Læsetid: 3 min.

Nu står Rønn alene tilbage

Selv om tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech i første omgang ser ud til at slippe for at blive indblandet i den erstatningssag, som 17 statsløse palæstinensere har rejst, har hendes ministerium i realiteten nu forkastet den forklaring, hun er kommet med i sagen
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet godtaget konklusionerne fra den såkaldte Statsløsekommission, der i vidt omfang tilsidesatte Birthe Rønn Hornbechs forklaring. Foto fra Birthe Rønn Hornbechs sidste afhøring hos Statsløsekommissionen.

Hougaard Niels

20. august 2016

Uden at det har fået megen opmærksomhed, er der sket noget dramatisk i den efterhånden mange år gamle statsløsesag: En åben strid er brudt ud mellem Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og ministeriets forhenværende øverstkommanderende, Birthe Rønn Hornbech (V).

Striden handler om et helt centralt punkt i sagen. Og kernen er, at ministeriet i forbindelse med en aktuel retssag har godtaget konklusionerne fra den såkaldte Statsløsekommission, der afgav sin beretning sidste sommer.

Kommissionen tilsidesatte i vidt omfang Birthe Rønn Hornbechs forklaring og slog fast, at hendes ageren i sagen »var årsag til, at Danmark i en periode fortsatte med ikke at overholde sine folkeretlige forpligtelser efter konventionerne«.

Birthe Rønn Hornbech har hele tiden afvist, at det skulle være tilfældet, og hævdet, at hun ikke stod bag de beslutninger, der førte til skandalen om, at statsløse blev frataget deres ret til dansk statsborgerskab. Men sådan ser hendes ministerium altså tilsyneladende ikke på sagen i dag.

Baggrunden for denne splittelse mellem Birthe Rønn Hornbech og hendes tidligere ministerium er, at den kontroversielle advokat Christian Harlang, kort efter at Birthe Rønn Hornbech i marts 2011 blev afskediget som integrationsminister som følge af statsløsesagen, bebudede, at han på vegne af en række unge statsløse palæstinensere ville stævne såvel den fyrede minister som hendes ministerium.

De kræver erstatning og godtgørelse for det statsborgerskab, som ministeriets ulovlige praksis har snydt dem for.

Harlang har fået fri proces til at føre sagen mod såvel ministeren som ministeriet, og indtil for få uger siden var tanken, at når første retsmøde i hovedforhandlingerne begynder nu på tirsdag i Østre Landsret, ville kammeradvokaten på ministeriets regning repræsentere begge de to sagsøgte.

Men så skete der noget højst uventet: På et forberedende retsmøde den 15. juli – midt i sommerferien – besluttede retten, at den tidligere minister i første omgang skulle udgå af sagen, som altså nu vil blive gennemført alene mod ministeriet.

Interessekonflikt

Årsagen til rettens beslutning var, at kammeradvokaten ikke længere mente at kunne repræsentere både ministeriet og Birthe Rønn Hornbech. Der var nemlig opstået en interessekonflikt mellem de to sagsøgte om et enkelt, men helt centralt bilag i den i forvejen omfangsrige sag: De knap 3.000 sider i Statsløsekommissionens føromtalte beretning, som indgår i sagen som bilag 66.

Mens ministeriet – godt nok først efter mere end syv måneders betænkningstid – på et retsmøde den 24. juni tiltrådte, at kommissionsberetningens 11 bind og dens konklusioner ubestridt kunne lægges til grund for landsrettens behandling af sagen, afviste Birthe Rønn Hornbech at gøre det samme. I første omgang bad retten Birthe Rønn Hornbech om at finde en ny advokat, der kunne repræsentere hende under sagens planlagte 12 retsmøder.

Men da ministeriet ikke ønskede at betale for en anden advokat til den tidligere minister, meddelte Birthe Rønn Hornbech pr. mail den 28. juni, at hun ikke agtede for egen regning at antage en advokat.

Efter retsmødet den 15. juli, hvis resultat efter en klage fra Harlang blev bekræftet på endnu et retsmøde den 15. august, var Birthe Rønn Hornbech reelt udtrådt af sagen.

For selv om rettens beslutning formelt set kun var »foreløbig«, så tegner udsigten til en ’anden omgang’ alene mod Birthe Rønn Hornbech sig overordentlig ringe: Uanset om ministeriet taber eller vinder sagen og derfor skal udbetale en større eller mindre godtgørelse til sagsøgerne, vil retten formentlig afvise, at en sådan anden omgang har retlig interesse.

Selv om Birthe Rønn Hornbech således ser ud til at være sluppet af krogen og ikke vil blive trukket igennem en retssag, fremstår hun ikke som nogen vinder. Tværtimod.

Realiteten er, at hun nu står mere alene end nogensinde.

Først blev hun fyret som minister. Så konkluderede Statsløsekommissionen, at hendes ageren var årsagen til, at ulovlighederne fik lov at fortsætte lang tid efter, at de blev opdaget.

Kommissionen mente dog »ikke med den nødvendige sikkerhed« at kunne fastlægge, om hun forstod, at hendes beslutninger i sagen »havde den konsekvens, at Danmark ikke overholdt sine folkeretlige forpligtelser«.

På dette punkt var »den bevismæssige bedømmelse« nemlig »vanskelig«, eftersom der ikke fandtes papirer, der dokumenterede, at den jurauddannede Birthe Rønn Hornbech blev advaret behørigt af sine embedsmænd om de juridiske konsekvenser af sine beslutninger.

Mens kommissionen fandt grundlag for at drage to ledende embedsmænd til ansvar, var det efterfølgende op til Folketinget at vurdere Birthe Rønn Hornbechs ansvar i sagen. I foråret 2016 udtalte Folketingets udvalg for Forretningsordenen så en alvorlig kritik af Birthe Rønn Hornbechs ageren og konstaterede, at hun havde »tilstrækkelig mulighed for at forstå konsekvenserne« af sine beslutninger.

Og nu har hendes gamle ministerium altså i realiteten afvist hendes forklaring om, hvilken rolle hun spillede i sagen.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer