Læsetid: 4 min.

Uddannelsesministeriet lægger op til arbejdsuge på 58 timer

Studerende skal studere 43 timer om ugen, kræver Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det hænger dårligt sammen med, at ministeriet nu har opslået studenterstillinger med 15 ugentlige arbejdstimer, mener de studerende
De studerende skal ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet studere på fuld tid. Erhvervsarbejde skal derfor lægges oven i de 43 ugentlige arbejdstimer, et fuldtidsstudie kræver.

De studerende skal ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet studere på fuld tid. Erhvervsarbejde skal derfor lægges oven i de 43 ugentlige arbejdstimer, et fuldtidsstudie kræver.

Tine Sletting

18. august 2016

Fremdriftsreformen lægger op til, at studerende fortsat skal studere på fuld tid, som regeringens såkaldte kvalitetsudvalg har fastsat til 43 timer om ugen.

Det har Uddannelses- og Forskningsministeriet med Ulla Tørnæs (V) i spidsen slået fast gentagne gange. Men samtidig har ministeriet nu opslået ti studenterstillinger à 15 timer om ugen. Det er et uheldigt signal, netop Uddannelses- og Forskningsministeriet dermed sender, mener de studerende.

»Det er paradoksalt, fordi det er Uddannelsesministeriet, der kræver, at de studerende er fuldtidsstuderende. Det er svært at se, hvordan det skal harmonere med deres opslåede stillinger,« siger næstformand og uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd, Andreas Birch Olsen.

Han mener, at en studiestilling på 15 timer om ugen samtidig med et fuldtidsstudium lægger »et enormt pres på de studerende«.

»Det kommer i sidste ende til at gå ud over studiet,« tilføjer han.

Også rektor på RUC, Hanne Leth Andersen, er kritisk over for studenterstillingerne på 15 ugentlige arbejdstimer.

»Det er lige i overkanten og stikker i en forkert retning. Det gør det, når vi har fremdriftsreformen, og de studerende kæmper og bliver stressede. Derfor skal vi sørge for, at der er nogle gode rammer for erhvervsarbejde,« siger hun.

Hun tilføjer, at 10 timer ifølge RUC’s anbefalinger er grænsen for, hvad man kan arbejde, hvis man skal have tid til også at studere, dog vil man kunne arbejde mere i sommerferien.

»De studerende er pressede til at gennemføre på normeret tid. Vi ved, der er en præstationskultur. De er presset til at få et flot cv og vil godt have et godt studenterjob. Så fungerer det ikke, hvis man indretter det med mange timer på studiejobbet. Vi er nødt til at indrette os efter, at de studerende kan gennemføre på normeret tid,« siger hun.

Fuldtidsstudium

Fremdriftsreformen trådte første gang i kraft ved sommerens studiestart i 2014 for nye studerende og i 2015 for dem, der allerede var indskrevet, og betød, at de studerende på landets videregående uddannelser skulle studere på fuld tid, ved at de blandt andet ikke kunne afmelde sig fag og eksamener.

Nu er fremdriftsreformen blevet relanceret, så det i højere grad er op til de enkelte universiteter at fastsætte krav om, hvordan de vil nedbringe den gennemsnitlige studietid med 4,3 måned, sådan som det er hensigten med reformen – hvilket ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet vil forbedre de offentlige finanser med en lille milliard i 2020.

Hensigten er stadig, at de studerende skal studere på fuld tid. Det påpegede uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs (V) over for rektorerne på de videregående uddannelser på et møde i foråret. Ministeriet understreger, at det stadig er ministerens holdning.

»Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at udfordre og motivere de studerende. Studierne skal være skruet sammen, så de studerende læser på fuld tid og lærer så meget som muligt,« sagde Ulla Tørnæs dengang og tilføjede, at de studerende skulle øge deres tidsforbrug med 20 procent, så de studerer et timeantal, der svarer til at være fuldtidsstuderende.

Dansk Magisterforening (DM) og Dansk Industri (DI) anbefaler, at studiejob ikke fylder mere for de studerende end 15 timer om ugen.

»Man må finde en balance, og den balance bør ministeriet være garant for. Jeg noterer mig derfor, at ministeriet holder sig inden for retningslinjerne af, hvad vi anbefaler som det maksimale loft for et studiejob, nemlig maksimum 15 timer,« siger formand for DI Camilla Gregersen.

DI er hverken begejstrede for fremdriftsreformen eller for, at de studerende lægger for mange timer i studiejobbet.

»De studerende er spændt for på en anden måde med fremdriftsreformen. Derfor skal man også som arbejdsgiver for studerende være opmærksom på, at der er plads til, at de kan få skrevet deres opgaver og passe deres eksaminer. Vi har en fælles interesse i at understrege, at det er studierne, der er det vigtigste,« siger underdirektør Charlotte Rønhof.

Da Information i sidste uge orienterede sig i de opslåede studiestillinger på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside var en af stillingerne angivet med en arbejdstid på mellem 15 til 20 timer om ugen.

Det var en fejl, oplyser Uddannelses- og Forskningsministeriet nu. Alle deres udbudte studiestillinger ligger i gennemsnit på 15 timer »plusminus«, fortæller Lars Harder, der er HR-chef i Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Et fornuftigt leje

I spidsbelastningsperioder kan arbejdstiden ligge over og til andre tider under. Han anerkender samtidig, at ministeriet har et ansvar over for, at de studerende gennemfører deres studier på normeret tid.

»Jeg synes, det er fornuftigt, at vi har lagt os på 15 timer. Der synes jeg, vi har fundet et fornuftigt leje,« siger Lars Harder.

– Man kunne også have sagt færre timer?

»Det skal jo give mening i forhold til den jobfunktion, man har. Og der er en grænse for, hvor mange personer man kan have. Der er fornuft i, at man har et vist tidsrum at arbejde i, så man lærer de rutiner, der er, og kommer i dybden med arbejdet,« siger Lars Harder og tilføjer:

»Det er selvfølgelig altid op til den enkelte studerende at vurdere, om de har tid til det her studiearbejde, samtidig med at de studerer på fuld tid. Der er ikke på den måde noget pres.«

– Har det nogen konsekvenser for studiet, at de arbejder 15 timer om ugen?

»Det er klart, at det kræver en prioritering. Det er et valg, den enkelte studerende selv må træffe. Jeg tror ikke, det har ændret sig meget i forhold til før fremdriftsreformen. Der havde man også et studie, man skulle gennemføre.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels Duus Nielsen

"Det er uddannelsesinstitutionernes ansvar at udfordre og motivere de studerende."

Det er sgu da den omvendte verden. Da jeg gik på universitetet var det de studerendes ansvar at motivere sig selv og udfordre underviserne. Og det gik da fint, så vidt jeg husker. Hvorfor skal det nu laves om?

Åh, jeg ser, at politikerne er ude efter at spare en lille milliard på at sparke de unge gennem systemet 4,3 måneder hurtigere end nu. Men hvorfor lige 4,3 måneder og ikke 3,7 eller 5,8? Er det for at ramme tallet "en milliard" i forventede besparelser? Besparelser på hvad? SU? Professorlønninger? Varmeudgifter?

Og er det brutto eller netto? Har politikerne modregnet de ekstraudgifter til psykologbehandling og medicin, som de studerende efterfølgende vil belaste det offentlige med på grund af stress og udbrændthed som følge af det høje arbejdstempo og det store pres?

43 timers studie plus 15 timers arbejde... Jeg bliver helt træt bare ved tanken. Godt jeg fik min uddannelse dengang penge ikke var alt, så man også kunne nå at tænke lidt over alt det, man læste.

Flemming Berger, Vibeke Hansen, Ib Christensen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Slettet Bruger, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Sup Aya Laya, Morten P. Nielsen, Hans Larsen, Brian Larsen, Herdis Weins og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Morten P. Nielsen

Denne detailregulering af private mennesker liv er fuldkommen uacceptabel.

Flemming Berger, Ib Christensen, Janus Agerbo, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Kim Houmøller og Sup Aya Laya anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Undervisningen på fx KU begynder for mit vedkommende 6. september. Jeg har efterårsferie i uge 42. Undervisningen slutter 15 december og der er eksamen i januar. Hvor mange timer den enkelte studerende bruger på studiet er stadig fuldstændig overladt til den studerende selv. Der er ingen der kontrollerer om man drikker bajere, besøger kæresten eller boger den. Tallene er fuldstændig taget ud af den blå luft. Med hensyn til arbejde så er det jo som regel fuldstændig skemalagt og kan ikke indhentes en anden dag. Hvis man virkelig vil sparke de studerende så skulle man binde dem til institutionen ligesom man gør det med lærerne/eleverne i folkeskolen, give dem 20 ugers undervisning per semester og slutte med eksamen i juni måned. Det kan være hårdt at læse, men det så er det heller ikke værre.

Tobias Torfing

Jens Peter Hansen:

"Der er ingen der kontrollerer om man drikker bajere, besøger kæresten eller boger den."

Det er både rigtig og forkert. Der er ganske rigtig ingen der tjekker hvordan du planlægger din dag. Der er dog en eksamen i slutningen af semestret og den burde (med tryk på burde) kontrollere at du havde brugt den fornuftigt (består du ikke har du nok drukket for mange bajere).

Problemet er at man har a) skåret i hvor meget en eksamen må koste, dvs færre eksterne censorer og mindre tid til at tjekke og rette opgaver, eksamensformer der ikke tester de studerende godt nok. og b) lavet et system hvor universiteterne får penge for hvor mange der består. Det kan betyde undervisere der lader studerende bestå (dog tror jeg dette stædig er sjældent), men mere systematisk er at "hårde" eksamensformer med mange dumpede bliver udskiftet med mindre krævende af slagsen fra institutternes side (mere almindeligt).

" Hvis man virkelig vil sparke de studerende så skulle man binde dem til institutionen ligesom man gør det med lærerne/eleverne i folkeskolen, give dem 20 ugers undervisning per semester og slutte med eksamen i juni måned. Det kan være hårdt at læse, men det så er det heller ikke værre."

Her er jeg dybt uenig: formålet med en universitetsuddannelse er jo netop at forberede de studerende på en tid hvor der ikke er en mor/far/lærer der står og holder dig i hånden og siger "drik nu ikke for mange bajere". Altså; undervisningen skal træne den studerende i at arbejde selvstændigt og selv planlægge sin tid. Dette gøres IKKE ved at gøre universitetet til en "folkeskole" plus.

I øvrigt er der ikke efterårsferie på universitetet (det var der i hvertfald ikke da jeg gik der for 5 år siden. I stedet er der undervisningsfri, men fortsat selvstændigt arbejde, det kan ses som en tiltrængt mulighed for at indhente noget hvis man ikke havde fået det læst i de første uger.

At se universitetet som en fortsættelse af almindelig skolegang er en stor fejl, universitet bør være et sted for selvstændig og kritisk tankegang.

Andgående timetal: der var uger hvor jeg kun brugte 25-30 timer på de konkrete fag (men mange flere på at være på et universitet, udforske litteraturen på mit fag, gennemgå biblioteket, gå til foredrag der ikke direkte havde til formål at sigte til en konkret eksamen, se Ph.d.-forsvar mm, samt at diskutere faget og dets indhold med andre studerende og undervisere), mens der i andre blev brugt langt over 60 timer om ugen (reporter der skulle skrives, eksamener der skulle bestås etc).

Steffen Gliese

Det tager tid at blive en duelig akademiker, det kan ikke forceres. Når man er ung, skal man lære om tusind andre ting, der også indgår i den identitetsdannelse, som jo er grundlaget for overhovedet at blive en vidende og energisk akademiker.

Herman Hansen

...Altså, nu hvor vi er i gang Ulla, hvorfor så ikke sige en 5 år lang videregående uddannelse skal klares på bare 2 år? Det kan i teorien nemlig sagtens lade sig gøre med en uge på 7x24 timer.

...Ulla, jeg synes I er lidt sløve i betrækket og ødsel med skatte borgernes penge.

PS. Hvis man tager sig sammen og effektivisere efter min model kan indkomst skatten helt afskaffes og inden for en kort årerække Danmark så nedlægges helt og administres af Berlin. Mission accomplished.

jens peter hansen

På Uni har man 14 ugers undervisning i hvert semester. Kald uge 42 hvad du vil, men de fleste kalder den nu efterårsferie. Og hvis man ikke kan fatte at det med at låse studenterne inde i 20 uger naturligvis var ironi, ja så beklager jeg. Jeg blev kandidat i historie sidste år. Vi afleverede stort set aldrig opgaver i løbet af semestret, vi kunne lave synopsis-eksamen og forsvare synopsis mundtligt og i samme semester aflevere en selvstændig skriftlig opgave på ikke over 25 normalsider. Respons var en by i Rusland. Oprigtig talt tror jeg at det var hårdere at være tømrersvend på et stillads i januar måned, men sådan kan man have det forskelligt. På dansk hvor jeg går nu er halvdelen som regel uforberedte, selvom vi faktisk bliver bedt om at have læst, da gruppesamtaler jo ellers ikke kan bruges til ret meget. Jo der skal læses, men der er udmærket tid til øl, horfisk og musik, hvis man vel at bemærke ikke arbejder for meget.

Tobias Torfing

"Vi afleverede stort set aldrig opgaver i løbet af semestret, vi kunne lave synopsis-eksamen og forsvare synopsis mundtligt og i samme semester aflevere en selvstændig skriftlig opgave på ikke over 25 normalsider. Respons var en by i Rusland. "

Netop; det er tiden til respons og eksamen der mangler. Da jeg startede på uni var der prøveopgaver mm, men da tiden til forberedelse sættes ned og kravet til "konfrontations timer" (som det så smukt hedder hedder) stiger -uden at der følger penge med - a så har man skåret mange ting væk.

At forlange flere timer på uni er ikke løsningen, løsningen er at forskerne får mere tid per studerende (dvs flere penge til universiteterne) og kravende til eksamen sættes op.

Steffen Gliese

Desværre, Jens Peter Hansen, holder den ikke længere, fordi fremdriftsreformen tvinger de studerende til slavisk at afslutte deres semestre med deleksaminer i alt, hvad de har været (tvangs)indskrevet til af kurser.