Læsetid: 4 min.

Stærkt kritiseret skattedirektør slap med en fyring

Mens en række underordnede skattedirektører er blevet indkaldt til tjenestelige forhør som følge af skandalerne i SKAT, nøjedes skatteministeren med at fyre styrelsens direktør, Jesper Rønnow. Men endnu er han ikke sluppet helt af krogen
27. august 2016

Det mest overraskende ved fredagens fyring af SKAT’s direktør Jesper Rønnow var reelt, at han fik lov at sidde så længe, før han blev afskediget.

Skandalen om SKAT’s udbetaling af svimlende 12,3 milliarder kr. i såkaldt refusion af udbytteskat til udenlandske svindlere er så forfærdelig en sag for skattemyndighederne, at det var vanskeligt at forestille sig den øverste chef gå fri.

Alligevel skulle der et hårdt politisk pres til, før skatteminister Karsten Lauritzen (V) skred til en fritstilling af Jesper Rønnow. I lang tid efter, at Rigsrevisionen i februar i år afdækkede, hvor massivt et svigt der var sket i SKAT i forbindelse med sagen om udbytteskat, var skatteministeren besluttet på at beholde sin direktør.

I mellemtiden blev fire chefer, der rangerede under Jesper Rønnow, hjemsendt som følge af sagen og reelt gjort til syndebukke – mens en femte chef blev hjemsendt på grund af sin rolle i en anden skatteskandale, nemlig sagen om det ubrugelige, milliarddyre it-system EFI.

Rigsrevisionens rapport om svindlen med udbytteskat er så fuld af utrolige oplysninger om inkompetence i SKAT, at den ville være morsom, hvis ikke sagen havde kostet skatteyderne så mange milliarder.

Malkede statskassen

De udenlandske svindlere gav blot SKAT besked om, at de havde betalt skat til den danske stat af udbyttet af aktier i danske selskaber.

De oplyste desuden at komme fra lande med såkaldte dobbeltbeskatningsaftaler med Danmark og indsendte forfalsket dokumentation for deres påstande.

SKAT refunderede så de påståede skatteindbetalinger og kontrollede helt systematisk ikke, om indbetalingerne af udbytteskat faktisk var foregået.

I perioden januar 2012 til august 2015 steg udbetalingerne af udbytterefusion med 1.300 procent. Svindlerne malkede den danske statskasse, men SKAT opdagede ingenting.

Den dramatiske stigning i udbetalingerne fik ikke styrelsen til at undersøge, hvad der foregik. I stedet gik ledelsen i gang med at ansætte flere medarbejdere med det erklærede formål at holde trit med de mange udbetalinger.

Læs også: Forstå skandalen i SKAT

»Det har været – helt uden tøven – den værste sag, jeg har kendt i mine 24,5 år som statsrevisor,« konstaterede formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen, ifølge Altinget. Men Rønnow fik altså lov at sidde, selvom han var øverste ansvarlige for styrelsen. Og selv om det kom frem, at Skatteministeriets Interne Revision i maj 2013 havde advaret i en rapport om, at SKAT burde »sikre sig bedre imod, at der ikke sker uretmæssig refusion af udbytteskat«.

Rønnow erkendte at have læst rapporten med advarslen, men sikrede sig ikke, at der blev rettet op på kontrollen med udbytteskatten. Først da SKAT fik en advarsel fra udlandet om, hvad der foregik, skred styrelsen ind.

Da Skatteministeriet tirsdag i denne uge kunne oplyse, at det samlede beløb, som SKAT har udbetalt til de udenlandske svindlere, menes at være nået op på 12,3 milliarder kr., gik den dog ikke længere. Også fordi det umiddelbart efter kom frem, at staten kan blive nødt til at eftergive gæld fra danskere for op mod 14 milliarder kr. som følge af, at inddrivelsessystemet EFI ikke fungerer og er blevet skrottet.

Regeringens støttepartier Dansk Folkeparti og Liberal Alliance lagde hårdt pres på skatteministeren. De krævede Jesper Rønnow fyret, og det var tilsyneladende den udløsende faktor.

Den detroniserede skattedirektør slap dog med en fyring i modsætning til tre af de lavererangerende skattechefer, der i mellemtiden er blevet indkaldt til tjenestelige forhør. Men dermed er sagen muligvis ikke slut for Rønnow.

Som Politiken har oprullet, har de fritstillede skattechefer vedholdende forsøgt at få lov at blive afhørt i offentlighed, fordi de gerne vil ud med deres version af sagen og er rasende over at være blevet gjort til syndebukke.

Ombudsmanden afventer

Normalt tilsiger reglerne, at der skal være lukkede døre ved tjenstlige forhør. Men hemmeligholdelsen skyldes et hensyn til de afhørte embedsmænd, og eksperter har vurderet, at intet forhindrer skatteministeren i at imødekomme kravet om åbenhed, når det kommer fra hovedpersonerne selv. Tværtimod er det svært at argumentere imod.

Skatteminister Karsten Lauritzen har udtalt, at efterforskningsmæssige hensyn taler for at forhørene foregår bag lukkede døre. Men han har endnu ikke truffet beslutning i sagen.

Skulle han ende med at tillade åbne forhør, er det mest sandsynlige, at offentligheden vil se de afhørte skattechefer pege på Jesper Rønnow som den hovedansvarlige for skandalen om udbytteskat. Beslutter ministeren sig for lukkede døre, vil skattecheferne formentlig finde andre kanaler til at komme af med deres budskab.

Samtidig har en af embedsmændene klaget til Ombudsmanden over at være blevet fritstillet af Karsten Lauritzen og Jesper Rønnow, som han mener, er inhabile.

»De mennesker, der agerer bødler i denne her sag, bliver selv udpeget som værende medansvarlige for udbyttesagen i indtil flere revisionsrapporter. Og dermed har de jo en principiel og personlig interesse i, at ansvaret placeres andre steder,« har hans advokat udtalt til Politiken.

Ombudsmanden er nu ved at vurdere, om han vil gå ind i sagen. Skulle han ende med at gøre det, vil Jesper Rønnows rolle efter alt at dømme endnu en gang komme i fokus.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Sup Aya Laya
  • Per Jongberg
  • Dorte Sørensen
  • Jan Weis
  • Bill Atkins
Sup Aya Laya, Per Jongberg, Dorte Sørensen, Jan Weis og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

»De mennesker, der agerer bødler i denne her sag, bliver selv udpeget som værende medansvarlige for udbyttesagen i indtil flere revisionsrapporter.

Et meget vigtigt udsagn i sagen som gør, at den selvfølgelig skal føres for åbne døre og vinduer...

Bastian Barx, Per Torbensen, Torben Kjeldsen, Jesper Frimann Ljungberg, Tue Romanow og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar

Hvad med at indføre en fra erhvervslivet meget anvendt metode – især når det er noget med penge ind eller ud - så benyttes altid det såkaldte ”Vier-Augen-Princip” eller ”Two-man rule” - men det kan jo nok knibe med at opstøve et vågent øjepar #2, når organisationen fjerner over halvdelen af sine folk eller overlader transaktionerne til et par ’bredmåsede’ formularskubbere uden noget som helst overblik over forretningsgangene ...

På engelsk: The two-man rule is a control mechanism designed to achieve a high level of security for especially critical material or operations. Under this rule all access and actions requires the presence of two authorized people at all times.

Per Torbensen, Flemming Berger og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Ja, og et andet godt princip er, at revisionen følger op på sine egne rapporter. At dét ikke er sket viser, at SKAT, som institution, har været underlagt en brutaliseret topstyret virksomhedskultur. En kultur som man kun ser udvikle sig i det offentlige, da den fører til et øjeblikkeligt dyk i produktivitet og merværdiskabelse.

Anne Schøtt, Anne Eriksen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Politisk ansvar?
Ja, og måske skal vi ikke kun klandre Hans excellence Udenrigsjensen, den gang en stakkels politikerspire på vej frem i partiet Venstre – men se længere tilbage på den virkelige bagmand, ham der blev afsløret som kreativ bogholder og fyret, og også startede ulovlige krige, senere statsminister og kontorbestyrer i Nato, nu konsulent for en chokoladefabrikant et sted i Østeuropa …

Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Jakob Trägårdh, Olav Bo Hessellund, Flemming Berger, Per Jongberg, Jan Kønig, Niels Duus Nielsen og Jørn Andersen anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Falsk bevidsthed og kognitiv dissonans:

Om danernes kvide der lyder en sang
så sørgelig
to dronninger har vi i Dannevang
og borgerkrig!
Ræven i skove og ulven på hede
herrer vi have af himmelens vrede
thi nu råder 'Tulle' i Danmark.
(Frit efter Grundtvig)

Falsk bevidsthed og politik

Der er et land, hvis lov kong Volmer ville,
var jævn og munter ret og billighed.
Og – landets ret er gladest ved det milde
med udstrakt service og tjenstvillighed.
Vi ved, at der er ingenting, der maner,
som når fred hviler over land og by.
En politiker ved mere end vi aner;
at man bør nøjes med at sige ’fy’.
(Frit efter Pierre Fausser).

Herman Hansen

...Beløbet, som er gået tabt er så stort at det kunne finansiere det såkaldte "modene" kontankthjælps loft i mere end 20 år. Beløbet er så voldsomt, at en fyring af en skatte top chef ikke kan stå alene.

Helene Kristensen, Marianne Rasmussen, June Pedersen, Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Bodil Waldstrøm, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Jørn Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

...Beløbet er så voldsomt, at det kan finansiere 4.000 nye tiltrængte pædagogers brutto løn i over 10 år.

Marianne Rasmussen, June Pedersen, Bodil Waldstrøm, Randi Christiansen, Jørn Andersen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Lad os glemme det hele hurtigst muligt. Jeg frygter endnu flere traumatiske undersøgelser og sager, som trækker i langdrag og koster penge; og hvor den samme konklusion bliver draget, som skatteministeren allerede har draget: Alle politikere går fri. De redelige mennesker, som har betalt deres gæld til det offentlige, skal være med til at betale de andres. Hvordan man kan undre sig over udbredt politikerlede, det fatter jeg ikke.

Helene Kristensen, June Pedersen, Randi Christiansen, Kim Houmøller, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar
charlie white

Sålænge danskerne stemmer på partier der gang på gang demonstrerer deres kriminelle evner, vil vi også i fremtiden blive udplyndret.

De politikkere der har sat sig på magten hører alle hjemme i fængslet og socialdemokraterne er ingen undtagelse.

Bill Atkins, Helene Kristensen, Anne Schøtt, Flemming Berger, Per Jongberg og Hans Paulin anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Forleden faldt jeg over en badge, som min ældste niece forærede mig til opslagstavlen, da hun lige var startet som elev på Journalisthøjskolen i Århus. Teksten lød som følger: "Hellere ti års forhandlinger end én times atomkrig".

Nu jeg tænker efter, var det samtidig med, at minimalstats- og handelshøjskole-venstremanden Anders Fogh Rasmussen kickstartede sin globale politikerkarriere som kreativ bogfører i skatte- og økonomiministeriet, og kort før han blev afløst på posten af sin (lige så kreative) ånds- og partifælle Peter Brixtofte, senere folkekær borgmester i Farum.

Bill Atkins, June Pedersen, Carsten Wienholtz, Randi Christiansen, Jesper Frimann Ljungberg, Jørn Andersen, Per Meinertsen, Flemming Berger, Per Jongberg, Kim Houmøller, Jan Weis, Jens Erik Starup, Niels Duus Nielsen og Hanne Ribens anbefalede denne kommentar

Hvem er han i familie med, den nu forhenvaerende, hvem sover han med, hvem spiller han golf med, hvem ... kom nu, der maa sgu da vaere en-eller-anden journalist, der har tid og evner til at afdaekke denne besynderlige sag ?

Per Jongberg, Jesper Rønnow har intet kritisabelt gjort. Han blev hentet ind i 2012 da hele destruktionen var udløst. Hans eneste kvalifikation er at han lader sig slagte mod at få en rimelig aftrædelsesordning, pension og sikkert et 10-15 timers job i en privat revisorvirksomhed. Peter Loft der var departementschef fra 1993-2012 er helt anderledes i ledtog med de ansvarlige poltikere.

Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Jesper Frimann Ljungberg, Jørn Andersen, Lars Højsted Nielsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Den politiske udmelding fra skatteminister Karsten Lauritzen var at ingen tiltag i skatteministeriet måtte ramme virksomhedernes likviditet. Eksv.

Momssvindel skal bremses uden virksomhederne bøder. Ifølge Skat er momsområdet en balance mellem at lade virksomhederne gro og sætte ind over for momssvindel. ...svindlen er på nær ved 20 mia. kr.

Jørn Andersen, Carsten Wienholtz og Lars Højsted Nielsen anbefalede denne kommentar
john andy houbo Pedersen

Bliver vi svindlet! Ansæt nogle flere til udbetalingen, vi er jo et serviceorgan. Det er lige til klodshans.

Jesper Frimann Ljungberg

@Bill Atkins
"... at SKAT, som institution, har været underlagt en brutaliseret topstyret virksomhedskultur. En kultur som man kun ser udvikle sig i det offentlige, da den fører til et øjeblikkeligt dyk i produktivitet og merværdiskabelse."

Tro mig sådan er det også steder i det private. Og det er jo også det vi ser i Danmark generelt. Et af de.. hvis ikke det.. grundlæggende problem i Danmark er jo.. "Ingen Over Folketinget", der er ikke nogen konsekvens for folketinget og/eller en regering.
Hvis folketinget indførere en lov der er i strid med grundloven... så har det ingen konsekvens så længe man har mandaterne. For de kontrol mekanismer som 'rigtige' demokratier har, både formelle og uformelle, eksistere enten ikke, eller så har man fra folketingets side gjort dem så afhængige af folketinget, at de næsten ikke tør sige et pip.
Pressen er i høj grad på 'støtten', og de får jernnæven, hvis de går i flæsket på politikerne, hvorimod de får almisser, hvis de gør som der bliver sagt.. og fremmer de rigtige historier.
Vi har ingen forfatnings domstol.
Næsten alle partier er topstyrede i en sådan grad, at kritik bliver slået hårdt ned af interne tæskehold.

Kort sagt er vores demokrati kørt af sporet.. vi befinder os i noget der alt i alt minder mest om feudaltidens Danmark.
Befolkningen skal høstes så meget som muligt.
Man skal helst knokle til man går på pension og så falde død om.
Hvis du bukker under undervejs, så har vi et effektivt system til at patche dig sammen billigst mulight og så eller stresse dig med pisk, straf og offentlig ydmygelse til du er tilbage i selen og trækker, ved at arbejde så meget som muligt så du kan betale maximalt i skat og forbruge mest muligt så der kan komme penge ind i afgifter.

Det er... efter min mening kørt helt af sporet.

Og det mest tydelig eksempel er jo Fogh tid, som Konge af Danmark. Hans Venstreregering kommer til at gå over i historien, som en mørk tid, hvor grundstenen til rigtig mange af de problemer vi slås med i dag blev grundlagt.
Krigen i Irak og Afghanistan de følger som de har haft.
Bolig boblen som har kostet os mange mange milliarder.
Smadringen af Skat, som har kostet os mange mange millarder.
Smadringen af de råd der kunne sige uduelige politikere i mod og vejlede dem der gad lytte.

Man bliver sku helt deprimeret engang imellem.....

// Jesper

Alan Strandbygaard, Jørn Andersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Torben Pedersen, Randi Christiansen, Per Torbensen, Bill Atkins, Ebbe Overbye og Jan Weis anbefalede denne kommentar

Den lugtende statsmedister
’Østbander’ har fået en helt ny betydning for danskerne – hvad det ikke lykkes for Skat på Østsjælland at hente op af lønningsposen og senere formøble til eliten af udenlandske kriminelle – kommer underklassen af folk med kriminelle energier og henter i privaten – her går det godt …
Hvem husker ikke denne kreative bogholder, da han triumferende kunne meddele - Ladies and Gentlemen, we have an agreement. - ak ja, gak gak, oven i alle de andre lugtende fækaliesager manden har efterladt til danskerne …

Randi Christiansen

Søndagsfrokosten i dag vendte skattesituationen og dens historik på en måde, der viser, at der i hvertfald er nogen, der har gennemskuet den i bedste fald omgang politiske kluddermor i værste fald rævekage, vi har været vidner til, og på en konstruktiv og intelligent måde diskuterer hvad de ansvarlige bør gøre.

Herunder en offentlig undersøgelse ikke med henblik på anden straf for de involverede end den, der ligger i offentligt at måtte vedgå, hvad man har gjort, men med henblik på genopretning af borgernes tillid og - meget vigtigt - som lærestykke.

Alan Strandbygaard

Fyringen var ren symbolsk:

"NU rydder vi op, og starter på en frisk!

Vi ansætter tusind medarbejdere i SKAT, så vi nu er oppe på 2/5 af den oprindelige stab! Nu batter det noget! 2000 medarbejder kan virkelig gøre en forskel. Bare vent og se!

Vi deler SKAT op i 7 afdelinger. De 1994 medarbejder skal sikre at de kontanthjælpsmodtagere betaler deres gæld. De resterende seks skal kontrollere virksomheder og de velhavende. Nu skal der ske noget!"

Helene Kristensen, June Pedersen, Sup Aya Laya, Carsten Wienholtz, Kim Houmøller og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

Sikkert en god ide at fyre topchefen - forudsat at mediernes oplysninger om sagen er udtømmende og politikernes reaktioner er "ædruelige" ( og ikke præget af populistisk stemmejagt)..

Men får man ikke en reelt uvildig undersøgelse, så vil der altid være tvivl om hvorvidt (alle) de ansvarlige er draget til ansvar på korrekt vis.

Grethe Preisler

Gylletankene på Christiansborg og andre steder:

Gylle er en tyktflydende substans bestående af en blanding af urin og fækalier, der som alle andre flydende substanser har en naturlig tilbøjelighed til at løbe nedad, når spunsen i bunden af tanken bliver slået fra.

Herman Hansen

Når det kommer til spørgsmålet om placering af skyld i denne sag når det langt fra til bunds, at fritstille skatte top chefer eller for den sags skyld at gå efter nuværende og tidligere skatteministre.

...For det reelle ansvar og der, hvor skylds spørgsmålet skal placeres er hos folketinget og de skiftende regeringer, som har tvunget skat til at spare sig selv i knæ - Ingen andre steder skal ansvaret placeres.

...Det samme gælder ALLE andre steder inden for den offentlige forvaltning og service ydelser som f.eks. sundhedsvæsenet. Årsagen er ene og alene brutale nedskæringer og økonomisk ødelæggelsen af det offentlige, som danskerne, med rette, for få år siden var meget stolte over.

Bill Atkins, Randi Christiansen, Jørn Andersen og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar

Det fremgår af bestilte DR-jounalist Anders Aggers bestilte portræt af Jesper Rønnow (Nej dog, hvilket sammentræf - Rønnow blev fyret ganske kort efter), at strukturomlægningen ikke kun har været skidt, der er kommet styr på borgerligningen, det er erhvervsligningen, der er problemet (iflg menig medarbejder)...

...helt i overenstemmelse med Venstres planlagte destruering af SKAT.

Simon Nielsen

Mon ikke årsagen til, at Rønnow blev fyret og de lavere chefer indkaldt til tjenstligt forhør skal findes i, at de har været tjenestemænd, og Rønnow kontraktansat? Jeg kender ikke deres konkrete ansættelsesforhold, men et tjenstilgt forhør er et begreb der mig bekendt kun eksisterer i forhold til tjenestemænd. I øvrigt er den mest alvorlige sanktion et sådant tjenstligt forhør kan resultere i, normalt en fyring, så at snakkeom, at Rønnow slap med kun en fyring, giver ikke rigtigt mening.

Simon Nielsen, jeg tror du har ret. Karsten Lauritzen, har i Deadline pt. et forsvar han gentager i hver anden sætning: "Jesper Rønnow Simonsen har ansvaret". "Jesper Rønnow Simonsen har ansvaret". "Jesper Rønnow Simonsen har ansvaret". "Jesper Rønnow Simonsen har ansvaret". "Jesper Rønnow Simonsen har ansvaret"...

Ok, jeg overdrev. Ind imellem siger Karsten Lauritzen: "Den røde regering har også et ansvar, de gjorde intet ved vores nedskæringer eller EFI..."

... og de fandt aldrig revisionsrapporterne med de antegninger SKAT har modtaget siden 2003.

Advarslerne var mange. Flere kapaciteter på området bl.a. revisione sagde om strukturændringer, at Danmark ville blive et slaraffenland for skattesvindlere

Herman Hansen

...Det er ikke uden grund den nuværende regering kaldes for svindlerregeringen. De smider en lille luns ud til befolkningen alt i mens de æder resten af dyret Danmark bag hermetisk lukkede døre - Og når det store flertal bemærker der kun er skellettet tilbage af Danmark er det for sendt.