Læsetid: 5 min.

Usikre ansættelser er udbredt blandt højtuddannede

Hver ottende akademiker var i første kvartal i år ufrivilligt midlertidigt ansat. Især de unge højtuddannede havner i kortere ansættelser, og antallet vil stige, siger forskere. De advarer om, at udviklingen har store konsekvenser for den enkelte, arbejdets kvalitet og den danske model
29. august 2016

Op mod hver ottende højtuddannede har i dag mere usikre og ulige arbejdsforhold end fastansatte kolleger.

Det viser tal fra Danmarks Statistik , som Dansk Magisterforening har bestilt, om antallet af ufrivilligt midlertidigt ansatte.

Tallene er fra første kvartal i 2016, og de højtuddannede er den gruppe, hvor flest er i ufrivilligt midlertidige ansættelser, nemlig 12 procent – mod kun seks procent af de professionsuddannede og fire procent af de ufaglærte.

Det er ikke muligt at se, om antallet af midlertidigt ansatte er vokset over tid, da Danmarks Statistik hidtil ikke har opgjort de midlertidigt ansattes uddannelsesniveau seperat. Men forskere peger på, at brugen af midlertidige ansættelser er vokset siden 2008.

Læs også: Andelstanken kan blive prekariatets våben

Mette Lykke Nielsen, der er lektor på Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet, har primært fulgt unge, som traditionelt har været vant til midlertidige stillinger f.eks. i løbet af studietiden:

»Midlertidige stillinger har været brugt som trædesten ind i arbejdslivet, men bliver nu forlænget ind i voksenlivet og for nogle fortsætter det resten af arbejdslivet.«

Den ekstremt fleksible arbejdskraft er i stigende grad blevet efterspurgt siden 1970’erne, men brugen er intensiveret siden den økonomiske krise i 2008. Her steg antallet af midlertidige stillinger og projektansættelser især blandt unge, forklarer Mette Lykke Nielsen.

Janne Gleerup, der er lektor på Roskilde Universitet, har undersøgt de højtuddannede midlertidigt ansattes arbejdsforhold og påpeger, at der er stor forskel på, om det er et bevidst valg, eller om det er ufrivilligt, at man ikke er fastansat.

»De ufrivilligt løst ansattes jobsituation er generelt præget af usikkerhed, fordi det er svært for dem at planlægge længere ud i fremtiden, når man bliver tvunget til at arbejde ud fra nogle meget kortsigtede perspektiver. Samtidig har de svært ved at sige fra over for arbejde eller urimelige krav, fordi deres økonomiske situation er mere usikker,« siger hun.

Usikkerheden på arbejdsmarkedet griber ind i privatlivet, hvor det bliver vanskeligere at planlægge eksempelvis boligkøb eller at få børn, forklarer Janne Gleerup.

Mange af de midlertidigt ansatte oplever sig selv som lavest i hierarkiet, blandt andet fordi de f.eks. ikke er en del af arbejdspladsens interne mailsystem og ikke bliver inviteret med til møder eller julefrokoster. Det går ud over det psykiske arbejdsmiljø.

Fleksibilitet trykker tryghed

Når midlertidige ansættelser i stigende grad vinder indpas, skyldes det, at det giver fleksibilitet for arbejdsgiveren. Fleksibiliseringen, som Gleerup kalder den, risikerer dog at gå ud over både kvaliteten af arbejdet og fællesskabet på arbejdspladsen.

»Der er en gennemgribende transformation på arbejdspladserne i gang, også i det offentlige, hvor det er vigtigt at være opmærksom på, at en stor gennemstrømning af medarbejdere også går ud over kvaliteteten og arbejdsmiljøet,« siger Janne Gleerup og påpeger, at de mere langsigtede konsekvenser af kortere og mere usikre ansættelser er svære at forudsige.

»I lang tid har man jo forestillet sig, at de højtuddannede var langt mere beskyttede mod den her tendens end dem med kortere uddannelser, men de her forandringer rammer hele vejen rundt og kan få store konsekverner for ’flexicuritymodellen’ på arbejdsmarkedet – hvis for mange arbejdstagere mister trygheden. Det betyder, at samfundets sammenhængskraft svækkes, hvis flere gruppeer oplever, at de ikke er sikret den indskrivelse i samfundet, som fast arbejde er,« siger Janne Gleerup, der i sin undersøgelse har set, at det blandt andet går ud over engagement og faglig organisering blandt de løst ansatte.

»Det er en farlig individualisering, hvor den enkelte skriver sig ud af fællesskabet. De her medarbejdere føler sig snydt, fordi de ikke inkluderes på ligeværdig vis,« siger Janne Gleerup.

Mette Lykke Nielsen er enig i, at de midlertidigt ansatte er mere orienterede mod deres eget videre karriereforløb end mod den arbejdsplads, de er på midlertidigt. På den måde kan de virke mere individualistiske.

Læs også: Det blev en midlertidig stilling

»De bliver nødt til at orientere sig andre steder hen, så ofte vil de være mindre loyale over for arbejdspladsen, og det er selvfølgelig et tab for fællesskabet på arbejdspladserne,« siger Mette Lykke Nielsen.

Hun har primært fulgt unge ufaglærtes vilkår, og her peger forskningen på, at der en sammenhæng mellem kortvarige ansættelser og antallet af arbejdsulykker og -skader.

»Der bliver ikke investeret så meget i at lære midlertidigt ansatte om rutiner og sikkerhed, så de får ikke den samme viden og oplæring på arbejdspladsen som de fastansatte. Et andet problem er, at der typisk vil være meget få fastansatte på de arbejdspladser hvor unge ufaglærte arbejder,« siger Mette Lykke Nielsen.

Det overordnede problem er, at det danske arbejdsmarked ikke er indrettet til den aktuelle udvikling, mener Mette Lykke Nielsen:

»Vores sociale sikkerhedssystem er ikke indrettet efter, at flere arbejdstagere ikke er fastansat, har flere job på deltid og i perioder uden arbejde. Samtidig skubber staten på udviklingen ved indirekte at understøtte flere midlertidige ansættelser f.eks. i undervisningssektoren. Men det giver øget social usikkerhed, øget polarisering og potentielt mere fattigdom blandt de svageste af den her helt nye klasse af arbejdere, som går på tværs af tidligere klasser.«

Fagbevægelsen må rykke

At op mod hver ottende akademiker nu er ufrivilligt midlertidigt ansat, er et så højt et tal, at formand for Dansk Magisterforening (DM) Camilla Gregersen kalder det en omkalfaltring af det akademiske arbejdsmarked. Især unge akademikere starter med en lang række af midlertidige ansættelser, forklarer hun:

»Det er en usikker situation, som er psykisk opslidende for den enkelte. Det ved vi fra tidligere undersøgelser af, hvor stressede folk er i midlertidige stillinger. Men det risikerer også at føre til stor polarisering mellem dem i faste stillinger og de midlertidige, hvis ikke vi tager det her langt mere seriøst,« siger Camilla Gregersen, der ser det som fagforeningernes opgave at sørge for at de midlertidigt ansatte får bedre vilkår.

Selvom de kortere uddannede ikke ser ud til at have de store problemer med midlertidige ansættelser, så er usikre ansættelser også et vilkår her.

Når de ufaglærte og kortuddannede ikke springer i øjnene i opgørelsen over ufrivillige midlertidige ansættelser, så skyldes det, at problemet her er løsarbejde, ufrivillig deltidsansættelse og såkaldt falske selvstændige, forklarer forbundssekretær i 3F Søren Heisel i et mailsvar.

Ingen kender imidlertid omfanget af problemet, derfor er en del af den nye trepartsaftale også at forsøge at opgøre omfanget af ufrivillige deltidsansættelser.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jesper Jørgensen

og det rammer også i den anden ende af aldersskalaen, hvor der er en stor gruppe af eksterne lektorer, postdoc, undervisningsassistenter og professor MSO og andre som arbejder på deltid og tidsbegrænsede aftaler på ned til et halvt år ad gangen.
Jeg har fået oplyst at på RUC er ca 25% af det akademiske stab fastsat, resten på tidsbegrænsede kontrakter. Kan man overhovedet drive seriøst videnskabeligt arbejde på en banegård?

En beskrivelse af et frit marked !
Når samfundet indretter sig sådan, må den sociale tryghedssikring følge med.
Tillader vi overskuds"produktion", må vi tage konsekvensen :
UBI -Basisindkomst. - For den enkelte uden betingelser.

Steffen Gliese

man kan ikke drive seriøst videnskabeligt arbejde, hvis folk ikke er i faste og uopsigelige stillinger.

Jørgen M. Mollerup

At hver ottende akademiker har en midlertidig ansættelse, er ikke særlig informativt. Omfatter hver ottende også de phdstuderende? Der er typisk 4 til 5 phdstuderende pr. fastansat videnskabelig medarbejder på en universitetsafdeling. En postdocstilling er og har altid været en midlertidig ansættelse.
Hvis man fraregner phdstuderende og postdocs, vil det være relevant at få oplyst, hvordan de midlertidige ansættelser fordeler sig på de forskellige typer af akademiske uddannelser.
At enkeltpersoner har svært ved at finde job, er sjældent repræsentativt, da det kan skyldes mange forskellige faktorer.

Steffen Gliese

Hvis ikke vi havde forringet dagpengesystemet, ville det ikke være en katastrofe.

June Pedersen, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Min kommentar om at man burde skrive langt uddannede i stedet for højtuddannede er blevet slettet.
Øh hvad er begrundelsen ?? Den kan da umuligt have stødt nogen .

jens peter hansen

Min kommentar om at man burde skrive langt uddannede i stedet for højtuddannede er blevet slettet.
Øh hvad er begrundelsen ?? Den kan da umuligt have stødt nogen .