Læsetid: 5 min.

Psykisk helbred bliver bedre med alderen

Unge er særligt udsatte for angst og depression på grund af den høje grad af usikkerhed, livet er forbundet med i den periode. Men forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet
psykiske lidelser psykisk sårbare unge selvskade depression spiseforstyrrelse angst psykiatri

Sarah Wessmann (øverst t.v.), Jacob Olsen, Nikita Klæstrup og Rikke (ønsker ikke sit efternavn i avisen) har i Information denne sommer fortalt om henholdsvis spiseforstyrrelser, depression, behovet for at skære i sig selv og angst

Ulrik Hasemann

9. august 2016

Ældre har et markant bedre psykisk helbred end unge. Årene mellem 16-34 er nemlig de sværeste at komme igennem psykisk, derefter bliver det psykiske helbred bedre og bedre.

Det viser tal fra Psykiatrifonden. Eksempelvis angiver 17,5 procent af kvinder i aldersgruppen 16-24, at de har et dårligt psykisk helbred, hvorimod kun 7, 6 procent af kvinderne i alderen 65-74 angiver, at deres psykiske helbred er dårligt.

Ifølge professor Per Hove Thomsen fra Børne- og Ungdoms Psykiatrisk Hospital er ungdomsårene en særlig sårbar periode på grund af den høje grad af usikkerhed, som livet er forbundet med i de år.

»Ungdomsårene kan være turbulente, og man er på mange måder mere sårbar i ungdomsårene. Man er i en fase af livet, hvor mange ting kan være vanskelige, og hvor man skal stå på egne ben og prøve mange ting for første gang,« siger Per Hove Thomsen.

Flest unge lider af psykisk sygdom: Så stor en andel af befolkningen vurderer, at de lider af henholdsvis angst og depression. Undersøgelsen er foretaget af Psykiatrifonden og baserer sig på svar fra et repræsentativt udsnit af befolkningen.

Peaker i tyverne

Det er særligt symptomer på angst og depression, som plager de unge. Ifølge nye tal fra Psykiatrifonden scorer knap 20 procent af de 18-39-årige højt på angstskalaen – mod kun ca. to procent af de 65-79 årige.

I forhold til depression rapporterer 25 procent af de 18-34 årige om symptomer på depression, hvorimod det samme kun gør sig gældende for fire procent af de 65-79 årige.

At det særligt er angst og depression, der topper i ungdomsårene, er der ifølge professor i psykiatri Merete Nordentoft flere årsager til.

»Der er både psykologiske, sociologiske og biologiske grunde til, at det netop er i ungdomsårene, at angst og depression peaker. På det psykologiske og sociologiske plan kræves der en kæmpe omstillingsparathed på det her tidspunkt i livet. Derudover ser det ud til, at der også kan være nogle biologiske processer i hjernen, som spiller ind,« forklarer hun.

Hvis man kigger på grafer over depression og angst, så peaker begge dele omkring 20-års-alderen, både hos mænd og kvinder, hvorefter det falder støt. 

Der kommer endnu et boom omkring 80-års-alderen, hvor depression og angst ofte er følgesygdomme til social isolation, demens og fysiske lidelser, men det stiger ikke til samme høje niveau som i ungdomsårene.

Og går man helt tæt på en gruppe unge, som Jens D. Bukh, der er overlæge ved Forskningscenter for Affektive Lidelser ved Psykiatrisk Center København, har gjort, så ser man også bedring over kortere tidsintervaller.

Bukh har fulgt en gruppe på 300 depressionsramte i alderen 18-70 år over en periode på fem år. Her sprang det særligt i øjnene, at gruppen mellem 18-30 år havde en betydelig højere forekomst af personlighedsforstyrrelser end resten af gruppen.

Det kom blandt andet til udtryk i form af bekymrings- tendens, ængstelighed, følelsesmæssig ustabilitet og dårlig impulskontrol.

Efter fem år var der dog en klar tendens til, at personlighedsforstyrrelserne var blevet mindre.

»Nogle af de personlighedstræk, som kan give en vanskeligheder, og som medfører, at man trives dårligere, aftager med alderen. Der ser ud til at ske en form for personlighedsmæssig modning. Og det svare jo til, hvad vi alle sammen oplever, nemlig at nogle af de kanter og særheder, som vi har, bliver mindre fremtrædende med alderen,« siger Jens D. Bukh.

Stræben efter det perfekte

Ifølge Niels Ulrik Sørensen, der er lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, så har ungdommen til alle tider været forbundet med stor usikkerhed.

Man vælger uddannelse, flytter hjemmefra, får nye sociale netværk og prøver alting for første gang. Men der er også nogle fundamentalt nye tendenser i samfundet, som gør nutidens unge ekstra udsatte psykisk.

»Hvor det tidligere var sådan, at det perfekte var noget, som man kunne stile efter, men ikke forvente at opnå, så ser vi i dag en tendens til, at det perfekte i højere grad er blevet det, som man måler sig imod. Når det perfekte er normen, og det at være uperfekt jo er et menneskeligt vilkår, så har man et normalitets- begreb, der er næsten umuligt at leve op til. Det skaber en fornemmelse af aldrig helt at slå til, og det er der mange unge, som lider under,« siger Niels Ulrik Sørensen.

At den øgede individualisering har gjort det endnu sværere at være ung er også Per Hove Thomsens oplevelse: »Vi lever i en tid, hvor der bliver lagt større pres på unge mennesker. Både på grund af den måde vi har indrettet vores uddannelsessystem og vores arbejdsliv på, og at man i højere grad skal finde sin egen identitet. Det kan være en udfordring og en belastning for unge, som måske føler, at de har svært ved at slå til.«

Generationsforskel

Såfremt nutidens unge udvikler sig ligesom dem, der i dag er i tresserne, så kan de se frem til en markant forbedring af deres psykiske helbred inden for de næste 20-40 år.

Det er dog ikke til at sige med sikkerhed, om nutidens unges psykiske helbred vil blive ligeså godt som det, den ældre generation har i dag.

Ifølge Per Hove Thomsen kan tallene nemlig godt afspejle en generationsforskel i forholdet til psykiske sygdomme.

»Der er kommet mere fokus på angst og depression end tidligere, og der har fundet en generel aftabuisering sted, som gør, at unge i dag har lettere ved at genkende symptomer hos dem selv,« siger han.

Derudover findes der ingen tal for, hvordan de psykisk sunde ældre havde det, da de var i tyverne.

Der er dog grund til optimisme på de unges vegne, mener Merete Nordentoft, for de unge bliver ikke ved med at have det så dårligt, som de har det i dag.

»Man skal passe på med at bagatellisere problemerne og sige, at de bare skal tage sig sammen. Jeg synes bestemt, at de har brug for hjælp. Men der er da mange af dem, der har en god prognose,« siger Merete Nordentoft.

Der er bred enighed blandt de tre forskere om, at meget af den usikkerhed, som præger ungdomsårene, går over, i takt med at man får mere fodfæste i livet.

Ungdomsforsker Niels Ulrik Sørensen påpeger dog, at en høj grad af omstillingsparathed ikke længere kun er et vilkår for ungdommen, men for hele samfundet.

»Det er jo paradoksalt, at ung-dommen er blevet et ideal. Ungdommen associeres med åbenhed og foranderlighed. Alt det som faktisk kan være udfordrende, når man er ung, er blevet idealer, vi har for samfundet i det hele taget, og som vi også som voksne forsøger at fastholde.«'

Serie

Ondt i ungdommen

Danske unge er langt mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser end de ældre generationer. Et stigende antal børn og unge mistrives og kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade.

De befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men ikke raske nok til at fungere i et uddannelses- og ungdomsliv præget af stadigt højere krav om præstation, fleksibilitet og et perfekt liv.

Information går i en række artikler tæt på fire unge med ondt i livet og de samfundsstrukturer, der er med til at gøre dem syge. 

Seneste artikler

  • ’Psykisk sårbare unge vil ikke skuffe deres forældre’

    12. august 2016
    Psykisk sårbare unge har ikke mange muligheder for at få hjælp. Men mange af dem har bare brug for nogen at tale med, for ofte kan det ikke være deres forældre
  • Ingen undslipper perfektionismen

    9. august 2016
    Perfektionisme er de seneste 25 år blevet et vigtigt forskningsområde, fordi den er en risikofaktor i forhold til at få psykiske problemer. En af forskerne, Andrew Hill fra York St John University i Storbritannien, ser tegn på, at flere unge lider under perfektionisme
  • ’Jeg skulle være den bedste udgave af mig selv’

    8. august 2016
    Som 15-årig spiste Sarah Wessmann sig mæt i tyggegummi og vand for at blive et ’slankere og bedre jeg’, og hun blev en af de stadigt flere unge, der lider af spiseforstyrrelse. I dag er hun rask og kæmper for at bryde tabuet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ja, det er paradoksalt, at idealet skal være den alder, hvor man endnu ikke ved hvem man er og hvad man vil. Forudsat at man ikke er alene og at man kan finde en mening med livet bliver man jo generelt lykkeligere med alderen. Der findes et rigtig godt begreb, der beskriver dette: gerotranscedens. Det kan man glæde sig til!

Steffen Gliese

Præcis, DItte Trolle, verden bliver mere hjemmevant - også selvom de skrækkeligste forandringer indtræffer, som vi har set det i Danmark over de seneste 25 år, hvor et velfungerende og rigt samfund nivelleres - så er man med alderen klar til at kæmpe for det, man har kendt, og som tydeligvis er blevet kuppet.

Torsten Jacobsen

"Der er bred enighed blandt de tre forskere om, at meget af den usikkerhed, som præger ungdomsårene, går over, i takt med at man får mere fodfæste i livet."

No shit, Jose!

Det behøver man vel ikke ligefrem være forsker for at konstatere? Blot behøver man vel at tilhøre den brede 'normale' (dvs. ikke kronisk depressive eller angstplagede) masse, som er så privilegerede at opretholde livet ud over ungdomsårene?

Men det er vel heller ikke denne leverpostejsfarvede masse vi taler om, når vi med påtaget bekymring skal forholde os til samfundsstrukturernes nedbrydende effekt på visse af vore medborgeres mentale sundhedstilstand? Så er det vel netop de 17% 'unormale' blandt de 35-44 årige, de 12% blandt de 45-54 årige (og så fremdeles), der fortjener vores opmærksomhed?

Lad os, for nu at anvende en dårlig metafor, forestille os at jeg arrangerede en konkurrence, som år efter år efterlod 17% af deltagerne i en så elendig tilstand, at de selverklæret havde det 'af helvede til'..i år efter konkurrencens afslutning. Hvem ville dog med sindsro kunne erklære en sådan konkurrence for 'god'?

...Vinderne, naturligvis!

Søren Andersen, odd bjertnes og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar