Nyhed
Læsetid: 4 min.

Bankerne: Landbruget må tænke ud af boksen

Krisen i dansk landbrug rammer også banker og realkreditinstitutter, der har knap 400 mia. kroner i udlån hos de danske landmænd. Nytænkning omkring landbrugets ejerstrukturer kunne være nye veje at gå, lyder et forslag fra bankernes brancheorganisation
Landbruget er presset – og især mælkeproducenter har svært ved at lave overskud.

Landbruget er presset – og især mælkeproducenter har svært ved at lave overskud.

Ulrik Hasemann

Indland
8. september 2016

»Værre end worst case

Sådan lyder vurderingen af dansk landbrug anno 2016 – i hvert fald hvis man spørger en af landbrugets kreditorer, Den Jyske Sparekasse, der i bankens halvårsregnskab for 2016 konkluderer, at året indtil videre har budt på langt større nedskrivninger af landbrugets gæld end oprindeligt forventet.

Den Jyske Sparekasse fik i første halvår af i år et overskud på fem mio. kroner, hvilket er »ikke tilfredsstillende«. Det skyldes, at banken har måttet afskrive 70 mio. kroner mere end forventet på lån til landbruget.

Som bankens administrerende direktør skriver i en pressemeddelelse:

»Hovedparten af nedskrivningerne kan endnu en gang henføres til sparekassens udlån til landbrugskunder, der udgør en stor andel af sparekassens samlede udlån. Vi må desværre erkende, at det, vi ved udgangen af 2015 vurderede som ”worst case” for landbruget, i løbet af 2016 er blevet værre.«

Den Jyske Sparekasses administrerende direktør forventer ikke bedre tider foreløbigt.

»Med udgangspunkt i landbrugets fortsat svære prismæssige situation – især i relation til mælkeproducenter – forventer vi også i andet halvår 2016 væsentlige nedskrivninger på vores udlån til landbrugskunder. Vores forventninger for 2016 er således et positivt, men beskedent resultat før skat,« skriver administrerende direktør, Claus E. Petersen, i en pressemeddelelse.

Landbrugets gæld er mere end fordoblet siden år 2000. Kilde: Danmarks Statistik/Seges

Landbrugets gæld er mere end fordoblet siden år 2000. Kilde: Danmarks Statistik/Seges

iBureauet

Hos Spar Nord Bank, der også har store udlån til landbruget, lyder nogenlunde samme pessimistiske toner.

I første halvår af 2016 måtte banken således afskrive 133 mio. kroner som tabte, heraf er de 132 mio. gæld i dansk landbrug – altså mere end 99 procent af alle bankens tab.

Ingen indtjening

I bankernes brancheorganisation, Finansrådet, ser man ligeledes med bekymring på landbrugets øjeblikkelige situation. Finansrådets direktør, Ulrik Nødgaard, peger på, at dansk landbrug er udfordret af lave verdensmarkedspriser, hvilket gør det næsten umuligt for store dele af landbruget at tjene penge.

»Grundlæggende står landbruget over for en indtægtskrise, der især har ramt de danske svineproducenter og mælkebønder – men det skyldes globale forhold. Og det er klart, at et erhverv, der har negativ indtjening, er udfordret,« siger Ulrik Nødgaard, som derfor er glad for regeringens landbrugspakke, der for en periode lemper vilkårene for dansk landbrug – med den konsekvens, at de blandt andet må gødske mere i en årrække:

»Vi har været rigtig glade for regeringens landbrugspakke. Selv om det ikke kan kompensere for markedsudviklingen, så giver den et løft i indtjeningen hos landmændene.«

– Men hvad med jeres medlemmer, bankerne, de rammes vel også af landbrugskrisen?

»Det er ikke sådan, at tabene ikke er afspejlet i bøgerne. De berørte banker har allerede afskrevet store beløb, som de ikke regner med at få hjem. Der er allerede lagt meget til side,« lyder det fortrøstningsfuldt fra Ulrik Nødgaard, der ikke ser »et systemisk problem for den finansielle sektor« som følge af landbrugskrisen.

Han forudser dog, at den negative indtjening vil fortsætte nogen tid endnu, hvorfor en del flere landbrugsbedrifter sandsynligvis vil gå konkurs.

»Vi skal holde fast i, at det grundlæggende problem er indtjeningen,« siger Ulrik Nødgaard, der derfor mener, at der naturligt vil forsvinde en del danske landbrugsbedrifter.

»De, der ikke er effektive, skal ud af erhvervet.«

– Hel eller delvis gældseftergivelse til landmændene kunne måske også redde nogle bedrifter. Er det en mulig løsning?

»Gældseftergivelse uden ejerskifte er en kontroversiel løsning. For åbner man for den, vil andre kunder også forlange eftergivelse,« siger Ulrik Nødgaard.

Nye ejerformer?

Ulrik Nødgaard peger på, at ud over den aktuelle indtjeningskrise i landbruget er der også en strukturel udfordring i, at landbrugene er blevet større over årene. Det gør det vanskeligt for nye landmænd og kommende generationer at kunne overtage bedrifterne.

»Landbrugene er blevet meget store i forhold til at få nye landmænd ind. De har vanskeligt ved at finde den nødvendige kapital,« siger Ulrik Nødgaard, der mener, at en del af løsningen kunne være at åbne for delvis sælgerfinansiering, eksempelvis igennem pantebreve, så den nye ejer ikke skal finde det fulde beløb for at overtage en bedrift.

Alternativt bør landbruget gentænkes i nye ejerformer – eksempelvis via fonde eller pensionskasser.

»Vi er helt åbne overfor nye ejerformer og i det hele taget nye veje at gå. I den her situation er man nødt til at være åben over for nye muligheder og tænke ud af boksen. Og det kan eventuelt være at forsøge med nye ejerskaber i dansk landbrug,« siger Ulrik Nødgaard, der dog »fornemmer en vis modstand hos landmændene selv«.

»Omvendt skal man heller ikke tro, at det er en mirakelkur. Eksempelvis pensionskasser investerer jo kun, hvis de kan se et fornuftigt afkast,« siger Ulrik Nødgaard, der er bekymret på dansk landbrugs vegne.

»Det er da klart, at situationen er bekymrende. Det er synd for den enkelte landmand, der arbejder 80 timer om ugen uden selv at få et økonomisk udbytte. Men jeg må indrømme, at jeg ikke tror, at forholdene ændrer sig meget over de kommende år. Det hele vender ikke bare sådan pludseligt,« siger Ulrik Nødgaard.

Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Seneste artikler

  • Tænk, hvis landbruget har en fremtid

    21. oktober 2016
    Meget går den gale vej for de hårdt trængte danske landmænd, som skildret i Informations serie ’Vores jord – vores mad’. Men der eksisterer mange muligheder for at bane vej for omstilling til et mere robust og bæredygtigt landbrug i ny nærkontakt med forbrugerne. Tænk hvis vi greb dem
  • ’Ikke så afgørende, om landbrugs-produktionen består, og landmanden forgår’

    18. oktober 2016
    Eksporten er afgørende for, om der kan skabes liv og beskæftigelse i landdistrikterne, uanset at antallet af bedrifter bliver ved at falde hastigt, mener miljø- og fødevareministeren
  • Hvis jeg er inhabil, er vi alle inhabile for Vorherre

    13. oktober 2016
    Information krænker god presseskik med sine historier om, at jeg var inhabil og korrupt i forbindelse med, at jeg i Promilleafgiftsfonden for Landbrug deltog i behandlingen af en ansøgning, jeg selv havde forfattet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bankerne: Landbruget må tænke ud af (bank)boksen

Bankerne mener vel ud af bankboksen? Banksystemet og den danske stat står ikke uventet over for en meget stor udfordring. Bankerne ser nu gerne nye ejerforhold, som på mirakuløs vis skal redde banksystemet for nye store tab. Tab som på ny synes at opstå pga. letsindig bankforretninger.

Landbruget og banksystemet har i forening bragt den danske stat nærmere nye grænseoverskridende handlinger mhp. at redde de to nævnte parter. Regningen vil vel sagtens blive udskrevet til os alle, samtidig med at ejerforholdet til den danske landbrugsjord har stor risiko for at forlade den danske stat.

Er der nogen som i så tilfælde kan forestille sig konsekvenserne?

David Zennaro, Jens Erik Starup og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar
Lars Peter Simonsen

Det er tankevækkende, at mange økologiske landbrug lader til at have betydeligt bedre økonomi og ligefrem tjener penge ...

Benta Victoria Gunnlögsson, Mona Blenstrup og Helene Kristensen anbefalede denne kommentar
Helene Kristensen

Måske, Lars Peter Simonsen, fordi økologiske bønder som oftest har en ideologi med i bagagen, de har flere mål end blot profit - og de kan ikke tænke i tilskud for det økologiske landbrug får simpelthen ikke så mange tilskud af enhver art. I det konventionelle landbrug er størrelsen på de forventede tilskud fra stat og EU en beregnet del af købsprisen på en bedrift.

For øvrigt var bankerne selv med til at piske gældsætningen i det konventionelle landbrug i vejret - der var ikke grænser for hvad bønderne kunne låne. Nogle bønder glemte så at tænke lidt selv, og lod sig friste af større stalde, flere kreaturer, nye større maskiner (som naboens eller helst større, der skal jo sparkes dæk), nye biler og store renoveringer af stuehuse. Der var mange bankrådgivere der fik nogle gedigne bonusser dengang. Nu jamrer bankerne igen - og igen vil regningen formodentlig ende hos skatteyderne.

Torben K L Jensen, Carsten Wienholtz, Sven Elming, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Erik Starup og Mona Blenstrup anbefalede denne kommentar

Helene Kristensen: En pointe med at de "rigtige" ikke tænker i profit, men ud fra ideologi, men mon ikke det kun e ri begrænset tid? Man kan altså ikke leve af "sund luft". Men uden helt at vide det, er det mit indtryk at en del af de økologiske bønder har det som deltid eller har en ægtefælle, som tjener godt.

Benta Victoria Gunnlögsson

Måske de forgældede landmænd skulle tænke på, at omlægge deres nuværende produktion til bl.a. økologi, mig bekendt er det de eneste der p.t. tjener penge. Man kunne jo også tænke i nye afgrøder, her tænker jeg på, at hvis Cannabis bliver legaliseret, er der gode muligheder i at dyrke hamp.

Randi Christiansen

Det er en skandale, at det er kommet så vidt. At bønderne har gældsat sig til op over skorstenen minder om den boligboble, der sprang i usa med afledte effekter over hele verden. Spørgsmålet er, hvordan mennesker med bare to brikker i behold, kan basere sin ejendom på så ustabilt et grundlag som fx renteudsving og storpolitiske ændringer i markedet. Svaret er vel, at de strukturelle vilkår, som er politisk bestemt, har lokket/tvunget erhvervet ud på skråplanet. Vi ser her endnu et eksempel på konkurrencestatens ødelæggelser. Hvis det er sandt, at bankerne vil tænke ud af boksen, bliver det spændende at se, om de formår at tænke længere end den næste let tjente krone.

Mona Blenstrup, Benta Victoria Gunnlögsson, Jens Erik Starup og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Landbruget er det eneste råstof Danmark har. Skal landbruget, i globaliseringens navn, have udenlandsk ejerskab (a la Dong)? Hvad med en New Zealandsk "hestekur" til alle EU´s bønder, for det holder ikke i længden at have alle EU´s landmænd på "bistandshjælp". Som EU skæv vrider alle erhverv, landbrug, transport, finanssektor etc., med støttepakker og skattefriheder, må vi til at genoprette de gamle, gensidige handelsaftaler landene imellem. EU er bare et fordyrende og forvridende mellemled.

Ja, man kan tror at landbrugerne har overinvesteret udfra opskrudede forventninger, men her en notits fra 2008:

Landbrug bliver hårdt ramt af renteuroen, fordi de har så stor en gæld. Derfor fristes landmændene til spekulation, i schweizerfranc og tyrkiske lire for at få tingene til at hænge sammen... ...mon ikke bankerne skubbede bag på dengang, sådan som de også gjorde med de såkaldte ejendomsudviklere hvor en 8 - 10 personer alene stod for et banktab på 100 mia. kr.

"Men uden helt at vide det, er det mit indtryk at en del af de økologiske bønder har det som deltid eller har en ægtefælle, som tjener godt."
Det har andre landmænd vel også? Mange landmænd har andre bijobs ved siden af dets landbrugserhverv.