Læsetid: 4 min.

Ban Ki-moon advarede Lars Løkke mod udlændingestramninger

FN’s generalsekretær forsøgte både med en telefonsamtale og et brev til Lars Løkke Rasmussen at advare mod regeringens Asylpakke 2, viser aktindsigt. Ifølge ekspert er sådan en henvendelse højst usædvanlig
FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der her er på besøg i Danmark, advarede sidste år statsminister Lars Løkke Rasmussen om udlændingestramningerne – både pr. telefon og brev.

FN’s generalsekretær Ban Ki-moon, der her er på besøg i Danmark, advarede sidste år statsminister Lars Løkke Rasmussen om udlændingestramningerne – både pr. telefon og brev.

Jens Dige

17. september 2016

I januar fik statsminister Lars Løkke Rasmussen et højst usædvanligt brev. Selv om sproget var diplomatisk og høfligt, var der ingen tvivl om, hvad FN’s generalsekretær Ban Ki-moon mente, da han den 15. januar 2016 skrev personligt til den danske statsminister:

»Jeg er især nedslået over at erfare, at det lovforslag, som vil indføre restriktive foranstaltninger, ser ud til snart at skulle blive drøftet og vedtaget af det danske parlament,« skrev generalsekretæren i brevet, som var en opfølgning på en tidligere telefonsamtale mellem Ban Ki-moon og Lars Løkke Rasmussen om samme emne den 29. december 2015.

Det er først med Informations aktindsigt i Statsministeriet, at generalsekretærens brev kommer til offentlighedens kendskab. Det var således ikke kendt, da Folketinget ved årsskiftet diskuterede det lovforslag, som asylpakken resulterede i.

Det er ellers langtfra hverdagskost, at danske statsministre får et personligt brev direkte fra FN’s generalsekretær.

»Jeg er ikke bekendt med, at en siddende FN-generalsekretær har henvendt sig direkte til en dansk statsminister på den måde. Og slet ikke i udlændingespørgsmål,« siger professor og forskningschef på det svenske Raoul Wallenberg-institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen.

Han er »overrasket«over at høre om Ban Ki-moons brev, men ser det som udtryk for, at »den danske politik med flere og flere stramninger for udlændinge har givet genlyd højt oppe i FN-systemet«.

Ban Ki-moon ønskede med brevet at advare regeringen og dele sin bekymring over lovforslag L 87, som var blevet fremsat den 10. december.

Lovforslaget, som blev vedtaget den 29. januar, blev i offentligheden bedst kendt som ’smykkeloven’, fordi det indeholdt en bestemmelse om, at hvis flygtninge ankom med »en kuffert fyldt med diamanter«, som justitsminister Søren Pind udtrykte det, så kunne værdierne beslaglægges af de danske myndigheder.

Lovforslaget indeholdt dog andre og mere mærkbare stramninger over for asylansøgere, bl.a. at fristen for, hvornår flygtninge med midlertidig beskyttelse kan søge familiesammenføring, blev forlænget fra ét til tre år.

»Samtidig noterer jeg med bekymring,« fortsatte Ban Ki-moon i sit brev til statsministeren, »at Danmark på lige fod med en række andre europæiske lande indfører stadig mere restriktive politikker og foranstaltninger, som vil resultere i en mindsket støtte til dem, der behøver beskyttelse, og vil begrænse menneskers mulighed for bevægelse.«

Generelt mente Ban Ki-moon, at der »frem for alt bør drages behørig omsorg for ikke at pålægge en for tung byrde på individer, som allerede er i en sårbar position«.

’En åbenhjertig dialog’

En talsmand for Ban Ki-Moon skrev efter vedtagelsen af regeringens stramning af udlændingereglerne i en mail til Politiken, at lovændringerne vakte »bekymring« hos generalsekretæren. Men det har altså ikke tidligere været fremme, at Ban Ki-moon ligefrem henvendte sig personligt til Lars Løkke Rasmussen om sagen.

Generalsekretærens brev, som blev overdraget til den danske FN-ambassadør Ib Petersen af FN’s vicegeneralsekretær Jan Eliasson på et møde i New York den 18. januar, blev ifølge aktindsigten sendt hjem til Udenrigsministeriet med tilføjelsen:

»Vicegeneralsekretæren understregede under samtalen de bekymringer om Asylpakke 2, som Ban giver udtryk for i brevet.«

Læs også: FN kritiserer de seneste års danske asylstramninger

Først en uge senere, den 22. januar, sendte Udenrigsministeriet originalbrevet til Statsministeriet, som den 25. januar sendte et svarbrev med diplomatpost til Ban Ki-moon.

I svaret undgik Lars Løkke Rasmussen at forholde sig direkte til generalsekretærens bekymringer. I stedet beskrev Lars Løkke Rasmussen i generelle vendinger de forhold, som flygtninge med opholdstilladelse i Danmark har med samme adgang til skoleundervisning og sundhedssystem på lige fod med alle andre.

Der, hvor statsministeren i sit svarbrev kom nærmest til at forholde sig til Ban Ki-moons bekymringer, var i afsnittet:

»Vi må finde svar, der ikke kompromitterer vores samfunds sammenhængskraft eller undergraver vore velfærdsstaters grundprincipper. Kun hvis vi kan fastholde støtten fra vores befolkninger, vil vi være i stand til at fortsætte vores engagement for at finde løsninger, der er bæredygtige i det lange løb.«

Ingen ændringer

Da lovforslag L 87 blev vedtaget den 26. januar 2016 af blå blok sammen med Socialdemokraterne, var det uden synlige ændringer som følge af Ban Ki-moons telefonsamtale den 29. december, brevet den 15. januar og vicegeneralsekretær Jan Eliassons udtrykkelige bekymringer på mødet den 18. januar.

Under Folketingets forhandlinger om L 87 fortav Statsministeriet, at FN’s generalsekretær to gange havde advaret Lars Løkke Rasmussen og udtrykt bekymring.

Thomas Gammeltoft-Hansen tror dog ikke, at det ville have ændret det flertal i Folketinget, der stemte for L 87, hvis de havde kendt til Ban Ki-moons brev.

»Selv om det er en usædvanlig og bemærkelsesværdig kritik, så har Danmark generelt sat de indenrigspolitiske hensyn over alt andet de senere år, så set i det lys kan det være svært at tro, at kendskab til generalsekretærens brev kunne have fået f.eks. Socialdemokraterne til at stemme anderledes,« vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen.

Heller ikke seniorforsker Hans Mouritzen fra Dansk Institut for Internationale Studier tror, at kendskab til brevet ville have ændret ret meget.

»Der er blevet en kedelig refleks, at Danmark bare trækker på skuldrene, når der kommer kritik fra internationale organisationer. Så modgår man kritikken med at sige, at de har misforstået forslaget eller ikke forstået den situation, Danmark er i,« siger Hans Mouritzen.

Han kan sagtens se en pointe i, at Ban Ki-moon sender et kritisk brev netop til Danmark og ikke til f.eks. Yemen.

»Det lyder i hvert fald ikke som et standardbrev, Ban Ki-moon har sendt. Danmark har tidligere haft et særdeles godt renommé, og generalsekretæren er vel bange for præcedensen, og at de internationale forhold skrider, når et land som Danmark kan reagere på den måde.«

Information har stillet en række spørgsmål om Ban Ki-moons brev og Lars Løkke Rasmussens svar, men Statsministeriet har nøjedes med at svare med en kort sætning på mail:

»Der var tale om en åbenhjertig dialog, hvor statsministeren fik lejlighed til at orientere generalsekretæren om regeringens linje.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Pia Qu
  • Dorte Sørensen
  • Mads Berg
  • Niels Duus Nielsen
Pia Qu, Dorte Sørensen, Mads Berg og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Christian Larsen

Endnu en virkelighedsfjern levebrøds politiker, som lever fedt af en international toppost.

Han må ligge søvnløs ved tanken om at hans eget hjemland Sydkorea stort set ikke tager imod flygtning fra Syrien... i slutningen af september 2015 opholdt sig 848 syrere i landet, hvoraf tre havde opnået asyl.

Dennis Iversen, Allan Stampe Kristiansen, Jacob E Hansen , bente tjeder, Lars Riber , Hans Aagaard og Michael Friis anbefalede denne kommentar

"Thomas Gammeltoft-Hansen tror dog ikke, at det ville have ændret det flertal i Folketinget, der stemte for L 87, hvis de havde kendt til Ban Ki-moons brev."

Sig mig undskylderr Thomas Gammeltoft-Hansen, LLRs hemmeligholdelse, det handler da ikke om, hvorvidt det ville have ændret flertallet eller ej, det handler om at man hemmeligholder noget, som i høj grad burde have været på bordet, så snart det var modtaget, LLR og statsministeriet, må jo have ment at det kunne ændre noget, ellers havde de jo ikke behøvet dette mummespil. Det er så korrupt og båndråddent!

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Lars Bo Jensen, Britta Hansen, Benta Victoria Gunnlögsson, Dorte Sørensen og Mads Berg anbefalede denne kommentar

@ Jan Weis,

LLR har slet ikke statur eller pondus til at kunne bære så godt et sæt tøj!

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar

Jeg tror nu heller ikke Lars Lykke har puttet brevet i gemmerne fordi han ville beskytte Ban Ki-moon.
Det er jo nok også de færreste der ikke tror på at en tur på røven i Nakskov vil være godt for lykke.
Så kan de købe brugt tøj sammen når han møder Ban Ki-moon.
...undskyld sko selvfølgeligt.

Fra Ban Ki-moons brev: ”at Danmark på lige fod med en række andre europæiske lande indfører stadig mere restriktive politikker og foranstaltninger…”. Og fra mailen til Politiken, fra hans talsmand: ”Dette og andre foranstaltninger, der i øjeblikket implementeres i andre europæiske lande, vækker bekymring hos generalsekretæren…”

Citaterne tyder på, at Ban Ki-moons tilkendegivelser skal ses i lyset af en mere generel utilfredshed med Europas reaktion på flygtningekrisen. I hvor høj grad hans henvendelse til statsministeren kan betragtes som bemærkelsesværdig, afhænger af hvorvidt han har givet Danmark en særlig kritisk opmærksomhed. Eller om han generelt har været meget aktiv, med henblik på at komme med personlige henvendelser til de europæiske ledere, for at påvirke deres stillingtagen vedrørende flygtningesituationen. At afklare dette, forudsætter nærmere aktindsigt hos FN-organisationen, frem for hos Statsministeriet.

"Der er blevet en kedelig refleks, at Danmark bare trækker på skuldrene, , når der kommer kritik fra internationale organisationer. Så modgår man kritikken med at sige, at de har misforstået forslaget eller ikke forstået den situation, Danmark er i."

Ikke Danmark. Regeringspartiet Venstre.

Deres arrogante afvisninger af enhver kritik - uanset hvor berettiget - står alene for deres regning. Hold venligst os andre udenfor.

Allan Stampe Kristiansen, Flemming Berger, Britta Hansen, Tue Romanow, lars søgaard-jensen, Liliane Murray, Carsten Mortensen, Hans Larsen og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Peter Bækgaard

hvordan er den danske lovgivning hvis man har værdier for over 10.000,- , og samtidig modtager offentlig forsørgelse? Er der ikke noget med en grænse og egenbetaling?
Dernæst har man jo vist kun en gang beslaglagt værdier og det var vist relativt mange kontanter i forskellig valuta.

Politisk korrekthedsdagsorden nu fra højeste FN niveau..
Upåagtet af den samlede indignerede verdenspresse har såvel Schweiz som Tyskland i praksis samme håndtering af asylansøgeres medbragte værdier: alt over rundt 1.000€ bliver beslaglagt..
Måske der også i disse suveræne stater lægger hemmelige bekymrings skrivelser fra Ban Ki-moon?

Hvad er i øvrigt det urimelige i en selvstyrende stat beslutter hvordan asylansøgere, og hvad der i praksis ofte viser sig at være migranter, håndteres?
Mig bekendt er det en beslaglæggelse af væsentlige værdier til formodentlig senere udbetaling...
Eller som i Schweiz; modregning af modtagne ophold og integrationsydelser. - Hvad der måske kunne diskuteres i forhold til graden af nødlidendes økonomiske status.
Der er der jo bestående lovgivning som gælder landets øvrige borgere

Ernst Enevoldsen, bente tjeder og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

Ja det er helt okay hvis man har samme overbevisning som et hvis "parti" i 30-40'ernes tyskland. Hvis ikke er man nok lidt mindre begejstret, eller det burde man være.

Peter Bækgaard

Ban Ki Moon skulle hellere bruge energi på at få resten af FN´s medlemsstater som har underskrevet konventionerne til at tage deres andel af flygtninge.
Påtaget forargelse af et internationalt organ der har spillet fallit i årtier. Ban Ki Moon skulle bruge sin energi på at ændre sikkerhedsrådet, således de 5 permanente medlemmer ikke mere var permanente, og at der IKKE kunne nedlægges veto.
FN trænger til et eftersyn.