Baggrund
Læsetid: 6 min.

Regeringen lægger op til mere fattigdom for udlændinge

Familien Kayali og andre udlændinge skal ifølge regeringens 2025-plan have sværere ved at slippe væk fra integrationsydelsen. Tiltaget vil fastholde folk i ’langvarig og ekstrem fattigdom’, mener Socialrådgiverforeningen
Hvis det er op til regeringen, så skal Samer Alafandi og Azab Kayali først ud af integrationsydelsen, når de har haft fuldtidsarbejde i 2,5 år i løbet af 7 år. Trods flere praktikforløb kan de ikke finde et fast arbejde.
Indland
31. august 2016

Nu bliver det sværere for den syriske flygtningefamilie Samer Alafandi og Azab Kayali i Ballerup at slippe ud af den fattigdom, som en tilværelse på den lave integrationsydelse har betydet for dem. I hvert fald, hvis regeringen kommer igennem med sit seneste udlændingeudspil, der fremgår af den såkaldte Helhedsplan, der skal sikre et »stærkere Danmark« frem mod 2025.

Regeringen vil gøre overgangen fra integrationsydelse til kontanthjælp eller uddannelsesstøtte vanskeligere. Nu skal en udlænding ikke blot have syv års ophold i Danmark, men også et ordinært og ustøttet fuldtidsarbejde i sammenlagt 2,5 år, før vedkommende kan slippe ud af integrationsydelsen. Men at finde sådan et job bliver svært både for Azab Kayali og hendes mand Samer Alafandi.

»Jeg vil gerne arbejde, hellere end gerne, for det er meget svært at leve af integrationsydelsen. Men det er også svært at finde et job,« siger Azab Kayali.

Læs også: Fem partier, tre muligheder

Familien flygtede i 2014 fra Aleppo i Syrien, hvor Samer Alafandi var en velhavende forretningsmand med egen eksport-importvirksomhed og 18 ansatte. I dag bor han sammen med sin hustru og en 13-årig søn i en billig lejlighed i Ballerup og må klare sig for i alt 14.370 kroner inklusive børnepenge. Efter husleje og regninger er betalt, har familien godt 6.000 kroner om måneden at leve for til mad, tøj, transport og andre udgifter.

Information har senest i begyndelsen af august besøgt familien i Ballerup for at skildre, hvordan de klarede sig på den lave ydelse. Trods flere praktikforløb hos henholdsvis Føtex og en damefrisør var det hverken lykkedes Samer Alafandi eller Azab Kayali at finde sig et almindeligt arbejde.

Ud over Samer Alafandi og Azab Kayali vil regeringens nye beskæftigelseskrav ramme flere end 26.000 andre borgere foruden deres børn. Så mange er nemlig ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dag henvist til at leve på integrationsydelsen.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbritt Berlau, er ikke i tvivl om, at beskæftigelseskravet i helhedsplanen kommer til at betyde, at tusinder af børnefamilier vil blive holdt fast i »langvarig og ekstrem fattigdom«, som hun siger. Udsigterne til at få arbejde for denne gruppe er nemlig ifølge hende ikke særlig gode.

»Vi kommer derfor til at se familier, der permanent vil leve på integrationsydelsen og derfor må fravælge medicin, mad, transport, sport og børnefødselsdage,« siger hun.

»Vi kommer også til at se en række børn, der får en opvækst i Danmark, som slet ikke ligner de vilkår, som andre børn har i deres barndom. Der bliver tale om massiv fattigdom,« forudser hun.

Danmark bliver uattraktivt

Beskæftigelseskravet er en del af det udlændingepolitiske oplæg, som i går blev lanceret med regeringens helhedsplan for »et stærkere Danmark«. Sammen med 43 andre initiativer skal beskæftigelseskravet sikre, hvad regeringen betegner som »en stram, konsekvent og realistisk udlændingepolitik«.

»Vi indfører en række stramninger, så det bliver mindre attraktivt at søge hertil,« som integrationsminister Inger Støjberg udtrykte sig.

I samme retning trækker et forslag om, at der først udbetales fuld børnecheck efter fem års ophold.

Blandt de øvrige stramninger er bl.a. en såkaldt »nødbremse«, som regeringen vil indføre lovhjemmel til. En sådan regel, som ifølge regeringen også eksisterer i Norge, vil betyde, at det bliver muligt at afvise asylansøgere ved Danmarks grænser, hvis det såkaldte Dublinsamarbejde reelt bryder sammen. Ifølge samarbejdet kan asylansøgere sendes retur til det land, hvor de første gang kom i sikkerhed.

Regeringen vil også senere fremsætte forslag om at styrke sikkerheds- og kontrolindsatserne på udlændingeområdet, herunder efterretningstjenesternes forebyggende og efterforskningsmæssige indsats. Døgnet rundt skal der desuden være politi i det tidligere fængsel Kærshovedgård nær Ikast, hvor flygtninge på tålt ophold og udviste kriminelle udlændinge skal placeres.

Regeringen vil også genetablere særlige børneasylcentre, hvor der skal fastsættes en husorden. Nye regler skal gøre det muligt at trække mindreårige uledsagede flygtninge i lommepenge, hvis de ikke overholder husordenen, ligesom der skal være mulighed for med tvang at anbringe mindreårige i sikrede institutioner.

Interimistiske teltlejre på veje eller i offentlige områder, hvor f.eks. udenlandske tiggere opholder sig, skal kriminaliseres, og det samme skal »utryghedsskabende« tiggeri, der som minimum skal straffes med 14 dages ubetinget fængsel.

En række yderligere stramninger drejer sig om at gøre adgangen til at få permanent ophold i Danmark sværere. Fra lovligt ophold i seks år udvides kravet til otte år, før en udlænding kan få permanent ophold. Også kravet om, hvor længe en udlænding ikke må have modtaget offentlig forsørgelse forud for en ansøgning om permanent opholdstilladelse forlænges fra tre til fire år.

Endnu en stramning skal sikre, at udlændinge, der er idømt en frihedsstraf på seks måneder, for altid vil være afskåret fra at få permanent ophold. I dag er grænsen 12 måneder. Tilsvarende forlænges karenstiden for udlændinge, der er idømt mindre frihedsstraffe under seks måneder, fra 12 til 15 år.

Konventioner gentænkes

Med helhedsplanen lægger regeringen op til at forstærke indsatsen for at få udsendt afviste asylansøgere. Der skal således udsendes udlændingeattacheer til en række lande, og udsendelser skal udgøre »en fast del af den udenrigspolitiske dagsorden«. Det betyder bl.a., at udsendelserne skal samtænkes med »brug af relevante udviklings- og handelspolitiske instrumenter«, der skal fungere som »en løftestang« for at sikre mere effektive udsendelser.

Den økonomiske tilskyndelse til repatriering skal forhøjes til maksimalt 30.000 kroner, ligesom kommuner kan forvente et »resultattilskud« på 25.000 kroner for hver udlænding, der repatrierer med støtte fra de nye regler.

I forhold til udvisningsdømte udlændinge vil regeringen arbejde for at etablere danske fængselspladser »i et andet land«, og eftersom kriminelle udlændinge skal sendes hjem, er der ikke behov for resocialiserende tiltag, mens de sidder indespærret i Danmark.

Endelig forventer regeringen, at der i fremtiden højst kommer 10.000 nye flygtninge om året. Desuden vil regeringen ikke modtage flere kvoteflygtninge fra FN-systemet i 2016. I forhold til, at der i 2015 kom ca. 21.000 asylansøgere, og forventningen her i 2016 var ca. 25.000, så giver det færre udgifter til indkvartering her i Danmark.

Af de i den forbindelse forventede besparelser vil regeringen bruge tilsammen én milliard kroner i 2016 og 2017 på en styrket indsats i nærområderne, som – håber regeringen i hvert fald – vil bidrage til, at »færre mennesker begiver sig ud på en lang og farefuld flugt mod Europa og Danmark.«

Sidste punkt i regeringens udlændingeudspil drejer sig om de internationale konventioner, som ikke mindst Dansk Folkeparti har stillet sig afvisende overfor. Her fastslår udspillet, at Danmark skal overholde konventionerne, men samtidig se kritisk på den måde, som teksterne er blevet »dynamisk fortolket« på siden deres udformning.

Den dynamiske fortolkning har nemlig ifølge regeringen »bragt rækkevidden af konventionerne ud af trit med de oprindelige intentioner«, så når Danmark i den kommende tid overtager formandskabet i Europarådet vil konventionerne komme i fokus. Selv om Danmark grundlæggende skal respektere konventionerne, betyder det ikke, at »vi skal lægge os ned for dem,« som statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde på sit pressemøde i går formiddags, hvor han præsenterede helhedsplanen.

Generalsekretæren i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, er på den ene side tilfreds med, at regeringen agter at holde konventionerne. Han synes også om, at repatriering gøres mere attraktivt. På den anden side advarer han mod at stramme de økonomiske forhold for udlændingefamilierne, bl.a. fordi det spænder ben for integrationen. Endelig er han ked af, at Danmark går den forkerte vej i forhold til at modtage kvoteflygtninge.

»Men jeg er ikke helt slået ud. Danmark er nemlig nået dertil, hvor det er svært at stramme mere på forholdene,« siger Andreas Kamm.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Jeg har som enlig mor, etnisk dansk, i længere tid levet af overførselsindkomst 12.500 alt inkl mdl. Det var ikke sjovt, den stod på de gratis glæder etc. Det er den lave 'borgerløn', og det er, hvad 'overdanmark' synes, at 'underdanmark' skal have at rutte med, mens de selv rutter med milliarderne - - efter sigende for at skabe ordinært og ustøttet fuldtidsatbejde. Men selv om der er masser af arbejde til ledige hænder, er der alligevel ingen job til dem.

De dynamiske effekter, som de seneste tiår har været alibi for at tildele overdanmark en lind strøm af privilegier og økonomiske substitutter har ikke haft den lovede mirakuløse effekt. Samtidig er pengene pga inkompetent ledelse fosset ud af statskassen. Så klart at der må spares, dog ikke på de riges luksus - så var det jo først deprimerende og alt ville silkkert gå i stå, hvis ikke de rige kunne bruge penge=ressourcer, som de plejer.

Pia Qu, John Andersen, peter fonnesbech, Carsten Svendsen, Carsten Mortensen, Helene Kristensen, Benny Larsen, Merete Jung-Jensen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Hvad skal den danske underklasse også med penge, de bruger dem bare.

peter fonnesbech

" Er vi blevet så bange i Danmark, at vi er blevet onde uden helt at vide det bare for at bevare vores tryghed ?

John Andersen

Den voksende fattigdom of den ødede skel mellem rig og fattig vil få konsekvenser for vore samfund i fremtiden.
Vi har været meget stolt af vore samfund med nogenlunde acceptable lighed for alle borger. Hvorfor efterstræber vor politiker tilsyneladende et samfund som ligner det amerikanske? Er den store kriminalitet som USA har ikke for stor en pris?

Randi Christiansen

Det er ikke så meget uligheden, der er et problem, men det vil de rige gerne påstå, at de fattige synes, for det stempler de fattige som misundelige. En komplet fordrejning af perspektivet, som mange af 'de fattige' og deres venner hopper på, og dermed fordrejes debatten endnu mere.

Problemet er, at de fattige i stigende grad udsultes. At konkludere, at der en sammenhæng til, at de rige bliver rigere, er meget nærliggende, men det ville jo være en bombe under deres og deres venners moralske alibi, så det gør 'de rige' og co alt for at undgå.

Falsk bevidsthed, løgn og spin - en dårlig måde at drive den nationale virksomhed på, som i den grad falder tilbage på de, der mod rundhåndet betaling har påtaget sig ledelsesansvaret og som, hvis de bliver nødt til at gå i unåde, belønnes med exorbitante aftrædelsesvederlag. Ikke, som det gælder for almindelige mennesker, at der følger en godtgørelse med til skadelidte, her skatteborgeren.