Læsetid: 1 min.

Søren Espersen fedtes ind i Messerschmidt-sagen

DF’s næstformand blev valgt ind i bestyrelsen i MELD i 2012, viser nye dokumenter i Ekstra Bladet
Morten Messerschmidt ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde

Morten Messerschmidt ved Dansk Folkepartis sommergruppemøde

Polfoto

Indland
19. august 2016

Lige siden Morten Messerschmidt-sagen eksploderede, har Dansk Folkepartis næstformand Søren Espersen ikke ønsket at udtale sig i sagen under henvisning til, at Rikke Karlsson, som ikke kunne få indsigt i fondene MELD og FELD, er hans niece.

Men i dag skriver Ekstra Bladet, at han også selv har været involveret i MELD-fondens ledelse. Ifølge dokumenter fra Frankrig blev Søren Espersen valgt ind i MELD’s bestyrelse i 2012.

Torsdag meldte Espersens niece, Rikke Karlsson, Morten Messerschmidt til politiet, fordi Messserschmidt ifølge hendes forklaring har indsat hende i EU-fondens ledelse uden hendes vidende. Hendes nationalitet er helt uforklarligt opgivet som Litauen i dokumenterne.

I maj 2016 krævede en enstemmig EU-parlamentsledelse knap 3 mio. kroner tilbage fra fondene MELD og FELD, fordi der uretmæssigt var brugt penge til bl.a. Dansk Folkepartis kampagneaktiviteter.

Messerschmidt fik i 2014 et kanon-valg bl.a. på at ville bekæmpe EU-frås.

Det er ikke lykkedes Information at få en kommentar til Ekstra Bladets historie fra Søren Espersen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Randi Christiansen

Hvornår lærer de folkevalgte, at de skal have rent - helt rent - mel i posen?

Randi Christiansen

Alene fordi det at være folkevalgt, er et tillidshverv

Michael Kongstad Nielsen

Denne sag har alt til at være en rigtig kioskbasker - undtagen forståelig substans.

Svært at holde skadefryden i ave.

Vibeke Hansen, Per Jongberg og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Klaus Vink Slott

Vi venter med spænding på hvilken afledningsmanøvre DF sætter gang i denne gang! Denne gang skal der vist mere til, end at kalde Obama en abe.

Ole Rasmussen

I et central styret parti er det vel en central beslutning at sejle på de europæiske floder for EU ' s skatte penge. DF er bare fuld af lort og har splittet befolkningen i atomer, senest Pia Kjærsgåards simple angreb på københavnere, samtidig med de scorer til sig selv.

Som om han ikke er fedtet nok i forvejen.