Læsetid: 3 min.

Trepart: Thornings regering kunne ikke – nu har Løkkes gjort det

Det lykkedes ikke den tidligere socialdemokratisk ledede regering at lave en trepartsaftale med fagbevægelsen og arbejdsgiverne i 2012. Nu har Lars Løkke Rasmussens regering til gengæld lavet to delaftaler med arbejdsmarkedets parter
20. august 2016

Venstre-regeringen har nu formået at indgå to delaftaler i trepartsforhandlingerne.

Først en aftale om flygtninge og integration. Det førte blandt andet til den nye integrationsgrunduddannelse. Og i går landede regeringen så endnu en aftale om praktikpladser med fagbevægelsen og arbejdsgiverne.

Den skal sikre flere praktikpladser ved blandt andet at lave om på den måde, som virksomheder bliver belønnet for at oprette praktikpladser.

Aftalerne står i skarp kontrast til Helle Thorning-Schmidts regerings bestræbelser på at lave en trepartsaftale tilbage i 2012.

Historisk forlis

Socialdemokratiets top, som traditionelt er tæt forbundet med fagbevægelsen, formåede ikke at få samlet parterne i det, der ellers var et prestigeprojekt for den tidligere regering.

»Det var første og eneste gang i danmarkshistorien, at der var forlis omkring trepartsforhandlinger,« siger Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet. Han er bestemt ikke er imponeret af den tidligere regerings evner udi trepartsforhandlinger.

Han peger på, at det dengang nærmest blev en forudsætning for forhandlingerne, at arbejdsmarkedets parter – særligt fagbevægelsen – skulle aflevere fire milliarder kroner ved indgangsdøren til forhandlinger.

»Men man kan aldrig sætte en forhandlingspartner i en situation, hvor de ikke kan handle – og det var det, regeringen gjorde,« siger Henning Jørgensen.

Brug for hjælp

SRSF-regeringen stod dog også i en vanskelig situation i 2012, siger Mikkel Mailand, der er arbejdsmarkedsforsker på Københavns Universitet. Et af de forslag, der var i spil, var, at man ville fjerne flere fridage.

»Samtidig syntes fagbevægelsen, at den havde leveret i form af eksempelvis dagpengereformen. Så opgaven var svær, og forløbet var måske heller ikke godt nok forberedt,«siger Mikkel Mailand.

Henning Jørgensen omtaler den tidligere regerings forsøg på at forhandle en trepartsaftale som et »big bang«, hvor der var alt for mange punkter at forhandle om. Sådan har Lars Løkke Rasmussens regering ikke gjort, siger han.

»Han har lært af det. Du skal ikke lave et big bang, og du skal ikke stille dine forhandlingspartnere i en situation, hvor de ikke kan forhandle,« siger han.

De nuværende forhandlinger har indtil videre været delt op i flere bidder. Først flygtninge og integration som emne. Dernæst en aftale om praktikpladser, som altså blev landet i går.

»Regeringen gjorde runde ét til en forudsætning for runde to. Det blev måske ikke sagt direkte, men det var dét, der lå i det. På den måde sætter man parterne under pres for at levere. Dermed risikerer man heller ikke at lægge alle æggene i én kurv, hvor det bliver knald eller fald,« siger Mikkel Mailand.

Henning Jørgensen mener, at det skinner igennem, at Lars Løkke Rasmussens regering er smal, og at den har brug for hjælp udefra for at overleve.

»Parterne hjælper Lars Løkke med at blive på taburetten, og Lars Løkke hjælper parterne med at få indflydelse på reformerne og giver dem et politisk comeback efter Corydon, Thorning og Vestager kørte dem ud i mørket,« siger Henning Jørgensen.

Han roser Lars Løkke Rasmussens forhandlingsstrategi – og også formanden for LO, Lizette Risgaard.

»Det normale er blevet, at der er borgerlig dominans på regeringsbænken – og ikke socialdemokratisk. Det er noget helt andet end tidligere, hvor fagbevægelsen altid havde partikammerater i regeringen, som man bag lukkede døre kunne finde løsninger med. Den måde at lave politik på duer overhovedet ikke mere. Det har Lizette Risgaard set. Det er jo ikke bare personer, hun har renset ud i LO. Hun har skiftet strategi og forstået, at fagbevægelsen skal kunne forhandle med hvem som helst.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Med tanke på regering og beskæftigelsesminister, vel egentlig kun en topartsaftale.

Flemming Berger, Carsten Svendsen, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar

Den stigende ulighed i samfundet er sikret fremover...
...vi må selv tage affære.

Flemming Berger, Torben Skov, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja - Corydon ville ikke en Trepartaftale - hvorfor har jeg aldrig kunne forstå. Nu soles Løkke Rasmussen i en Trepartaftale eller 2-dele af en såkaldt Trepartaftale. Men hvad er INDHOLDET egentlig værd????
Der er ikke noget krav til arbejdsgiverne om at tage elever, som der var tidligere, Der er også kun en mindre økonomisk tilskyndelse med et lidt højre og mindre bidrag, hvis der tages elever ind i virksomheden.
Er aftale ikke mere lidt sukkerglasur end den kan løse de store problemer med praktikpladser til de unge , der har valgt en erhvervsuddannelse.

Karsten Aaen, Anne Eriksen og Liliane Murray anbefalede denne kommentar
Liliane Murray

De unge har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, mens de ældre skal blive endnu længere, hvor er fornuften?

Carsten Svendsen, Torben Skov, Anne Eriksen og Calle Hansen anbefalede denne kommentar

Regeringen drives ikke af fornuft, hvilket er tydeligt!
Jamen hvad så? - egen fordel og erhvervslivets - dog er det ikke altid let at gennemskue i starten...

Jeg er altså ikke enig i al den sure opstød her. Det er faktisk en rigtig god aftale, og alle tre parter skal have ros for den. Det er fuldstændig rigtigt, at den ikke er bindende i den forstand, at enhver arbejdsgiver SKAL oprette så og så mange praktiskpladser, men de kan blive belønnet hhv. straffet for at gøre eller ikke at gøre det. Dertil kommer, at arbejdsgivere som fx murere, elektrikere, større eller mindre produktionsvirksomheder mv. har en egeninteresse i at levere, fordi der ganske enkelt er mangel på kvalificerede medarbejdere inden for en række område. Og aftalen er samtidig et vink med en vognstang til de unge og deres forældre om, at en faglig uddannelse (inden for et efterspurgt område) er en god og vigtig uddannelse. Alt i alt en win-win situation.

charlie white

Nu har man jo sikret at der bliver sorteret unge fra til gymnasiet, så set i det lys bliver der så nogle få pladser (hvis arbejdsgiverne vil) til de udstødte, hvis de vil.

Der er intet af det her der er godt, ene og alene fordi man ikke gør det for de unge men for kapitalisterne, en ny klasse af slaver som man kan kontrollere økonomisk.

Carsten Svendsen

Trist, at Socialdemokraterne har diskvalificeret sig selv, som (alternativt) regeringsparti...
Men, partiet valgte jo selv Poul Nyrup Rasmussen(Marianne Jelved), Helle Thorning-Schmidt(Margrethe Vestager) og Bjarne Corydon.

Er fagbossen Dennis Kristensen ikke den, der har mindst ud af aftalen eller tager jeg fejl?

Payback fra hans ultimative krav sidste gang? Frænde er frænde værst....just guessing..

Finn Thøgersen

Dorte Sørensen,

"Corydon ville ikke en Trepartaftale "

Det var meget tydeligt den gang at HTS regeringen udelukkende var fokuceret på hvor mange milliarder man kunne presse ud af det, og så var alt andet til salg.

Der strammede man så skruen en feriedag eller to for meget og det hele faldt til jorden

Det mindede mest om når konger i senmiddelalderen "forhandlede" med kirkeledere om hvor meget kirken "frivilligt" ville yde til kongens værdige sag (typisk en krig).
Det var normal at den skattefritagne kirke gav et større beløb i krisestunder, men i nogle tilfælde lignede det til forveksling Don Corleone der vred arme om (eller det der var værre).