Marcus Klint Russo er den eneste fra sin klasse, som går i fritidsklub:
»Det fede ved at være her er, at man er sammen med vennerne. Dem fra min klasse sidder hjemme hos sig selv og spiller iPad. Eller også sidder de sammen og spiller, det ved jeg ikke,« siger Marcus Klint Russo.
Han går i 6. klasse på en skole på Islands Brygge, og hver dag tager han turen til det nyåbnede Fritidscenter Indre By.
Og børnenes frie tid bliver mere presset, forklarer Justine Grønbæk Pors fra Copenhagen Business School, der peger på sidste års skolereform og dens store fokus på læring som et afgørende vendepunkt: »Med skolereformen er man gået fra at tænke i undervisning til at tænke i læring. Læring er noget, som kan opstå overalt, og derfor er man gået på jagt efter læring de steder, hvor der før var en pause fra undervisningen. Man kan sige, at fritiden skal bidrage til det, den før var en pause fra. Det her er en kæmpe stor forandring,« siger hun.
Med begyndelsen af det nye skoleår har denne udvikling også fået effekt for klubtilbuddene for de store børn. Fritids- og juniorklubber nedlægges og lægges sammen over hele landet, særligt i København som følge af en ny fritidsreform, der netop er trådt i kraft.
Klubberne bliver større og har kortere åbningstid på grund af de længere skoledage, og mange frygter, at børnene helt vil fravælge dem. Kræn B. Ridder er leder af et af de nye, store fritidscentre, Fritidscenter Ydre Nørrebro.
»Det er min store frygt, at mange bare sætter sig hjem og spiller iPad, fordi de ikke har overskud til andet efter skolen. De orker ikke engang at gå til sport. Men det har en værdi at slappe af og være sammen med positive voksne. Det er muligt, at de ikke lærer noget om andengradsligninger, for den læring, der foregår i klubben, er den skjulte læring. Det er dannelsen. Det er livets spilleregler. Det, som vi kalder de sociale kompetencer på pædagogsprog,« siger han.
Sally Maria Gaarn fra 4. klasse på Øbro Friskole tager hver dag efter skole ind til Fritidscenter Indre By, hvor hun godt kan lide at slappe af i loungen, klubbens kreative værksted og at være sammen med de andre børn.
»Hvis vi skulle lære noget, skulle det nok være dét, vi har mest lyst til at lære,« siger hun.
Læs også: De sidste frirum er under pres
Man har altid lært alle steder, det nye og ødelæggende er, at det sættes i system af nogle andre. Som det sker overalt i vores samfund: DJØF-klassen koloniserer menneskers liv, det er som ondskaben i de fleste eventyr. Desværre kan vi ikke regne med, at det går som i eventyrerne og folk får bugt med det.
Børn kan ikke lære hvis ikke de får mulighed for at lege. Det et en katastrofe hvis en politisk motiveret reform kommer til at betyde at børn mere og mere blive henvist til at lege alene med deres iPads i stedet for at lege sammen. Det vil samfundet tage uoprettelig skade af.
Skoledagens længde var et opgør med de dovnelærere, som ikke skulle fise den af derhjemme og så kunne de passende passe ungerne i lektiecafeer og andet godt. Lærerne fik så at sige ingen støtte af andre grupper. De havde rigtig godt af at man nu holdt dem på fabrikken, ligesom på en ordentlig dippedutfabrik. At stort set alle vidensarbejdere efterhånden kan arbejde hjemme flere dage om ugen kom ikke det smør ved, nej lærere er industriarbejdere og akkorden skal holdes.
Problematikken optræder allerede i Goethes Faust , der jo som bekendt for at opnå succes , sælger sin sjæl til djævelen, der nu har mere magt end nogensinde , iklædt regneark og nødvendighedens politik.
Det gider vi ikke snakke om Leo Nygaard., Det er jo kun UBI der virker, og du har ingen ide om hvordan vi andre lever.
Hvem er "vi", Lars Bo Jensen, er det dig ?
Per Jongberg. Jeg har ingen anelse om hvad jeg mente da jeg skrev kommentaren, beklager at jeg har deltaget i debatten i beruset tilstand.
Den var godt nok ny Lars Bo !!
Folk der undskylder deres fejl - mere af det :-)
Thumbs up :-)
Og bare jeg selv oftere var i stand til at erkende mine fejl ....