Læsetid: 5 min.

Tidligere formænd for SU-råd: SU-forringelser kan få fatale konsekvenser

Man kan ikke bruge SU’en til at styre unges uddannelsesvalg eller forkorte studietiderne, som Cepos og DI lægger op til. Det mener to tidligere formænd fra det nedlagte SU-rådet
Studerende protesterede højlydt over SU-reformen i 2013. Flere besparelser kan være på vej, hvilket hverken har opbakning hos befolkningen eller eksperter.

Niels Hougaard

29. august 2016

Det kan få fatale konsekvenser og vil ikke have den ønskede effekt, hvis man omlægger SU’en på kandidatniveau til lån eller indfører forskellige incitamentsordninger i det nuværende SU-system.

Sådan lyder advarslen fra to tidligere formænd for SU-rådet, mens rygterne svirrer om, at en reform af SU-systemet skal være med til at skabe økonomisk råderum i regeringens såkaldte 2025-plan, der forventes fremlagt tirsdag.

De to tidligere formænd mener ikke, at SU’en kan bruges som redskab til at påvirke studerendes valg af uddannelser, sådan som blandt andre Cepos og Dansk Industri (DI) lægger op til.

»Jeg synes bestemt, at Danmark skal bevare den model, vi har nu. Den er smuk og ordentlig. Den er simpel og er til at have med at gøre,« siger Preben Sørensen, der nåede at være formand for SU-rådet under tre uddannelsesministre, inden rådet i december 2015 blev lukket. Dermed blev der sat en stopper for det råd, der har rådgivet skiftende uddannelsesministre om SU gennem 45 år.

Op til den seneste SU-reform undersøgte SU-rådet, om man kunne få studerende hurtigere igennem uddannelserne ved at ændre i SU’en og indføre lånemodeller eller kombinationsmuligheder af lån og støtte, som dem man for eksempel har i Sverige og Norge. Konklusionen var klar. Det kunne man ikke.

»Der findes ikke evidens for, at de forskellige måder at indrette systemet på påvirker folks adfærd og for eksempel fører til, at de studerende kommer hurtigere igennem. De lande, hvor der ikke er nogen støtte, bliver de studerende ikke hurtigere færdig, og de bliver heller ikke hurtigere færdig i for eksempel Sverige,« siger Preben Sørensens forgænger som formand i SU-rådet, Per Christian Andersen.

Han afviser derfor, at man i nævneværdig grad kan præge de unges uddannelsesvalg ved at omlægge støtten til lån.

»Det er det, der altid har været politikernes store problem. De studerende agerer ikke, som politikerne gerne vil have dem til. De tager i stedet bestik af den verden, de skal ud og agere i.«

’Keep it simple, stupid’

Per Christian Andersen har derfor ikke andet end hovedrysten til overs for Cepos og DI, der mener, at en omlægning af SU’en for kandidaten til lån vil få de studerende hurtigere igennem uddannelserne og ind på uddannelser, der senere giver et større økonomisk afkast.

Desuden peger Preben Sørensen på, at akademikerlønningerne i Danmark er for lave til, at det giver mening at indføre en låneordning.

Til forskel fra den danske universelle model fortæller han, at uddannelse i andre lande i højere grad bliver set som en investering. Men kun fordi akademikerlønningerne er tilsvarende højere. Med en låneordning i Danmark vil akademikerne ikke komme op på en højere livstidsindkomst end håndværkere, mener han.

»Der er ikke meget ide i at tage et lån, hvis den livsindkomst, man får som akademiker, svarer til den, man får som murer eller tømrer. Derfor synes jeg også, man kan anlægge et retfærdighedssyn: Hvis folk skal kunne optage lån for at gennemføre en kandidatuddannelse, så må akademikerlønningerne afspejle det ved at være noget højere, når de studerende får deres første job. Det vil være ren ekspropriation af kandidaternes livsindkomst, hvis de skal til at betale tilbage for at have taget en kandidatuddannelse,« siger han.

Per Christian Andersen advarer også mod at gøre ordningen for bureaukratisk med for eksempel tilbagebetaling af lån, hvis de studerende gennemfører på normeret tid, eller ved at staten i højere grad skal til at administrere lån og inddrive gæld.

»Man kan lige så godt være ærlig og sige, at det er fordi, man gerne vil spare nogle penge. ’Keep it simple, stupid,’ og lav det så i øvrigt på en måde, så systemet beholder sin legitimitet. I stedet for alle de der underlige måder at ville lave systemet om på.«

Per Christian Andersen er desuden ikke enig i præmissen om, at vi i Danmark har det mest generøse SU-system.

Ikke hvis man sammenholder det med de reelle leveomkostninger og modregner mange af de indirekte støtteordninger, studerende i andre lande har – eksempelvis momsfritagelse, billigere transport og måltidsstøtte.

Kan betyde mere, end man tror

Preben Sørensen påpeger, at en omlægning til lån højst sandsynligt vil betyde, at de studerende vil arbejde mere under deres uddannelser og dermed vil være længere tid om at gøre sig færdige, da lån alene ikke vil kunne være nok til at dække de leveomkostninger, studerende har, når de studerer på kandidatniveau.

Cepos står bag et forslag om at omlægge SU’en på kandidatniveau til lån og bruge besparelsen til topskattelettelser. Logikken er, at det vil give et incitament for de studerende til at vælge en uddannelse, hvor de tjener flest mulige penge.

Mads Lundby Hansen, der er chef-økonom og vicedirektør i den liberale tænketank, er ikke enig i opfattelsen af, at man ikke kan præge de studerendes studievalg ved at omlægge SU’en.

»Hvis pengeafkastet bliver relativt større i forhold til interessegevinsten, så vil flere begynde at vælge uddannelse, der giver en høj løn og et godt job. Det bliver altså mere attraktivt at vælge en uddannelse, der giver et pengeafkast,« siger han.

Det er ifølge Mads Lundby Hansen et simpelt økonomisk regnestykke, der bygger på Adam Smiths teori:

»Hvis priserne på jordbær går op, så køber forbrugerne færre jordbær. Hvis priserne på jordbær falder, så køber forbrugerne flere jordbær.«

DI mener, der er ubalance mellem, hvor mange penge der i dag bliver brugt på uddannelserne, og hvor mange penge der bliver brugt på forsørgelse via SU.

Organisationen mener, at man kan kanalisere udgifterne fra SU’en på kandidatniveau over i uddannelserne og på den måde gøre uddannelserne bedre. DI er også åbne over for, at en løsning kan være at eftergive lån, hvis de studerende bliver hurtigere færdige.

»Det er rigtigt, at når man spørger de studerende, så betyder det ikke ret meget, hvad de tjener bagefter. Men de studerende har ikke rigtigt haft noget på spil endnu. Måske betyder det mere, end hvad man tror. Og så har vi et ansvar for, at de penge, som samfundet bruger, bliver brugt rigtigt,« siger underdirektør i DI Charlotte Rønhof.

Venstres uddannelsesordfører Jakob Engel-Schmidt ønsker ikke at kommentere de konkrete forslag.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg hørte en fra KRAKA sidde og sige det samme vrøvl i Nyhederne i morges. Men de hylder jo det samme økonomiske princip som Cepos. At sammenligne SU med prisen på jordbær viser blot den manglende seriøsitet.