Bestyrelsesmedlemmer i landbrugsorganisationer fik lov til at bevilge midler til projektansøgninger, de selv havde underskrevet

Pengestrømmene i dansk landbrug bliver fordelt gennem et tæt sammenvævet netværk af fonde og interesseorganisationer.

Men mange af de mennesker, der uddeler fondsmidlerne, er samtidig filtret ind i de selvsamme organisationer og foreninger, der ansøger om pengene.

En stor del af de midler, der bliver fordelt til landbrugets organisationer, kommer fra de såkaldte landbrugsfonde, som hvert år fordeler hundredvis af millioner kroner til undersøgelser og projekter, der fremmer landbrugets interesser.

Information har set nærmere på de tre største og to mindre landbrugsfonde samt Landbrug & Fødevarer og dets partnerselskab SEGES, der er nogle af de største modtagere af fondsmidlerne.

I en række tilfælde er der sammenfald på tværs af fonde og interesseorganisationer mellem de personer, der henholdsvis uddeler og ansøger om midlerne.

Den åbenlyse interessekonflikt i uddelingen af fondsmidlerne fik i foråret Rigsrevisionen til at rette en skarp kritik mod fondene og NaturErhvervstyrelsen, som har ansvaret for at føre tilsyn med dem.

Stik imod formålet

Rigsrevisionen kunne blandt andet dokumentere, at fondenes bestyrelsesmedlemmer fik lov at bevilge midler til projektansøgninger, som de selv havde underskrevet. En praksis, som NaturErhvervstyrelsen accepterede.

Rigsrevisionen konkluderede, at NaturErhvervstyrelsen havde »indskrænket habilitetsbegrebet på en måde, som Rigsrevisionen ikke tidligere har set«.

Fondene blev desuden kritiseret for ikke at følge op på, om pengene blev brugt, som der stod i ansøgningerne, og for at fordele store, enslydende beløb til de samme organisationer år efter år. Stik imod fondenes formål, som er at fordele midlerne på baggrund af årlige ansøgninger.

Blandt andet har videncentret SEGES, der er en del af Landbrug & Fødevarer, i de seneste tre år modtaget cirka 90 millioner kroner om året alene fra Promilleafgiftsfonden for landbrug.

De fem landbrugsfonde, Information har set nærmere på, uddeler årligt mere end 400 millioner kroner til forskning, undersøgelser og projekter til fremme af landbrugets interesser. Det svarer til tre fjerdedele af de 575 millioner kroner, som de i alt 15 forskellige landbrugsfonde uddeler i år. Godt halvdelen af pengene kommer fra statskassen, og resten fra landbruget selv.

De fem fonde administreres af Landbrug & Fødevarer, som også selv modtager penge fra fondene. Både direkte og i særdeleshed gennem underselskabet SEGES. Et paradoks, som Rigsrevisionen i foråret beskrev sådan her:

»Medlemmer af den samme erhvervsorganisation kan således både være medlem af bestyrelsen [i landbrugsfondene, red.], være ansvarlig for administrationen og være ansøger.«

Intet at skjule

Sådan er det den dag i dag. Formand i Landbrug & Fødevarer Martin Merrild sagde i foråret, at landbrugsfondene selvfølgelig skulle rette ind efter kritikken, og at han gerne så øget kontrol med dem.

»Vi har intet at skjule,« sagde han i maj til Landbrugsavisen.

55 procent af fondsmidlerne blev i 2016 uddelt til landbrugets organisationer, mens resten gik til universiteter, virksomheder og foreninger.

Ordningen med landbrugsfondene har eksisteret siden 1972, men er aldrig blevet evalueret.

Grafik: iBureauet/Mia Mottelson