Læsetid: 2 min.

Støjbergs opgør med konvention mørklægges

Konventionerne er ude af trit, og fortolkningen skal rulles tilbage, mener regeringen i 2025-planen. Men det skal åbenbart ske skjult for befolkningen. I ny aktindsigt fra Integrationsministeriet om Inger Støjbergs bestræbelser på at få ændret Statsløsekonventionen er selv titlerne på 23 hemmelige dokumenter overstreget
Ifølge regeringens helhedsplan er rækkevidden af konventionerne ’ude af trit med de oprindelige intentioner’. Og det skal der gøres noget ved, mener Inger Støjbjerg (V), som dog foretrækker at arbejde for sagen uden for offentlighedens åsyn.

Linda Johansen

1. september 2016

Regeringen vil se kritisk på, hvordan fortolkningen af de internationale konventioner på udlændingeområdet har udviklet sig.

Rækkevidden af konventionerne er nemlig ifølge Lars Løkke Rasmussens (V) helhedsplan »ude af trit med de oprindelige intentioner«.

En af de konventioner, som regeringen et godt stykke tid har arbejdet på at få ændret, er Statsløsekonventionen fra 1961.

Det er den, der sikrer unge statsløse, født og opvokset i Danmark, en særlig adgang til at få dansk statsborgerskab. Men arbejdet med at få ændret fortolkningen af konventionerne tåler ifølge Integrationsministeriet ikke dagens lys.

Faktisk er integrationsminister Inger Støjberg (V) så forhippet på at skjule forsøget på at få ændret Statsløsekonventionen, at selv ministeriets aktlister helt usædvanligt er fyldt med overstregninger, når man søger aktindsigt.

Det er således ikke længere muligt at se hverken de enkelte titler eller datoer for 23 nye dokumenter, der indgår i ministeriets sag nr. 2016-3017 med overskriften: Henvendelse til UNHCR omkring Statsløsekonventionen.

Gardinet rullet for

Information har tidligere fået aktindsigt i ministeriets sag, men selv om flertallet af dokumenterne var enten mørklagt eller fyldt med overstregninger, var det på grundlag af først og fremmest aktlisten alligevel muligt at få en ide om, hvad regeringen havde i støbeskeen.

Således kunne man se, at sagen havde været forbi regeringens koordinationsudvalg, og at ministeriet i stedet for en selvstændig dansk henvendelse til UNHCR formentlig forsøgte at få andre lande med.

At Danmark ikke ville gå enegang, men tværtimod forsøger kontakt til andre lande, bekræftede Inger Støjberg selv tirsdag på et pressemøde.

Men i en ny aktindsigt har ministeriet nu rullet mørklægningsgardinet helt ned og slettet titler og datoer for 23 dokumenter i en opdateret aktliste, som Information har fået:

»Det er ministeriets vurdering, at de undtagne oplysninger er af en sådan karakter, at det er nødvendigt at undtage dem fra aktindsigt. Dette skyldes, at de indeholder oplysninger om regeringens processer samt regeringens interne overvejelser,« skriver ministeriet til Information.

Overstregningerne med den sorte tuschfarve begrunder ministeriet med en henvisning til en paragraf i offentlighedsloven, som muliggør hemmeligholdelse, hvis det er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af væsentlige offentlige interesser.

Men ifølge Offentlighedskommissionen, som udarbejdede forslaget til den ny offentlighedslov, må denne særlige bestemmelse kun bruges inden for »et snævert anvendelsesområde«, ligesom hemmeligholdelsen skal være »klart påkrævet«.

»Regeringen henviser til den såkaldte generalklausul, som går ud på, at hvis man ikke kan finde andre paragraffer, der kan bruges til hemmeligholdelse, så kan man bruge denne paragraf,« siger offentlighedsrådgiver Oluf Jørgensen.

Siden den ny offentlighedslov med indskrænkninger af aktindsigten bl.a. i kraft af den såkaldte ministerbetjeningsregel blev indført, har generalklausulen ikke været særligt anvendt.

»At overstrege titler og datoer i en aktliste er meget bemærkelsesværdigt. Det harmonerer efter min mening ikke med den internationale standard for offentlighed, som FN og Europarådet anbefaler, hvor enhver hemmeligholdelse skal have en konkret begrundelse,« siger han.

Da Information i maj bad om aktindsigt i aktlisten, indeholdt sagsnummer 2016-3017 kun 27 dokumenter på sagen. Ifølge den nye aktliste er sagen siden vokset til 65 dokumenter, hvoraf de 23 ifølge Integrationsministeriet altså er så hemmelige, at offentligheden hverken må kende deres eksistens, titel eller dato.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Dorte Sørensen
Pia Qu og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik L Nielsen

Demokratiet er dødt når befolkningen ikke længere må se med i de overvejelser politikerne gør sig.

Ja, Henrik L. Nielsen. Og dette er tilfældet senest siden mørklægningsloven (den såkaldte Offentlighedslov) blev vedtaget med stort flertal i juni 2013!

Ikke alene under Venstre, desværre.
Mørkelægningsloven blev vedtaget i 2013, hvor justitsministeren hed Morten Bødskov (S).

Bjarne Andersen, Karsten Aaen, Ole Frank og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

Det her artikel er særlig skræmmende når den holdes op med politiets ønske om øget overvågning af befolkningen

//Jesper

Bjarne Andersen, Niels Duus Nielsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar