Nyhed
Læsetid: 4 min.

Studerende rammes af store prisstigninger på transport

Når Jonas Madsen fra København til september starter på journalistuddannelsen på SDU, vil prisen for et togkort være steget fra 607 til 1.740 kroner. Tusindvis af studerende vil som han opleve stigende egenbetaling for transport
Jonas Madsen vil kun have 60 kroner af sin SU tilbage til mad og andre fornødenheder, når han har betalt husleje og transport. Det skyldes bl.a. en stigning på 186 procent på prisen for et månedskort fra København til Odense.

Marie Hald

Indland
19. august 2016

Jonas Madsen fra Nørrebro i København glæder sig til at starte på kandidatuddannelsen som journalist på SDU i Odense til september.

Han er 24 år og netop blevet færdig med en bachelor i kommunikation og it på Københavns Universitet og skal nu færdiggøre sin uddannelse.

Sådan som uddannelserne er tilrettelagt, kan det kun ske på enten SDU eller på Aarhus Universitet. Han forventer at bruge et år i Odense og vil gerne i praktik enten på DR’s Ultra eller på Weekendavisens ugentlige børneavis og derefter skrive speciale.

Men lige så glad, Jonas Madsen er for at skulle videre med sin uddannelse, lige så ærgerlig er han over den stigende egenbetaling til det såkaldte Ungdomskort – et særligt pendlerkort for unge under uddannelse – som regeringen sammen med resten af blå blok gennemførte i foråret med virkning for studerende, som starter en ny uddannelse efter den 1. juli.

For Jonas Madsen betyder det at Ungdomskortet København-Odense stiger fra 607 kroner til 1.740 kroner om måneden, en prisstigning på mere end 186 procent.

Ifølge beregninger fra Uddannelses- og forskningsministeriet vil Jonas Madsen ikke være alene om at skulle betale mere for at kunne studere. Ministeriet forventer således, at ikke færre end 10.600 studerende fra efteråret kommer til at opleve en stigende egenbetaling.

En pizza om måneden

Når Jonas Madsen af sin SU på 5.300 kroner har betalt 3.500 kroner i husleje for det værelse, han bor i på Nørrebro, og et Ungdomskort til 1.740 kroner, vil han tilbage til resten af måneden have 60 kroner.

»Det svarer ret nøjagtigt til en enkelt pizza fra Mamma Mia Pizzeria med tomat, ost, skinke og gorgonzola til en hel måned,« som han udtrykker det.

– Hvorfor flytter du ikke bare til Odense? Du kommer jo til at have en daglig transporttid på omkring fem timer?

»Så skal jeg sige farvel til mit nuværende værelse, finde et nyt værelse i Odense og så om et år tilbage til boligjagten i København,« siger Jonas Madsen.

Læs også Jonas Madsens læserbrev: 1.740 kroner for at læse i Odense

Han har sin familie og en kæreste i København og ingen relationer overhovedet i Odense.

»Hele mit sociale fællesskab er i København,« som han siger.

»Det er også ærgerligt, når studerende med lang transport rammes, da de ikke har mulighed for at arbejde lige så mange timer som studerende, der studerer tæt på deres egen bopæl. Derfor svækkes de endnu mere økonomisk. De studerende på længere strækninger rammes altså dobbelt,« tilføjer han.

– Hvad vil du gøre? Du kan jo ikke leve af 60 kroner om måneden?

»Jeg har brugt sommerferien til at arbejde og spare penge sammen. Jeg har sparet op, så jeg har omkring tusind kroner om måneden i et halvt år. Som studerende er man nødt til at lære at leve spartansk,« siger han.

I februar 2016 fremlagde tidligere undervisningsminister Esben Lunde Larsen (V) et lovforslag, der skulle mindske den befordringsrabat, som studerende ved videregående uddannelser kunne få.

Rabat skal ’målrettes’

Ministeren ville, som han sagde, »målrette« ordningen, som oprindeligt var etableret for at sikre, at unge fra udkantsområder ikke skulle stilles ringere end unge i byerne, når de skulle videreuddanne sig.

Men ordningen havde på fire år vist sig at være 160 millioner kroner dyrere end forventet, bl.a. fordi mange unge fra de større byerne brugte rabatordningen til at studere i andre byer. Eksempelvis var hver ottende studerende på SDU bosiddende i København.

»De studerende i de største byer pendler i stor udstrækning til uddannelse i en anden landsdel og ofte til uddannelse i de andre store byer. Det er ikke hensigtsmæssigt, og det var ikke meningen med ordningen, da den i sin tid blev indført,« sagde Ulla Tørnæs (V), som var blevet undervisningsminister, da lovforslaget blev førstebehandlet i marts.

At især så mange unge københavnere benyttede rabatten til at studere i andre byer, havde ifølge ministeren tillige den effekt, at »det bliver vanskeligt at finde en rimelig billig bolig i København for de studerende, der læser der«.

Men selv om bl.a. de studerendes organisationer samt Københavns Universitet, Aarhus Universitet og CBS protesterede mod en stigende egenbetaling bl.a. på grund af frygt for, at færre unge så ville tage en videregående uddannelse, blev forslaget vedtaget i maj med støtte af DF, LA og Konservative.

For alle nye studerende bortset fra studerende bosiddende i visse landkommuner blev egenbetalingen derfor fra juli hævet fra de godt 20 kroner pr. dag, som hidtil havde gjaldt for alle.

Et godt råd fra Tørnæs

Information har spurgt undervisningsminister Ulla Tørnæs, hvad Jonas Madsen efter hendes mening skal gøre:

»Nu skal folk jo selv bestemme, hvor de vil bo, og derfor tilkommer det ikke mig at rådgive personen her. Men hvis man vælger at blive boende i København, så bliver udgifterne til transport højere,« siger ministeren og tilføjer:

»Det er min prioritering, at de unge uden for de store byer skal have den største rabat, og det var med det formål, at rabatordningen blev indført for at understøtte unges mulighed for en videregående uddannelse, uanset hvor de bor. Tanken var ikke, at man skulle bo i en stor by og pendle til uddannelse i en anden stor by.«

– Men hvad skal Jonas Madsen gøre, synes du?

»Han kunne overveje at flytte til Odense og sikkert finde en billigere bolig end i København.«

– Er det rimeligt at spare 160 millioner på uddannelse for at bruge dem til skattelettelser?

»Det er rigtigt, at merudgiften af den utilsigtede virkning af rabatordningen var 160 millioner. Men man kan ikke gøre det så enkelt op. Regeringen har truffet en række politiske prioriteringer og bl.a. gennemført en række omfattende besparelser også på uddannelsesområdet med henblik på at tilføre andre kerneområder ikke mindst sundhedsområdet flere ressourcer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jørgen M. Mollerup

Hvor er det dog forfærdeligt, at den herskende klasse og deres børn ikke får alting gratis.

Lennart Kampmann

En løsning kunne være at udleje sin lejlighed på Nørrebro og så leje et værelse i Odense.
Med venlig hilsen
Lennart

Steffen Gliese

Fuldkommen idiotisk - priserne på kollektiv trafik er eksploderet indenfor de seneste år, hvor de burde være faldet og al anden persontransport end el- og hybridbiler have fået de sidste 20% oveni anskaffelsesafgiften, så vi rammer de 200% Biler er jo blevet meget billigere i anskaffelse over årene, så hvis man skal have bare lidt styr på deres indhug i handelsbalancen og dermed behovet for arbejdskraft til eksport, må man begrænse anskaffelsen.

Steffen Gliese

Enhver kan sige sig selv, at det er væsentligt billigere at transportere et togfuld passagerer, så prisen burde reelt være de ti procent lavere end en biltur - men den er faktisk tæt på at koste 2½ gang så meget nu.

Jens Thaarup Nyberg

Under alle omstændigheder kan han næppe nøjes med 2800 kr pr md., at leve for - så han må låne.

jens peter hansen

Hvad mon en bonderøv fra Jylland skal betale for at bo et sted i København, når han skal studere der ?

Offentlig transport skal være noget nær gratis for den enkelte bruger i et moderne samfund.

BIOS har lige bevist hvor elendigt de privatkapitalistiske aktører er til, at løse en samfundsvigtig opgave som ambulancekørsel. Husk privatkapitalisme er lig med korttidsprofit.

Michael Pedersen, istedet for at lade kortsigtede profithajer eksperimentere med vores samfund, så kunne man jo også bare lede samfundet udfra sund fornuft, god logik, og omtanke, sådan som det har være tradition lige indtil neoliberalisterne gennemførte deres verdensrevolution i 90'erne.

Michael Pedersen, man skal ikke eksperimenterer med den "dybe tallerken", og ja, klassekamp foregår konstant og hele tiden.

Måske er det den slags, der skal til så et flertal af de unge ikke stemmer på de blå partier?

Jens Thaarup Nyberg

Visse vasse, Michael Pedersen, de unge studerende har forlængst "valgt" farve.