Læsetid 4 min.

Psykiske problemer er skyld i frafald på ungdomsuddannelser

Unges psykiske problemer begynder ofte på ungdomsuddannelserne, hvor 60 procent af frafaldet skyldes psykiske problemer. Gymnasier og erhvervsskoler har for få ressourcer til studievejledere og for lidt fokus på psykisk trivsel, mener elever, lærere og Psykiatrifonden
I går skrev vi om Rikke i første afsnit i serien ’Ondt i ungdommen’. Hun er 25 år, har et godt fysisk helbred, dyrker gymnastik, løber og spiser sundt. Alligevel er hun i perioder bange for at dø og oplever at få voldsomme angstanfald.

I går skrev vi om Rikke i første afsnit i serien ’Ondt i ungdommen’. Hun er 25 år, har et godt fysisk helbred, dyrker gymnastik, løber og spiser sundt. Alligevel er hun i perioder bange for at dø og oplever at få voldsomme angstanfald.

Ulrik Hasemann
2. august 2016

Tre studievejledere til 1.000 elever. Sådan ser hjælpen til unge med psykiske problemer ud på mange ungdomsuddannelser. Tal fra Psykiatrifonden viser ellers, at 60 procent af frafaldet her netop skyldes psykiske problemer.

Programchef i Psykiatrifonden Jesper Kurdahl Larsen forklarer, at overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne volder mange unge problemer, fordi de unge skal indgå i nye sammenhænge både socialt og fagligt.

»Det kan nemt starte en ond cirkel, hvor de undlader at møde op og dermed både kommer bagud fagligt, men også socialt. Uddannelserne har derfor en stor opgave med at række ud og få de her elever med,« siger Jesper Kurdahl Larsen.

Psykiatrifonden starter i år et projekt på erhvervsuddannelser, der skal ruste ledelse, lærere og elever til bedre at tage hånd om elever, der mistrives psykisk. Jesper Kurdahl Larsen understreger dog, at problemet med psykisk mistrivsel i lige så høj grad gælder de gymnasiale uddannelser.

Formand for Danske Gymnasieelever Martin Thing mener, at der i dag er for lidt fokus på psykisk trivsel og for få konkrete tilbud om hjælp på gymnasierne.

»Mange steder oplever eleverne, at der er meget få studievejledere. På mit eget gymnasium er der tre studievejledere til 1.000 elever, så mange af de elever, der har problemer, er der enten ikke tid til, eller studievejlederne ved ikke, hvad de skal gøre,« siger Martin Thing.

Information beskrev i går, at psykiske helbredsproblemer er den største sygdomsbyrde blandt børn og unge op til 24 år, men oftest er de ikke syge nok til psykiatrien og havner derfor i et tomrum, fordi der mangler tilbud i kommunerne.

»Det er vigtigt, at de ældre og offentligheden bliver bedre til at anerkende, at det rent faktisk er en hård tid for mange unge at uddanne sig, men der er alt for mange, der ikke får hjælp hverken på uddannelserne eller kommunerne,« siger Martin Thing.

Varsler mindre hjælp

Anne-Birgitte Rasmussen, der er formand for gymnasierektorerne, mener, at uddannelsesinstitutionerne har både lærere og vejledere, der kan spotte og hjælpe de unge videre:

»Vi vil gerne kunne gøre mere, for der er mange unge, der føler sig sårbare og pressede. Det er virkelig vigtigt, at vi kan fastholde de unge og hjælpe dem videre, hvis de har psykiske problemer, men når vi står over for at skulle skære 10 procent ned, så vil der blive mindre tid til den enkelte, og det vil desværre få konsekvenser for nogle af de mest sårbare unge mennesker.«

Også på erhvervsskolerne er de opmærksomme på det stigende antal psykisk sårbare unge, forklarer formand lærerne på erhvervsuddannelserne Hanne Pontoppidan.

»Inden for uddannelsessystemet har vi ikke de tilbud, der skal til for at hjælpe dem, så vi må i det daglige se på, at der er nogle, som ikke har det godt. Det er et problem, at vi på den ene side har et samfund, som har meget, meget høje ambitioner for de unge mennesker, uden at man sætter tilstrækkelige ressourcer af til at indfri dem. Det er kun de stærkeste unge, der kan overleve under det uddannelsespres,« siger Hanne Pontoppidan, der mener, at løsningen på ungdomsuddannelserne er færre elever pr. lærer, så der bliver bedre tid til den enkelte.

Gratis psykologhjælp?

Løsningen på det stigende antal unge med psykiske problemer både på ungdomsuddannelserne og uden for kan være gratis psykologhjælp til unge, som 14 af landets kommuner allerede har indført de seneste år.

Det mener SF’s børne- og ungeordfører, Jacob Mark. Den idé er der dog ikke opbakning til fra hverken Socialdemokraterne eller Dansk Folkeparti.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, påpeger, at det er kommunernes ansvar at tage hånd om det stigende antal unge med psykiske problemer.

»Hvis de unge signalerer, at de har behov for hjælp, så skal hjælpen dæleme også være der til dem,« siger Flemming Møller Mortensen, der dog ikke mener, at gratis psykologhjælp til unge i alle kommuner er løsningen. Sundhedsordfører i Dansk Folkeparti Liselott Blixt er heller ikke glad for ideen om gratis psykologhjælp til alle unge. Hun mener, der er mange andre måder at hjælpe de unge.

»Problemet er, at vi ikke ved, hvad der virker bedst over for de forskellige psykiske problemer, de unge har,« siger Liselott Blixt.

Hun mener, at lærere og pædagoger, der har kontakt til de unge, skal rustes meget bedre til at spotte unge i psykisk mistrivsel, men hun tror ikke på, at gratis psykologhjælp til alle unge vil virke, da nogle unge måske foretrækker at snakke med andre unge, mens andre blot har behov for at blive lyttet til i en anonym telefonrådgivning.

»Vi ser en kolossal stigning i psykiske lidelser som angst, spiseforstyrrelser og selvskade, og vi skal sikre, at der er økonomi til at hjælpe de unge, for det er et stort samfundsproblem, hvis de børn og unges velbefindende bliver glemt.«

Ondt i ungdommen

Danske unge er langt mindre lykkelige og har flere psykiske lidelser end de ældre generationer. Et stigende antal børn og unge mistrives og kæmper med angst, depression, spiseforstyrrelser og selvskade.

De befinder sig i en gråzone, hvor de ikke er syge nok til psykiatrien, men ikke raske nok til at fungere i et uddannelses- og ungdomsliv præget af stadigt højere krav om præstation, fleksibilitet og et perfekt liv.

Information går i en række artikler tæt på fire unge med ondt i livet og de samfundsstrukturer, der er med til at gøre dem syge. 

Seneste artikler

  • ’Psykisk sårbare unge vil ikke skuffe deres forældre’

    12. august 2016
    Psykisk sårbare unge har ikke mange muligheder for at få hjælp. Men mange af dem har bare brug for nogen at tale med, for ofte kan det ikke være deres forældre
  • Ingen undslipper perfektionismen

    9. august 2016
    Perfektionisme er de seneste 25 år blevet et vigtigt forskningsområde, fordi den er en risikofaktor i forhold til at få psykiske problemer. En af forskerne, Andrew Hill fra York St John University i Storbritannien, ser tegn på, at flere unge lider under perfektionisme
  • Psykisk helbred bliver bedre med alderen

    9. august 2016
    Unge er særligt udsatte for angst og depression på grund af den høje grad af usikkerhed, livet er forbundet med i den periode. Men forskning tyder på, at det psykiske helbred bliver bedre, i takt med at man finder fodfæste i livet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Du kan godt slippe for annoncerne på information.dk

Det koster 20 kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

"Psykiske problemer" er et gummiord, der dækker over alt fra kærestesorger til selvmordstrang.

Hvordan skal unge lære at skelne mellem livets almindelige op- og nedture og så rigtige psykiske problemer?

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Troels Brøgger
Troels Brøgger

Er du sikker på det Lennart ? Hvor store andres problemer er er meget svært at udtale sig om man har dem jo ikke selv, men måske er unge mere sarte i dag - Facebook ? InstaF&/(king gram ? Snapchat ? Er det den forpulede synlighed hele tiden der går dem på ?
Anyway, jeg tror ikke der er nogen der har lyst til at holde op med noget de selv har valgt at starte på, mendmindre de ikke kan andet.

Brugerbillede for Morten Balling
Morten Balling

"Hun er 25 år, har et godt fysisk helbred, dyrker gymnastik, løber og spiser sundt. Alligevel er hun i perioder bange for at dø og oplever at få voldsomme angstanfald."

Der er undersøgelser, der viser at motion er godt for depressioner og angst, og der er undersøgelser der viser at motion gør lidelserne værre. I normal videnskab ville man konkludere at der ikke var nogen signifikant kausalitet når man ikke engang kan fremvise nogen sikker korrelation.

"Problemet er, at vi ikke ved, hvad der virker bedst over for de forskellige psykiske problemer, de unge har," siger Liselott Blixt.

Well, surprise, surprise! Hvis ikke videnskaben har en løsning, hvad får så politikere til at tro at de har den? Hint: Måske stresser i de unge lidt rigeligt i træningen til hamsterhjulet?

Torben Skov, Niels Nielsen, Kurt Nielsen, Kim Houmøller og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

I en anden tråd anbefaler jeg at man foretager sig angstprovokerende ting, for at skabe overensstemmelse mellem krop og sind, hvis man lider af angst. Jeg mener selvfølgelig ikke at man skal gå så vidt at man skader sig selv. Gør man det har man virkelig misforstået budskabet. Der er mange spændende muligheder for at opleve angst og frygt under nogenlunde sikre forhold, fx. indenfor ekstremsport. Men en tur på dansegulvet kan måske også gøre tricket. I det hele taget er det mit indtryk at de unge danser alt for lidt - og er alt for berusede når de endelig gør det.

Brugerbillede for Lennart Kampmann
Lennart Kampmann

@ Torben Skov
Jeg bærer over med din kommentar fordi du ikke aner, hvem jeg er, og ikke har gået et mil i mine sko.
Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Annelise Seidenfaden
Annelise Seidenfaden

mange psykiske problemer blandt skolebørnene kunne nok undgås hvis de skulle bære kitler i skolen.Det er ikke til at udholde med al den tøjkonkurrense.