Læsetid: 8 min.

Rapport: Ikkevestlige børn er mindre empatiske end danske

Børnehavebørn af ikkevestlige forældre er dårligere til dansk og har ringere sociale færdigheder end børn af danske forældre, viser undersøgelse af 13.000 børn i Danmark
Der er i gennemsnit stor forskel på børnehavebørns sproglige og sociale færdigheder, alt efter om deres forældre har ikkevestlig eller dansk baggrund, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: 

Der er i gennemsnit stor forskel på børnehavebørns sproglige og sociale færdigheder, alt efter om deres forældre har ikkevestlig eller dansk baggrund, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: 

24. august 2016

Et femårigt barn af ikkevestlige forældre har i gennemsnit udviklet mindre empati, er dårligere til at samarbejde og har sværere ved at udtrykke sine følelser end et treårigt barn af danske forældre.

Det er en af konklusionerne i rapporten Børns tidlige udvikling og læring, som er udgivet af et forskerhold fra Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Ramböll.

Information har talt med tre af forskerne bag rapporten, som er enige om, at resultaterne er »stærkt bekymrende«:

»På kort sigt kan det betyde, at de ikkevestlige børn har sværere ved at deltage aktivt i fællesskabet i børnehaven. Det kan betyde meget for deres trivsel i daginstitutionen, men forskningen viser, at det også kan have langsigtede konsekvenser for deres læring i skolen. Når vi allerede i tre-femårsalderen kan se så store forskelle mellem vestlige og ikkevestlige børn, er det stærkt bekymrende,« siger Hanne Nielsen, som er manager i Rambøll.

Professor Dorthe Bleses fra Aarhus Universitet er enig:

»Jeg tror ikke, det her er overraskende for de pædagoger, der arbejder med børnene til daglig. Men for mange andre kan det være opsigtsvækkende. Der er markante forskelle på de her børnegrupper, som det er vigtigt, vi er opmærksomme på, når vi fremadrettet udvikler den pædagogiske praksis i Danmark.«

I gennemsnit har de ikkevestlige børn et udviklingsniveau, der er lavere end det, et to år yngre barn af danske forældre har. Forskellen mellem de to grupper forbliver markant op til femethalvtårsalderen, som er den ældste gruppe børn, der indgår i undersøgelsen. Der er ifølge rapporten ikke noget, der tyder på, at børn af ikkevestlige forældre indhenter de danske børns kompetenceniveau op mod skolestart.

Kilde: Rapporten ’Børns tidlige udvikling og læring’

Spørgeskema

Børnenes sociale egenskaber er blevet målt ved hjælp af et detaljeret spørgeskema, hvor barnets pædagog skal svare på en række spørgsmål. Det er spørgsmål som: ’Hvordan løser barnet en konflikt?’ ’Søger det voksenhjælp eller giver det op?’ ’Udviser barnet omsorg for andre børn, hvis de græder eller har fået fjernet et stykke legetøj?’ ’Er barnet i stand til at udtrykke sine følelser?’

»Den tilknyttede pædagog skal så vurdere de her parametre på en skala. Metoden kaldes SEAM og er meget anerkendt,« forklarer Peter Jensen, professor ved Aarhus Universitet og del af forskerholdet.

SEAM er udviklet af den anerkendte professor Jane Squires fra Oregon Universitet, som forsker i børns tidlige læring.

Hun står også bag det såkaldte ’Ages and Stages Questionnaire’, et af verdens mest udbredte pædagogiske værktøjer, der er oversat til 65 sprog. Blandt andet derfor føler det danske forskerhold sig sikre på, at deres resultater er valide.

Rapporten er en del af udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud og er en af de største af sin art. I alt 13.000 børn og 400 dagplejere har deltaget i det fireårige projekt fordelt på 140 institutioner i 14 kommuner. Bag programmet står Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Rambøll Management Consulting, Aarhus Universitet, UC Nord og Danmarks Evalueringsinstitut. Politiken omtalte i går rapportens konklusioner, dog uden at fokusere på forskellene mellem børn med ikkevestlige forældre og danske børn.

Foruden dårligere sociale kompetencer viser rapporten også, at børn af ikkevestlige forældre statistisk set er markant dårligere til dansk og har en ringere matematisk forståelse. Det er knap så overraskende, mener Dorthe Bleses.

»Rent sprogligt er det forventeligt, at det tager længere tid at lære to sprog end ét, som det ofte er tilfældet i ikkevestlige hjem. Men det er iøjefaldende, hvor mange børn der når skolealderen uden at have de dansksproglige kompetencer, som gør det muligt for dem at tage imod læring i skolen.«

Hun peger på, at de ikke-vestlige børns dårlige sociale kompetencer til dels kan forklares med deres sproglige udfordringer:

»Eftersom de har relativt dårlige sprogkompetencer sammenlignet med danske børn, kan det spille en rolle i forhold til deres omgang med andre børn, hvordan de udtrykker deres følelser, og så videre.«

En anden forklaring kan være kulturelle forskelle, forklarer Hanne Nielsen: »Det kan være forskellige forståelser af børneopdragelse; for hvad der er god og mindre god social adfærd over for andre børn. Det er en udfordring ved testen, vi må være bevidste om, men som kan være svær at sætte sig ud over. Det er et emne, vi mangler mere viden om.«

Risiko for kriminalitet

Børnene med ikkevestlig baggrund, der ifølge undersøgelsen er bagud på færdigheder inden skolestart, har større risiko for at ende i en kriminel løbebane. Det mener kriminolog på Syddansk Universitet Linda Kjær Minke.

»De her børn har dårlige kort på hånden, og når de så starter i uddannelsessystemet, kan man være bekymret for, at de ikke magter at følge med. At de selv dropper ud eller på anden måde ikke formår at gennemføre deres skoleuddannelse, og så har man balladen.«

Forskning viser nemlig, at fastholdelse i uddannelsessystemet har en kriminalpræventiv effekt, og Linda Kjær Minke opfordrer derfor til at tage hånd om de udfordrede børn så tidligt som muligt.

»Det er vigtigt, at man hjælper og støtter dem til ikke at droppe ud af skolesystemet, når de kommer så langt. For hvis de dropper ud, vil der være meget stor sandsynlighed for, at de begår kriminalitet,« siger hun.

De konkrete tiltag til at hjælpe og støtte de udsatte børn, må være op til skolesystemet at vurdere, mener Linda Kjær Minke. Hun pointerer, at forskning viser, at tidlig forebyggelse er noget af det vigtigste for at holde børn ude af kriminalitet.

Hvad er et normalt barn?

Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud har løbende været udsat for kritik fra andre forskere og pædagogernes fagforening BUPL. Også den aktuelle rapport om børns tidlige udvikling og læring er problematisk, mener Annegrethe Ahrenkiel, der er lektor i pædagogik på Roskilde Universitet.

»Jeg er grundlæggende kritisk over for metoden, som jeg mener skaber en meget snæver forståelse for, hvad et ’normalt barn’ er. Når de måler de sociale færdigheder, er det noget med, om barnet kan finde ud af at skifte fra en aktivitet til en anden og samtidig fordybe sig. Det er et bestemt type tilpasset barn, der belønnes gennem den her måling.« siger hun.

Ahrenkiel har observeret nogle af de sprogtest, der ligger til grund for rapporten. Hun mener, forskerne også har en meget snæver forståelse for, hvad sprog er.

»Der var en pige, der skulle sige, hvad der var på et billede. Hun svarede ’tommeltå’. Det skulle pædagogen så bedømme som forkert, fordi de korrekte svar var storetå eller tå. Men i en kommunikativ sammenhæng kan den pige jo sagtens gøre sig forståelig. Det fremgår bare ikke af testen, hvor man kun kan svare enten rigtigt eller forkert,« mener Annegrethe Ahrenkiel, som sammenligner testen med de omdiskuterede nationale test i folkeskolen.

Rapporten problematiseres også af Lars Holm, der er lektor ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet:

»Jeg er betænkelig ved de kategorier, man har opstillet, mellem ’vestlige’ og ’ikkevestlige’. Er de kategorier så entydige, som rapporten giver udtryk for? Uanset hvor børn kommer fra i verden, er der indbyrdes forskelle på dem. Ved at lave de kategorier, fremstiller rapporten et underliggende argument om, at der i ikkevestlige lande er en særlig struktur, der gør, at børn er mindre empatiske. Det mener jeg er værd at problematisere,« siger Lars Holm.

Knaphedsdiskursen kalder

Også Line Togsverd, der er forsker og underviser på pædagoguddannelsen i Aarhus, er kritisk over for rapporten fra Fremtidens Dagtilbud. Hun mener som Annegrethe Ahrenkiel, at rapporten fremstiller en snæver forståelse for, hvad et barn skal kunne.

»De måler på en række parametre, som scorer højt på det, man kan kalde de institutionstilpassede børn. Dem, der opfører sig pænt og kan sidde stille. Der er mange gode færdigheder, de måler på, men rapporten siger ikke noget om de sider af barnet, vi også sætter pris på i Danmark. Ting som selvstændighed og opfindsomhed,« siger hun. Togsverd mener, at Fremtidens Dagtilbud taler ind i en generel tendens i det danske samfund til at ville evidensbasere velfærdsområdet:

»Vi lever i sådan en knaphedsdiskurs, hvor det bliver italesat, at der er knaphed omkring ressourcerne. Dermed bliver det sund fornuft at bruge metoder, der kan give klare, målbare resultater også i den pædagogiske sektor. Kritikken af det kan være, om det er den økonomiske fornuft og rationalitet – at alle pædagogiske indsatser skal kunne betale sig og effektmåles – der skal være styrende i daginstitutionerne.«

Kritikken fra de tre forskere afvises imidlertid fra forskergruppen bag Fremtidens Dagtilbud.

»Vi har brugt validerede redskaber, som også er brugt i international forskning. Der er selvfølgelig måleusikkerheder ved ethvert instrument. Men det, at vi har så stor en børnegruppe, gør, at det ikke har nogen betydning for den overordnede konklusion af undersøgelsen. Nemlig at der er store forskelle på børns kompetencer, som kan måles helt fra to års alderen,« siger Dorthe Bleses.

Ifølge forskerholdet er resultaterne så entydige, at det kalder på en politisk reaktion.

»Det tyder på, at nogle børn ikke får det fulde udbytte af den pædagogiske praksis, der er i dagtilbuddene. Vi skal blive bedre til at være opmærksomme på de her børn, og vi bør afprøve nye læringsværktøjer, der kan udbedre forskellen mellem de danske og de ikkevestlige børn,« siger Dorthe Bleses. Forskerholdet afprøver derfor også effekten af nye pædagogiske indsatser, såsom ’SPELL’ og ’Fart på sproget’, der har vist sig at have en positiv effekt på børnenes læring:

»Det er 20-ugersforløb, som har vist sig at have en målbar effekt på børnenes sprogudvikling, også hvis de har en anden baggrund end dansk. Så vi har indsamlet noget viden, vi synes er vigtig at få sat i spil.«

»Men samtidig er der stadig masser af viden, vi ikke har endnu, og som vi i samarbejder med pædagogerne og dagplejerne om at blive klogere på. Vi må få undersøgt mulighederne for at skabe dagtilbud, der passer ind i vores nordiske børnehavekultur, samtidig med at vi ved, det giver bedre resultater for børnene.«

Børne- og undervisningsminister Ellen Trane Nørby havde ikke mulighed for at deltage i et interview med Dagbladet Information. I en skriftlig kommentar svarer ministeren:

»Vi skal blive langt bedre til at bryde den negative sociale arv. Også for børn med en anden etnisk baggrund. Det handler grundlæggende om at sikre alle børn i Danmark en bedre start i livet og nedbryde chanceuligheden. Vi risikerer at ende med store integrationsproblemer, hvis vi ikke allerede i dagtilbuddene har fokus på at styrke især børnenes dansksproglige kompetencer. Vi er netop i gang med at forbedre de pædagogiske læreplaner, såvel som vi har taget og vil tage en række initiativer for at løfte kvaliteten på vores dagtilbudsområde.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Espen Bøgh
Olaf Tehrani og Espen Bøgh anbefalede denne artikel

Kommentarer

Benjamin Holst

Jeg studsede noget over konklusionerne i denne artikel, som jeg finder stærkt generaliserende. Brugen af kategorierne 'vestlige' og 'ikke-vestlige' børn kan i en danske sammenhæng - ikke mindst taget den vedvarende indvandrer-diskurs i betragtning - synes naturlig. Samtidig ved jeg som journalist, at forskning kan være utrolig svær at formidle, fordi der er uendelig mange forbehold og nuancer, der er med til at forme de endelige konklusioner. Og når man så langt, er disse kun gældende indtil ny forskning vælter hele grundlaget.
Derfor undrer det mig også, at man som medie vinkler en rubrik, så åbenlyst simplificerende, som Information gør i dette tilfælde. Derfor kontaktede jeg den amerikanske forsker, der har opfundet den forskningsmæssige model, der bruges som grundlag for den danske undersøgelse. Jeg stillede hende spørgsmålet, om det i forbindelse med hendes model, overhovedet var muligt at kategorisere i "western and non-western children", som det i følge Informations journalist er tilfældet her.
Til det svarer Jane Squires, som i Informations artikel flere gange får prædikatet "anerkendt":
"I would say that the conclusion is oversimplification and probably not a conclusion I’d draw. I’d bet researchers wouldn’t say it in those terms either. However, I haven’t seen the data but I’m copying a collaborator-researcher who can give more nuance than I. I hate overgeneralizations, especially related to ethnicity/race, and yes, I’d say there needs to be additional verification in addition to the SEAM. And there will always be as much or more variability within groups like “western” and “nonwestern” as there are between."

Mattia Guidarelli, Karsten Aaen, Maria Francisca Torrezão, Michael Kongstad Nielsen, Pia Qu og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Brian Rosberg
25. august, 2016 - 08:20
Tak for en gyser - og hvis vi tilføjer at Mammon har indtaget Guds plads, så ... - uhada !

Benjamin Holst

Forsker: "The report does in no way state that non-western children are less empathetic."

Nu har jeg fået svar fra en af forskerne bag det danske projekt, Nina Mads Sjö. Hun mener også, at Information konkluderer forkert på grundlag af rapportens resultater. Nina Mads Sjö skriver til mig:

"I believe the newspaper jumps to wrong conclusions regarding baseline data in a large scale study funded by the Ministry for Children, Education and Gender Equality and conducted by researchers from Aarhus University and Rambøll among others. The overall study examines the effect of intervention regarding the paedagogical curriculum in child cares and preschools in children age 0-6 years, but at present only baseline data are presented. The social-emotional skills are measured with the strength-based measure SEAM that Jane has developed."

"One of the results in my Ph.D. study is that a statistical analysis of the Danish representative sample (9.827 children) suggested that the ten SEAM benchmarks could be collapsed into two indexes; Empathy and Self-regulation and Cooperation. As you can imagine, two indexes are much easier to use in research settings than 10 benchmarks, but of course some of the details disappear."

"A report (117 pages) on the study’s baseline measures was released by the Ministry for Children, Education and Gender Equality this August. The report describes the children’s initial scores on the pre-academic domains as well as the social emotional domain. The report correlate socio-demographic background characteristics with the scores of all the children based on register-based data e.g. mother’s educational level, single-parent status, minority background etc. The study does not use data on income due to the registers do not contain recent data on income, but often poverty is a very important explanatory factor for these background characteristics. One of the trends in the data is that children from minority families (in this case non-western families, which could be refugees) on a group level are more challenged with regard to socio-emotional skills, subdivided into Empathy index and Self-regulation & Cooperation. The report does in no way state that non-western children are less empathetic."

"In large scale studies of this kind it is nationally as well as international research standard to look at background characteristics, not at least at-risk groups to know which children needs further support and which interventions are more suitable for which subgroups."

"The results regarding children in certain minority families being more challenged on socio-emotional skills on a group level have been published in Danish as well as international literature before, but maybe these results have not reached the public as directly as this report. The report also states, that the variability within the groups are large and that the mean on group level mask the individual differences, and that high scores of course are seen in children of non-western minority families as well as very low scores in Danish native children."

Kære Information. Jeg synes i skal bringe en berigtigelse, for i har tydeligvis strammet vinklingen en anelse for meget.

Niels Duus Nielsen, Olaf Tehrani, Mattia Guidarelli, Karsten Aaen, Anne Eriksen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Maria Francisca Torrezão

Hvor sørgeligt. Min kritik af artiklens overskrift / gårsdagens avisforside er blevet fjernet.
Jeg er ked af det på avisens vegne: at den tilsyneladende ikke har noget imod at bidrage til yderligere stigmatisering af en, i forvejen presset, minoritetsgruppe vha. sensationelle udsagn stillet til skue for de mange, som blot går forbi kiosken eller hjemmesiden uden at læse resten af artiklen og som dermed ikke delagtiggøres i indsigelserne mod den omtalte rapport.
Jeg vælger at tro på, at avisen med sin censurering af min kommentar giver udtryk for at føle sig truffet i min kritik og i fremtiden vil tænke sig om, når den igen bliver fristet til lignende stigmatiseringer.

Niels Duus Nielsen, Karsten Aaen, Bill Atkins og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Suk. Der er alt for mange mennesker beskæftiget med at fremstille al verdens rapportter, alt i mens der bliver færre og færre varme hænder, hvor det virkelig tæller noget - Måske er det ved at være lidt for "moderne" efterhånden. Penge og robotteknik frem for mennesker. Hvem skal det da lige til syvende og sidst lige gavne? Det bliver i hvert fald ikke til for flertallets, det almindelige menneskets, gavn.

Hvad stiller vi op med alle de mennesker, som for fremtiden ikke kan følge med udviklingen, når alene i Danmark, ca. 800.000 rutine jobs forsvinder og delvis erstattes af høj kompetance jobs som kræver høje færdigheder og et intellekt langt fra alle har?

Mattia Guidarelli

Tusind tak til Benjamin Holst for sin kontakt til nogle af forskerne bag alt det her. Som en, der også har læst rapporten, er det befriende at se, hvordan simpel formidling af komplicerede resultater ER mulig uden at miste kritisk sans ved sin fremstilling.
Jeg vil også endnu engang påpege, at selve rapporten konkluderer, at man ved 5½ års alderen (altså omkring skolestart) ser, at forskellene i de socioøkonomiske og etniske baggrunde ikke længere er statisktisk signifikante, da niveauerne kommer meget tættere på hinanden end fra 2-5 års alderen, hvilket igen udpeger artiklens ukritiske vinkling på etnicitet.

Søren Kristensen

Jeg arbejder i en børnehave på Nørrebro, hvor måske 50% af børnene er af indvandrerrelateret herkomst og vist er der problemer med ganske få børn, som stort set ikke taler dansk osv. For langt de flestes vedkommende kan jeg ikke genkende den generalisering jeg læser ud af artiklen. Tvært imod oplever jeg masser af empati og ikke mindst gå på mod hos de fleste børn, uanset herkomst. Men nu arbejder jeg så også i en meget god børnehave, det kan jo være en del af forklaringen.

Sider