstødelse. Det mener tekstforfatter til TV 2’s ’På røven i Nakskov’, Peder Frederik Jensen. ’De mennesker, som rent faktisk er på røven, bliver endnu en gang taberne’.

Debatten om underklassen afspores, når middelklassen kritiserer mediernes skildring af Udkantsdanmark i stedet for at tale om årsagerne til social udstødelse. Det mener tekstforfatter til TV 2’s ’På røven i Nakskov’, Peder Frederik Jensen. ’De mennesker, som rent faktisk er på røven, bliver endnu en gang taberne’.

Ulrik Hasemann

Indland
18. august 2016

Middelklassen stjæler fokus fra samfundets allermest udsatte, når de får debatten om fattigdom i Udkantsdanmark til at handle om sig selv.

Med facebookgrupper, der har til formål at brande deres egn, går de i virkeligheden magthavernes ærinde, ved at bekræfte forestillingen om, at det er medierne, ikke politikerne, der skaber ulighed i samfundet.

Det mener forfatteren Peder Frederik Jensen, som har skrevet speaks til TV 2-serien På røven i Nakskov, hvis anden sæson har premiere torsdag.

Som protest mod første sæson stiftede en gruppe borgere facebookgruppen Lolland-Falster Lovestorm. Stifterne mente, at tv-programmet, som skildrer syv fattige Nakskov-familiers daglige kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen, tegnede et unuanceret negativt billede af Lolland.

Men ifølge Peder Frederik Jensen, fjerner den slags »solskinsbevægelse« fokus fra det egentlige problem, nemlig fattigdom i Danmark.

»Det problematiske ved en bevægelse som Lolland-Falster Lovestorm er, at kritikken bliver rettet det forkerte sted hen. I stedet for at kritisere politikerne for, at der er nogle strukturelle problemer i vores samfund, som er skyld i den fattigdom, man ser i programmet, flytter man fokus over på TV 2 og siger, at de giver et forkert billede af Lolland. På den måde er det endnu en gang de fattigste i samfundet, som bliver overset til fordel for en stærkere middelklasses fortælling om, at det i hvert fald ikke er deres skyld, at det går dårligt i Nakskov,« siger Peder Frederik Jensen.

Irene og hendes søn Jannick samt datteren Julie medvirker i TV 2’s ’På røven i Nakskov’, som skildrer syv fattige familiers daglige kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen.

Irene og hendes søn Jannick samt datteren Julie medvirker i TV 2’s ’På røven i Nakskov’, som skildrer syv fattige familiers daglige kamp for at få tilværelsen til at hænge sammen.

Ulrik Hasemann

Naturbilleder og festivaler

Facebookgruppen Lolland-Falser Lovestorm fik på få dage over 20.000 medlemmer. I deres egen beskrivelse af gruppen skriver stifterne, at gruppen er »et forum for gode, positive historier fra Lolland-Falster fortalt af os, der bor her«.

Folk opfordres til at dele gode historier fra egnen, og dagligt lægger gruppens medlemmer naturbilleder og videoer fra lokale festivaler op på siden.

Læs også: Lollands borgmester: ’Københavneri af værste skuffe’

Peder Frederik Jensen mener, at gruppen med denne taktik i virkeligheden modarbejder reelle politiske tiltag, der kan forbedre livet for de fattigste i samfundet.

»Hvis man som os har en dokumentarisk ambition om at vise et ærligt billede af, hvordan det ser ud i den mere hårde ende af vores samfund, så lukker det pæne Danmark ned og siger, at det findes ikke. De er med til at opretholde status quo og måske i virkeligheden endda forværre det. For al den energi, vi bruger på dem og det problem, de opstiller, flytter fokus væk fra dét, som det rent faktisk handler om. Og de mennesker, som rent faktisk er på røven i det her samfund, bliver endnu en gang taberne i det spil.«

Den der evige påstand om, at det er et caffe latte-segment, som kontrollerer alt i det her land, synes jeg både er generaliserende og tåbelig

Peder Frederik Jensen, forfatter

Mediekritik og københavneri

Det er ikke kun Lolland-Falster, der har følt sig dårligt behandlet af medierne. For et år siden kom Politiken i modvind, da en gruppe borgere på Langeland følte sig stærkt provokeret over et fotoportræt, som fotograf Janus Engel havde lavet af øen.

Ligesom lokalbefolkningen på Lolland oplevede de, at de ikke kunne genkende det billede, Politiken tegnede af dem. En stor del af kritikken gik på, at det var typisk, at en storbyavis fremstillede provinsen på en stigmatiserende og nedladende måde.

Men det tilbagevendende argument om, at det er ’medierne’ og ’københavneri’, som er skyld i alle provinsens problemer, er med til at optrappe konflikten mellem land og by, mener Peder Frederik Jensen.

»Det er vildt farligt for vores samfund at blive ved med at skyde skylden på ’det onde københavneri’, fordi det skaber en kæmpe splittelse. Og den der evige påstand om, at det er et caffe latte-segment, som kontrollerer alt i det her land, synes jeg både er generaliserende og tåbelig. Ved at dyrke stereotypen om, hvem det er, der har magten i samfundet, er man med til at rette fokus nogle andre steder hen end dér, hvor beslutningerne træffes,« siger han.

For at komme de vrede borgere i møde inviterede Politiken langelænderne til at få bragt deres eget fotoportræt af øen i avisen. Et portræt der gav et væsentligt mere idyllisk indtryk af øen end det oprindelige.

Hykleri

Det var ikke kun borgerne på Lolland, der følte at deres øs image blev forværret af programmet På røven i Nakskov. Også borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou (S), har kritiseret programmet, fordi han mener, det stigmatiserer lokalbefolkningen.

Peder Frederik Jensen, der selv er vokset op på Lolland, finder det bemærkelsesværdigt, at det ikke er dem, som programmet egentlig handler om, nemlig de socialt udsatte, der føler sig stødt over programmet, men derimod middelklassen og magthaverne.

Det skyldes formodentlig, at den kraftige reaktion mod programmerne grundlæggende er et udtryk for middelklassens egen dårlige samvittighed, mener han.

»Jeg tror grundlæggende, at langt de fleste mennesker har en ambition om at hjælpe mennesker, som har det skidt. Men der er jo ikke nogen af os, der kan overskue mængden af problemer i verden. Derfor kan man enten leve med konstant dårlig samvittighed, eller man kan sige: ’Huspriserne falder, når medierne siger, at der er fattige i Nakskov’. Jeg synes, det er en generel tendens i vores samfund, at vi er begyndt at tale rigtig grimt om dem, som det er svært at have med at gøre. Måske er det også, fordi vi er blevet mere fremmedgjorte over for fattigdommen. I gamle dage stillede man lige noget mad ind til den fattige nabokone. I dag er det jo samfundet, der skal komme og tage sig af hende. Det er det, vi betaler skat til. Og derfor er vi kommet på afstand af de sociale problemstillinger, som findes i vores samfund. Men det ændrer ikke på, at det er noget hykleri.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg har stor sympati for kampen for lighed for alle. Som bosat i udkanten i en lang periode, ved jeg også, hvad konstant negative billeder kan ødelægge og forstår folks kamp for ikke at underlægge sig den selvopfattelse.
Problemet med "På røven i Nakskov" ikke emnet, men producenternes evne til at belyse det. Alene overskriften lugter langt væk af økonomisk bundlinje.
Ellers er min generelle holdning, at man skal passe på med at omtale udkanten for positivt. Vi risikerer bare, at alle de andre flytter her ud.

Anne Eriksen, Flemming Berger, Kurt Nielsen, Ervin Lazar og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Nicoline Larsen har fat i noget rigtigt.
Det er da underligt, at bedsteborgerne ikke kan tåle virkeligheden gengivet anderledes, end den opfattes af dem selv. Men man tænker vist kun på huspriserne. De overbelånte hytter skulle jo nødig falde yderligere. Man kan jo bevare håbet, så længe man kan blive i troen på en høj værdi i ejendommen.

Liliane Murray, Philip B. Johnsen og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Børge Rahbech Jensen

Det er ikke eneste udfordring. En anden udfordring er, at friværdi i ejerboliger er defineret som en indkomst, selvom den højest kan belånes eller realiseres ved salg. Det underlige er, at friværdi men ikke sparede boligudgifter defineres som en forbrugsmulighed. Idealet er blevet stor gæld til lav rente frem for lave boligudgifter. Samtidig defineres det som et socialt problem at have langt til det meste. Den logiske sammenhæng mellem rådighedsbeløb og boligudgifter ignoreres, hvilket også er ganske logisk, når ejendomsværdien medregnes som indkomst, selvom den blot giver mulighed for stor gæld til lav rente.

Tilhører de fleste økonomer ikke middelklassen?

Det er jo i høj grad et spørgsmål om hvilket samfund man ønsker i Danmark. Ønsker vi kun arbejdspladser og en øget tilstrømning til de store byer, ja, så nedlægger man skolerne i de små landsbyer, man nedlægger seminariet i provinsbyen, man sikrer at busdriften blive så dårlig, at gymnasieelever ikke kan møde til tiden, og man accepterer at banker nægter lån til mennesker og erhvervsliv, der vil bosætte sig i udkants Danmark.

For Fyn og de sydfynske øers vedkommende, ja, så blokerer man både erhvervslivets og familiernes samfærdsel med Sjælland, så der er tale om grov dobbelt og overbeskatning. Reelt koster det at passere Storebælt bare een gang om ugen i afgift NETTO kroner efter skat følgende:

1)
Netto 12.480 kr. i ekstra særlig brostraf-skattebetaling til rigets husholdning, herunder til politiforlig og til bl.a. københavnske trafikanlæg.

2)
Netto 12.480 kr. i betaling til Storebæltsbroens omkostninger direkte

3)
Hertil kommer betaling af almindelig vægtafgift/grøn ejerafgift for betaling af landets øvrige broer og trafikanlæg - uanset om disse benyttes eller ej.

Summa summarum - for at passere Storebælt en gang om ugen, så koster det ca 25.000 kr. netto. Vi taler NETTO kroner - dvs. efter almindelige skatter og afgifter er betalt.

Hvis nu vi forestiller os, at Langebro, Knippelsbro og Sjællandsbroen blev pålagt de samme afgifter, ja, så var det vist ikke så sjovt at bo på Amager...

Interessant er det, at Vægtafgiften oprindelig blev indført for solidarisk at betale for Lillebæltsbroen i 1930'erne for at sætte gang i væksten.

Interessant er det også, at samtlige andre broer og større trafikanlæg betales solidarisk af alle brugere i landet til gavn og glæde for infrastrukturen. Her er der ikke tale om manglende solidaritet og "reginonal strafgebyrs-malkemaskine" for statskassen.

Steffen Gliese, Michael Friis og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Det er jo i høj grad et spørgsmål om hvilket samfund man ønsker i Danmark. Ønsker vi kun arbejdspladser og en øget tilstrømning til de store byer, ja, så nedlægger man skolerne i de små landsbyer, man nedlægger seminariet i provinsbyen, man sikrer at busdriften blive så dårlig, at gymnasieelever ikke kan møde til tiden, og man accepterer at banker nægter lån til mennesker og erhvervsliv, der vil bosætte sig i udkants Danmark.

For Fyn og de sydfynske øers vedkommende, ja, så blokerer man både erhvervslivets og familiernes samfærdsel med Sjælland, så der er tale om grov dobbelt og overbeskatning. Reelt koster det at passere Storebælt bare een gang om ugen i afgift NETTO kroner efter skat følgende:

1)
Netto 12.480 kr. i ekstra særlig brostraf-skattebetaling til rigets husholdning, herunder til politiforlig og til bl.a. københavnske trafikanlæg.

2)
Netto 12.480 kr. i betaling til Storebæltsbroens omkostninger direkte

3)
Hertil kommer betaling af almindelig vægtafgift/grøn ejerafgift for betaling af landets øvrige broer og trafikanlæg - uanset om disse benyttes eller ej.

Summa summarum - for at passere Storebælt en gang om ugen, så koster det ca 25.000 kr. netto. Vi taler NETTO kroner - dvs. efter almindelige skatter og afgifter er betalt.

Hvis nu vi forestiller os, at Langebro, Knippelsbro og Sjællandsbroen blev pålagt de samme afgifter, ja, så var det vist ikke så sjovt at bo på Amager...

Interessant er det, at Vægtafgiften oprindelig blev indført for solidarisk at betale for Lillebæltsbroen i 1930'erne for at sætte gang i væksten.

Interessant er det også, at samtlige andre broer og større trafikanlæg betales solidarisk af alle brugere i landet til gavn og glæde for infrastrukturen. Her er der ikke tale om manglende solidaritet og "reginonal strafgebyrs-malkemaskine" for statskassen.

jens peter hansen

Den der evige påstand om, at det er et caffe latte-segment, som kontrollerer alt i det her land, synes jeg både er generaliserende og tåbelig.

Jo da, men det er da denne udtalelse da også. Er det da de sidste bedsteborgere i Nakskov der bestemmer noget ? At forfatteren er født på Lolland, men ikke bor der er sådan set det bedste eksempel på at fordommen har noget på sig. At Peder Fredrik Jensen undrer sig over at det ikke er de socialt udsatte der brøler op siger vist en del om hans mangel på indsigt og hans uhyggelige uvidenhed om hvad fattigfolk tidligere var udsat for, men mener at en skål mad til nabokonen skulle vise at man i fortiden skulle være flinkere. Han skulle læse Vredens børn eller Gyldholm, skrevet for godt 100 år siden, så vil han opleve fortidens godhed. Vorherre bevares.

Flemming Berger, Jens Kofoed og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar

Beklager at kommentaren kom 2 gange - måske kan det ses som et symbol på den dobbelte beskatning, jeg som fynbo oplever, når jeg skal til Sjælland....:o)

For god ordens skyld, vil jeg i øvrigt nævne, at der ALLE STEDER, hvor der nu er broer og tunneller, ja, der har der tidligere været færge med tilhørende færgebetaling. Ligeledes har der ALLE STEDER, hvor der nu er motorveje, været grusveje i tidernes morgen.

Og nej, at sammenligne med Øresundsbroen eller FemernBelt - ja, det er ikke relevant, for her er der tale om 2 nationers samarbejde om trafikanlæg. Mens Storebælt tilhører "de indre farvande" og dermed Danmarks infrastruktur.

jens peter hansen

Jeg ha lige læst om Peder Frederik Jensens meriter og jeg vil derfor uforbeholdent undskylde at jeg har skrevet at han mangler indsigt i de fattiges vilkår. Jeg mener dog ikke hans konklusioner er rigtige.

Steffen Gliese

jeg synes rent ud sagt, at det var nogle dårlige udsendelser, der faktisk ikke var særligt solidariske med dem, de beskæftigede sig med. Der er helt anderledes sager, som kunne fortjene at blive behandlet af pressen med folk, over hele landet, der virkelig er på røven.
Hvis man skal se et godt eksempel på en udsendelse, der skaber forståelse og rummelighed, var det serien fra Langeland kommune om Ole Sørensens arbejde som leder af socialpsykiatrien.
Udsendelserne om Lolland synes at postulere, at de vil vække til debat, men med al respekt for Peder Frederik Jensen, så vil det netop i kraft af vinklingen aldrig lykkes. Sagerne har simpelthen ikke styrke nok til at vække indignation; men producenten taget i betragtning er det måske en pointe i sig selv.

Anne Eriksen, Anne Schøtt, June Pedersen, Kurt Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Serien fra Langeland kommune om Ole Sørensens arbejde, som leder af socialpsykiatrien, den er fantastisk, tak for du mindede om den og samtidigt understreger du omfanget af fattigdom og mere precist de enkelte menneskers skæbne som udstøtte af samfundet, som ender på Lolland og Falster, som forresten er et vidunderligt sted og det er Ole Sørensens med til at gøre det til, men det kræver som de fleste ved overskud fra elendigheden, at nyde de vidunderlige omgivelser naturen og livet generelt og det er pointen, alle programmer behøver ikke have en Ole Sørensens, for så spiller klaveret ikke i underdanmark blandt de udstøtte, ikke engang for alle på Lolland og Falster.

Marie Jensen, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Vi kunne helt sikkert godt bruge en Ole Sørensen på Lolland, men de kunne de vel i hver evig eneste kommune, der ikke har én.

Jeg har faktisk ikke set serien, fordi jeg er så træt af at blive skældt ud for at være en "fru Danmark", underforstået én mit sit på det tørre. Der er ingen, der tænker over, hvad hr. og fru Danmark faktisk havde som udgangsbetingelser for at få sig en uddannelse og et godt liv. Det er, som om man enten fødes med en guldske i r.... eller i en hjem fyldt med vold og druk. Forleden dag så jeg en udsendelse fra Lolland-Falster og blev dybt forundret over øernes historie og udvikling. Jeg tror, der er langt flere mennesker, der står op og smører madpakke hver dag, end der er " folk på røven". Jeg har heller ikke tænkt mig at se opfølgningen på udsendelsen.

Christel Larsen, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg kan ikke lide udsendelserne, selvom jeg selv er ret meget på røven - bare ikke i Nakskov.

Stakkel-TV. Det er ikke til at holde ud.

Anne Eriksen, ingemaje lange, Ruth Gjesing, Tue Romanow, Steffen Gliese og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Bitten Jensen

Dem der ikke har noget i klemme bekymrer sig mere over friværdier, skattenedsættelser og deres egen travle hverdag, at de ikke har øje for at alle borgere har ret til et værdigt liv, hvilket ikke er tilfældet i dagens Danmark. En stor underklasse er presset på økonomien, hvilket nu forværres af kontanthjælpsloftet. Folk må gå fra hus og hjem, har ikke råd til mad og medicin eller en børnefødselsdag. Det system der skulle give en hjælp til selvhjælp er efterhånden blevet en fjende,hvor syge og udsatte bliver pint og plaget i årevis med meningsløs ressourceforløb, aktivering m.m. der kun får få i job til 5,2 mill. pr. hoved.
Jeg vil vove at påstå, at vi i de sidste godt 10 år er godt på vej til at skabe et pjalteproletariat, hvor vi vil se en kommende generation, der ikke fik en chance. Det kan være dyrt at spare.
Vi lever i et samfund, hvor de mest udsattes retssikkerhed er ikke eksisterende, og hvor troen på trickle down effekten er høj samtidig med at tilliden til dem der ikke kan klare sig er lav, idet de bliver mistænkeliggjort og gjort til prügelknabe.
Det er på tide at middelklassen vågner op, og tænker over hvilket samfund de ønsker at videregive til deres børn. Overklassen har jeg for længst opgivet.
Jeg kan anbefale at læse"den sociale årsrapport 2015", hvis du ønsker at blive klogere.

Liliane Murray, Anne Eriksen, Steffen Gliese, June Pedersen, Philip B. Johnsen, Kurt Nielsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Den danske middelklasse slap nogenlunde helskindet igennem finanskrisen i forhold til middelklassen i andre lande. En stor del af repræsentanterne for denne klasse har en klippefast tro på systemet, og de ser ikke de stigende klasseforskelle.
"Blandt danskerne er der en udbredt opfattelse af, at vores land er befolket af en stor middelklasse, som har nogenlunde den samme indflydelse og de samme muligheder. I internationale undersøgelser om emnet er det altid danskerne, der skiller sig ud.... Det lader til at være en særlig dansk egenskab. Samfundsforskere taler om, at vi er 'klasseblinde', og de diskuterer, om vi ikke kan få øje på forskellene, eller om vi af en eller anden grund bare ikke vil se dem." (Anton Grau Nielsen et al Magteliten s. 9)

Liliane Murray, Marie Jensen, Anne Eriksen, Flemming Berger, Jens Kofoed, Steffen Gliese, Kurt Nielsen, Philip B. Johnsen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Danmarks suverænt rigeste region er også den der rummer det suverænt - også relativt - største antal folk på røven. Men godfriogbevaremigdavel for at lave den slags TV om København og omegn.

Og det endda selvom det inden for samme region ville være muligt i samme udsendelse at vise noget om tilværelsen i begge ekstremer.

Men så ville debatten bare risikere at komme for tæt på noget, der kunne have betydning.

Jakob Silberbrandt, Christian Nymark, Anne Eriksen, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Kurt Nielsen
Men det ene udelukker ikke det andet, der er brug for meget mere focus på en udvikling, der snart vil ramme den omtalte 'klasse blinde' middelklasse, så det er nu der skal handles, før det neoliberale segment, får held med deres forehavende og vi får amerikanske apartheid tilstande.

Det er verdens ældste taktik, nederdrægtige kujoner beskytter deres politiske position, ved at spille de udsatte ud imod de fattige for, at opnå underliggende politiske mål.
’Feltherrekunst’

"Begreber som »social dumping«, »kædeansvar« og »klausuler« er kommet ind i debatten, men der er efter Dansk Arbejdsgiverforenings opfattelse tale om en helt fordrejet debat, der kun tjener det formål at skabe kunstige mure imod en sund international konkurrence," skrev Jørn Neergaard Larsen i 2013.

Det skal tages alvorligt med et Socialdemokrati der støtter den neoliberale blå ulighedsskabende økonomiske politik.

Jakob Silberbrandt og Christian Nymark anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Argumenterne for forværringerne er altid, at de jo godt kan andre steder; men andre steder gælder andre vilkår, og der er absolut ingen grund til at ødelægge noget, der var godt, sådan som det er sket over de seneste godt 20 år.
Der er simpelthen en angst blandt politkere og erhvervsfolk, lader det til, for at folk skulle få det for godt; men i et demokratisk samfund er der ikke rigtigt andet mål, end at folk - alle folk - skal have det så godt som muligt.

Liliane Murray, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

4000 statslige arbejdspladser skulle efter regeringens ønske flytte væk fra Københavnsområdet. Denne sag har i den grad ophidset cafe latte drengene på Information. 4000 arbejdspladser i en region på over 1 mio. mennesker. I løbet af den sidste måned er der blevet varslet lukning af 260 arbejdspladser i Thisted en kommune med 40.000 indbyggere. Omregnet til københavnske forhold altså vel omkring 7000 arbejdspladser. De københavnske medarbejdere er alle tilbudt at kunne flytte med til et andet sted i DK. Oticons medarbejdere er blevet det samme. Det er dog til Polen de skal flytte. Tican-slagteriet flytter til Tyskland.
Mens en rundsending i DK er en skandale og bliver behandlet som sådan så er slagtningen af nogle store virksomheder i Thisted og deres flytning til udlandet næppe noget der rager cafe latte segmentet på Information mere end en papand og en Ritzau-meddelelse.. Kan være de sender tre journalistelever til Thisted for at skrive om Udkantsdanmark. Måske.

Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Anne Schøtt og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Overskriften på artiklen er så rigtig, som den kan være, for man kunne have lavet en tilsvarende udsendelse, om et hvilket som helst sted i Danmark. Alle steder ville der sikkert være "pæne" mennesker, der ville have protesteret og sagt, at det var ikke sandheden om det sted, hvor de bor.
Jo - det er også sandheden. Så længe flertallet af den danske befolkning bliver ved at stemme på politikere, der tager penge fra de fattigste og mest udsatte, bliver forskellen mellem befolkningsgrupperne større og større, men det er jo godt at kunne lukke øjnene og sige, vi har det skam godt her.

Liliane Murray, Anne Eriksen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Jens Kofoed, Jens Erik Starup og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

jens peter hansen
Danmark (EU) har en farlig og illegitim regering, der tilbeder den klimakatestrofe skabende religion og trosretning den globaliserings-kapitalisme, bygget på fundamentet neoliberalismen, med guden kapitalakkumulation.

Vores folkevalgte fantaster, de forbrugsdrevet økonomisk vækst politikere og deres økonomer, er virkelige skadelige, ubrugelige og har ingen langsigtede bæredygtige klimamål, de løgne de er kommet med på området, har aldrig været opbygget på fremtidssikret realistisk politisk vision og har altid været uden politisk veldefineret strategi for realisering.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Det er umuligt at skabe et fungerende samfund, med politikere der ikke vil tage alle problematikkerne samlet set alvorligt og konsekvenserne udebliver ikke af de samlede skadevirkninger.

Liliane Murray, Kurt Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Christel Larsen

Jeg kan nu godt forstå beboerne i Nakskov laver en facebook side om de gode ting derovre. Udsendelse "på røven i Nakskov" er jo en ret ensidet fortælling om Nakskov, så skal der flere sider frem om Nakskov end lige kun den fortælling som Peder Frederik Jensen fremlægger, så er der brug for de andre i byen også fortæller om deres liv der. Jeg tror faktisk overskriften i min verden i sig selv ligner en talen ned om de som bor i Nakskov, det er muligt det ikke er meningen, men det fremstår som alle i Nakskov er på røven. Og det er jo egentlig langtfra det eneste sted hvor der findes folk på bunden, der er næppe en by uden de fortællinger. Jeg så et enkelt afsnit men synes ærlig talt at det ikke gav mig noget.

Ruth Gjesing, Kurt Nielsen, Kirsten Sydendal og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Folketallet på Lolland var 48.219 personer den 1. jan. 2008.
Folketallet sammesteds var 42.528 personer den 1. jul. 2016.
På otte og et halvt år er folketallet på Lolland således faldet til 88,2 pct. af udgangspunktet.
Hvis man ikke mangler arbejdskraft på Lolland, kan faldet måske skyldes, at man mangler arbejdspladser.
Det kan godt være, at nogle bilder sig ind, at man ikke er på røven i Nakskov. Men fortsætter udviklingen, så er man i hvert fald på røven på Lolland.

Steffen Gliese

Nej, Jens Erik Starup, det skyldes, at ungdommen tager væk for at uddanne sig.

Jens Erik Starup

Ja, Steffen Gliese, og de kommer ikke tilbage, fordi der mangler arbejdspladser.

Middelklassen er et diffust begreb

Men realiteten er vel, at middelklassen ( uanset hvilken definition man vælger) i kraft af dens vælgertal og produktionsindsats har den politiske magt i Danmark.

Nu stemmer middelklassen vel i vekslende grad heldigvis på stort set alle partier, men rottede middelklassen sig sammen , så bestemte den suverænt alt i Danmark.

I gamle dage kunne man angribe adelen, kongemagten, de rige købmænd . der tilsammen bestemte alt uanset, at de var i mindretal.

Hvis man i dag angriber den magtfulde middelklasse, så angiber man stort set flertallet af vælgerne.

Er det mon i dag sådan, at oprør mod magten er et oprør mod flerallet ? Demokratiet har sejret , og det giver stabilitet , menneskerettigheder o s v og er vel egentlig ganske godt ?

To ting. Jensen synes at overse, at udkanten ikke er lig fattigdom; derfor er udkantens sag ikke det samme som de fattiges sag.

Derudover er en del af de problemer, vi oplever i udkanten - vi helt almindelige mennesker med ejerbolig og arbejde, som man tilsyneladende som bytilflytter og kulturarbejder ikke kan tage helt alvorligt - ikke kun politisk betingede, men så sandelig også resultatet af den negative branding, programserien spiller og lukrerer på.

Centralt bosatte kan hånligt affærdige vores kritik med henvisning til huspriserne, men som boligejer er udfordringer som usælgelige huse og faldende priser såre håndgribelige.

Jens Erik Starup

Troen på at man kan brande sig ud af problemerne, lever tilsyneladende i bedste velgående.
Må man erindre de troende om:
"Man kan narre hele folket en del af tiden, og man kan narre en del af folket hele tiden, men man kan ikke narre hele folket hele tiden!" (David Hume).