Læsetid: 4 min.

Regeringen vil slanke Flygtningenævnet – ud ryger Dansk Flygtningehjælp

Dansk Flygtningehjælp skal ikke længere udpege medlemmer til Flygtningenævnet, mener regeringen, der med et nyt lovforslag vil skrue tilstanden tilbage til 2002. Dansk Flygtningehjælp forstår ikke begrundelsen
Asylansøgere på motorvejen ved Rødby sidste efterår. Regeringen lægger i et lovforslag op til at slanke Flygtningenævnet.
23. august 2016

Står det til regeringen, skal Dansk Flygtningehjælp fra januar næste år ikke længere have lov til at udpege medlemmer af Flygtningenævnet, der som øverste instans behandler klager over asylafslag truffet af Udlændingestyrelsen.

Regeringen mener ifølge et lovforslag, der netop er sendt i høring, at Flygtningenævnet ikke blot skal fungere uafhængigt, men også fremstå uafhængigt.

Og det er – stadig ifølge Inger Støjbergs lovforslag – ikke tilfældet, så længe Dansk Flygtningehjælp udpeger 20 ud af nævnets omkring 120 medlemmer.

Tværtimod indtager Dansk Flygtningehjælp en »dobbeltrolle«, som er »uhensigtsmæssig« og »med til at rejse tvivl om Flygtningenævnets uafhængighed«, som det hedder i lovforslagets bemærkninger.

Dansk Flygtningehjælp er nemlig en privat, humanitær organisation, der bl.a. fungerer som en »interesseorganisation, der yder bistand og rådgivning til asylansøgere«.

Hvor Flygtningenævnet i dag består af en række nævn, der hver har fem medlemmer, hvor formanden altid er en dommer, to medlemmer er udpeget af Udlændingeministeriet og Udenrigsministeriet, mens de sidste to af henholdsvis Advokatrådet og Dansk Flygtningehjælp, vil nævnene fremover kun bestå af tre medlemmer.

Ifølge lovforslaget bliver Udenrigsministeriets mulighed for at udpege medlemmer nemlig også afskaffet. Det sker, med lovforslagets ord, for at »opretholde den balance, der hidtil har været« mellem de myndighedsudpegede og de organisationsudpegede.

Lovforslaget indeholder ikke en vurdering af Flygtningenævnets hidtidige praksis, så det er altså alene muligheden for, at nogen kunne få tanken, at nævnet ikke er uafhængigt, så længe Dansk Flygtningehjælp er med til at udpege medlemmerne, der ligger til grund for forslaget.

Neutrale embedsmænd?

Den kritik fatter generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp ikke.

»Det er helt forkert. Når vi har anbefalet kompetente personer, der bliver godkendt af nævnet, så er vi ude af sagen. Vi har ingen kontrol eller sanktionsmuligheder over for de medlemmer, vi har anbefalet.,« siger Andreas Kamm og peger på, at der jo blandt nævnets medlemmer er jurister fra Inger Støjbergs eget ministerium.

»Det bekymrer mig da, at den selvsamme refleksion falder anderledes ud i lovforslaget, når det drejer sig om ministeriets tilstedeværelse. Man kunne da godt være kritisk over for, at myndighederne udgør første instans, samtidig med at der også er myndighedsdeltagelse i den anden instans, der skal behandle afslag, især når der ikke er nogen ankemuligheder, og nævnets afgørelser er endelige.«

Andreas Kamm understreger, at Dansk Flygtningehjælp har været meget tilfredse med at kunne afbalancere dette forhold ved at indstille en række personer med juridiske kompetencer.

En lignende opfattelse giver jurist Claus Juul fra Amnesty ud for. Han er selv et af de medlemmer af nævnet, som er udpeget af Dansk Flygtningehjælp.

Læs også: Inger Støjberg: Vores tvivl diskvalificerer Flygtningenævnet

»Hvordan kan vi vide, at ministeriets jurister, der er medlemmer af nævnet, ikke i kraft af deres ansættelsesforhold sidder og tænker på deres minister? Jeg understreger, at det er der intet, der tyder på, men principielt kan man vel lige så vel tvivle på deres uafhængighed? Og hvorfor indeholder lovforslaget ikke en vurdering af, hvorvidt det er en fordel med et større nævn med bredere kompetencer, og om voteringerne og afgørelserne derfor er blevet bedre,« spørger Claus Juul.

Formanden for den private organisation Refugees Welcome, Michala Bendixen, er af de høringsparter, der inden den 16. september skal skrive høringssvar til lovforslaget.

Hun er ikke i tvivl om, at de nuværende nævn med fem medlemmer har været en styrkelse i forhold til tidligere.

»Et større nævn er udtryk for større viden og erfaring. Dengang, da der kun var tre medlemmer, kunne to personer afgøre en flygtnings skæbne. På mig virker det, som om professionalismen er steget med fempersoners nævnet, lige som afgørelserne er blevet mere argumenterende end før,« siger Michala Bendixen.

Borgerlig kernesag

Udmanøvreringen af Dansk Flygtningehjælp har længe været et mål for højre side af Folketinget. Inger Støjbergs nye lovforslag vil således skrue forholdene tilbage til tiden under Anders Fogh Rasmussens regeringstid.

Blandt de første udspil af hans regerings udlændingepolitiske stramninger i 2002 var netop afskaffelsen af Dansk Flygtningehjælps mulighed for at udpege medlemmer af Flygtningenævnet.

Da SRSF-regeringen kom til i 2011, blev loven under justitsminister Morten Bødskov ændret igen, så Dansk Flygtningehjælp og Udenrigsministeriet på ny kom med i 2012.

Dengang stemte Liberal Alliance i øvrigt for forslaget, men det har ikke været muligt at få oplyst, hvordan partiet i dag vil stille sig til Inger Støjbergs lovforslag.

I november 2014 tilkendegav Inger Støjberg, der dengang var Venstres politiske ordfører, at Flygtningenævnets uafhængighed »var gået fløjten«.

Og i valgkampen sidste sommer indgik en ændring af nævnets sammensætning som et af otte punkter i Venstres udlændingepolitiske valgoplæg.

Men selv om Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti mener, at Inger Støjbergs lovforslag »trækker i den rigtige retning«, går det ikke langt nok. Han mener, at Flygtningenævnet optræder som »en stat i staten«, og at nævnet reelt fungerer udemokratisk.

»Hvorfor skal nævnet svæve frit ved siden af det politiske system? Hvis det politiske system ønsker noget andet, er det så ikke mere korrekt, at det politiske system bestemmer,« spørger han og tilføjer:

»Den diskussion om nævnets uafhængighed er i mine øjne lidt gammeldags. Man bør tage skridtet fuldt ud og afskaffe nævnet og lade alle afgørelser være op til Udlændingestyrelsen.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Inger Støjberg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Dorte Sørensen
Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvis Støjberg ønsker uafhængighed i Flygtningenævnet, som hun påstår at hun gør, skal hendes eget ministerium da heller ikke have mulighed for at udpege medlemmer.
I hvert fald ikke så længe ministeren hedder Støjberg og ejes med hud og hår af Dansk Folkeparti.

Einar Carstensen, Karsten Aaen, Leif Høybye, Niels Duus Nielsen, Wilhelm May og Jesper Frimann Ljungberg anbefalede denne kommentar

Regeringen er bare ude på at formindske fltygtningens retssikkerhed endnu mere. Formentligt endnu en "udfordring" af (eller rettere sagt et brud på) konventionerne.

Finn Thøgersen

Tja, det har nu i nogen tid undret mig at anerkendelsesprocenten i Flygtningenævnet er 86%, mens de tilsvarende tal for Tyskland er 41%

Jeg er med på at der kan være nogle tekniske forskelle, men det var dog et vældigt gab...