Tusindvis af fattige københavnere risikerer at blive sat på gaden
Rettelse
I mandags bragte Information artiklen ’Tusindvis af fattige københavnere risikerer at blive sat på gaden’, hvor det fremgår, at 6.000 borgere i København berøres negativt af det ny kontanthjælpsloft. Tallet, som Information fik oplyst fra Socialforvaltningen i Københavns Kommune, er imidlertid ikke korrekt. I en pressemeddelelse oplyser Socialforvaltningen:
»Fejlen er opstået, fordi forvaltningen i dialogen med journalisten fejlagtigt har lagt antallet af borgere, der bliver berørt af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen samt udvidelsen af integrationsydelsen sammen. Det er dog ikke en korrekt regnemetode, da der vil være sammenfald mellem de tre grupper.«
Socialforvaltningen tør ikke sætte et præcist tal på, hvor mange borgere, der reelt er tale om. Men forvaltningen skønner, at 3.500 borgere vil få reduceret deres boligstøtte og/eller særlig støtte på årsbasis. Dertil forventes det, at 1.150 ugifte og 100 ægtepar får reduceret eller stoppet deres ydelse på baggrund af 225-timers reglen. Desuden skønnes det, at 1.200 borgere overgår fra kontant- og uddannelseshjælp til den lavere integrationsydelse. Der kan være et overlap mellem tallene, som Socialforvaltningen i første omgang ikke tog højde for.
Socialforvaltningen har beklaget fejlen over for Information.
---
Socialforvaltningen i Københavns Kommune får travlt, når Sorte Onsdag falder om en måned. Onsdag 14. september vil tusindvis af københavnere få endeligt svar på, hvor mange penge de mister som følge af det ny kontanthjælpsloft, der træder i kraft 1. oktober. Konkret forventer socialforvaltningen, at omkring 6.000 borgere står til at få reduceret deres ydelser. Mange af dem risikerer at måtte gå fra hus og hjem. Det vurderer forvaltningen i et notat til kommunens socialudvalg.
»Der er en væsentlig risiko for, at reduktion i sociale ydelser fører til, at de berørte borgere ikke længere har råd til at fastholde den nuværende bolig,« skriver Socialforvaltningen, der forventer et stigende antal udsættelser, særligt for børnefamilier, der bliver hårdest ramt af det ny kontanthjælpsloft.
»Udsættelse fra boligen kan udgøre starten på en større social deroute for borgeren. Samtidig har udsættelser store økonomiske konsekvenser for kommunen i form af øgede udgifter til midlertidige tilbud og støtte til borgeren. Også boligorganisationerne oplever tab, fordi de udsatte borgere sjældent har midler til at dække restancer og udgifter ved udsættelsen,« skriver forvaltningen videre.
Ydelserne i det ny kontanthjælpsloft er kompliceret matematik, der er afhængig af modtagerens bolig- og familiesituation. Men en enlig kontanthjælpsmodtager med et barn og en husleje på 7.000 kr. (inkl. forbrug) står f.eks. til at miste 2.800 kroner om måneden, svarende til 30 pct. af det månedlige rådighedsbeløb. Det viser beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Tommelfingerreglen lyder, at »jo flere børn en kontanthjælpsmodtager har, og jo dyrere boligen er, des større er reduktionen«.
Dermed bliver børnefamilier i Københavns Kommune hårdere ramt end i resten af landet, fordi hovedstaden har landets højeste boligudgifter. Det er »en ulykkelig situation«, mener Palle Adamsen, formand for Danmarks Almene Boliger (BL), som repræsenterer 530 almene boligorganisationer.
»Loftet rammer hårdt i hele landet, men særligt i København forventer vi, at mange ikke længere kan betale deres husleje. I værste fald ender det med, at folk må udsættes. Det bekymrer os, for vi har siden 2010 arbejdet målrettet for at reducere antallet af udsættelser, og det er faktisk lykkedes. Vi er bange for, at kurven vender nu. Jeg frygter, at 14. september bliver en sort dag for mange, når de får besked om deres nye ydelser,« siger Palle Adamsen.
’Flyt til Lolland’
Det ny kontanthjælpsloft blev vedtaget den 17. marts i år af regeringen med støtte fra Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. I alt får 30.000 mennesker reduceret deres ydelser af aftalen, der skal gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at tage et arbejde. Det sagde beskæftigelsesminister Jørn Neegaard Larsen (V) i marts:
»Venstre gik til valg på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har fra dag ét været afgørende for regeringen, og i dag har vi nået det mål. Kontanthjælpsloftet sikrer en mærkbar forskel på at modtage offentlig forsørgelse og på at forsøge sig selv. Det er ikke bare sund fornuft – det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde.«
Ministeriet forventer, at aftalen vil øge den langsigtede beskæftigelse med 650 personer.
De sociale konsekvenser er sværere at udregne, men ifølge AE-rådet vil det ramme hårdest i København, hvor huslejepriserne er højest. Kun hver femte lejebolig i København koster således under 5.000 kr. om måneden. Socialborgmester Jesper Christensen (S) frygter, det vil skabe et langt efterslæb med borgere, der bliver tvunget ud af deres boliger:
»Mange borgere får travlt med at finde en ny billig bolig den 1. oktober, men som dine tal viser, findes de jo ikke. Nogle kan nok hutle sig igennem i starten, men vil alligevel ende med at blive udsat eller måtte flytte,« siger han.
Ifølge socialforvaltningen koster det kommunen og boligforeningerne omtrent 50.000 kr. at foretage en udsættelse. Det dækker over udgifter til advokater og tabt husleje. Derudover er kommunen forpligtet til at finde en midlertidig bolig til den udsatte, som i praksis ofte indlogeres på hotel, fordi der ikke findes ledige boliger i København. Det er dyrt og besværligt, men socialborgmesteren mener ikke, der er meget andet at gøre.
»Som kommune kan vi ikke gøre meget for at forhindre det. Vi kan hjælpe med et økonomitjek, hvor vi sammen kigger på husholdningsbudgettet og ser, om det kan hænge sammen. Men som boligmarkedet er i dag, er vores bedste råd at sige: flyt til Holbæk. Eller Lolland.«
Både Jesper Christensen og Palle Adamsen er bekymrede over konsekvenserne af, at Københavns fattigste kan blive tvunget til at flytte til yderkommuner, hvor det i forvejen er svært at finde job.
»Det øger polariseringen og segregeringen i Danmark. Det er en fortsættelse af den eksodus, vi har set de seneste år, hvor fattige mennesker tvinges ud af storbyen, mens de riger flytter ind. Det er en negativ social udvikling, som er ulykkelig,« mener Palle Adamsen.
317 billige boliger i København
Foruden børnefamilier bliver også enlige kontanthjælpsmodtagere ramt af det nye loft. I forbindelse med de politiske forhandlinger om reformen har Beskæftigelsesministeriet vurderet, at en enlig kontanthjælpsmodtager uden børn er i stand til at betale 2.801 kr. i månedlig husleje, hvis der også skal være råd til mad og øvrige faste udgifter. Information har derfor søgt på Danmarkbolig.dk, et register over 500.000 almene boliger i landet, for boliger i Københavns Kommune, der højst koster 2.801 kr. Kun 317 almene boliger er så billige.
Information har fremlagt tallet for Palle Adamsen fra BL. Ifølge ham understreger det den enorme udfordring, de almene boligselskaber står over for, når det nye loft træder i kraft den 1. oktober.
»Tallet siger mig to ting; for det første viser det, at en bolig til 2.800 kr. i København er som at finde en nål i en høstak. Og de 317 er jo allerede beboet, så der kan de, der bliver udsat, ikke flytte hen. Og så fortæller det mig, at hvis enlige kontanthjælpsmodtagere fremover skal have nogen som helst chance for at bo i København, bliver vi nødt til at tænke helt nyt. Det er en kæmpe udfordring, for der findes ingen Storm P-løsninger på boligmarkedet,« siger han.
Slæk på kravene
Men det kunne der måske komme. I dag er de almene boligforeninger underlagt en lang række kvalitetskrav, når de bygger bolig. Som følge af det nye kontanthjælpsloft kan det blive nødvendigt at slække på de krav fremover, mener Palle Adamsen.
»Hvis vi fremover skal kunne bygge en bolig til 2.800 kr. i København, er vi nødt til at gå på kompromis med vores opfattelse i dag af, hvad en værdig bolig er. Det er den gordiske knude, vi som almene boligforeninger må løse,« siger han.
Konkret foreslår han at indføre containerboliger, som det er set i Aarhus, hvor unge og studerende midlertidigt kan bo på ufærdige grunde.
»En anden idé er at slække på adgangsforholdene. I dag skal der for eksempel være elevator i alle opgange over to etagers højde, og kommunen stiller bestemte krav til parkeringsarealer. Men når vi har med folk at gøre, som højest kan betale 2.800 kr. om måneden, så er det ikke sikkert, de har brug for parkeringsplads eller en elevator,« siger Palle Adamsen.
Socialborgmester Jesper Christensen er enig i, at det kan blive politisk nødvendigt at »kigge på hele paletten« og se, om der er krav til de almene boliger, som man kan slække på. Men han advarer også mod, at det på sigt kan blive endnu dyrere for staten at gå på kompromis med boligkvaliteten.
»Det er noget, vi bliver nødt til at kigge på, hvis vi vil sikre den mangfoldighed i København, som jeg i hvert fald synes er vigtig. Omvendt har vi i Danmark i mange år anset det som et adelsmærke for vores velfærdsmodel, at vi også sikrer samfundets fattigste en bolig af høj kvalitet,« siger han og fortsætter:
»Som jeg ser det, er det en menneskeret og en forudsætning for at få et arbejde, at man bor rimeligt. Hvis vi tvinger familier ned på få kvadratmeter eller sænker miljø-kravene, er jeg bange for, at vi kan skabe flere sociale problemer, som på sigt bliver endnu dyrere for vores samfund. Det er et meget svært dilemma.«
Mest læste
Anbefalinger
Bjarne Andersen-
Morten P. Nielsen
-
Martin Madsen
-
Leif Høybye
-
Pernille Hansen
-
peter fonnesbech
-
Viggo Okholm
-
Søren Veje
-
Margit Tang
-
Dorte Sørensen
-
Niels Duus Nielsen
-
Poul Anker Sørensen
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Det er ikke bare sund fornuft – det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde.« siger DA's beskæftigelsesminister Jørn Neergaard
Sund fornuft? ...og rimelighed?
Mon der er en eneste lavtlønnet der luner sig ved tanken om andres fattigdom? ...jeg tror man skal være tilgodeset topskatteyder for at nyde de fattiges nød.
Vi nærmer os logikken bag sognerådets cigarkasse med skillingestykker til hjælp til sognets virkeligt fattige...
Flovt.
Men bid nu mærke i , at det er DANSK FOLKEPARTI der under alle valgkampe har lovet, at de beskytter og hjælper de fattige i samfundet, der HAR GENNEMFØRT DENNE ORDNING.
LØFTEBRUD !!!
og snart bliver det pensionisternes tur, med beskæring af boligydelsen.
I udkantsdanmark har vi tænkt os at blokere københavnernes adgang til kontinentaleuropa med mindre I bruger fly. Vi har ingenlunde tænkt os at modtage fattigdomsflygtninge fra Danmarks suverænt rigeste region.
Mvh.
Det er klart Dansk Folkeparti. Jo flere børn-jo højere beskæring...Df forventer at mellemøstlige familier har flest børn.
»Venstre gik til valg på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det har fra dag ét været afgørende for regeringen, og i dag har vi nået det mål. Kontanthjælpsloftet sikrer en mærkbar forskel på at modtage offentlig forsørgelse og på at forsøge sig selv. Det er ikke bare sund fornuft – det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde.«
Korrektion :
»Venstre burde være gået til valg på, at det skal kunne betale sig at arbejde. Det burde fra dag ét have været afgørende for regeringen, at man forlængst har nået det mål. En højere løn sikrer en mærkbar forskel på at modtage offentlig forsørgelse og på at forsøge sig selv. Det er ikke bare sund fornuft – det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde.«
Undskyld men jeg kan ikke lade være - med at ønske Venstre til lykke med, at det her vil lykkes med udflytningen fra København til yderområderne - Var det mon det Venstre ville????
Derudover hvor meget vil disse udflytninger koste samfundet og har "vi" virkelig råd til det?????
Ja Martin E. Haastrup, venstrefolkene opfatter tilsyneladende arbejde som en pestilens.
Nogle, der vil være med i en pulje?
Alle smider 100 kroner og nævner den dato de tror første historie kommer om generelt faldende løn hos de lavestlønnede.
Jeg satser på 4. maj 2017.
Flere steder i landet, står der gode, rummelige boliger helt tomme. Her er nogle af adresserne: Amalienborg, Fredensborg, Gråsten, Marselisborg - flere?
Noget andet - I Spanien organiserede folk sig for at forhindre, at folk blev sat på gaden og ydmyget i fuld offentlighed. Hvorfor gør vi ikke det her i landet? Tør vi ikke længere begå civil ulydighed, og er vi blevet så afrettede, at den slags hører fortiden til?
Hvorfor agerer de sociale boligselskaber bare som regeringens forlængede arm? Lev dog op til at I er SOCIALT boligbyggeri - vær det af gavn, ikke kun af navn,
Hvordan skal menneskene have overskud til at arbejde, når de er smidt på gaden?
Og vil et land som Danmark virkelig være bekendt at gå på kompromis med boligstandarder og igen begynde at bygge.. fattiggårde???
Fuck det err sært.
På et offentligt møde hørte jeg sidste år debattøren Rune Engelbrecht Larsen rase mod oprettelsen af trailerparks. Og tænkte: at bo på gaden er sikkert bedre end i en trailerpark. For det er jo virkeligheden. Med mindre nogen virkeligt tror på at hjemløse i København bliver tilbudt en kommunal bolig.
Jamen det er da fint!
Når fattiglemmerne er skaffet af vejen, kan de Københarvnske "arkardemikere" overtage de renoverede lejligheder, og være hippe i deres "rene" kvarter, og nyde deres økolaktosefrielatte ude forstyrrelse af udsigten der på Store Velstands Boulevard, Lars der sidder på bænken og sipper en høkerbajer er jo på herberg langt væk udenfor byen!
Må jeg i farten påpege at problemet er landsdækkende, og ikke kun Københarvn der er ramt.
Prøv at se udover bygrænsen og ghettoerne nordpå!!
Det handler helt klart ikke længere om, at inddrage udstødte i samfundet, det handler om at finde noget slum og placere dem i....det er sørgeligt at den danske velfærdssamfund skal ende på den måde.... men velkommen til Ameri-mark.:-)
En reel ubalance mellem leveomkostninger og indtægter - særlig husleje og sociale ydelser.
Mellem hovedstaden og Korsør eller Skjern.
Burde lægge op til et leveomkostningsindeks til brug for beregning ag boligstøtte.
For nu at være konstruktiv i stedet for at skælde ud.
Kan man efterhånden håbe på, at DF's vælgere snart indser, at de bliver SNYDT i tud og r.. fra morgen til aften.
Eller er muslimhadet så stærkt, at de nægter at åbne øjnene?
@Lise Lotte: Nu ikke falde i venstrefløjsfælden og rase mod fattiggårde. Det er lige som campingpladser sgu da bedre end ingenting.
(Hvis arbejdsløse ikke tager/i> et job, skal de øvrigt fortsat stille til konstante et-times tævemøder på det der fra 1913 hed Arbejdsanvisningen. Siden Arbejdsformidlingen. Nu Jobcenteret som sikkert snart skifter navn til Karriererådgivningen, eller måske bare knald-ham-en-flad-kontoret). Hjemløshed er etaten uvedkommende. Så tro da pokker at de fattige stemmer på Trump'en selv, hvis det kan ændre på noget.
@Lise Lotte: Nu ikke falde i venstrefløjsfælden og rase mod fattiggårde. Det er lige som campingpladser sgu da bedre end ingenting.
(Hvis arbejdsløse ikke tager et job, skal de øvrigt fortsat stille til konstante et-times tævemøder på det der fra 1913 hed Arbejdsanvisningen. Siden Arbejdsformidlingen. Nu Jobcenteret som sikkert snart skifter navn til Karriererådgivningen, eller måske bare knald-ham-en-flad-kontoret). Hjemløshed er etaten uvedkommende. Så tro da pokker at de fattige stemmer på Trump’en selv, hvis det kan ændre på noget.
Ernst Enevoldsen
Jeg raser skam ikke. Jeg begriber bare ikke,
hvordan middelklassen kan blive ved med at holde øjnene lukkede i dette land.
Med den politik der føres, er det næste logiske skridt at indføre betalings- og forsikringsbetingelser i sundhedssystemet. Konsekvenserne af at underminere en del af befolkningens levevilkår til et overlevelsesniveau slår igennem og DET bliver virkelig dyrt på lang sigt.
Jeg forstår det bare ikke.
Priserne på Lollandske rønner vil stige. Sig ikke regeringen har glemt de Lollandske kommuner. Endnu flere udgifter til en i forvejen trængt landsdel. Mon ikke lille Lars kommer med hjælpen. Har hørt at han tænker på at flytte Statsministeriet til Nakskov.
Troels Larsen - 15. august, 2016 - 08:29 - og mennesker ditto. - Hvad for et dybt stygt sygt menneskesyn ligger ikke bag den her politik?! Jeg kan ikke få vejret af at tænke på det. Men sådan er kapitalismen jo i sin yderste konsekvens : Profit over liv og al anstændighed. Psykopat-regering. Jeg håber der bliver ballade. Mudder-mændende og kyniker-kællingen fortjener sådan en omgang for det her også! Smid dem dog på porten selv! Lad dem blive pevet ud fra Christiansborg - Så kan de prøve at smage deres egen medicin! Lad folkets vrede buldre så de pisser i bukserne af skræk!
Pisse-perverse-politikere!!
Tino Rozzo, nej, problemet er, at DFs vælgere ikke er blevet snydt, det er sådan, de tænker, det er det, de mener, for de kan ikke forstå, at det er samfundets opgave at varetage den enkeltes mulighed for velfærd og mulighed for deltagelse i fællesskabet. Det er de ikke vokset op med, og i bund og grund synes de, at det er synd at tage penge fra dem, der har tjent dem - uden forståelse for, at de aldrig ville have kunnet tjene dem, hvis ikke samfundet havde givet dem rammerne for det, i stedet for som i velfærdssamfundet at have begrænset muligheder for berigelse på samfundets bekostning til fordel for den almene befolknings tryghed.
En stor del af problemet kommer fra dyrkelsen af "udenlandsk investeringskapital", som synes at være attraktiv - da vi sikrede national investering i virksomhederne, kunne vi på en anden måde sætte grænser for det private erhvervslivs udbytning, og det må være det, vi forlanger, at vore politikere genskaber.
Kim Houmøller, ordentlige boliger på Lolland er faktisk ikke billige.
Det strider imod ikke kun evidens baseret viden og faglige argumenter, når det politiske flertal vedtager love, der ændrer fundamentalt på årtiers socialpolitiske skikke og sædvaner (moralske forskrifter).
Ændringer i de socialpolitiske lovområder er de facto med til at ændre forskrifterne for vores moralske forskrifter. Derved fastlåser man den sociale moralfilosofi, hvor hver enkelt i stigende grad er ansvarlig for sine egne sociale- og helbredsmæssige udfordringer, mens man med fattigdom forsøger at fremtvinge et politisk resultat, der legitimerer den nye etik (moralfilosofi).
Tilbage står så de mennesker, som det politiske flertal svigter med disse bevidste ændringer i de moralske forskrifter. Mange af disse socialt udsatte og marginaliserede borger mærker de mange afstraffelser, som begynder med den økonomiske straf, uden at de reelt har en mulighed for at undgå straffene og den sociale deroute (de kan "ikke respondere på økonomiske incitamenter" kaldes det så flot for).
Det er beskæmmende, at vi i tiden under også finanskrisen, har set et dansk samfund med formuestigninger og kapitalakkumulering hos den rigeste del af befolkningen, som også var de selvsamme personer, som nød godt af finansmarkedernes hasardspil. Den politiske elite ændrer nu bevidst på de moralske forskrifter for at legitimere en og kun en ting: udstødelsen af de socialt udsatte grupper for den rigeste befolkningsgruppe ikke kun at beholde deres øgede formuer, men også får udsigt til endnu engang at blive begunstiget med væsentlige reduktioner i marginalbeskatningen.
Der vil altid være et direkte sammenhæng imellem svigtet fra dem, der reelt sidder med magten til at løfte deres medansvar - og den socialearv som rammer dem, som ikke har evnen eller magten til at ændre på tingenes tilstand. Velkommen tilbage til klassesamfundet, som vores forældre og bedsteforældre lagde i graven, for at vi alle skulle opnå et lige udgangspunkt - til gavn for alle.
Dagbladet Information skriver "»Der er en væsentlig risiko for, at reduktion i sociale ydelser fører til, at de berørte borgere ikke længere har råd til at fastholde den nuværende bolig,« skriver Socialforvaltningen, der forventer et stigende antal udsættelser, særligt for børnefamilier, der bliver hårdest ramt af det ny kontanthjælpsloft."
Jeg forstår ikke helt logikken i Venstre udsagn med: " At det skal kunne betale sig at arbejde". Selvfølgeligt gør det det, og derfor er udsagnet eller sætningen absurb.
Og skulle man endelig gøre noget konstruktivt for at hjælpe folk i arbejde, kunne man jo starte med at skabe vækst, sætte mindstelønnen op og indføre kædeansvar i forbindelse med store byggeprojekter.
I Stedet vælger Venstre den helt negative tilgang, nemlig at straffe folk som har svært med at komme ind på arbejdsmarkedet.
Som om at det skulle hjælpe !
PF - Det fortærskede slagord har ingen mening uden, at der er fuld kontrol over sociale ydelse og mindsteløn, som er måle enhederne for udsagnet.
Men det arbejder man slet ikke med, hverken i regering eller opposition.
Min holdning til udsagnet er positiv i respekt for lønmodtagerne i den lave ende for at yde en indsats i det forpligtende ansættelsesforhold.
Redskabet er UBI-Basisindkomst og den aftalte mindsteløn ophøjet til lov.
Disse to forhold sikrer efter min mening, foruden det nævnte, en forbedring af et væld af andre samfundsforhold, ingen nævnt, ingen glemt.
"Det skal kunne betale sig at arbejde" siger venstre, og fortsætter med at fastholde et helt erhverv i kontanthjælpen. I 2016 modtager landbruget 90 mia. kr, og sådan fortsætter det. Selvfølgelig kan der ikke blive råd til at give en masse mennesker sikkerhed for i det mindste tag over hovedet når Venstres vælgere skal holdes glade og i stand til at købe endnu større traktorer, endnu mere jord, bygge endnu større stalde - for at producere endnu mere af det befolkningen ikke ønsker at købe. Tænk hvis landbruget skulle komme ud i at skulle indrette sig efter samfundet tage hensyn til samfundet, være en del af samfundet - i stedet for stolte bønder på kontanthjælp.
Vis bønderne det hensyn at fjerne støtten, lad det også for bønderne kunne betale sig at arbejde - og lad samfundet få noget brugbart ud af de mange mia. i stedet. De penge kunne lune godt på budgetterne ude i kommunerne.
"Det skal kunne betale sig at arbejde" --- siger alle partier.
Ingen vil jo sige : Det skal IKKE kunne betale sig at LØNarbejde.
HK : Enig i det med landbruget, men nemt er det ikke - EU, ved du !
Ja, i forbandelserne over DF skal man ikke glemme Venstre...
Fra at være det første parti, engang - er de gået til at være de mest asociale, stupide (hvad koster det her - selvom man sikkert har regnet på det, håber jeg da - så er det ligegyldigt, når bare trenden er tydelig) og starten på Danmarks krigsførelse skal heller ikke gå ubemærket hen, hvad har det ikke kostet?
Den nuværende regering ved udmærket godt, hvad den gør. De penge, der bliver fjernet fra kontanthjælpsmodtagere, skal være med til at betale for selskabs skattelettelser og skattelettelser til højeste indkomster. De, der har, skal mere gives. De der intet har, fra dem skal alt fartages. De øvrige partier i folketinget, tror det hele kan klares fra Christiansborg. Vågn nu op - kald til civil ulydighed på gaderne. Spær trafikken o.a.- bliv ved at genere den såkaldte offentlige orden, til de er tvunget ud af deres lukkede kommunikation og bliver nødt til at tage andre med i den.
En lille bemærkning : Det der med at øremærke bestemte poster på udgiftssiden i en finanslov, i forhold til ditto på indtægtssiden, er økonomisk dilettanteri.
Politikerne bruger den også i givne situationer : Hvor skal pengene komme fra ? spørger de.
Svaret er at udgifter kommer fra indtægter (medmindre man vil låne).
Vi kan simpelthen ikke være det her bekendt. Vi har brug for en moderne Jeppe Aakjær, som kan tale kontanthjælpsmodtagernes sag. Tænk på, hvilken betydning, hans digt om Jens Vejmand har haft.
Selvfølgelig skal det kunne betale sig at gå på arbejde - en årsløn burde være stor nok til at kunne dække alle udgifter.
Og det er altså ret "usmart" at glemme , at der er noget som hedder almindelig anstændighed i fohold til nødlidende medmennesker :
Kære Steffen Gliese!
Jeg vil fastholde, at når et parti lover vælgerne en hel masse, og derpå i stor stil går ud og gør det modsatte, så er deres vælgere blevet SNYDT.
Det mærkelige ved DF-vælgere er, at de tilsyneladende lukker øjnene for disse kendsgerninger, og i stedet bruger kræfterne på at skælde og smælde på muslimer, som ikke har den mindste indflydelse på noget som helst.
"De vælger deres egen bøddel", var der en, der sagde forleden.
Tydeligere kan det ikke siges - og dummere kan man som menneske næsten ikke være.
Det er ligegyldigt med antallet af nuller : hvis man får 2 kr. for at arbejde og kun 1 for ikke at gøre det, så kan det betale sig at arbejde. Regeringen kan så kun få det til at hænge sammen hvis de smider nuller oveni. Men mantraet er grundlæggende noget profetisk vrøvl. Det kan betale sig at sælge sig selv, hvis alternativet er at man bliver aflivet.
Ooops det er der mange der har levet af at undervise andre i hele deres arbejdsliv : at 'sælge sig selv' .... nåjae for pokker Uffe, det er det ....;-)
Hvis en person med et godt arbejde og en attraktiv løn køber et hus eller en lejlighed, som vedkommende kan betale og derefter bliver arbejdsløs, hvad skal samfundet så stille op med det? Hvis vedkommende er medlem af en A-kasse, så er der mulighed for understøttelse i en begrænset periode uden hensyntagen til A-kassens finanser idet staten træder til. Men er det virkelig samfundets opgave i en uendelighed at vedligeholde en levestandard, som ikke længere hænger sammen, blot fordi borgeren på et tidligere tidspunkt i sit liv havde sådanne økonomiske muligheder. Det samme må gælde for lejeboliger.
Frank Hansen - enig i princippet for alle borgere. Selvfølgelig kan samfundet ikke opretholde folks levestandard på et givent tidspunkt til folk dør.
Men her drejer det sig om grænsetilfælde, hvor det er staten der skærer i budgettet for fattigste,, som er bundet på hænder og fødder. Hvor skal de gå hen og finde en billigere bolig.
Forslag : Se 10.34.
Frank Hansen, vi taler ikke om mennesker, der har sat sig for dyrt, og som nu må se sig om efter en lidt billigere bolig. Vi taler om mennesker, der allerede lever på eksistensminimum, og som nu får skåret yderligere i deres ydelse.
En "almen" bolig i København koster typisk 8-10.000 kr. En "billig" lejlighed i København koster typisk omkring 5000 kr. om måneden.
Beskæftigelsesministeriet har beregnet de nye ydelser ud fra, at der skal være råd til boligudgifter på knap 3.000 kr. om måneden. Så folk, der bor i en "billig" bolig til 5.000 kr. må til at se sig om efter en meget billigere bolig. Problemet er nu, at der i hele København kun er ca. 300 boliger til den meget lave pris, og der bor jo allerede nogen.
Så når du skriver "borgeren på et tidligere tidspunkt i sit liv havde sådanne økonomiske muligheder", så glemmer du, at niveauet for kontanthjælp i sin tid blev sat ud fra realistiske beregninger over det faktiske udbud på boligmarkedet, og ikke ud fra fantasiberegninger foretaget af ideologiske demagoger.
Der er en mening i at mindsteløn og kontanthjælp ligger tæt - det er kassedamen der står først i køen når der fyres i Bilka og praktikanter fra jobcenteret sætter varer på hylden uden beregning - og hun skal vel også kunne betale sin husleje og ha til en cykelpumpe når hun lander på kontanthjælp??? Eller hvad?? Danmark regeres i dag af gamle mænd der drømmer sig tilbage til før lensafløsningen i 1919 - Og kalder daglejerhæren for moderne arbejdsmarkedspolitik
Synliggør den fattigdom som politikerne skaber.
Kom og vær med i "ubehagelige laser og pjalter", spred jer ud og cirkulér i byens gågader lørdage mellem kl. 12 og 14. Organisér din egen by og udbred denne kampagne til de mest effektive sociale grupper.
Politikerne knokler 16 timer i døgnet for at skabe mere fattigdom, men fattigdom er unødvendig i Danmark. Hvorfor ikke bruge to timer om ugen på at synliggøre den fattigdom som politikerne skaber. Send et signal om at fattigdom er ubehagelig, fattigdom koster, har du og dine nærmeste råd til at lade være?
Nedskæringerne har lagt kommuner og institutioner i ruin, regionerne og specielt hospitalerne er i knæ, socialkontorerne skader psykisk bistandsklienterne, forringelserne rammer de arbejdsløse, de syge, de ældre og de handikappede.
Politikernes plan er ganske enkel; dræn bunden af samfundet for penge og før pengene op til de rigeste. Folketingsmedlemmerne har givet den reelle magt til virksomhederne.
I forrige århundrede var adskillelige grupper, organisationer, fagforeninger med til at skabe et retfærdigt velfærdssystem. Der skal nu en lige så stor indsats til for at redde velfærden. Der skal en ny form for strejke til; civile strejker, demonstrationer og blokader.
SU, hvad vil du gøre for at stoppe den nuværende ulighed og ændre den ødelæggende samfundetsretning? Oprøret fra bunden.