Læsetid: 7 min.

Vi står over for en helt ny alderdom

Det har været diskuteret, at regeringen overvejer at hæve pensionsalderen fra 67 år til 68 år som led i 2025-planen. Og hvorfor egentlig ikke, spørger professor James Vaupel, en af verdens førende aldringsforskere. Mere end 50 procent af vores små børn bliver over 100 år, raske, rørige og mentalt friske højt op i alderdommen
Det har været diskuteret, at regeringen overvejer at hæve pensionsalderen fra 67 år til 68 år som led i 2025-planen. Og hvorfor egentlig ikke, spørger professor James Vaupel, en af verdens førende aldringsforskere. Mere end 50 procent af vores små børn bliver over 100 år, raske, rørige og mentalt friske højt op i alderdommen

Nilas Røpke Driesen/iBureauet

30. august 2016

I dag går tæppet for en forestilling, som vi har set i forskellige udgaver, siden Velfærdskommissionen for 10 år siden tog hul på den betændte debat om tilbagetrækning.

Tør regeringen pille ved pensionsalderen?

Hvis det havde været et rigtigt teaterstykke, kunne stykket passende hedde ’Otium’. I nudansk bruges det mest som et andet ord for pensionisttilværelse. Men ordets latinske rødder betyder lediggang.

Det er et klassisk drama i dansk politik: De folkevalgte vs. en aldrende vælgerbefolkning med blikket stift rettet mod velerhvervede velfærdsgoder.

Det har været diskuteret, at regeringen muligvis vil hæve pensionsalderen fra 67 år til 68 år i forbindelse med 2025-planen.

Det har allerede længe været et forslag hos Radikale at hæve pensionsalderen fra de 67 til 68 i 2025 – fem år tidligere end de fleste andre partier, der vil vente indtil 2030.

Venstreregeringen lurepasser. Den har offentligt hverken ville tilslutte sig tanken eller fuldstændigt afvise den.

Enhedslisten taler om, at det ville være socialt skævt, Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er heller ikke varme på tanken.

Det forstår man godt, hvis man ser på en rundspørge, Voxmeter har foretaget for Ritzau:

Seks ud af ti vælgere mener ikke, at det er rimeligt at hæve pensionsalderen tidligere end aftalt. Kun tre ud af ti finder manøvren rimelig.

For hvor længe skal vi egentlig arbejde? Er regeringen først tilfreds, når den har ødelagt hele vores velfortjente otium, og vi alle sammen arbejder os direkte i graven?

Omvendt vil fremskyndingen af den hævede pensionsalder skabe et ekstra råderum til alt det, regeringen og aftalepartierne gerne vil prioritere.

Det er ret mange penge, vi taler om, og fristelsen er stor for politikerne: Hvis alle arbejder ét år mere, forbedres økonomien med, hvad der svarer til to dagpengereformer.

Ovenikøbet er der ret stærke faglige argumenter, hvis man skal tro forskningen.

Vi bliver meget ældre

Det var Velfærdskommissionen, der i 2006 hul på udfasningen af efterlønnen samt en hævelse af pensionsalderen i takt med, at befolkningens middellevetid vokser.

Det skete bl.a. inspireret af en tale holdt to år tidligere af den internationalt anerkendte forsker James W. Vaupel, som dengang var direktør for Max Planck Instituttet for Demografi i Rostock.

I et notat, som professorerne Jørn Henrik Petersen og Nina Smith udfærdigede, tog de afsæt i Vaupels tale holdt for den socialdemokratiske forbundsfraktion i Berlin.

Hvis vi arbejder længere ind i alderdommen, kan vi sætte den ugentlige arbejdstid ned, siger den anerkendte forsker James W. Vaupel.

Trondur Dalsgaard

Al politik måtte ifølge Vaupel tænkes forfra som følge af den øgede middellevetid:

»Sandheden er, at enhver, der påstår, at Tyskland kan fastholde en status quo-situation, enten er et fjols eller en demagog.«

Ethvert medlem af Forbundsdagen ville i resten af karrieren som politiker været optaget af reformer som følge af ændringerne i den tyske demografi.

Den pointe kunne det ifølge de danske professorer være »meget godt at skrive sig bag øret«.

James W. Vaupels påvirkning er ikke blevet mindre siden 2004. I 2011 fremrykkede et flertal i Folketinget den forøgelse af folkepensionsalderen, der lå i Velfærdsforliget fra 2006, under navnet Tilbagetrækningsreformen.

Vaupel er dansk gift og bosat i Kerteminde, foruden instituttet i Rostock leder han nu også et institut på Syddansk Universitet, som forsker i aldring. Vaupel er 71 år og deler sin tid mellem de to institutter, som han leder.

Men hvorfor skal vi egentlig arbejde så længe?

Jeg er selv 43 år og lægger for med at spørge, hvad Vaupel vil sige til folk, der har svært ved at se sig selv arbejde, til de er 73 år, hvilket er tidspunktet for folkepension for folk, når du er født i 1973.

Det korte svar lyder:

»Du skal ikke se en mand på 73 år for dig, når du pensioneres. Du skal se en mand på 60-63 år for dig.«

Vaupels forskning går ud på, at alder ikke er statisk, men plastisk.

»Du kommer til at leve længere som rask. Du har ikke lyst til at have et otium på 20 år. Du bliver lykkeligere, hvis du bliver ved at arbejde, så du f.eks. har 15 års otium. Du skal ikke skære ned på dit otium, du skal bare udskyde det.«

Og jeg skal ikke alene gøre det for velfærdsstatens skyld, men også for min egen velfærds, viser forskningen.

»Du forbliver mere rask og lever længere, hvis du bliver ved at arbejde, fordi du står ud af sengen, bevæger dig, møder mennesker og skal bruge hjernen. Du har heller ikke lyst til at være socialt uansvarlig, og det er socialt uansvarligt, hvis du ikke ønsker at arbejde til senere op i årene. Hvis du ikke gør det, kommer de yngre til at arbejde mere – og de yngre arbejder rigeligt i forvejen. Hvis du derimod gør det, kan vi sætte arbejdstiden ned for alle.«

Find noget interessant at lave

James Vaupel begyndte at forske i aldring, fordi der i hans familie var flere dødsfald på samme tid.

Aldringsforskningen beskæftiger sig blandt andet med studiet af menneskers dødelighed. Den britiske statistiker Benjamin Gompertz observerede i 1800-tallet, at dødeligheden stiger eksponentielt med alderen.

Dødeligheden fordobles med et fast mellemrum på ca. otte år. Det er altså dobbelt så risikabelt at være 50 år som 42. Gompertz lov’ gælder konstant i forskellige befolkninger og i forskellige tidsperioder.

Men James Vaupel begyndte i 1990 at indsamle data blandt de allerældste fra mere end 30 industrialiserede lande og godtgjorde, at dødeligheden for personer over 80 år ikke følger Gompertz’ lov.

Dødeligheden for meget gamle bøjer af, og der synes endda at være en tendens til, at den falder på den anden side af 110 år. Vaupels studier udfordrer antagelsen om, at mennesket har en genetisk bestemt grænse for levetiden omkring de 85 år.

Som om det ikke var nok, har forskere på det institut, han leder, sandsynliggjort, at der i dyreriget findes ferskvandspolypper, der slet ikke ældes. Vi taler om hydraen – et simpelt dyr på få milimeter uden hoved (det spiser gennem sit eget anus).

I en artikel, som Vaupel var med til at skrive i The Lancet, fremskrev forfatterne den forventede levealder for nyfødte.

»De fleste nyfødte i Vesteuropa i dag – også i Danmark – kan forvente at leve ikke bare mere end 100 år, men faktisk flere år efter de 100. Jeg har tre børnebørn på 2, 3 og 6 år. De vil meget sandsynligt alle tre komme til at fejre 100-års fødselsdag. Til den ældste siger jeg: Det er virkelig vigtigt, at du får en god uddannelse. Du skal finde noget interessant at beskæftige dig med i 100 år. Det bliver ikke nemt, medmindre du tager en god uddannelse.«

Det vilde er, at det, amerikanerne har døbt the gift of time, er noget, vi giver til hinanden, og som bliver ved at give: For hvert døgn, du lever, forøges den gennemsnitlige forventede levetid ca. 6 timer.

»Det, som har rykket levealderen, er fælles goder. Bedre sundhed, bedre ernæring, sikrere arbejde. Hvis du gør alt, hvad din mor har lært dig gennem livet – får din søvn, spiser sundt, motionerer – kan du forvente at leve 4-5 år længere i alt. Men sammenlign lige det med, hvor meget du kan forvente at leve længere på grund af de anstrengelser, vi gør os sammen som samfund – to et halvt år per ti år. Det er meget mere økonomi og politik, der giver dig et langt liv som rask, ikke din daglige løbetur. Vi overbeviser hinanden om ikke at ryge, vi overbeviser hinanden om at bruge cyklen i stedet for at tage bilen. Det er individuelle valg, men valg, hvor vi alligevel træffer dem under påvirkning af de andre. Det er en fælles beslutning at tage bedre vare på hinanden.«

Det er baggrunden for, at Vaupel har kaldt den såkaldte ældrebyrde »juvelen i kronen på den menneskelige stræben«.

Som om det utrolige civilsatoriske fremskridt – 30 år længere forventet levetid – ikke var nok, har vi simpelthen udskudt tidspunktet for, hvornår aldringen for alvor sætter ind.

»Det tidsrum, vi lever raske liv, bliver tilsvarende længere og længere. De fleste har stadig en periode af deres liv – måske de sidste fem år af deres liv – hvor de bliver dårligere og dårligere. Men den periode skubbes til en højere og højere alder. I forhold til for få år siden er 80 år det nye 70, og 70 år er det nye 60. Der er stærk evidens for i USA, England, Tyskland såvel som Danmark, at den periode, vi stadig kan tænke godt, vokser med 2 ½ år for hvert årti. Det svarer til tre måneder per år – det samme som den forventede middellevetid vokser i gennemsnit. Og i øvrigt også den forventede tid som rask. Danmark har stagneret lidt, men nu kommer Danmark også med,« siger James Vaupel.

Det er en politisk beslutning, hvordan den forøgede forventede levealder forvaltes. Hvis vi arbejder flere år gennem vores liv, kan vi alle sammen arbejde færre timer per uge for eksempel.

»Et af de mere intelligente forslag er at sætte den forventede levealder op og så sige, at vi ønsker f.eks. 17 års otium til folk. Det behøver ikke at være 17 år, det kunne også være 15 år for eksempel. Det giver stadig folk et langt otium – det kommer bare senere, fordi vi lever længere som raske. Naturligvis er der nogen, der får helbredsproblemer, som skal have lov til at trække sig tidligere tilbage. Men de fleste har et fint helbred og kan arbejde op i 70’erne også.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

Arbejdsudbuddet skal stige og alle prognoser siger at mængden af arbejdspladser vil falde drastisk fremover. Det hænger ikke sammen. overhovedet.
Det kan kun være radikalt neoliberalt ønsketænkning.

David Breuer, Flemming Berger, Herman Hansen, Ervin Lazar, Ivan Breinholt Leth, Hans Paulin, Peter Knap, Kim Houmøller, Ole Frank, Anne Eriksen, Lilli Wendt, kjeld jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Jo flere samfundsaktiviteter, vi kan frigøre fra lønarbejdets åg, jo bedre.

Flemming Berger, Hans Paulin og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Med det biologiske syn på individuelle tilstande Vaupel har, burde han gå ind for at den numeriske pensionsalder for alle burde fjernes - altså at dåbsattesten slet ikke kan bruges.
Der er heller ingen dansk politiker, der tør nævne denne mulighed - besynderligt.

Papir , blyant og lidt "regneri" - det er alt hvad der behøves for at indse, at pensionsalderen må hæves.

Så det drejer sig om at finde en model, der hæver pensionsalderen i nødvendigt omfang UDEN at ramme svage grupper.

Jo mere man udskyder sagen, jo dyrere bliver det i det lange løb for alle.

Fantastisk - de unge skal hurtigt igennem - men kan ikke få job. De gamle skal arbejde længere, og samtidig får vi en robotteknologisk revolution. Men hvor er jobs'ne???? og hvilke arbejdspladser ønsker os gamle??? De gamle, der er i job, betragtes som værdifulde, men mister de jobbet, så er der ikke nogen, der gider ansætte dem.

David Breuer, Dagmar Christiandottir, Herman Hansen, Michael Friis, David Zennaro, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Hans Paulin, Nille Torsen, Peter Knap, Ole Frank, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Åh, hvem der bare var en en ferskvandspolyp!

Så det er det er socialt uansvarligt, hvis du ikke ønsker at arbejde når du er op i årene - og politik og økonomi vil øge livslængden.
Det er nu længe siden, jeg har læst noget så naivt...

Flemming Berger, Herman Hansen, Ernst Enevoldsen, Hans Paulin, Nille Torsen, Helene Kristensen, Carsten Mortensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Robert Kroll, hvad er det, du vil regne ud? Det er jo ikke penge, vi lever af, men af de faktiske, fysiske produkter. Derfor er den voldsomme vækst i fremstilling med meget mindre menneskelig indsats, som den fjerde industrielle revolution er ved at muliggøre, en forøgelse af vores velstand hver især, fordi vi skal bruge meget færre kalorier til at sikre os det, der vedligeholder kroppen, en det har været tilfældet på noget andet tidspunkt i historisk tid.

Hans Paulin, Nille Torsen og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvis man hæver pensionsalderen, så må man også giver en job garanti for f.eks. dem over 60, der er inden for de sidste 10 år virkelig skabt usikkerhed i befolkningen, og folk går og er bange for at blive fyret når de er kommet op i alderen.

Herman Hansen, David Zennaro, Ivan Breinholt Leth, Ebbe Overbye, Hans Paulin, Helene Kristensen, Carsten Mortensen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Jeg er sådan set med på ideen med at dele det nødvendige arbejde mellem os. De af os, der er blevet ældre eller ligefrem gamle, og ikke har puklet os en diskusprolaps til, eller det, der er værre, kan vel godt bruge nogle timer hver uge på at hjælpe med at få hjulene til at køre rundt, så de unge også kan få lidt frihed til at være sammen med børnene.

Jeg ser dog tre store problemer, der vil stå i vejen for en sådan udvikling:

(1) Erhvervslivet foretrækker at ansætte unge mennesker, således som det formuleres af folkeviddet: De ansætter helst en mand m/k på 20 år med 30 års erfaring. Begrundelse: De unge ved ikke så meget om arbejdsmarkedsforhold, så der er ikke så meget brok som med de ældre, der stiller krav til deres arbejdsplads og ikke finder sig i hvad som helst.

(2) Erhvervslivet foretrækker at deres ansatte arbejder mindst 37 timer om ugen, helst mere. Begrundelse: Det er dyrt at lære mennesker op, og der er nogle grundudgifter, der følger den ansatte, uanset antallet af arbejdstimer: Forsikring, administration, udgifter til julefrokost osv. etc.

(3) Erhvervslivet skal til lommerne, for hvis en udjævnet arbejdstid på fx 20 timer om ugen, hvor alle deltager, ung som gammel, skal udløse en løn svarende til, hvad en "fuldtidsperson" - som det så smukt hedder - i dag tjener på at arbejde 37 timer om ugen, vil de rige blive nødt til at aflevere en pæn stor del af deres profit tilbage til deres ansatte.

Det er en smuk tanke at udskyde pensionsalderen med det formål at fordele arbejdet mere ligeligt mellem os, faktisk er det blot udtryk for sund fornuft, men især problem nummer tre tror jeg vil blive en anstødssten for borgerskabet. Jeg kan allerede høre dem jamre: "Jamen kan det nu betale sig?" Hertil er svaret, at ja, for det store flertal og for samfundet som helhed kan det helt sikkert godt betale sig, men for borgerskabet isoleret set kan det nok ikke. For dem er der flere penge i en stor sulten underklasse, der kan presses på lønnen. Og da det er dem, der ejer produktionsmidlerne, er det jo nok sådan, det (for)bliver.

Med mindre de unge får fingrene ud og kræver at få et liv, og ikke bare valget mellem en slavetilværelse i hamsterhjulet eller en hverdag i lediggang uden en krone på lommen. Måske har vi langt om længe nået det punkt, hvor alle (undtagen borgerskabet selvfølgelig) kan se, at produktionsforholdene er blevet en hæmsko for produktivkræfterne?

David Breuer, Flemming Berger, Herman Hansen, David Zennaro, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Nille Torsen, Helene Kristensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Snapsidé og drab

Niels Nielsen – det er nok kun det ufaglærte arbejde, som lader sig dele, og hvor meget er der så lige tilbage af dét – eller forestiller du dig, at f.eks. en idéhistoriker kan gå ind og dele en elektroingeniørs arbejde …

Her er det nok ikke tale om det kan betale sig, men nok kun om det overhovedet vil kunne lade sig gøre … ;-)

Marx har vist nok aldrig haft et produktivt arbejde i egen definition, skabt ’merværdi’ for andre end sig selv og alt det dér, som bidrog til produktivkræfternes forøgelse eller deres udvikling, og ’proletarernes’ atomisering i prekære arbejdsforhold havde han da vist slet ikke forudset, selvom han selv sad i en lignende social situation, dog med konen som gratis tyende og en kapitalistisk mæcen, der økonomisk holdt røven oppe på filosoffens livslange otium …

De kommende pensionister vil få serveret så dårlige eksistensbetingelser, at selv begrebet ’otium for folket’ vil forsvinde i malstrømmen af velfærdsstatens endelige bortgang i borgerlighedens største nationale drabssag - hvis ikke revolutionen inden da skulle være et lykkeligt overstået kapitel …

Flemming Berger, Herman Hansen, Grethe Preisler, Ervin Lazar, Ernst Enevoldsen, Anne Eriksen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

En artikel der lugter af bestillingsarbejde. Man ved jo godt at det ikke passer hvis der skal bruges 50 år på arbejdsmarkedet. Døden vil komme hurtigere end selv den lille fede aner.

Karsten Aaen, Anne Eriksen, Helene Kristensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Og så kan de kloge eksperter og professorer ikke engang forudse vejret i mere end få dage - Var der ikke noget med, at man ikke skal sælge skindet før man har skudt bjørnen?

Carsten Mortensen

2020 planer, 2025 planer - i fremtiden vil vi blive 100 år etc. .......
Faktum er at ingen kan se ind i fremtiden! Ikke engang en professor eller institutleder.
Som trykker på natarbejde har jeg set utallige kolleger dø kort før eller efter pensionering / efterløn.
Dén skønsang om aldring og hundredeårige som 'bare' lige skal arbejde en smule længere er jeg temmelig træt af at høre - ikke mindst i lyset af hvor ulige sundhed og levealder er fordelt.
Derudover kunne man jo spørge: Hvor bliver den efterspurgte nedsættelse af arbejdstidden af?
Den nævner institutlederen jo også!
Propaganda fra ende til anden.
Mennesker med fysisk arbejde eller skiftehold bliver sg* ikke hundrede år.

David Breuer, Flemming Berger, Herman Hansen, Hans Paulin, David Zennaro, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Niels Nielsen,
1) der er også noget der hedder livs- og erhvervserfaring. Jeg ansatte senest en gut på 52 år ( ikke den ældste ansøger medgiver jeg), hans kvalifikationer var lig mange yngre ansøgeres, men han havde bare været i gamet i mange flere år. Har ikke fortrudt et sekund - heller ikke år dem han arbejder sammen med er glade for at have ham på holdet. Håber stadig at han blive længe, og måske mere end de 5 år jeg normalt regner med blandt yngre ansøgere.
2) Hvis du kan lave dit 37 timers output på det halve, så er jeg bedøvende ligeglad med om du er her alle 37 timer - du må hjertens gerne få løn for de resterende timer. Hvis du vil arbejde mere end 37 timer ( det er der nogen gange behov for), så er det dyre timer som betales iht. indgået aftale. Derfor ser de fleste arbejdsgivere gerne at det der skal laves nås indenfor aftalt arbejdstid.
3) Hvorfor skal erhvervslivet betale dig for at arbejde mindre? vil du betale mere for dine varer? der er kun én til at betale for øgede omkostninger og det er forbrugeren. Alternativt kan du jo få løn for 20 timer - det er vel fair nok. Husk på at din købekraft bliver mindre, så mon ikke der kommer en prisjustering til i DK. Det kan være at vi endda bliver mere konkurrencedygtige overfor Tyskland og andre med knapt så højt skattetryk og leveomkostninger. Måske er det en win-win situation hvis vi bare er enige om at ansatte får betaling for de 20 timer de arbejder.
Langt størstedelen i DK arbejder faktisk mere end 37 timer ugentligt, så vi kan jo sagtens hæve tiden hvis det er det vi vil. Vi kan vel også tage en rask beslutning om at individualisere en evt. forhøjet pensionsalder så vi tager hensyn til de meget forskellige nedslidningsmønstre. Men hvorfor skal vi være nedslidte før vi går på pension?
vi bliver bare nødt til at se på hvordan vi sikrer at dem der har brug for overførselsindkomster får det de skal have - gerne mere end i dag, men vi bliver også nødt til at skære igennem overfor de der udnytter systemet ( også virksomhedsejere), så der går mest muligt til de rigtige. Dernæst skal vi se på hvordan fanden det er at staten, regionerne og kommunerne sviner med penge på ubrugelige prestigeprojekter uden gavn for andre en den enkelte bykonges ego.

Den eneste lille detalje er så bare lige, at der er stort set ingen virksomheder der vil A-indkomst nyansætte folk over 60, så uden en sund motion, kost såvel som en B-indkomst senior plan, er det nok klogest at lade være med at hæve pensions alderen.

charlie white

Hvis man laver et ordenligt samfund er der ikke brug for pensioner, der deltager alle fra vugge til grav.

Et selvforsynende samfund må være målet, så vi kan udvikle os selv og den nødvendige teknologi og hvor vækst defineres på andre måder end økonomi.

Langt hen ad vejen taler vi jo i virkeligheden om yderlig gratis senior aktiverings arbejdskraft til det offentlige, som de snu politikere nu spekulere i.

Helene Kristensen og Carsten Mortensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er temmelig svært at planlægge en radikalt anderledes fremtid med indvendinger, der kun har relevans, til vi laver dem om. Det er klart, at det ikke er private arbejdsgivere, der kommer til at bestemme, om folk skal have et arbejde, og hvad de skal have for det, når produktionen er på en måde, som ikke begrænser vareudbuddet (hvad den i realiteten allerede er i dag, priser baserer sig udelukkende på, hvad man kan lokke folk til at betale, derfor vokser profitten).
Fremtiden vil forhåbentlig byde på fællesskabsejede multiproduktionsvirksomheder og andelsselskaber, hvor man kan undgå profit, som jo er det, der ikke er råd til i en virksomhed.

Professoren siger: "Men de fleste har et fint helbred og kan arbejde op i 70’erne også". Det er en ringe trøst for de der ikke kan. Helbred og levealder er ikke tilfældigt fordelt i befolkningen, men er i høj grad bestemt af hvilken socialgruppe man tilhører. En 30-årig akademiker kan f.eks. regne med at leve 7-8 år længere end en 30-årig ufaglært. Jeg tror at den gode professor taler om sig selv og den socialgruppe han selv tilhører. Tror han virkelig på at hans udsagn også gælder for SOSU-assistenten og stilladsarbejderen?

David Breuer, Herman Hansen, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Hans Paulin, Ivan Breinholt Leth, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Må være fordi, at statistik og økonomi i dette tilfælde hænger sammen - du kan "forvente overskud", når folk kan fortsætte (de tror ikke selv på det) til de bliver 100?

Steffen Gliese

Men, Nille Torsen, det skyldes jo først og fremmest, at vi har valgt at betale SOSU-assistenten og stilladsarbejderen så lidt i løn, at det kan betale sig at udbytte dem. Hvis fagforeningerne havde stået fast overfor Nyrup-regeringerne og bevaret magten - i stedet for at lade sig købe med hans fondskapitalisme - havde arbejdsmiljøet i dag været, så det ikke i nær samme grad ville slide på folk.

Carsten Mortensen, Nille Torsen, Niels Duus Nielsen, Hans Paulin og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Så fordi børnene forventes at leve så meget længere, ja så pisker man de danskere fra de store årgange, som altid har været i overskud. Der var ikke nok lærepladser til os, der var ikke nok arbejde til os, da mange endelig havde fået foden indenfor på arbejdsmarkedet kom kriserne en efter en. Nu er vi igen i overskud, mange mange arbejdsløse, mange uden forsørgelse - medmindre vi har fundet gode ægtefæller med en højere uddannelse. Nu kan vi bare ikke få lov at komme ud af arbejdsmarkedet igen og give plads til de unge, selv om der stadig er afskyelig høj arbejdsløshed.

Det var ikke det her samfund vi sled os i smadder for, og der vil komme en reaktion på overklassens uendelige udbytning af de lavere klasser. I øjeblikket lader de overflødige det gå ud over sig selv, selvmord er en løsning en del bruger. Men der vil komme en reaktion fra de overflødige som ikke bare selv tager en billet ud af elendigheden, dem der er stærke og vrede nok.

David Breuer, Niels Duus Nielsen, David Zennaro, Karsten Aaen, Lise Lotte Rahbek og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Hvis man hæver pensionsalderen samtidig med, at man har lukket for adgangen til førtidspension, vil man få en stor gruppe af nedslidte personer på kontanthjælp, som skal plages med disse urimelige ressourceforløb. James W. Vaupe er så klasseblind, at man skulle tro, at han er dansker - og medlem af Det Radikale Venstre.

David Breuer, Flemming Berger, Herman Hansen, Helene Kristensen, Steffen Gliese, Hans Paulin, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Alt denne snak handler om mennesker, der er forskellige - og arbejde, der er forskelligt.
Alligevel vil "samfundet" nedlægge generelle regler ned over borgerne, som pensionsalder.
Og går det helt galt, kan denne sænkes efter langvarige prøvninger af krop og sjæl - førtidspension.
Sådan er velfærdssamfundet : Andre end dig selv bestemmer, vurderer, klassificerer, kræver, straffer - putter dig i en passende kasse med skilt, så bureaukratiet kan genkende dig.
Du slipper ikke !

UBI - Basisindkomst ! Du skal selv bestemmer og vurdere.
Så kan nogle politikere få deres hede drømme om en mindre offentlig sektor opfyldt - eller en sektor, der laver noget fornuftigt med varme hænder - istedet for hænder travlt optaget af tastaturet.

Steffen Gliese

Personligt har jeg det sådan, at jeg synes, at de to sidste dage har udvist så massive negative fremtidsudsigter, at jeg ikke håber at blive særlig gammel. Perspektiverne er ad Helvede til.

Nille Torsen, Flemming Berger, Helene Kristensen, Anne Eriksen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

hvorfor det sortsyn? Kunne det være relevant at overveje en form for differentieret pensionsalder under hensyntagen til hvilke jobs man har beskæftiget sig med? Der er sikkert mange i fremtiden der slet ikke er så nedslidte som det vi historisk har set for eks. vis murere, smede osv.
jeg tænker at hvis man nu er fit for fight og sagtens kan arbejde 1 år mere, hvorfor så ikke? det kan jo være endnu et år som bidrager til den store fælleskasse vi kalder statsbudgettet.
jeg er 40, og jeg fik muligheden, for en del år siden, at fraskrive mig efterlønnen. Jeg vfik så udbetalt den lille sjat penge jeg havde indbetalt. jeg valgte at springe fra efterlønsordningen fordi jeg ikke regner med at kunne gå på efterløn på samme vilkår som mine forældre har gjort det. de var også noget mere nedslidte end jeg formentlig bliver med mit job.
Jeg ved heller ikke om jeg gider at gå på pension når jeg når den alder - hvis jeg nu har det fint, så kunne jeg da godt tage et år eller flere oveni hatten.
Mon ikke vi bare skal indstille os på at udtræden af arbejdsmarkedet kan gøres mere tilpasset den enkelte. Der kan jo også være mennesker der har brug for at blive pensioneret som 55 årige... hvorfor ikke lade den mulighed stå åben?

Peter Bækgaard - Jamen, du har opskriften på din sidste bemærkning lige herover. Det afgørende er at vi selv skal bestemme.
Din tanke om diff. efter forholdene medfører bare endnu mere bureaukrati, som førtidspensioneringen.

Poul Sørensen

Ca. hver fjerde af os dør inden vi når pensions alderen. Hvis de sætter det op med halvt år ydereligere er det så i et ønske om at endnu flere dør inden vi som skatteydere skal betale pension til dem????
Hvor højt mon de skal de sætte pensionens alderen, før end at vi alle stiller træskoene .... DET ER IKKE BARE DET AT FOLK SKAL ARBEJDE LÆNGERE, DET ER DET AT FOLK DØR INDEN DE KAN TRÆKKE SIG TILBAGE .... hvordan er det lige fair Lars Løkke!!!!

Nille Torsen, Helene Kristensen og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

Hvad mener du med det Stefen Gliese? At mine interesser og hyggelige fritidsbeskæftigelser skal have førsteret foran min arbejdsevne? Det kan da godt være, men jeg er af den opfattelse at jeg, og sikkert mange andre, gerne vil arbejde længere på arbejdsmarkedet end den nuværende pensionsalder tilsiger. Det er jo en fordel for samfundet, og hvis jeg kan bidrage med noget så vil jeg da gerne gøre det.
I dag har vi en førtidspensionist ansat få timer 2 gange om ugen. Hun vil egentlig gerne lave noget mere under hensyntagen til hendes fysiske tilstand. Hun er 61 år nu, og har været førtidspensionist i ca. 8 år pga. en fejloperation i ryggen. Det hun bidrager med er værdiskabende for os som virksomhed, og hun er ovenud glad for at have noget at se til de par gange om ugen det er aftalt til. I det omfang hun ikke kan komme på arbejde, så lader arbejdet sig vente på, da der ikke er dead line krav til noget af det hun laver.
Hun aflønnes helt efter bogen, 165,- i timen for lettere montagearbejde 8 det synes jeg faktisk er en god løn). Når hun en dag ikke vil mere, så kan du være sikker på at jeg vil gøre alt for at finde en tilsvarende hende.
Dertil har vi endnu en fleksjobber ansat – hun var ude for en trafikulykke og arbejder fra 8-12, 5 dage om ugen og har naturligvis de sygedage der nu engang er. Begge udfører vigtigt arbejde for os, men arbejde der ikke er underlagt et tidsregime der umuliggør fleksibilitet.
Hvis jeg en dag kan få en form for aftægtsjob som ovenstående så ville jeg tage det, såfremt jeg kunne klare det fysisk. Det handler om mere end bare at arbejde for mig.
Jeg synes det er tåbeligt at vores ældre medarbejder, kvinden på 61 år, ikke må tjene alt det hun vil uden at blive modregnet i den pension hun har betalt ind til hele sit arbejdsliv. Hvorfor ikke unde hende at tjene alt det hun orker – for hun skaber jo værdi for os alle.
Det er blandt andet noget af det jeg synes man skal se nærmere på i forbindelse med en reform af pensionsalderen. Derudover skal man tilgodese de mennesker der er nedslidte, og hvis de har lyst og overskud til at bidrage i begrænset form, så lad dem da endelig gøre det – uden at straffe dem økonomisk.
Hvis man hellere vil hygge sig med sine hobbies, så står det jo en frit for – nu bare et år senere, men som sagt ser jeg hellere at man laver en differentiering af pensioner.

Niels Duus Nielsen

Peter Bækgaard, det er al ære værd, at du ansætter arbejdskraft, som er lidt oppe i årene. Respekt!

Hvad dit argument om fordoblet produktivitet angår, så har jeg faktisk været ansat på en arbejdsplads, hvor moderne teknologi mere end fordoblede den enkelte ansattes produktionskapacitet. Os, der ikke blev fyrede, fik et minimalt tillæg til lønnen for at være maskinoperatører, mens ejeren scorede kassen på de nye "robotter". Som ganske vist var dyre i anskaffelse, men sammenlignet med, hvad der blev sparet på lønudgifter til "fuldtidspersoner", var det peanuts.

Så jeg kunne faktisk med maskinernes hjælp udføre den samme arbejdsmængde på under en fjerdedel af tiden, som du kræver, alligevel gik jeg ikke ned i tid, men i stedet blev en masse kolleger fyret.

Og selvfølgelig vil erhvervslivet ikke betale mere for mindre, det er jo netop hovedproblemet. Hele ideen om en omorganisering af arbejdsdelingen kræver jo, at man hæver sig op over den enkelte virksomhed og ser på helheden, hvilket åbenbart er umuligt i en ejerskabsfikseret verden.

Og til Jan Weis: Det ville være en katastrofe at tage mig ind fra gaden og gøre mig til elektroingeniør, men jeg er sikker på, at et par års efteruddannelse ville gøre underværker. Ingeniørarbejde er jo bare en slags raketvidenskab, er det ikke? Jeg har faktisk i mange år kunnet skrive "sound engineer" på mit visitkort, men da det ikke er en beskyttet titel, tæller det nok ikke.

Peter Bækgaard

Niels Nielsen, problematikken i det her er at teknologiske løsninger tager over i flere og flere jobs. Sådan er udviklingen og den stopper ikke for nogen. Jeg tror derfor heller ikke på at vi kommer til at mangle arbejdskraft, og jeg vil gerne betale en ordentlig løn for det arbejde jeg køber af en ansat. Det er kun rimeligt. Hvis en ansat derimod vil have det samme udbetalt for 20 timer som for 37 timer så er der et misforhold, som kan løses på et par måder. Enten får du løn for 20 timer og accepterer 17 timers nedgang. Du udfører 37 timers arbejde på 20 timer. Du får for 37 timer selvom du leverer 20 timer og regningen sendes videre til forbrugeren. Uanset hvad så er der en ubalance, og jeg tvivler på at det kan løses på måder som vi har hørt alternativet fremføre.
Hvis vi vil acceptere et fald lønkroner pr. time så er der selvfølgelig plads til at lege, det vil formentlig også forbedre vores eksportsituation i forhold til lønniveauer i Polen, Tyskland, Sverige osv. Det bliver en meget kompliceret balancegang og det kommer til at kræve at alle parter er villige til at imødekomme hinanden, regering, arbejdsgivere og arbejdstagere.
Vores ansættelser af folk med nedsat funktion i arbejde er ikke unik, vi gør det også fordi vi kan se at vi ikke taber penge på det, og fordi vi faktisk godt kan lide at der er plads til individuelle løsninger. Vi har ikke arbejde nok til at ansætte 2 fuldtidsmedarbejdere men de 2 vi har på nedsat tid passer perfekt ind. Det har intet med alder eller deres funktionsniveau at gøre – det er bare en super løsning. Jeg mener ikke at det ville være mere komplekst at løse udfordringen med at differentiere pensioner for folk, og, uden at det skal lyde arrogant, så mener jeg at vi med verdens største offentlige sektor pr. indbygger burde kunne løse opgaven indenfor rammerne. Vi kan jo passende starte med at fjerne de omkostninger der bruges på latterlige eksterne rådgivere der skal lære folk hvilket dyr de er. Det offentlige smider om sig med pengene på ikke-værdiskabende ting, som vi almindelige mennesker kun har hån tilovers for.
Hver gang der skal investeres i store offentlige projekter, så skal vi, lært af erfaring, undlade at lade det offentlige lave budgetter og indgå aftaler, og i stedet for se på hvor vi kan gøre brug af privat viden. Til eksempel synes jeg det er tankevækkende at første gang et udenlandsk firma fik lov til at bygge en motorvej i Dk ( sønderborg motorvejen), blev den billigere end budgetteret og færdig på kortere tid. Der må man da kunne hente noget. Se eks.vis på metrobyggeriet, femern forbindelsen og de seneste to brobygninger der også overskred budgetterne med mere en 100 ,-. Hvad med om man samarbejdede mellem det offentlige og det private i forbindelse med disse projekter ( tror ikke man gør det endnu… det kan være at jeg tager fejl).
Det var et sidespring, men jeg tror vi har plads til en individuel løsning for pensionister og folk der gerne arbejde lidt mere.

Niels Duus Nielsen

Peter Bækgaard, vi kan hurtigt blive enige om at såvel differentierede pensionsordninger som differentierede efterlønsordninger vil kunne fungere, tror jeg.

Og vi kan nok også blive enige om, at mange offentlige udgifter er helt i skoven, både indholdsmæssigt og styringsmæssigt.

Men den centrale udfordring i denne artikel, altså muligheden for en udvidet arbejdsdeling, sidder fast i, at du tænker mulige løsninger ud fra, hvordan arbejdsmarkedet er organiseret i dag, mens jeg forsøger at forholde mig åbent over for andre måder at organisere produktionen på.

Der har du så fat i den lange ende, da jeg ikke ser tegn på, at revolutionen står for døren. Blot har jeg også fat i noget væsentligt, for så vidt den økonomiske vækst og bevarelsen af biotopen står i modsætning til hinanden. Så noget må der ske.

Din løsningmodel - kapitalismen - er blind for problemet. Min løsningsmodel - fælleseje/kommunisme - lider lidt af det samme problem, for så vidt der er tradition blandt socialister for at kræve arbejdernes retmæssige del af samfundskagen - typisk mere i løn eller mere fritid - og tanken om, at den samlede kage fremover bør være mindre, står i modstrid med alle arbejderbevægelsens hidtidige visioner og erfaringer.

Kapitalismen og kommunismen har fælles rødder i drømmen om et utopia, hvor menneskelig virkelyst skaber et overflødigshorn af varer og tjenesteydelser, blot er vi uenige om fordelingen af goderne. Nu skal vi så til at indstille os på et nøjsomt liv, netop som vi har afskaffet mangelsamfundet.

Så noget tyder på, at vi alle må acceptere en lavere indkomst. Hvilket igen vil øge de sociale spændinger, hvis det store flertal oplever, at et lille mindretal stadig lever som grever og baroner i vagtværnsbevogtede gated communities.

Så det er en gordisk knude, der skal løses, og jeg er ikke manden med sværdet, der har den færdige løsning. Men jeg har en vision om en bedre organiseret arbejdsdeling, der desværre kræver et opgør med privatkapitalismen. Hvis kapitalisterne nu også havde en vision for en "bæredygtig" fremtid, ville jeg da meget gerne se og høre om den.

Hold nu op, Niels Nielsen, og tør og vov dig ud i virkeligheden – bare fordi du måske engang har bygget en højttaler og holdt på en loddekolbe gør dig næppe til elektroingeniør, en uddannelse, som normalt tager fem-seks år og ender med en beskyttet titel (DTU) – men kan du holde på en kost, skulle der være mange flere muligheder – også for idéhistorikere, så har de noget at læne sig op ad, mens de filosoferede over, hvad alle disse gamle hønisser gik og diverterede rosset med i Athen og den europæiske omegn …

Som én, der bl.a. også har haft sin gang på de store byggepladser i København, kunne der for sjov ironiseres over de faglærte håndværkeres naturlige skepsis over for disse renvaskede projektmagere med deres tegninger og polsøger – ingeniøren: ’pas på, der kommer en ingeniør’ – latter, med københavnerviddet svarende: ’skynd Jer, stik ham en kost’ – og byggemøderne forløb som regel professionelt med stor samarbejdsvilje og alle gik glade hjem ved fyraftenstid … ;-)

Herman Hansen

Peter Bækgaard, siden industrialiseringen fik sin indtog og produktiviteten mange dobbelt er arbejdstiden faldet og lønnen steget i takt med produktivitetsstigningen. Den øgede produktivitet og den dermed højere indtjening blev delt mellem lønmodtagere og arbejdsgivere/inverstorere. Hvad er der lige galt med at den udvikling ikke skal fortsætte? Ny teknologi vil fortsat få produktiviteten til at stige og det vil for fremtiden højst sandsynlig ske med en betydelig højere hastighed ind tidligere p.g.a. af avanceret robotteknik, som om ikke så mange år vil begynde at udvikle en form for intelligens, som gør dem i stand til at vurdere og tage beslutninger, som før kun kunne gøres med et menneske indblandet. Om få årtier vil teknikken gøre behov for menneskelig arbejdskraft betydelig mindre. Det siger alle prognoser. Det du siger er så, at den øgede produktivitet med radikal mindre lønomkostning skal tilfalde arbejdsgiveren/investoren til 100%. Sker det vil vi se en kraftig stigning af noget så uhyggelig som massevis af overflødige mennesker. En helt igennem ikke holdbar og uacceptabel løsning.

Indtil nu har øget produktivitet resulteret i mindre arbejdstid uden lønnedgang og dermed en rimelig fordeling af gåderne. Hvis det ikke sker for fremtiden vil der ske en enorm forøgelse af uligheden i en uset grad og samle al værdi på få hænder. Og så er der for alvor dømt ballade, kaos og ustabilitet.

...Bestemt ikke et fremtidsenarie nogen skal ønske sig.

Niels Duus Nielsen

Jan Weis, som jeg skriver er jeg parat til at lade mig omskole, og hvis det ikke kan gøres på et par år, kan det vel gøres på en fem-seks år. Fint med mig, jeg har alligevel ikke andet at tage mig til. Men jeg tror ikke, at jeg vil kunne få lov, for jeg har allerede en uddannelse, og i dette mærkelige land er det forbudt ved lov at tage en uddannelse mere, hvis man har en i forvejen. Folk skulle jo nødig blive for kloge.

@ Poul Solrart Sørensen. "Ca. hver fjerde af OS dør inden vi når pensions alderen". Jo, men det er endnu værre. Det afhænger nemlig også af hvem "OS" er. Knap 20 pct. af de ufaglærte 30-årige mænd dør inden pensionsalderen, mens under 7 pct. af de 30-årige mandlige akademikere ventes at dø inden pensionsalderen. (N.B. dit tal er sikkert for 0-årige). Politikerne lister sig som en kat omkring den varme grød, hvis de bliver spurgt om hvem "OS" er. OS" er vel bare "OS" allesammen, vi er jo i samme båd, er vi ikke?. Jo det er vi, men nogle falder overbord før end andre, og det interessante er, at det ikke er tilfældigt hvem det er.

Poul Sørensen, David Breuer og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Ib Lynæs Hansen

Pga usund livsstil m.m. vil udviklingen gå den anden vej, og levealderen falde. Det neoliberale halleluja og propaganda virker lidt for godt.

Peter Bækgaard

Herman Hansen. Jeg tror vi skal et par generationer længere frem før det sker. Men jeg er enig i at vi ikke kommer til at mangle arbejdskraft pga den teknologiske udvikling, og så bliver vi jo heller ikke nedslidte kan man jo argumentere. Måske kommet vi aldrig til at arbejde.

Herman Hansen

...Robotterne er allerede igang nu. Arla mejeriet i Taulov køre mere eller mindre automatisk, Apple produkter produceres næsten automatisk på Foxconns enorme fabriksanlæg i Kina, BMW i3 produceres næsten uden menneskelig indblanding hos BMW for at nævne et par realiteter. Så det sker ikke først om et par generationer. Fremtiden er allerede i gang.

Peter Bækgaard

enig Herman Hansen, men derfra og til en fungerende kunstig intelligens der er fortsat langt.
Måske handler fremtiden ikke om hvornår vi skal på pension men snarere om hvornår vi får noget arbejde. Så meget mere interessant er det er holde den teknologiske udvikling op mod nedslidning af arbejdstagere. Nedslidning falder og vil fortsat falde....

Steffen Gliese

Det forekommer mig, at vi ligger under for en irrationel angst for, hvad vi dog skal lave, hvis vi ikke skal på arbejde. Er det virkelig et ægte problem for folk at finde på meningsfuld beskæftigelse? Det kan jeg simpelthen ikke fatte.

Peter Bækgaard

Steffen Gliese, diskussionen omhandler jo pt. hvorfor vi skal være længere tid i arbejde og sekundært hvornår man er nedslidt. Jeg tror at den teknologiske udvikling vi overtage mange jobs hvor nedslidning er et problem. Der vil sikkert altid være nedslidning i større eller mindre omfang indenfor de forskellige erhverv, men når vi taler om pensionsalder, så kunne man vende dem om og antage følgende standpunkt: Du kan blive pensioneret efter du har været til rådighed for arbejdsmarkedet i 45 år, uanset uddannelse. Så har vi taget hensyn til mureren der har knoklet siden uddannelsesstart og djøfferen der først kom i beskæftigelse som 30 årig. Murerens risiko for nedslidning er statistisk set jo også langt større end djøfferens ditto. Så ender vi på en pensionsalder på 65 for mureren men 75 for djøfferen.
jeg mener at vi bør lave en form for individuel vurdering af pensionsalder, og det behøver ikke at være kompliceret som nu hvor man skal igennem en årelang vridemaskine i kommunerne når man skal have førtidspension. Vi skal gøre op med den kassetænkning der er indenfor pensioner i kommunerne, det er kun derfor en invalidepension tager så lang tid. lægerne der oftest attesterer om en person er berettiget til førtidspension ignoreres ofte af kommunerne der, imod loven, fortolker på en læges erklæring selvom de ikke er uddannet som læger...
Hvis en læges ord blev taget for hvad det var i en erklæring, så var en pensionssag afsluttet relativt hurtigt. Samtidig bliver man jo heller ikke nedslidt over en nat, så en vis sagsbehandling er der jo plads til.

Steffen Gliese

Og jeg mener, vi skal have en pensionsalder på 60. Vi ligger jo i forvejen alt for højt i forhold til de lande, vi sammenligner os med.
Vi er nødt til at komme væk fra udbytningssamfundet, hvor de allervæsentligste aktiviteter korrumperer relationerne imellem mennesker i form af en økonomisk transaktion.

Herman Hansen

Mere tid til vores børn og hinanden, mindre økonomisk afhængighed, samt mindre stress og jag og ikke mindst økologisk bæredygtig miljø, natur og ressource forbrug er et par af mine forhåbninger til fremtidens udvikling.

Men som Peter Bækgaard er inde på går der nok en rum tid endnu før den kunstige intelligens er der. Hvor lang tid der går er svær at spå om, men den kommer. Men det vil kun være god rettidig omhu at folketinget og andre gør sig tanker om denne fremtid før den pludselig er der med visioner for hvordan det skal formes så det kan forhindres udviklingen tager en uheld retning. Og det er en mangelvare for øjeblikket.

Men selvfølgelig. Politik her og nu må grundlæggende tage sit udgangspunkt i kendte forhold, som eksistere her og nu, samt forventning til de nærmeste år.

Men visioner for fremtiden er nødvendige for ikke at udviklingen skal tage en uheld drejning, hvor de få ejer alt og resten intet. En virkelighed som store dele af nutidens verden allerede lider under, hvor 65 enkelt personer ejer mere tilsammen end halvdelen af klodens mindst bemidlede. Og det giver overhovedet ingen mening for nogen. Heller ikke de 65 monster rige.

Peter Bækgaard

Steffen Gliese, hvorfor ligger vi for højt, når det lige så vel kan være at de andre ligger for lavt. At du hellere ser et samfund uden økonomiske transaktioner mennesker imellem ændrer ikke på at der jo altid vil være nogen der har flere køer end andre. Der vil ligeledes altid være nogen der har mere magt end andre, og det vil en revolution af samfund eller økonomi aldrig ændre på. Mennesker vil bare finde andre veje.
jeg anfægter din påstand om at pensionsalderen skal være 60 år. Hvorfor ikke lade den være mere individuelt tilpasset hver enkelt borger. Det fis med at det vil være forbundet med al for megen administration er kun et argument med afsæt i den nuværende sagsbehandling hvor kommunerne forsøger at fedte rundt imellem forskellige kasser med flere eller færre penge i. hvis vi forholder os til at læger i de fleste tilfælde er ret dygtige til at diagnosticere for alskens lidelser og sygdomme, så vil det være en smal sag at kæmpe sig igennem de ca. 35000 årlige nye pensionister ( nu er vi også i gang med de store årgange fra efterkrigstiden).
Vi behandler formentlig lige så mange førtidspensioner om året nu, men mon ikke, ved at holde sig til lægernes erklæringer i stedet for fortolkninger, kan få en langt mere effektiv drift og måske endda en langt mere fair behandling af de mennesker der står overfor enten førtidspensionering og i fremtiden pension?
jeg regner bestemt ikke med at jeg er nedslidt som 60 eller 68 årig. jeg sidder på et kontor og, med mindre uheldet er ude - det kan jo ske for alle, så tvivler jeg på at jeg er lige så nedslidt som 68 årig i forhold til en 60 årig murer eller smed.

Det er alligevel kun et lille mindretal i Danmark der laver alle pengene i vores samfund, så hvad med vi andre fik en pensions alder på 60 år.... det er jo ligemeget hvornår vi er ubetydelige går på pension, bare de store samfundstøtter fortsætter med at arbejde ind til deres tørst efter flere penge er slukket - det er jo det mest humanistiske.... så går det nok alt sammen.

Søren Kristensen

På en måde er det respektløst at sætte en fælles pensionsalder for alle, som om vi alle er ens. Nogle er jo klar allerede når de er fyrre, mens andre aldrig bliver det og hvis man kan generalisere på et område, hvorfor kan man så ikke blive enige om en fattigdomsgrænse? Nej, så er vi alle sammen lige pludselig meget forskellige.

Sider