Læsetid 8 min.

Rapport: Ikkevestlige børn er mindre empatiske end danske

Børnehavebørn af ikkevestlige forældre er dårligere til dansk og har ringere sociale færdigheder end børn af danske forældre, viser undersøgelse af 13.000 børn i Danmark
Der er i gennemsnit stor forskel på børnehavebørns sproglige og sociale færdigheder, alt efter om deres forældre har ikkevestlig eller dansk baggrund, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: 

Der er i gennemsnit stor forskel på børnehavebørns sproglige og sociale færdigheder, alt efter om deres forældre har ikkevestlig eller dansk baggrund, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: 

Sigrid Nygaard
24. august 2016
Delt 4937 gange

Et femårigt barn af ikkevestlige forældre har i gennemsnit udviklet mindre empati, er dårligere til at samarbejde og har sværere ved at udtrykke sine følelser end et treårigt barn af danske forældre.

Det er en af konklusionerne i rapporten Børns tidlige udvikling og læring, som er udgivet af et forskerhold fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Ramböll.

Information har talt med tre af forskerne bag rapporten, som er enige om, at resultaterne er »stærkt bekymrende«:

»På kort sigt kan det betyde, at de ikkevestlige børn har sværere ved at deltage aktivt i fællesskabet i børnehaven. Det kan betyde meget for deres trivsel i daginstitutionen, men forskningen viser, at det også kan have langsigtede konsekvenser for deres læring i skolen. Når vi allerede i tre-femårsalderen kan se så store forskelle mellem vestlige og ikkevestlige børn, er det stærkt bekymrende,« siger Hanne Nielsen, som er manager i Rambøll.

Professor Dorthe Bleses fra Aarhus Universitet er enig:

»Jeg tror ikke, det her er overraskende for de pædagoger, der arbejder med børnene til daglig. Men for mange andre kan det være opsigtsvækkende. Der er markante forskelle på de her børnegrupper, som det er vigtigt, vi er opmærksomme på, når vi fremadrettet udvikler den pædagogiske praksis i Danmark.«

I gennemsnit har de ikkevestlige børn et udviklingsniveau, der er lavere end det, et to år yngre barn af danske forældre har. Forskellen mellem de to grupper forbliver markant op til femethalvtårsalderen, som er den ældste gruppe børn, der indgår i undersøgelsen. Der er ifølge rapporten ikke noget, der tyder på, at børn af ikkevestlige forældre indhenter de danske børns kompetenceniveau op mod skolestart.

Kilde: Rapporten ’Børns tidlige udvikling og læring’

Spørgeskema

Børnenes sociale egenskaber er blevet målt ved hjælp af et detaljeret spørgeskema, hvor barnets pædagog skal svare på en række spørgsmål. Det er spørgsmål som: ’Hvordan løser barnet en konflikt?’ ’Søger det voksenhjælp eller giver det op?’ ’Udviser barnet omsorg for andre børn, hvis de græder eller har fået fjernet et stykke legetøj?’ ’Er barnet i stand til at udtrykke sine følelser?’

»Den tilknyttede pædagog skal så vurdere de her parametre på en skala. Metoden kaldes SEAM og er meget anerkendt,« forklarer Peter Jensen, professor ved Aarhus Universitet og del af forskerholdet.

SEAM er udviklet af den anerkendte professor Jane Squires fra Oregon Universitet, som forsker i børns tidlige læring.

Hun står også bag det såkaldte ’Ages and Stages Questionnaire’, et af verdens mest udbredte pædagogiske værktøjer, der er oversat til 65 sprog. Blandt andet derfor føler det danske forskerhold sig sikre på, at deres resultater er valide.

Rapporten er en del af udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud og er en af de største af sin art. I alt 13.000 børn og 400 dagplejere har deltaget i det fireårige projekt fordelt på 140 institutioner i 14 kommuner. Bag programmet står Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, UC Nord og Danmarks Evalueringsinstitut. Politiken omtalte i går rapportens konklusioner, dog uden at fokusere på forskellene mellem børn med ikkevestlige forældre og danske børn.

Foruden dårligere sociale kompetencer viser rapporten også, at børn af ikkevestlige forældre statistisk set er markant dårligere til dansk og har en ringere matematisk forståelse. Det er knap så overraskende, mener Dorthe Bleses.

»Rent sprogligt er det forventeligt, at det tager længere tid at lære to sprog end ét, som det ofte er tilfældet i ikkevestlige hjem. Men det er iøjefaldende, hvor mange børn der når skolealderen uden at have de dansksproglige kompetencer, som gør det muligt for dem at tage imod læring i skolen.«

Hun peger på, at de ikke-vestlige børns dårlige sociale kompetencer til dels kan forklares med deres sproglige udfordringer:

»Eftersom de har relativt dårlige sprogkompetencer sammenlignet med danske børn, kan det spille en rolle i forhold til deres omgang med andre børn, hvordan de udtrykker deres følelser, og så videre.«

En anden forklaring kan være kulturelle forskelle, forklarer Hanne Nielsen: »Det kan være forskellige forståelser af børneopdragelse; for hvad der er god og mindre god social adfærd over for andre børn. Det er en udfordring ved testen, vi må være bevidste om, men som kan være svær at sætte sig ud over. Det er et emne, vi mangler mere viden om.«

Risiko for kriminalitet

Børnene med ikkevestlig baggrund, der ifølge undersøgelsen er bagud på færdigheder inden skolestart, har større risiko for at ende i en kriminel løbebane. Det mener kriminolog på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke.

»De her børn har dårlige kort på hånden, og når de så starter i uddannelsessystemet, kan man være bekymret for, at de ikke magter at følge med. At de selv dropper ud eller på anden måde ikke formår at gennemføre deres skoleuddannelse, og så har man balladen.«

Forskning viser nemlig, at fastholdelse i uddannelsessystemet har en kriminalpræventiv effekt, og Linda Kjær Minke opfordrer derfor til at tage hånd om de udfordrede børn så tidligt som muligt.

»Det er vigtigt, at man hjælper og støtter dem til ikke at droppe ud af skolesystemet, når de kommer så langt. For hvis de dropper ud, vil der være meget stor sandsynlighed for, at de begår kriminalitet,« siger hun.

De konkrete tiltag til at hjælpe og støtte de udsatte børn, må være op til skolesystemet at vurdere, mener Linda Kjær Minke. Hun pointerer, at forskning viser, at tidlig forebyggelse er noget af det vigtigste for at holde børn ude af kriminalitet.

Hvad er et normalt barn?

Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud har løbende været udsat for kritik fra andre forskere og pædagogernes fagforening BUPL. Også den aktuelle rapport om børns tidlige udvikling og læring er problematisk, mener Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor i pædagogik på Roskilde Universitet.

»Jeg er grundlæggende kritisk over for metoden, som jeg mener skaber en meget snæver forståelse for, hvad et ’normalt barn’ er. Når de måler de sociale færdigheder, er det noget med, om barnet kan finde ud af at skifte fra en aktivitet til en anden og samtidig fordybe sig. Det er et bestemt type tilpasset barn, der belønnes gennem den her måling.« siger hun.

Ahrenkiel har observeret nogle af de sprogtest, der ligger til grund for rapporten. Hun mener, forskerne også har en meget snæver forståelse for, hvad sprog er.

»Der var en pige, der skulle sige, hvad der var på et billede. Hun svarede ’tommeltå’. Det skulle pædagogen så bedømme som forkert, fordi de korrekte svar var storetå eller tå. Men i en kommunikativ sammenhæng kan den pige jo sagtens gøre sig forståelig. Det fremgår bare ikke af testen, hvor man kun kan svare enten rigtigt eller forkert,« mener Annegrethe Ahrenkiel, som sammenligner testen med de omdiskuterede nationale test i folkeskolen.

Rapporten problematiseres også af Lars Holm, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet:

»Jeg er betænkelig ved de kategorier, man har opstillet, mellem ’vestlige’ og ’ikkevestlige’. Er de kategorier så entydige, som rapporten giver udtryk for? Uanset hvor børn kommer fra i verden, er der indbyrdes forskelle på dem. Ved at lave de kategorier, fremstiller rapporten et underliggende argument om, at der i ikkevestlige lande er en særlig struktur, der gør, at børn er mindre empatiske. Det mener jeg er værd at problematisere,« siger Lars Holm.

Knaphedsdiskursen kalder

Også Line Togsverd, der er forsker og underviser på pædagoguddannelsen i Aarhus, er kritisk over for rapporten fra Fremtidens Dagtilbud. Hun mener som Annegrethe Ahrenkiel, at rapporten fremstiller en snæver forståelse for, hvad et barn skal kunne.

»De måler på en række parametre, som scorer højt på det, man kan kalde de institutionstilpassede børn. Dem, der opfører sig pænt og kan sidde stille. Der er mange gode færdigheder, de måler på, men rapporten siger ikke noget om de sider af barnet, vi også sætter pris på i Danmark. Ting som selvstændighed og opfindsomhed,« siger hun. Togsverd mener, at Fremtidens Dagtilbud taler ind i en generel tendens i det danske samfund til at ville evidensbasere velfærdsområdet:

»Vi lever i sådan en knaphedsdiskurs, hvor det bliver italesat, at der er knaphed omkring ressourcerne. Dermed bliver det sund fornuft at bruge metoder, der kan give klare, målbare resultater også i den pædagogiske sektor. Kritikken af det kan være, om det er den økonomiske fornuft og rationalitet – at alle pædagogiske indsatser skal kunne betale sig og effektmåles – der skal være styrende i daginstitutionerne.«

Kritikken fra de tre forskere afvises imidlertid fra forskergruppen bag Fremtidens Dagtilbud.

»Vi har brugt validerede redskaber, som også er brugt i international forskning. Der er selvfølgelig måleusikkerheder ved ethvert instrument. Men det, at vi har så stor en børnegruppe, gør, at det ikke har nogen betydning for den overordnede konklusion af undersøgelsen. Nemlig at der er store forskelle på børns kompetencer, som kan måles helt fra to års alderen,« siger Dorthe Bleses.

Ifølge forskerholdet er resultaterne så entydige, at det kalder på en politisk reaktion.

»Det tyder på, at nogle børn ikke får det fulde udbytte af den pædagogiske praksis, der er i dagtilbuddene. Vi skal blive bedre til at være opmærksomme på de her børn, og vi bør afprøve nye læringsværktøjer, der kan udbedre forskellen mellem de danske og de ikkevestlige børn,« siger Dorthe Bleses. Forskerholdet afprøver derfor også effekten af nye pædagogiske indsatser, såsom ’SPELL’ og ’Fart på sproget’, der har vist sig at have en positiv effekt på børnenes læring:

»Det er 20-ugersforløb, som har vist sig at have en målbar effekt på børnenes sprogudvikling, også hvis de har en anden baggrund end dansk. Så vi har indsamlet noget viden, vi synes er vigtig at få sat i spil.«

»Men samtidig er der stadig masser af viden, vi ikke har endnu, og som vi i samarbejder med pædagogerne og dagplejerne om at blive klogere på. Vi må få undersøgt mulighederne for at skabe dagtilbud, der passer ind i vores nordiske børnehavekultur, samtidig med at vi ved, det giver bedre resultater for børnene.«

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby havde ikke mulighed for at deltage i et interview med Dagbladet Information. I en skriftlig kommentar svarer ministeren:

»Vi skal blive langt bedre til at bryde den negative sociale arv. Også for børn med en anden etnisk baggrund. Det handler grundlæggende om at sikre alle børn i Danmark en bedre start i livet og nedbryde chanceuligheden. Vi risikerer at ende med store integrationsproblemer, hvis vi ikke allerede i dagtilbuddene har fokus på at styrke især børnenes dansksproglige kompetencer. Vi er netop i gang med at forbedre de pædagogiske læreplaner, såvel som vi har taget og vil tage en række initiativer for at løfte kvaliteten på vores dagtilbudsområde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Espen Bøgh
    Espen Bøgh
Olaf Tehrani og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Det er et område, hvor det er ganske væsentligt at sætte ind med initiativer, der kan rette op på denne ubalance. Vi ved at sådanne forskelle kan lede til afvigende opførsel senere i livet, hvis de ikke udjævnes. Sammenholdt med at denne gruppe i forvejen har andre barrierer at kæmpe med, er det en risikofaktor som ulig andre kan og bør afhjælpes.

Bruger 196134, Calle Hansen og Martin Lund anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Klaus  Ipsen

Det kunne være interessant at se hvilke lande og kulturer der ligger bag. Ligeledes religion. Man ved at religiøse børn udviser de samme tendenser.

Jørn Andersen, Janus Agerbo og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Fremtidens dagtilbud: sund fornuft at bruge metoder, der kan give klare, målbare resultater - udviklingsniveau - kompetencer - FORSKERE!..
Nej, børn ligner muligvis ikke hinanden - de udvikler sig heller ikke ens (selvom de er danske) - tag dog den tumpede "social arv" og skrot den og lad så fornuft og gode trygge rammer tage teten i stedet for at tæppebombe resultaterne med nedgørende forudsigelser ( som sædvanligt - for det fører ikke til noget godt, har vi set)

Kjeld Jensen, Flemming Berger, Maria Francisca Torrezão, Leif Høybye, Malan Helge, Lars Peter Simonsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen, Liliane Murray, Peter Knap, Mads Berg, Mattia Guidarelli, Torben Skov, David Hajek, Viggo Okholm og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Kort sagt, forventninger har en enorm kraft til selvopfyldelse, som er stærkt undervurderet i vores "økonomiske samfund"!

Maria Francisca Torrezão, Leif Høybye, Malan Helge, Lars Peter Simonsen, Janus Agerbo, Niels Nielsen, Liliane Murray, Peter Knap, Mads Berg, Mattia Guidarelli, David Hajek og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Hvis rapporten er rigtig er det et kæmpeproblem, men hvis den er farvet af forudindtagede konklusioner og forventninger er den også en bombe under kampen for at børn i sig selv er sociale og gerne vil deres liv. Vi er efter min mening igen gået i selvsving omkring hvilke børn som kan blive til noget. Reelt set siger man med en tunge, at det kun er bruddet med den sociale arv, som kan hæve "niveauet" , men samtidig vælger vore nuværende magthavere at sætte mulighederne for et ordentligt liv tilbage for tusindvis, samtidig med at man forkæler dem som man i forvejen anser for de "rigtige"

Jakob Silberbrandt, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Maria Francisca Torrezão, Jørn Andersen, Malan Helge, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, Calle Hansen og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

Ensidigt fokus på menneskers (potentielle og overensstemmende) behov kan overvinde mange forudsigelser, hvis man giver en chance?

Brugerbillede for David Hajek

Man tænder for TV2 News: hvorfor ansætter man "udenlandske læger" - de kan da være farlige?

DR Nyhederne samme dag: bilbrande i Malmø... politiet mørklægger alt... i nogle områder bor der næsten kun udlændinge! Uha.

Og det kører bare videre...

Denne rapport hører ligeledes til i skraldespanden. Hvorfor?
Fordi forskning, fakta eller videnskab ikke giver en speciel tilladelse at problematisere individers nationale, etniske eller religiøse baggrund. Uanset hvordan man vender eller drejer det, så har forskerne fra Aarhus og Rambøll udgivet en racistisk rapport. Sansynligvis vil den kun føre til diskrimination af børn med ikke-vestlig baggrund (positiv og negativ diskrimination), hvilket altså ville være - og altid har været - et legitimt formål for undersøgelser: hvordan diskriminerer vi børn med ikke-vestlig baggrund? Om disse børn er dårligere end danskere eller ej er ikke relevant mht. en undersøgelse.

At forskerne ikke har opdaget dette er stærkt bekymrende. Der er tegn på at forskerne f.eks. mangler empati, og at de tror at rettigheden at forske er ubegrænset.

Udover dette er jeg enig med kritikerne, der synes at rapporten 'måler' forkert.
Man måler altså tilsyneladende nogle ting, der allerede forbindes med visse vestlige lande, f.eks. socialt samvær og fællesskab (hvilket i høj grad ikke bør være relevant i forhold til undervisningen). Evt. oplever mennesker med disse egenskaber at ikke-vestlige børn er en potentiel trussel for samfundet - 'deres' samfund - men man kan ikke sige, at denne form af empati er noget man bare skal have.

Personligt synes jeg, at man i Danmark har institutionaliseret nogle bestemte fællesskabsformer, der ligefrem burde være ulovlige. Rapporten er bare et eksempel på dette.
Og nej: det gælder ikke kun div. foreninger og forbund, men også det danske sprog (som et af de mest ekstreme eksempler).
Skal man styrke danskundervisningen allerede i dagtilbuddene? Kun hvis man vil fastholde det forkerte samfund! På længere sigt burde det nemlig fjernes, da individer jo ikke skal være afhængige af dette gamle protektionistsprog, hvis hovedfunktion i dag reelt er at lukke samfundet og beskytte det fra udlændinge.

Carsten Wienholtz, Karsten Aaen, anne lindegaard, Leif Høybye, Lars Peter Simonsen, Viggo Okholm, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Calle Hansen, Mads Berg og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Mon ikke vi allerede har hørt en del om denne sociale arv for de fremmede med den kontrol som mange unge selv udtrykker hviler tungt i familierne, og er så svær at kommer af med, for "æren" hos patriarken må og skal beskyttes for enhver pris!

Selv har jeg undret mig over hvordan mange yngre børn ikke går i SFO, men bliver hentet af familien direkte fra skoledagen, når denne var slut, og kørt eller taget direkte hjem til og af familien.

Det er som om de ikke må stifte for meget bekendtskab med det danske samfund, og derfor skal "beskyttes" herimod med disse hurtige afhentninger fra skole.

- Den slags fremmer bestemt ikke den sociale integration - tværtimod(!), for med den form for kontrol af livet i det danske samfund - eller rettere, udenfor det danske samfund og det gamle "æressamfund" med dets regler og kultur, er der ingen mulighed for multikulturalisme i Danmark for disse næste generationers opvækst, men kun unikulturalismen for bevarelsen af "patriarkens ære"(!), som familiernes omdrejningspunkt i livet!

Brugerbillede for Jan Weis

Hvis man ekstrapolerer de to viste kurve for 'empatiscore', og det kan en matematiker ikke lade være med, vil de skære hinanden senest ved ca. 6½-års alderen, alt andet lige - altså, når ungerne begynder i Folkeskolen, vil der næppe være den helt store, her stipulerede, forskel på 'empatipotentialet', iflg. rapporten ...
Så sov nu bare roligt allesammen ... ;-)

Jakob Silberbrandt, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Malan Helge, Lars Falk, Christel Gruner-Olesen, Grethe Preisler og Ole Henriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mattia Guidarelli
Mattia Guidarelli

Det er skandaløst at se, hvordan rapporten tilsyneladende ikke har benyttet sig af udenlandske børn med vestlig baggrund til sammenligning (eller ignorerer disse), da skemaerne kun opdeler børn i enten "dansk" eller "ikke-vestlig" baggrund, selv om de skrevne konklusioner flittigt benytter sig af ordet "vestlig" for at opsummere de danske børns færdigheder. Her foretager rapporten en tydelig diskriminiation. Det er altså ikke god videnskab.

Kjeld Jensen, Jacob Mathiasen, Karsten Aaen, Carsten Wienholtz, Flemming Berger, Maria Francisca Torrezão, Malan Helge, Anne Eriksen, Christel Gruner-Olesen, Niels G Madsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Nielsen, Carsten Mortensen, Calle Hansen, Ole Henriksen og Nanna Wulff M. anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Sabine Behrmann
Sabine Behrmann

Mattia Guidarelli,

Jeg har samme anke - men blandt mange danskere er der en tendens til at bruge "dansker" i flæng, når det drejer sig om hvide mennesker.

Christel Gruner-Olesen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Bækgaard
Peter Bækgaard

Mattia guidarelli. Jeg tror at man har valgt ikke vestlige børn fordi de udgør en væsentlig del af "massen" af børn herhjemme, og fordi de ældre unge ikke vestlige indvandrere er overrepræsenteret i kriminelle statistikker.
Hvad er det vi er ubekvemme ved når vi ser sådan en undersøgelse? Er det at vi inderst inde godt kan se at der er forholdsmæssigt langt flere problemer med integration af ikke vestlige indvandrere?

Ulrik Pagh, T. Pedersen, Jørn Andersen og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birgitte Simonsen
Birgitte Simonsen

Jeg kan ikke umiddelbart vide, om I har nærlæst rapporten, og ved hvilke valg der er truffet ved opdelingen af børnene, eller bare skyder fra hoften. Jeg har ikke læst rapporten, men kunne forstille mig, at andelen af udenlandske børn med vestlig baggrund måske har været for lille, således at statistisk set ville den ikke kunne anvendes, men det er kun en tanke.

Brugerbillede for Hans Hüttel

Jeg bliver tit lidt utryg for denne slags formidling, for den har en tendens til at komme med langt mere bastante konklusioner end den oprindelige undersøgelse har belæg for.

Og så er jeg også opmærksom på om der skulle være skjulte variabler, dvs. om der er faktorer som ikke kan uddrages af datamaterialet, men kan have betydning. Min fornemmelse er, at det kan være tilfældet her.

Rapporten, som omtales i artiklen, kan hentes fra Undervisningsministeriet (alias
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling) og fra Institut for Økonomi på Aarhus Universitet (http://childresearch.au.dk/nyheder/nyhed/artikel/boerns-tidlige-udviklin...).

I rapportens indledning står der

"Det skal også nævnes, at de tre baggrundsfaktorer indgår i tolkningen som ”rene” mål for baggrundsfaktorerne, hvilket betyder, at vi i denne indledende undersøgelse ikke har korrigeret for
øvrige faktorer, fx om den enlige mor også har et lavt uddannelsesniveau. Fx er der en højere
andel af mødre med ikke-dansk baggrund, der ikke har nogen uddannelse, sammenlignet med
mødre med en dansk baggrund. "

Lige efter, i en fodnote på side 9 er der også en interessant fodnote. Her står der

"Det er valgt ikke at bruge indkomstvariable, idet Danmarks Statistiks register for familieindkomster i skrivende stund kun er opdateret til og med 2012. Da baselinemålingerne i Fremtidens Dagtilbud er gennemført i 2014 (og nogle af børnene end ikke var født endnu i 2012) anses det ikke for at være tilstrækkeligt relevant at vurdere sammenhængen mellem børnenes kompetencer og indkomstvariable fra 2012."

Mattia Guidarelli, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Berger, Leif Høybye, Lars Falk, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels Nielsen
Niels Nielsen

Resultatet er vel ikke så mærkeligt - de såkaldt "ikke-vestlige" mennesker tilhører jo for størstedelens vedkommende underklassen, så hvad har videnskaben vist andet, end at underklassens børn ikke er ligesom middelklassens børn? Og det vidste vi jo godt i forvejen.

Kjeld Jensen, Karsten Aaen, Ole Henriksen, Flemming Berger, Malan Helge og Lars Falk anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Britt Jadesø
Britt Jadesø

De indhenter halvdelen af forspringet på de tre år, de går i børnehave.

STOR ROS TIL PÆDAGOGERNE!
Tænk om normeringerne ikke var så elendige, så kunne der arbejdes endnu mere med det.
Men man laver hellere en "bedre plan" i ministeriet.
Mon der følger penge med?

Mattia Guidarelli, Karsten Aaen, Malan Helge, Lars Falk, Viggo Okholm og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Det er svært at afværge tanken om,
at enhver undersøgelse afspejler mindst lige så meget om undersøgelsens designere,
som om undersøgelsens objekter.

Kjeld Jensen, Michael Kongstad Nielsen, Flemming Berger, Maria Francisca Torrezão, Leif Høybye, Malan Helge, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Niels Nielsen og Lars Falk anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels G Madsen
Niels G Madsen

Efter mine egne erfaringer med at få mit 3-årige barn sprogtestet (pga. udtalevanskeligheder) vha. Ramböll's online spørgeskema system, vil jeg umiddelbart være lidt skeptisk mht. kvaliteten af de indsamlede data. Dette skyldes at resultatet af testen blev sendt tilbage til den forkerte børnehave, og at vi ikke kunne få det rettet i systemet trods gentagne henvendelse til både Ramböll (som adminstrerer systemt), og kommunen som er Ramböll's kunde. Kun ved at børnehaverne udvekslede hindandens log-in og password blev det muligt for mit barns børnehave og mig at tilgå resultatet, efter ca. 1 månedes tovtrækkeri.

Siden kvaliteten og supporten af systemet er så ringe, kan jeg også godt frygte for validiteten af indsamlet data.

Karsten Aaen, Malan Helge, Lars Peter Simonsen, Lars Falk og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani

Traditionelle samfund vil oftest være patrilineære og med stærke familiemæssige bånd. Da man subsidierer på et lavt niveau, er børnenes arbejdskraft vigtig for familien. Det medfører, at man har et utilitaristisk forhold til børnene. Man lægger derfor vægt på disciplin, lydighed og konformitet. Da det arbejde, som børnene skal udføre, er af praktisk art, lader man børnene lære gennem observation og imitation.
Som bekendt er de fleste etniske minoriteter i de industrialiserede lande for ikke så længe siden immigreret fra mindre udviklede lande og særligt fra rurale områder (Sorte i USA og oprindelige folk er hovedundtagelsen). Disse minoriteters måde at opdrage deres børn på afspejler naturligvis den praksis, der er gængs i den kultur, de stammer fra.
Den tyrkiske professor Kağitçibaşi forskede i begyndelsen af 90'erne i grundende til, at børn med minoritetsbaggrund klarer sig dårligere i skolen. På baggrund af egne undersøgelser og en omfattende gennemgang af litteratur og undersøgelser på området nåede hun frem til, at der bag minoritetsbørns dårlige præstationer i skolen ofte kan findes en diskrepans mellem de færdigheder, som minoritetsforældrene lægger vægt på at bibringe deres børn og så de færdigheder, som majoritetens skolevæsen har fundet ønskelige og funktionelle. Minoritetsforældre vil på deres side ofte lægge vægt på at gøre børnene lydige og artige og tro, at disse færdigheder vil kunne give børnene succes i skolen. Skolen vil i modsætning til dét lægge vægten på helt andre færdigheder såsom verbale og matematiske evner, samt færdigheder vedrørende problemløsning og kreativitet.
Kağitçibaşi konstaterede desuden, at den læring, der finder sted gennem observation og imitation har ringe grad af mulighed for transferens, fordi den er specifik og procedural. Derimod kan transferens forekomme, hvor læring har involveret ræsonnering og begrebsdannelse. Derfor er den specifikke form for læring, selvom den kan være effektiv, når det gælder afluring af procedurer, ikke optimal under ustabile samfundsmæssige forhold, som eksempelvis når man må flytte fra land til by eller immigrere. Under sådanne forhold gælder det nemlig om, hurtigt at kunne tilegne sig nye kompetencer.
Hvad bør der gøres?
Kağitçibaşi gjorde opmærksom på, at verbal interaktion med voksne synes at være en forudsætning for tidlig sprogudvikling. Sprogudvikling er på den anden side faciliterende for bedre skolepræstationer.
I forbindelse »The Turkish Early Enrichment Projekt« – et projekt, som havde til formål at undervise mødre i hvordan de kunne ’berige’ deres børn, så disse kunne få en bedre skolestart – interviewede hun mødre med små børn, som levede i lavindkomstområder i Istanbul.
For at finde ud af, hvor stor graden af interaktion var med deres 2 – 5 år gamle børn, blev de spurgt, hvor tit de gav deres børn deres fulde opmærksomhed uden for måltidstidspunkterne. De som svarede »aldrig« eller »næsten aldrig« nåede op på 22 %. Sammen med de, som svarede »sjældent« nåede de op på 40 %. Når det drejede sig om, hvad de almindeligvis gør, når de er sammen med deres børn, svarede 90 % af mødrene, at de ordnede husholdningsopgaver eller lavede husflid med kun lidt direkte interaktion med deres børn.
Det siger sig selv, at denne lave grad af interaktion med børnene ikke styrkede deres sproglige udvikling. Kağitçibaşi mente imidlertid, at dette mønster var almindeligt i alle tyrkiske familier med lav socioøkonomisk status og måske endda i alle kulturer, som ikke er børnecentrerede, og hvor barndom ikke bliver set som noget specielt. Hvis børnene skal hjælpes til en bedre udvikling, drejer det sig derfor om at ændre forældrenes holdning til børnene. Hvor børnene bliver anset for at være passive modtagere af indtryk, skal denne holdning ændres hos forældrene. Kağitçibaşi refererede så til forskning af Snow (1991 ; 1993 ), som pegede på vigtigheden af udstrakt barn-voksen interaktion, når det gælder sproglige færdigheder og læse- og skrivefærdigheder. Interaktionen skal indebære ræsonneren, at stille og svare på spørgsmål, at fortælle historier, læse bøger, og diskussioner af igangværende begivenheder.
Generelt må man antage denne sammenhæng: Graden af kompleks kognitionen hos forældrene bestemmer graden af kompleksitet i kommunikationen med barnet. En mere kompleks kommunikation med barnet medfører så mere kompleks social kognition hos barnet. Dette øger i sin tur kompleksiteten i barnets kommunikation.
I den grad forældrene benytter sig af autoritære opdragelsesmetoder skal dette forsøges ændret i autoritativ eller overtalelsesorienteret retning. Den autoritære opdrager vil nemlig prøve at kontrollere barnets adfærd gennem straf. Den autoritative, derimod, vil prøve at påvirke barnets adfærd gennem ræsonnementer, der danner kausale relationer og henleder børnenes opmærksomhed på konsekvenserne af deres handlinger. Denne ræsonneren sammen med barnet vil kunne bibringe det et komplekst sprog.
Kağitçibaşi skriver, at undersøgelser (Lau & Sheung, 1987 ) har fundet konsistente sammenhænge mellem autoritativ forældreomsorg , unges akademiske succes og psykosociale kompetence. Det betyder, at sammenhængen strækker sig ud over barndommen og ind i ungdommen. Når man skelner mellem en autoritær (restriktiv) og en autoritativ, ordensskabende (funktionel) opdragelsespraksis, viser det sig, at den sidste har en positiv effekt på børns udvikling. Det er fordi den autoritative involverer ekstensiv verbaliseren, given og tagen på en rationel sagsorienteret facon.
Det er præcist denne type af opdragelse, som synes at mangle i de lavere sociale klasser og blandt marginaliserede immigranter, hvor mødrenes uddannelse er begrænset.

Kjeld Jensen, Niels Nielsen, Karsten Aaen, Flemming Berger, Søren Ferling, Søren Lindved, Mogens Fosgerau, Søren Kramer og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Skepsis er altid godt, men lad os da lige slå fast, at det ikke er testen der laver skel mellem "dem og os". I det konkrete tilfælde er det r e s u l t a t e t der adskiller de to grupper.

Jeg forstår ærligt talt ikke motivet hos jer, der negligere de dokumenterede forskelle. Brug i stedet krudtet på de der spreder fordomme og løse rygter. Det er dem der forplumrer debatten.

Ulrik Pagh, Morten P. Nielsen, Søren Ferling, Jørn Andersen, Hans Aagaard og Ernst Enevoldsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Olaf Tehrani: Det var et meget intellektuelt indlæg med masser af fremmedord, som jeg pensioneret pædagog næsten ikke forstår. Når det er sagt fremstiller du nok nogle sandheder om de baggrunde vi hver især har samtidig med at virkeligheden nok er en anden. Jeg er ret sikker på at det grundlæggende i mennesket er en blanding af empati, social ansvarlighed godt blandet med ønsket om mere materielt og måske på bekostning af andre mennesker. Men bare lige for at nævne det,så har jeg som pædagog oplevet og set at børn af flygtninge er gået fra at være håbløse som børn og med forældre i problemer jobmæssigt til at blive sociale, afholdte og med uddannelser senere i livet både akademiske og midt imellem. Kort og godt: Jeg tror ikke på den rapport her, men den passer Islamskeptikerne godt ikke også Esben Bøgh ?

Karsten Aaen, Leif Høybye, Lars Peter Simonsen, John Andersen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Jensen

Kære Lise Lotte Rahbek
Tak for linket.
Jeg kender skam udmærket til rosenthaleffekten, og jeg ved også godt, at enhver undersøgelse kun afdækker en lille flig af virkeligheden. Jeg ved også godt, at fremgangsmåden har betydning for udfaldet, og det tror jeg ærligt talt også de der laver undersøgelsen véd. Der er altid usikkerhedsmomenter i undersøgelser og statistik man bør forholde sig til.

Jeg finder det dog stadig yderst relevant, at undersøge børns sociale kompetencer, og når resultatet giver en signifikant forskel på ikkevestlige - og danske børn, er det efter min mening et udtryk for berøringsangst, at kalde undersøgelsen racistisk og at fornægte resultatet i ly at almen viden om usikkerhedsmomenter i undersøgelser. Når man forkaster sådanne resultater,giver man næring til løse rygter og fordomme, efter min mening.

Ulrik Pagh, Hans Aagaard og Søren Ferling anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for John Andersen
John Andersen

Hvis nu undersøgelsen handlede om børn af ressource stærke forældre, kontra børn af fattige forældre så var resultatet sikkert det samme.

Niels Nielsen, Flemming Berger og ingemaje lange anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

Erik Jensen
Ok, jeg ville såmænd bare oplyse.
Jeg er nok mere enig med John Andersen ovenfor i, at de socio-økonomiske aspekter i sådan en undersøgelse også skulle have været inddraget. Om det er undersøgelsens, artikelskrivernes eller avisens udeladelse, ved jeg ikke.

Jeg er dog vis på, at hvis nogen indleder en undersøgelse ud fra en formening om, at der er forskel på ikke-vestlige (brune?) børn og danske (hvide?) børn, så vil man finde forskelle.

Karsten Aaen, Niels Nielsen og John Andersen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne Eriksen

John Andersen, helt sikkert, men så får man jo ikke nogen profit!
Samfundet er i forvejen obs på virkningen af - suk (den sociale arv), lavindkomst, ikke-uddannede, enlige forældre, kontanthjælpsmodtagere og 2/ 3 generation...

Det skal vi sørme ikke have lov til at glemme, derfor forsker man meget i at bevise dette samtidig med - at de skal kende deres plads.

Brugerbillede for willy rekdal schønemann
willy rekdal schønemann

Der kan være årsager til, at børns reaktioner har sine "dannelser" i deres oplevelser og derfor viser andre mønstre end "vi" ønsker. ... husker en "videnskabelig" rapport i 20'ne eller 30'ne, der fortalte, at sorte var dummere end hvide.
- - - Er overskriften blot en vulgær "tolkning" af rapporten?

Brugerbillede for Jan Weis

Risiko for kriminalitet?

Poeten Yahya Hassan er måske det nærmeste, man kommer en case-story fra opvæksten i ghettoen, hvor man svigter sine børn, som han skriver – og nu sidder han vistnok bag ’svenske gardiner’ – det er givetvis dette kulturelle fænomen, som den røde empati-score-kurve viser de første tre år – et fænomen, som naturligt nok ikke har kunnet måles i denne undersøgelse, velsagtens også fordi børnepopulations-grundlaget har været alt for spinkelt …

Kurven, der først stiger, så er konstant for derefter at falde, er ikke umiddelbar forståelig ud fra vores normale begreber om ’empati’ …

Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Uha! Gys!
ONSDAG 24. august 2016
"Rapport: Ikkevestlige børn er mindre empatiske end danske"
Bare overskriften i sig selv er skræmmende, hvem har bedrevet den form for underlødig forskning? Har de fået penge for det? Har de være påvirket af alkohol da de bedrev denne forskning? Det lyder som da man skulle definere arierne for at kunne skelne dem fra ikke ariere. Det er helt igennem skræmmende, den hetz der bedrives konstant mod disse, som det beskrives, ikke vestlige mennesker, hvad det så end er? er det en Kinesere? Jeg har mødt disse så kaldte ikke vestlige børn, og de er skønne og glade og charmerende børn, som alle andre. Hvad er det vi skal opnå ved denne konstante mistænkeliggørelse af disse mennesker? Hvad bliver det næste, skal de have armbind på?

Brugerbillede for Anders  Hede

Skræmmende mange som ellers på andre områder såsom klima, sundhed, m.m. har masser af tiltro til forskningen, men når der så kommer en "forkert" undersøgelse, konkurrerer man i hvem der smartest kan formulere at undersøgelsen er dum med dumme resultater.

Ulrik Pagh, Morten Pedersen, Jan Kauffmann og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Ja for fanden, ungerne er søde, de kan vel næppe klandres for noget ...
Som én, der er trådt laaaangt tilbage og, undskyld udtrykket, hævet sig op i helikopterperspektiv - er det igen påfaldende, hvor let gemytternes pis kommer i kog, perspektiverne forsvinder, nuancerne dræbes og jagten sætter ind på budbringerne ...

Brugerbillede for Peder Kruse

Ikke se, ikke høre, ikke forstå. Det må relativiseres væk.

Ulrik Pagh, Ernst Enevoldsen, Morten Pedersen, Jan Kauffmann og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Smagsdommere versus eksperter

Empati kan ikke måles v.hj.a.'regneark'. Men 'forskningsresultater' opnået v.hj.a. computerbeabejdede svar på åndssvage spørgsmål til folk, som ikke aner, hvad svarene skal bruges til af opdragsstillerne, er gode at have ved hånden, når 'folket' skal duperes og vælgeropbakningen sikres til at gennemføre 'de nødvendige økonomiske reformer'.

En praksis som i al sin rørende enkelhed går ud på at dupere 'folket' til at holde kæft, når 'eksperterne' = 'eliten' = 'vi politikere, som lytter til eksperterne' har fået de svar på deres spørgsmål, de selv har betalt 'eksperterne' for at levere.

Niels Nielsen, Karsten Aaen, Maria Francisca Torrezão, Flemming Berger og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Chefredaktør Jensens nye briller og censurens æstetik ...
Politiken omtalte i går rapportens konklusioner, dog uden at fokusere på forskellene mellem børn med ikkevestlige forældre og danske børn.
Deres læsere skulle jo nødigt hidses op unødigt af dialektikkens æstetiske charme …

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Det var hurtig forskning, men det skal helst sættes ind i nogle indviklede skemaer og og lyde mere videnskabeligt, hvis du skal sikre dig en postdoc stilling ved Syddansk Universitet.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Ja for søren da, ens egne unger er vel altid de sødeste, når man selv skal sige det. Men jeg har en evidensbaseret formodning om, at selv "Buksemarius & Buksemaries" mindreårige afkom normalt er til at snakke fornuft med, når deres kværulantforrykte ophav er udenfor hørevidde.

Det kræver kun, at man har tid og stunder til det og ikke ustandseligt bliver afbrudt af 'vigtigere gøremål' som f.eks. udfyldelse af skemaer med åndssvage spørgsmål kreeret af livsstilseksperter fra private analyseinstitutter.

Mattia Guidarelli, Niels Nielsen, Jørn Andersen, Christel Gruner-Olesen og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for anne lindegaard
anne lindegaard

Den artikel er simpelthen langt, langt under lavmål. Der er ikke bare antydning af dén kritiske distance til emnet, som dog ellers hører god journalistik til.
Forsiden er i ekstra-blads-standard: racistisk, populistisk og dum. Og journalisterne vågner ikke den mindste smule op, da Bleses på s. 5 citeres for nødvendigheden af at afprøve "nye læringsværktøjer" - hvem mon står parat til at sælge denslags til danske institutioner?
Jeg foreslår, at Information går i dybden med en kritisk undersøgelse af såvel forskningsdesign, evalueringsstrategier, indhentede forældretilsagn - samt alt det, som de meget sparsomt refererede kritiske forskere påpeger.
Her står mange betydningsfulde børneår og -liv på spil.

Mattia Guidarelli, Kai Erland Pedersen, Niels Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for steen nielsen
steen nielsen

Det lyder som bestillingsarbejde, vi betaler undersøgelsen, så skaf os det resultat vi gerne vil have, er det ikke sådan meget forskning er i dag, man bestiller ikke en undersøgelse, man bestiller et bestemt resultat! Som man så kan gå ud og offentliggøre og dermed skabe kosensus omkring sin politik! Det vægter mere når man kan sige at det er et forsknings resultat end hvis det var en ideologi! Men det er reelt det samme, ideologien har bare fået en mere spiselig indpakning! Tak for kaffe!

Karsten Aaen, anne lindegaard og Maria Francisca Torrezão anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Viggo Okholm

Anne Lindegaard: jeg opfatter artiklen helt modsat, den virker bare ved at være nævnt afslørende i sin mangelfuldhed. Men rigtig godt den har fået mange af os på mærkerne.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

At Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Ramböll (hvad laver de her?) overhovedet bruger kræfter på at taksere danske børns empati i forhold til ikke-vestlige børns empati viser noget om den spild af energi, der udfoldes i den danske forskningsverden. Det er ikke grundforskning, men målrettet indholds-forskning med henblik på et eftervise en forudfattet teori.

John Andersen, Britt Jadesø, Lise Lotte Rahbek og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jan Weis

Så længe de ikke skriver "intelligens" i s.f. "empati", kan man bare ironisere, fabulere og ekstrapolere deres kurver ad absurdum - men næste gang kalder de det nok, det de i realiteten mener - nemlig det førstnævnte - noget med generne i den såkaldte 'negative sociale arv' - av, av, av! ...

Niels Nielsen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Torben  Kjeldsen
Torben Kjeldsen

Olaf Tehrani
Tak for et meget oplysende indlæg. Jeg er ansvarlig for den psykologiske indsats i dagpleje, børnehaver og skoler i en mindre kommune. Vi er i gang med at 'samle viden' Her fik vi et vigtigt bidrag. Vi har udfordringer på flere områder. Vores indsats sigter på at 'møde forældrene', det gælder iøvrigt alle forældre, men her er vi udfordret både af sproglige, værdimæssige, fx målet med barnets udvikling og forsigtig sagt, kompetencer der støtter barnets liv i børnehaven, i børnefælleskaber og senere i skolen. Vi har fundet sprækker som kan vise vejen, men viden på området er stadig et kludetæppe, så tak.

Brugerbillede for Michael Kongstad Nielsen
Michael Kongstad Nielsen

Olaf Tehrani
Vi befinder os ikke i Afghanistan, Irak eller Syrien. Vi befinder os i Danmark. Der er sket mange forandringer siden de herboende familier forlod deres fortidige patrilineære samfund, og de har på mange måder indstillet sig på de nye samfund, de er kommet til. Mange gange bedre, end den modtagende kultur forstår.

Brugerbillede for Ivan Breinholt Leth
Ivan Breinholt Leth

Selvom vi ikke befinder os i Afghanistan, Irak eller Syrien er det problematisk at tale om 'højere' og 'lavere' udviklingsniveau. Hvis et dansk barns udviklingsniveau skulle måles i en afrikansk landsby, ville man måske stille denne slags spørgsmål: Er barnet god til at deltage i markarbejde? Kan barnet passe høns eller geder? Er barnet i stand til at gå 5 km til skolen? Det danske barn ville formentlig fremstå som befindende sig på et 'lavere' udviklingsniveau i forhold til de afrikanske landsbybørn.

Brugerbillede for Susanne Perez
Susanne Perez

Rapporten bruger i flæng "etnisk oprindelse", "vestlig" og "ikke-vestlig" og "étsprogede" og "tosprogede" som om de var synonymer. Ingen af kategorierne er teoretisk blevet defineret i rapporten, hvilket må betyde, at forfatterne opfatter dem som "naturlige" og meningsfyldte kategorier, som alle forstår på samme måde. Rapporten afspejler på dette punkt (og bidrager til) den dominerende politiske sprogbrug der gør alt for at fastholde "de fremmede" i deres fremmedhed. Herudover står det ikke klart, hvad der menes med "sproglige"... er det dansk-sproglige kompetencer? Eller alle sproglige kompetencer? undersøger man børns evne til at sammenligne forskellige sprog og andre metasproglige kompetencer, der går på tværs af sprog? Har man undersøgt, hvordan børn fungerer socioemotionelt i andre sammenhænge end daginstitutionen og på andre sprog end dansk?

Viggo Okholm, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Det lidt det samme som med vestlige lyshårede og mørkhårede børn. De lyse klarer sig bare bedre og er generelt også mere empatiske. Det kan til gengæld gå begge veje med de "kryllede"; man ved aldrig hvad de kan finde på. De rødhårede ved, som bekendt, stort set ikke hvad empati er. Til gengæld kan de så meget andet.

Brugerbillede for Brian Rosberg
Brian Rosberg

Torben Kjeldsen
Det ville måske hjælpe dig i dit arbejde at vide, det ikke kun er muslimer, der generelt har et problem her. Jeg kommer fra et område i DK, man kan kalde en jehovahøjborg. Og nu snakker jeg generelt, deres børn er også tilbagestående og er det igennem hele skolealderen. Jeg har ingen erfaring med førskolebørn, som rapporten beskæftiger sig med, men hvis de lavede en lignende om folkeskolebørn, ville det give samme resultat og med pigerne som de hyppigste mønsterbrydere. Med Jehovas Vidner er det altså ikke 2-sprogethed eller genetik, der er en hæmsko.
Man ved også, at forældre, der mister et barn, inden det er fyldt 18 år, lever i snit ca. 10 år kortere end gennemsnitsbefolkningen (på huskeren). Det gælder dog ikke for stærkt religiøse (kristne) forældre. Så religiøse forældre forstår at slå klappen rimeligt ned overfor noget, der følelsesmæssigt knuser ikke-religiøse eller svagt religiøse mennesker.
Så kort og godt. Forældre som ikke vil give deres børn blod i livsvigtige situationer, forældre der skærer forhuden af deres børn, selvom lægerne anbefaler dem at lade være, og forældre der indoktrinerer deres børn med religiøse tanker morgen, middag og aften med Guds øje i det høje, det er dem, der er problemet - generelt. Bare min mening.

Kim Houmøller, Torben Kjeldsen, Karsten Aaen, Niels Nielsen og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar

Sider