Læsetid: 6 min.

Skriften på væggen

På et lokum i Politigårdens Fængsel kan en af de fire tiltalte i sagen efter Omar El-Hussein have fældet dommen over sig selv – og i yderste konsekvens de tre øvrige tiltalte, som alle nægter sig skyldige
På et lokum i Politigårdens Fængsel kan en af de fire tiltalte i sagen efter Omar El-Hussein have fældet dommen over sig selv – og i yderste konsekvens de tre øvrige tiltalte, som alle nægter sig skyldige

Mia Mottelson

27. august 2016

Der er sket noget, da retssagen efter Omar El-Hussein genoptages. Mandag fortæller anklageren, Sidsel Jessen-Klixbüll, at anklagemyndigheden ønsker at afhøre IA igen. Det er overraskende.

Jeg ser over på ham. Sommeren tilbragt i cellen på Københavns Politigård har forandret den 23-årige IA, huden i ansigtet har mistet sin farve og lyser blegt. Han har anlagt et skæg på hagen, det vokser spredt, pletvist, modfaldent.

IA afgav forklaring før sommerferien og kom hæderligt fra det. Det var ham, der lånte barndomsvennen Omar El-Hussein en grå hættetrøje efter drabet på Krudttønden.

Ham, der mødte Omar El-Hussein efter drabet på synagogen på internetcafeen Powerplay. På overvågningsvideoen kunne det se ud, som om IA hilste Omar med en finger i vejret, sådan som man kender det hos tilhængere af Islamisk Stat.

Men det lykkedes IA’s forsvarer at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet var en finger i vejret, og et vidne indkaldt fra PET’s Center for Terroranalyse (CTA), som skulle underbygge anklagemyndighedens påstand om, at der var tale om en IS-hilsen, kom temmeligt forpjusket ud af den forklaring.

Nu nærmer sagen sig sin afslutning. Der mangler kun de sidste vidneafhøringer, procedurerne, derpå domfældelse og evt. strafudmåling.

Eller rettere: Det var planen

For den 3. juni inspicerede funktionærer i Københavns Politigårds fængsel det toilet, IA delte med seks andre indsatte uden at finde noget særligt at bemærke. Den 7. juni stod der en tekst på lokummets væg, som fik dem til at spærre øjnene op.

Læs også: Omar-sagen, uge 7: Med vold skal land bygges

Vi ved endnu ikke, hvad der står, men dommer Marianne Madsen døber teksten »skriften på væggen«. I Det Gamle Testamente fortaltes om en mystisk indskrift, der skrives på væggen hos babyloniernes konge: »Mene, mene, tekel, ufarsin.« Indskriften varslede kongens undergang.

Anklagemyndigheden mener at kunne fastslå, at IA har skrevet på lokummets væg. IA’s forsvarer, Michael Juul Eriksen, oplyser, at hans klient nægter at have skrevet teksten.

Vi ved stadig ikke, hvad der står.

Michael Juul Eriksen beder om tid og ca. 3000 kroner til at konsultere en grafolog, så han får mulighed for at stille kvalificerede spørgsmål til den ekspert hos Kriminalteknisk Center, som har udfærdiget en erklæring i sagen. Han har allerede taget kontakt til en grafolog, som vil kunne hjælpe ham hurtigt.

Anklager Sidsel Jessen-Klixbüll protesterer. En hurtig googlesøgning viser, at den pågældende grafolog bl.a. tilbyder sig som underholdning til polterabender, hvor han udlægger folks personlighed ud fra deres håndskrift.

Det er nu op til dommer Marianne Madsen og de to andre juridiske dommere at afsige en kendelse. Den går forsvarets vej: Afhøringen af IA og en ekspert fra Kriminalteknisk Center udskydes til torsdag. Retten hæves.

Sådan skilles vi. Ingen blandt tilhørere og presse ved, hvad IA ifølge anklagemyndigheden skal have skrevet på væggen. Alle fornemmer, at der kan være tale om noget vigtigt.

Selv om sagen er fremskreden, er det svært at se et klart motiv til medvirken til terrordrabene hos de fire tiltalte, som alle nægter sig skyldige.

De har ikke udtrykt nogen sympati med Omar El-Husseins sag. Meget kan afhænger af, hvad der står skrevet på den væg, og om det kan bevises, at IA har skrevet det.

Fængselsuniform

Torsdag føres de tiltalte ind. Et par af dem tager sig til håndleddene, hvor håndjernene har siddet. IA’s far er tilstede i retten, det samme er hans lillebror.

IA bærer fængslets sorte cap, baggy khakiskjorte og shorts med en hvid T-shirt under. Det er hans eget tøj, men minder om en fængselsuniform. Som om han har taget fængslets hårdhed på sig og gjort den til sin egen.

IA sætter sig igen i stolen i midten af retten foran et lille bord. Han er manden i midten. Han rokker lidt frem og tilbage i stolen.

Knut Hamsun skriver et sted:

»Men blide stunder det har alle. En fange sidder på sin kærre og kører til skafottet, et søm gnaver ham i rumpen, han flytter sig og føler det mere behageligt.«

Anklager Sidsel Jessen-Klixbüll begynder oplæsningen af teksten fra toilettet.

Det er nok ingenting, tænker jeg.

Læs også: Omar-sagen, uge 6: 'That's why they call them dogs'

»Fra holdet her: Den her besked er til alle de danske svin. Vi er kommet til jeres land af en grund. For at dræbe jer alle. Vi vil lægge jeres liv i ruiner. Der vil komme nogle sultne løver, der ikke frygter døden for at dræbe jer hver og en. Kalifat Stat. Islamisk stat. Jeg sværger, vi er lige startet, der er ikke nogen, der kan gemme sig fra os.«

Der var også en troskabserklæring til lederen af Islamisk Stat, Abu al Bakra al Baghdadi, ikke ulig den Omar El-Hussein uploadede til sin facebookprofil – den med billedet af en ensom ulv – få minutter før angrebet på Krudttønden.

Nogle gange taler vi om en rygende pistol, når vi taler om beviser. Det her ligner en kanon, som der endnu er ild i. Ikke fordi den beviser noget som helst omkring sagens faktiske omstændigheder den 14.-15. februar 2015. Men den giver et motiv, og den sår tvivl om IA’s forklaringer om, hvad vi har set på overvågningsvidoerne den dag.

Hvis det altså er IA, som har skrevet teksten.

’Fuck det danske retssystem’

Sidsel Jessen-Klixbull vil vide, om IA har skrevet teksten.

»Negativ. Nej.«

Kriminalteknisk Center har sammenlignet fotos af skriften på væggen med et brev fra IA, som har sendt til den medtiltalte IA.

Hun beder IA læse op af brevet.

I brevet står der bl.a.:

»Fuck det danske retssystem. Små Kufr (vantro, red.). Luderland. Det her er et zionistisk land.«

Midt i al vreden og hadet er der en kærlighedserklæring til vennen BH, som også er tiltalt i sagen.

IA kigger over mod BH, ør af lykke læser han op.

»Min bror, jeg elsker dig helt ind til knoglerne.«

Skrifteksperten, som har udfærdiget erklæringen og vidner i retten, har konkluderet, at det er »overordentligt sandsynligt«, at teksten på toilettet er skrevet at IA.

Den eneste grund, eksperten ikke tør sige »til sikkerhed grænsende sandsynligt« er, at det ikke er muligt at at opnå en højere grad af sikkerhed på skriftprøver ud fra fotos, hvor eksperten ikke kan bedømme skrifttrykket.

Eksperten nævner, at der er en række ligheder mellem skriften på væggen og skriften i brevet. Hun nævner bogstaverne a, d, g, r og s. Hun kunne også have nævnt flere.

Læs også: Omar-sagen, uge 5: Ulven døde ensom

Med rød skrift har hun lavet nogle tekstsammenligninger, som hun viser retten på skærmene. Det er ikke bare, at f.eks. A’erne ligner. Der er flere eksempler på usædvanlige varianter af udførslen af et A, som findes i begge tekster. Det samme gælder de øvrige bogstaver.

Forsvarer Michael Juul Eriksen forsøger at så tvivl om ekspertens konklusion. Men eksperten står fast: Der er »overvejende sandsynlighed« for, at de to tekster er skrevet af samme person.

For at gøre ondt værre udtaler eksperten, at grafologer ingen plads har i hendes faglige verden. Kriminalteknisk Center dem bruger ikke og samarbejder ikke med dem.

Hun ved ikke, at Michael Juul Eriksen mandag fik dommerne til at give ham en kendelse, som gav ham ret til at vise materialet fra sagen til en grafolog og bruge 3000 kroner på bistand.

Retten hæves, nu mangler kun procedurerne, dom og evt. strafudmåling.

Jeg ser på faren. Han kigger på IA med al den kærlighed og stolthed, kun en far kan: IA er jo uskyldig, det siger han selv, han har ikke skrevet den tekst, og i hvert fald er ingen skyldig, før det modsatte er bevist.

Først da jeg går ud af retten, går det op for mig, at farens dansk er meget dårligt, og at han formentlig ikke har forstået ret meget af, hvad han har set.

Serie

Retssagen efter Omar Abdel Hamid El-Hussein

Fire mænd er tiltalt for at tilskynde og bistå Omar Abdel Hamid El-Hussein ved terrorskyderiet i København. Alle fire nægter sig skyldige.

Informations Morten Frich følger sagen fra plads nummer 6 i Københavns Byret. I en moderne retssalsfortælling rekonstruerer han forbrydelsen og sagen. Hver uge forfølger han et tema.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Peter Hoffmeyer

I et klassisk eksempel på hvor dumt det er muligt at opføre sig, når man virkeligt gør en indsats og sætter sine bedste folk på sagen, har det danske retssystem radikaliseret og tilsyneladende endegyldigt udstødt 1, måske 4, og sandsynligvis mange hundrede arabiske mænd oveni, ved denne tåbelige retssag.
Fra start har der været tale om tankeløs loyalitet mod en ven/bekendt, selv efter at det står klart at denne har begået en slem forbrydelse - hvilket både kan og sandsynligvis bør følges af proportionel straf, i den udstrækning det kan bevises.
Men der har aldrig været grundlag for en anklage om medvirken til terror med de straframmer dette betyder.
Denne åbenlyse og modbydelige uretfærdighed må nødvendigvis følges af vrede og had mod det danske etablisment hos de anklagede og deres nærmeste, og selvfølgelig vil den også medfører sympati for grupper der lever højt på at udtrykke had mod vesten mv.

Ganske behændigt har vi taget nogle drenge, der nok levede på kanten og kæmpede med vreden mod et Danmark der har udviklet sig ekstremt primitivt, autoritært og gjort så utroligt meget skade rundt om i verden de seneste årtier, og gjort dem til ægte radikale islamister.
Tillykke Danmark, tak for indsatsen anklagemyndighed og retssystem.
Det skal nok gå godt...

Carsten Wienholtz, David Zennaro og Bill Atkins anbefalede denne kommentar