Læsetid: 4 min.

’Problematisk at sige ja til det hele. Men nej er ikke svaret’

Psykologiprofessor Svend Brinkmann peger på vigtige problemer i konkurrencestaten. Men rektor Stefan Hermann har også en pointe, når han kritiserer Brinkmann for at udbrede et forsimplet syn på offentlig styring, mener iagttagere
Debatten om lærere og andre offentligt ansatte bliver nemt for unuanceret fra begge fløje, mener to eksperter.

Katinka Hustad

26. august 2016

Begge fløje fremstiller deres sag for unuanceret. Det siger professor i offentlig styring ved CBS Niels Åkerstrøm Andersen om debatten mellem psykologiprofessor Svend Brinkmann og rektor på Professionshøjskolen Metropol Stefan Hermann.

Stefan Hermann kritiserede i torsdagens Information Svend Brinkmann for at fylde debatten med forsimplet kritik af målstyring og selvudvikling på en folkeforførende facon.

I Informations artikel anerkender Svend Brinkmann den store symbolske betydning, hans opfordring om at »stå fast« og tage »nej-hatten« på over for konstante krav om selvudvikling og optimering har fået blandt især offentlige ansatte.

Særligt fordi det har ramt en betændt nerve i debatten om politiske reformer af blandt andet folkeskolen.

Men han mener ikke, han kan tillægges den holdning, at de offentligt ansatte skulle være undertrykte, som Stefan Hermann gjorde i samme artikel.

»Svend Brinkmann ser bort fra, hvordan den offentlige sektor har udviklet sig. Hans solidaritet ligger hos individet,« siger Niels Åkerstrøm Andersen.

»Men Hermann er på den anden side topleder. Han er ikke forsker længere. Han agerer på vegne af velfærdsstaten. Begge bliver de idealistiske i deres beskrivelser.«

Selv påpeger Brinkmann på sin Facebookside, at han aldrig har påstået at have forsket i den offentlige sektors udvikling. Alligevel er hans tænkning blevet en central del af debatten om den offentlige sektor.

Ifølge professor Jacob Torfing fra Roskilde Universitet er der lidt populisme gemt i begge sider af debatten.

På den ene side skal vi tale meget mere om værdier, og ikke bare lade effektmåling styre, men på den anden side skal vi videre. Helst med begrebet »samskabelse«, hvor den offentlige service produceres i samarbejde mellem offentlige og private aktører, og hvor borgerne inddrages i udviklingen.

»Brinkmann rammer rigtigt dér, hvor man skal passe meget på, at de stadige krav om hurtig og til tider uigennemtænkt forandring ikke ender med at tilsidesætte nogle meget vigtige offentlige værdier.«

Som eksempel nævner Jacob Torfing de nyeste skandaler om Skat, hvor krav om effektivisering og rationalisering går ud over nogle grundværdier om, at alle sager behandles grundigt.

»I dag fremstår det som en alt for snæver styringsteknik, hvor man tilsidesætter andre værdier som kvalitet, forsyningssikkerhed og ligebehandling til fordel for ét eneste gyldigt mål, nemlig effektivisering.«

Og her er han delvist enig med Brinkmann: Der er i allerhøjeste grad behov for en debat om netop værdierne i det offentlige, bare ikke kun for medarbejdernes skyld: »Det er pinedød nødvendigt med de knappe offentlige ressourcer. Der skal skabes nye samarbejdsrelationer.«

Komplekst

Professor Niels Åkerstrøm Andersen fra CBS er delvist enig med Brinkmann. Han mener bestemt, at de offentligt ansatte er under pres, men det skyldes ifølge ham særligt kompleksiteten i det offentlige.

»Det er komplekst som aldrig før. Men det ikke så simpelt, at fagprofessionalisme står over for et teknokrati i form af New Public Management,« mener han.

»Brinkmann er rigtig god til at sætte fingeren på, hvordan folk oplever deres hverdag. Men hvad er det, der skaber den fornemmelse af masthed, som han registrerer? På mange måder er han god til at sætte ord på, hvordan de er med til at mase sig selv ved hele tiden at skulle finde den her positive vej. Jeg er enig i, at det er problematisk at sige ja til det hele. Men nej er ikke svaret. Jeg vil lægge mig et tredje sted. Vi er nødt til at udvikle et sprog, der beskriver, hvor komplekse krav og forventninger vi faktisk sætter os på. Og hvordan vi kræver det umulige af hinanden.«

Læs også: Leder: Svend Brinkmann i fællesskabets tjeneste

Ifølge Jacob Torfing er debatten om New Public Management i det hele taget kørt af sporet. I dag har vi ifølge ham fået bedre økonomistyring, bedre ledere og bedre blik for klare målsætninger og borgernes behov.

»Engang havde vi fagprofessioner, der var lukkede om sig selv og deres metoder uden evidens. Sektoren var meget magtfuld over for borgeren, og der var sådan en ’vi alene vide’-tilgang til hvem, der var eksperterne. Det kaldte altså virkelig på forandring. New Public Management ruskede op i sagerne.«

Ifølge Torfing var der enormt stort behov for, at de demokratisk valgte politikere kunne få deres ideer igennem over for det, han kalder et »professionsvælde.«

»Politisk styring er fuldstændigt legitimt i et demokrati,« understreger han og tilføjer: »Jeg er lidt bekymret for det der med kritikken af forandring som sådan. Men vi skal tage stilling til, hvilken forandring vi vil have.«

Hvad nytter en nej-hat?

– Brinkmann siger jo netop, at man ikke kan sige, om udvikling er godt eller skidt i sig selv, men at det handler om at skabe en kvalitativ debat om, hvor vi vil hen med den udvikling?

»Jamen, det er jeg enig i. Men enhver ny vej vil stille krav til medarbejderne. Den forestilling om, at hvis vi bare lader medarbejderne passe deres arbejde og lader være med at forstyrre dem, så skal velfærdsstaten nok blive reddet, den tror jeg ikke på. Det er i bedste fald udtryk for fortidsromantik.«

Generelt mener Jacob Torfing ikke, at offentligt ansatte er undertrykte, og han ser i øvrigt masser af kritik komme fra medarbejderorganisationer. Som har virket. Som eksempel peger han på den nye tillidsreform i Københavns Kommune.

»Man skærer ned på krav, indberetninger og resultater og fokuserer mere på afvigelser i stedet for alt mellem himmel og jord. Man lader dem udfordre regler, som er ulødige og ødelægger den fleksible, fagprofessionelle indsats. Dem kan de skyde ned og få fjernet, så ledelsen baserer sig på tillid, som skaber arbejdsglæde. Det med at kigge på alternativer og kritisere det har stået på længe.«

Jacob Torfing savner alt i alt en debat, hvor alle taler de offentlige medarbejdere op. Også medarbejderne selv.

»Jeg efterlyser ikke selvkritik. Hvad nytter det, at de tager en trekantet hat på og skammer sig i hjørnet? Nej, vi skal diskutere, hvad fagprofessionalitet i 2016 er for noget. De skal udvikle et positivt, tidssvarende selvbillede.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Folkeskolen er jo netop et af de områder, hvor man ikke har fået lov til at medvirke som ansatte, så det er måske ikke så mærkeligt.
Selvfølgelig skal solidariteten være med individet - når man målstyrer og trækker "effektivisering ned over en fiktiv masse" uden anden bevisførelse end teorier og forskning, så forsvinder sammenhæng og mening jo også - hvordan kan man arbejde på de betingelser?

Alan Strandbygaard, Torben Skov, Lone Trunte, Einar Carstensen, Anne-Marie Paul og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Nej, for det er den grundlæggende fejl at mene, at institutionerne skal indfri mål i en evig jagt på fornyelse. Hele dette hurlumhej bygger på denne endeløse revolution, som alene tyder på ubeslutsomhed og en usund opfattelse af, at ting altid er bedre andre steder. Derfor er bruddet med tjenestemandssystemet og den faste ansættelse en katastrofe i den offentlige sektor, ligesom bruddet med anciennitet som baggrund for forfremmelse er det. Det hedder forvaltning af en grund, og det er ikke muligt at pege på en positiv forandring i samfundet forårsaget af de sidst 18 års lovgivningsregime, bl.a. fordi lovene ikke længere bygger på reel konsekvensanalyse, men blot på nogle modeller, som man kan få til at sige, hvad der passer én.

Ivan Breinholt Leth, Alan Strandbygaard, Jørn Andersen, Anne Eriksen, Lone Trunte, Einar Carstensen, Anne-Marie Paul, Peter Knap og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Hovmodet ligger i at et intellekt en lille smule over gennemsnittet ofte kan lede til et forvrænget og oppustet syn på egne evner - specielt ønske om og evnen til at ville bestemme over andre, baseret alene på ens egne absolut mangelfulde erfaringer og de tilhørende konklusioner ...

Og når så Sven kommer, og på en venlig måde, forsøger at påpege at når vi har så lidt indsigt i årsager og konsekvenser i eget liv, så er det måske ikke den bedste idé at ville bestemme over andre

Penge kan have samme uheldige konsekvens.
Derfor er det måske ikke så underligt at skurken i agent 007 altid er enten en gal videnskabsmand eller en velhavende mange milliardær.

Alan Strandbygaard, Torben Skov, Anne Eriksen, Lone Trunte, Steffen Gliese, Anne-Marie Paul og Janus Agerbo anbefalede denne kommentar

Er det mig, der ikke husker rigtigt eller Information ved at dreje til højre i dansk politik.
Det passer nok ikke, men jeg sidder med en fornemmelse af, at pengemagtens synspunkter har fået en højere prioritet i de seneste numre afavisen.
I dag en klumme om sociale taberes luksuriøse liv.
Denne artikkel, der maner til besindighed og forståelse for New Public Manegment og en leder, der støtter op om dette på fineste vis.
Jeg ved ikke, om jeg orker at bruge min tid længere på det højreorienterede ævl, der er begyndt at fylde godt op i avisens spalter.

Torben K L Jensen, Curt Sørensen, Anne Eriksen, Torben Skov, Jørn Andersen, Søren Johannesen, Line K., Lone Trunte, Margit Tang, Steffen Gliese og Anne-Marie Paul anbefalede denne kommentar
Jens Erik Starup

Jeg bliver træt af at høre om den store kompleksitet i det offentlige.
Lad os f.eks. tage skat og deres besvær med inddrivelse af restancer.
Jeg vil gøre opmærksom på, at den kunst har man andre steder behersket i århundreder.
Systemet er opfundet. Det er altså blot at implementere det. Den opgave er offentligt ansatte direktører åbenbart ikke i stand til at løse.

Anne Eriksen, Alan Strandbygaard, Lone Trunte, Steffen Gliese og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Paul

Mennesket er ikke til for væksten
Mennesket er ikke til for væksten
Mennesket er ikke til for Staten
Alle institutioner bør være til for mennesket, for det såkaldte gode liv - som det er nu er stat, vækst , kapitalisme og neoliberalisme blevet begreber, der kommer før det menneskelige for begrebernes egen skyld. om om de har et selvstændigt liv - som vi skal følge. Spørg spykologerne hvor mange offentlige ansatte der sidder hos dem, fordi de er helt kørt ned af forandringsparathed......

Og ja - jeg ved at Information ønsker at tilgodese alle sider af meningsfeltet - men ærlig talt, så er jeg også tæt af den leflen for højrefløjen.

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Torben Skov, Jørn Andersen, Lone Trunte, Steffen Gliese og Einar Carstensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Oplysning om synspunkter er ikke leflen, det er en del af udbredelsen af divergerende opfattelser. En meget stor del af problemet med NPM er, at den fremstår som et luftkastel, som ikke engang søges begrundet. Nu tvinges apologeterne til at beskrive, hvad det skal være godt for - og det giver os jo kun anledning til at sige til dem, at vi simpelthen ikke vil den vej, at velstand ikke er nødvendig for velfærd, men at velfærd er basis for velstand.

Ivan Breinholt Leth, Lise Lotte Rahbek, Lone Trunte og Margit Tang anbefalede denne kommentar
Lasse Glavind

Jeg vil opfordre alle, der forsøger at finde hoved og hale i det her højst besynderlige Information-felttog mod Svend Brinkmann til at læse hans kommentarer til miseren på Facebook. Der er endnu længere ned til bunden, end man skulle tro.

Steffen Gliese, Peter Knap, Torben Skov, Sven Bové Christensen, Jørn Andersen, Søren Johannesen, Hans Aagaard, Bjarne Baggesen og Lone Trunte anbefalede denne kommentar
Colin Bradley

Han mener bestemt, at de offentligt ansatte er under pres, men det skyldes ifølge ham særligt kompleksiteten i det offentlige.

»Det er komplekst som aldrig før. Men det ikke så simpelt, at fagprofessionalisme står over for et teknokrati i form af New Public Management,« mener han.

Nej? Men var det ikke netop New Public Managements forte at den skulle kunne gøre den offentlige sektor mere gennemskuelig ved at skære igennem bureaukratiet, ifølge dets beundrers egne propaganda? At den kunne mindske kompleksiteten? Jeg kan ikke komme i tanke om et eneste eksempel hvor det faktisk er sket, til gavn for alle - både dem der skal bære systemet og levere varerne, og dem der skal have glad af det. Var sektoren virkelig "magtfuld over for borgeren" før NPM eller er det bare mere propaganda? Selv hvis det havde været tilfældet ville det være en joke at sige at nu har borgeren vundet magten tilbage, og har et mere smidigt og responsiv system som leverer det borgeren har brug for i en grad det ikke før gjorde.

Jeg skal love for at New Public Management "ruskede op i sagerne." Om der er kommet noget godt ud af det er en hel anden sag.

@ Lasse Glavind - tak for henvisningen til Svend Brinkmanns kommentarer på FB. Jeg synes det er meget foruroligende, at Rune Lykkeberg dårligt har sat sig til rette i chefredaktørstolen på Inf før han godkender det gyllesprederi om Svend Brinkmann. Det er simpelthen bunden. Længere er den ikke. God dag derude.

Steffen Gliese, Peter Knap, Curt Sørensen, Torben Skov, Sven Bové Christensen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Det skred var vist igang før Lykkebergs overtagelse. Men det er bl.a. derfor, at jeg vægrer mig mod at "nå en måned gratis", mm.

Der er rigeligt højreorienteret gyllesprederi i mediebilledet idag. Det gider jeg ikke bruge penge på. Jeg søger en solid, velfunderet kritik, ikke mikrofonholderi, penneføring og pladder. Havde man blot fået Jesper Tynell som redaktør.

Ofte oplever jeg, at det ikke er artiklerne, som trækker, men disse kommentarspor. Tit er artikler så indholdssvage, at hele problematikken forstås fra overskriften alene, eller denne sammen med den øvrige nyhedsstrøm. Derfor er abonnementsbegrænsningen ikke så slem endda.

På Politiken.dk er reklametrykket så stort, at siden næsten er ubrugelig. Nagscreens og spærringer mod addblockers har gjort at jeg helt er holdt op med at bruge politiken.dk

Hvis Information.dk lukker helt for gratislæseriet holder jeg også op med at komme her, hvor jeg alligevel bruger alt for meget tid :o)

Torben K L Jensen

Information kunne passende bringe den rapport fra de forskere der opfandt begrebet "New Public Management" og efterfølgende for nylig har kritiseret systemet for at være for dyrt og udemokratisk.
Deres erfaringer og kritik er sønderlemmende for systemet som det virker i UK,der jo som alle ved er det første land der indførte NPM (selvfølgelig under Thatcher)

Steffen Gliese

Problemet med de ting, vi nu lider under konsekvenserne af, var åbenlyse for alle modstanderne, da de blev indført, det er og var derfor, vi var imod.
Jeg har siden efteråret 1993 brugt timer dagligt på at angribe, hvad der i mine øjne var afskaffelsen af et helt, grundlæggende begreb i vores samfund, nemlig "arbejdet". Med Nyrups omslag i politikken - regeringen havde året før, ved sin tiltræden, liberaliseret arbejdslivet med tre former for orlov på dagpengelignende vilkår - blev det med ét socialdemokratisk politik ikke at kræve gældende overenskomster overholdt, når folk blev aktiveret - hvor en borgerlig koalition i ti år end ikke havde turdet nærme sig at tvinge nogen til at arbejde for andet end løn og indenfor andet end den kategori af arbejde, man havde bestridt før.
Man kan måske snævert argumentere for, at det var en politik, der favoriserede lønmodtagerne og tippede magtbalancen; men på den anden side havde arbejdsgiverne jo magten på arbejdspladsen, og hvis en rimelig balance mellem de mange svage overfor de få stærke skulle etableres, var det rimeligt, at den demokratiske stat stod bag de mange.
Siden da har socialdemokraterne - uden at blive bremset af fagforeningerne - stået bag mange strategier til opsplitning af interessegrupper i samfundet for at ende i en afmægtiggørelse, hvor den enkelte skal tilkæmpe sig en personlig løn og privilegier i konkurrence med sine kolleger.
Er der noget at sige til, at en sådan lønpolitik, der gør kolleger til konkurrenter, undergraver sammenholdet og nedbryder reallønnen?! Det er del-og-hersk-politik på så intimt et grundlag, at det ligner intimidering.