Læsetid: 3 min.

’Det perfekte er det nye normale’

Ungdomsforskere ser flere unge fra veluddannede middelklassehjem, der står uden uddannelse og arbejde. Psykiske problemer og kulturel udstødelse er en del af forklaringen på, at vi tilsyneladende får flere negative mønsterbrydere
præstationskultur psykisk sårbare unge psykiske lidelser angst depression

I seneste artikel i serien fortalte Nikita Klæstrup, hvordan hun igennem syv år skar sig selv i håndleddene.

Ulrik Hasemann

4. august 2016

Blandt de unge, der er havnet på kanten af samfundet uden uddannelse, arbejde og et sted at bo, er psykiske problemer udbredte.

Ifølge Center for Ungdomsforskning (CEFU) på Aalborg Universitet tegner der sig i dag derudover et billede af, at flere udsatte unge kommer fra veluddannede og velstående hjem – også kaldet negative mønsterbrydere.

»Der er ingen tvivl om, at social baggrund slår markant igennem i forhold til ens chancer i livet, men den viden skaber også et filter, der gør os blinde for, at der også er andre ting, der kan føre til udsathed. Det gælder lige præcist de unge, der kæmper med psykisk skrøbelighed. De bliver virkelig tabt, fordi det er kolossalt svært at finde indsatser til dem,« siger Noemi Katznelson, der er centerleder på CEFU.

Hun ser den accelererende præstationskultur både i uddannelsessystemet, men også i ungdomslivet generelt, som en mulig forklaring på, hvorfor en stigende gruppe af unge rammes af psykiske lidelser og falder igennem på uddannelser og arbejdsmarked.

»De her unge oplever en kulturel marginalisering, som handler om at det er blevet mindre legitimt at klare sig på jævne. Det forventes, at du er højt præsterende både uddannelses- og jobmæssigt. Derudover skal du se brandgodt ud og have rigtig mange venner,« forklarer Noemi Katznelson.

Anders Petersen, der er sociolog på Aalborg Universitet og forsker i, hvordan samfundsudviklingen påvirker den enkeltes psyke, mener, at kravet om at præstere og have succes ikke længere er noget, der er forbeholdt en lille elite. Præstation og succes er blevet demokratiseret.

»Det perfekte er det nye normale. Fra karakterer til kærester, men den akkumulerede virkning af de mange høje forventninger er drænende,« siger Anders Petersen.

De unge skal ud over at præstere være evigt forandringsparate, og det skaber en stor usikkerhed, som påvirker psyken negativt, særligt hos unge.

»Der er ikke levnet noget rum til ikke at præstere, fordi det sniger sig ind i alle mulige sammenhænge ikke kun i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, men også i familie, fritid og i relation til venner. Den spredning er sket, fordi vi abonnerer på en bestemt type af logik om, at præstation gør, at vi lykkes med noget. Det er ikke så vigtigt, hvad vi præsterer i, men at præstationen konstant opretholdes, så hvis noget eller nogen hæmmer ens præstation, så trækker vi os fra den aktivitet eller den person,« siger Anders Petersen.

Præstationskulturen

Udviklingen blandt de unge udsatte gør, at det ikke er nok at se på de unges sociale baggrund, men at der også skal ledes efter årsager til udsathed og ulighed andre steder end i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.

Fritiden, omgangskredsen og de sociale medier er også vigtige markører, mener Noemi Katznelson. Blandt de unge udsatte med en god social baggrund, som hun har mødt via sin forskning, er det ekstremt tabuiseret at havne i en situation, hvor du ikke lykkes.

»De unge snakker ikke med nogen om det, fordi de er så skamfulde over at stå i den situation, når de kommer fra vellykkede familier. De fremstår heller ikke som hjemløse eller psykisk lidende stakler, men opfører sig helt almindeligt, så mange af os filtrerer dem fra, fordi de ikke skiller sig ud,« forklarer Noemi Katznelson og påpeger, at CEFU netop af samme grund ønsker at igangsætte forskning i den gruppe af unge.

»Det kan godt være, at mange af dem ikke er socialt marginaliserede endnu, men der finder en kulturel udstødelse sted i de forskellige arenaer af ungdomslivet, som de unge bliver ramt af. Vi er vant til præstationskulturen i uddannelsessystemet, men den går igen i fritiden, på sociale medier og med kropslig præstation, som træning, skønhedsoperationer og tatoveringer. Så det er i virkeligheden summen af og inflationen af præstationskulturen, der er behov for mere viden om konsekvenserne af,« siger Noemi Katznelson.

Selvom opmærksomheden omkring psykiske lidelser er stigende, og udtryk som depri, angst og ADHD er blevet hvermandseje, så er det ikke blevet mindre skamfuldt og stigmatiserende at have psykiske lidelser, påpeger Anders Petersen:

»Lidelser som angst og depression repræsenterer det diametralt modsatte af den type menneske, vi gerne vil være. Når du lider af angst og depression, står du præcis i kontrast til det idealiserede billede, fordi du ikke kan være forandringsparat, effektiv, positiv og udadvendt, derfor er det ikke blevet mindre skamfuldt, selvom lidelserne er mere udbredte, men snarere et større handicap.«

Serie

Ondt i ungdommen

Danske unge er langt mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser end de ældre generationer. Et stigende antal børn og unge mistrives og kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade.

De befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men ikke raske nok til at fungere i et uddannelses- og ungdomsliv præget af stadigt højere krav om præstation, fleksibilitet og et perfekt liv.

Information går i en række artikler tæt på fire unge med ondt i livet og de samfundsstrukturer, der er med til at gøre dem syge. 

Seneste artikler

  • ’Psykisk sårbare unge vil ikke skuffe deres forældre’

    12. august 2016
    Psykisk sårbare unge har ikke mange muligheder for at få hjælp. Men mange af dem har bare brug for nogen at tale med, for ofte kan det ikke være deres forældre
  • Ingen undslipper perfektionismen

    9. august 2016
    Perfektionisme er de seneste 25 år blevet et vigtigt forskningsområde, fordi den er en risikofaktor i forhold til at få psykiske problemer. En af forskerne, Andrew Hill fra York St John University i Storbritannien, ser tegn på, at flere unge lider under perfektionisme
  • Psykisk helbred bliver bedre med alderen

    9. august 2016
    Unge er særligt udsatte for angst og depression på grund af den høje grad af usikkerhed, livet er forbundet med i den periode. Men forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Vivi Rindom
  • Anne Eriksen
  • Lise Lotte Rahbek
Niels Duus Nielsen, Vivi Rindom, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, lad os da endelig får noget mere forskning i elendigheden. Det sker der da heldigvis ikke noget ved.

Problemet er bare, at hvis ikke vi ændrer retning, så ender vi der, hvor vi er på vej hen: med børn og unge - og senere voksne - som er ude af stand til at fungere som fuldgyldige samfundsborgere og hvor resten fungerer som forskere og behandlere.

Jørn Andersen

Det er vel den logiske udvikling for et samfund der udelukkende baserer sig på materielle værdier og ganske har mistet kontakten til menneskets åndelige side.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Janus Agerbo og Arne Lund anbefalede denne kommentar

Højrefløjens (lige fra S og derudaf) våde drøm, konkurrencesamfundet har selvfølgelig store negative konsekvenser.

Alle kan ikke være vindere materielt, intellektuelt og ifølge alle de uskrevne regler om hvad det perfekte liv er.

I stedet burde vi sigte på at øge den samlede livskvalitet i samfundet. De ovennævnte parametre fungerer jo ofte kun hvis der er andre, som ikke lever op til dem. Det er sjovere at have en Tesla eller et 70" fjernsyn hvis naboen ikke har. Det er også sjovere at smøre madpakker til sine børn når man ved at andre familier ikke kan samle sig eller overskue at bage speltboller.

Desværre er det blevet sådan at mange føler det nødvendigt, for at støtte sit eget ego, at fordømme andre som ikke sidder på samme niveau af gylden pind.

Nikita Klæstrup (NK) kommer fra det segment hvor man virkeligt dyrker det at have en pletfri facade. Jeg håber for hende og andre at hun snart bliver voksen og gennemskuer alt bullshitten. Måske skulle NK prøve at komme i praktik hos Anne Marie Helger ;-)

På vores lokale skole her i Sverige havde de et par år et fag som del kaldte 'livskundskab'. Jeg tror det var da ungerne gik i 3-5 klasse. Det handlede om at styrke de sociale færdigheder, at se andre og at fundere over hvad livet handler om. Desværre forsvandt faget igen - måske som følge af samme syge som man har i DK (dvs. fokus på nationale test af færdigheder, som kan måles).

Ressourcer er endelige i mængde, men livskvalitet er ikke endelig og forgængelig. Hvis min uarbejdsdygtige eller arbejdsløse nabo har det godt, så har det ikke nogen negative konsekvenser for mig. Desværre er det blevet sådan at mange har fået den vane at fordømme andre. Det gavner ikke noget andet end ens eget ego på kort sigt.

Tværtimod vil jeg hævde at vi mennesker bliver mere ressourcestærke af at have det godt. Hvis man derfor vil have flere forældre til at smøre madpakker, tale udviklende med sine børn osv, så skal man undertrykke sine fordømmelsesgener og istedet analysere baggrunde og dermed finde frem til værktøjer, som styrker. Der er jo ikke nogen forældre, som med vilje skader sine børns fremtidsmuligheder. Det sker bare af forskellige årsager.

Unge der skærer i sig selv gør det nok af mange forskellige årsager, men fælles er jo at det er et symptom på at den unge ikke har det godt. I mange familier er der nok ikke den sociale kompetance, der skal til for at håndtere det. Det kan man jo fordømme, men jeg vil gerne se evidens for at fordømmelse har en konstruktiv effekt på de fordømte...

Jeg advokerer ikke for at samfundet skal tage hånd om alting. Jeg tror på at mindre fordømmelse af folk, som er svagere end en selv, vil øge evnen til at tage hånd om sig selv og hinanden.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Jens Kofoed, Christian Nymark, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Janus Agerbo, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Peter Hoffmeyer

Fra mit perspektiv er problemet at Danmark ikke længere er et samfund, intelligente mennesker kan bidrage til med samvittigheden i behold. Og der er ingen udsigt til forbedring - hele mit liv, 40+ år, har beskrevet en konstant degenerering, på samtlige centrale områder; en langsom men sikker magtovertagelse af primitive uddannede kræfter.
Dette betyder, at de/vi danskere, der er udstyret med sådanne handicap - altså intelligens og samvittighed, befinder os i en svært marginaliseret position.
Den eneste eksisterende motivation er at arbejde som løn- eller livsstils-slaver, for at berige os selv og opnå den komfortable ubekymrede livsstil hele nationen fejrer som et selvstændigt mål - Og det er bare ikke i nærheden af godt nok. Det er for fattigt!

En yderligere illustration af denne udvikling - lettere ironisk vil enkelte nok mene, er så at intelligens og samvittighed, med større og større naturlighed, beskrives som psykiske problemer.

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, morten rosendahl larsen, Jens Kofoed, Christian Nymark, Karsten Aaen, Kurt Nielsen, Jørn Andersen, Brian Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Unge og gamle, tykke og tynde - er jo underlagt de stadigt højere krav om præstation, fleksibilitet og et perfekt liv.
Det må være her, der skal sættes ind - altså igen - de folkevalgte...
Som advokerer for denne udvikling, bevidst eller ubevidst!
Det er globalt! - Ja, og måske er det fordi udviklingen render hurtigere end "stenaldermennesket" kan holde til (og begærligheden)

Niels Duus Nielsen, Lone Brandt, Kurt Nielsen, Janus Agerbo og Brian Jensen anbefalede denne kommentar

Det er jo fristende, også her at sætte liberalisternes præstationssamfund og -moral på anklagebænken, men så let er det nu ikke. I det hedengangne Sovjet og dets vasaler i Østeuropa, da stæsede folk af sted for at blive arbejdets helt/-inder. Og i det omfang, der stadig er noget, der hedder kommunisme i Kina (det er der vist ikke), så er der næppe mange andre samfund, der overgår det kinisiske undervisningssystem i eksamensræs.

Skal vi sætte vores lid til, at en dag, så vil antallet af unge, der hverken kan eller vil leve op til de stupide krav om 12 i alt, at der bliver så mange af dem, at drop-outs bliver den nye norm. Og at den der halv-fascistiske Stein Bagger-æra omsider er forbi?
Jeg håber, at være vidne til det, inden jeg drager mit sidse suk.
Ikke det værste

Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese, Karsten Aaen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

De unge knalder det op på Facebook, hvis de fik 12 i en eksamen. Får man mindre end 12, holder man det typisk for sig selv. Det er da symptomatisk for en tilstand, som deler navn med denne artikels overskrift.

Jens Pedersen

Nej hvor pudsigt, jeg er netop ved at forfatte et bachelorprojekt, der netop beskæftiger sig med disse problemstillinger. So far har vi kunne konstatere, at ungdomskulturen er syg på visse punkter.