Nyhed
Læsetid: 5 min.

Borgmester vil give Københavns kontanthjælpsmodtagere en hjælpende hånd

Økonomiske tilskud, klippekort til fritidsaktiviteter og gratis skolemad skal hjælpe de kontanthjælpsmodtagere i hovedstaden, som er hårdest ramt af statslige reformer. Det mener SF’s sundheds- og omsorgsborgmester
39-årige Nadja Harning er kontanthjælpsmodtager. Hun er netop flyttet fra Valby til Falster med sine to teenagesønner, fordi det nye kontanthjælpsloft betyder, at hun ikke kan blive i deres lejelejlighed og heller ikke finde en anden lejebolig i hovedstadsområdet, hun har råd til.

39-årige Nadja Harning er kontanthjælpsmodtager. Hun er netop flyttet fra Valby til Falster med sine to teenagesønner, fordi det nye kontanthjælpsloft betyder, at hun ikke kan blive i deres lejelejlighed og heller ikke finde en anden lejebolig i hovedstadsområdet, hun har råd til.

Indland
7. september 2016

Da hovedstadens byrådsmedlemmer fredag indledte næste års budgetforhandlinger på Københavns Rådhus, smed SF en hjælpepakke til kommunens kontanthjælpsmodtagere på forhandlingsbordet.

Partiet foreslår fem forskellige tiltag, som skal hjælpe de kontanthjælpsmodtagere, der til oktober skæres i deres ydelser som følge af blandt andet kontanthjælpsloftet.

Det mest centrale tiltag går ud på, at en allerede eksisterende pulje på 5,5 millioner kroner, hvorfra økonomisk pressede borgere kan få tilskud til tandlægebesøg eller køb af for eksempel medicin, forlænges og muligvis polstres med flere midler.

Puljen, som har eksisteret siden 2013, udløber ellers ved årsskiftet, men ifølge Ninna Thomsen (SF), der er sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune, er der brug for den nu mere end nogensinde før.

»Regeringen har vedtaget nogle reformer, som sender rigtig mange københavnere ud i akut fattigdom. Det er ikke nogen hemmelighed, at boligpriserne er høje i København, og der er mange børnefamilier, der vil have svært ved at få tingene til at hænge sammen,« siger Ninna Thomsen.

Læs også: Kontanthjælpsloftet har sendt Nadja fra Valby til Falster

Udover at opretholde den økonomiske pulje foreslår SF i Københavns Kommune, at børn fra økonomisk trængte familier kan få et klippekort til fritidsaktiviteter og gratis skolemad, og at der laves en hjemmeside, som formidler korttidsjob til de kontanthjælpsmodtagere, der bliver berørt af 225-timerreglen og derfor skal arbejde mindst seks uger om året.

Desuden foreslår partiet, at kommunen skal »vende bunken på hovedet« og revurdere, om nogle kontanthjælpsmodtagere burde flyttes over på andre ydelser som for eksempel førtidspension.

Rasmus Balslev fra Dansk Socialrådgiverforening, der er fællestillidsrepræsentant for socialrådgiverne i Københavns Kommune, er positiv over for hjælpepakken, fordi »al hjælp er tiltrængt«.

»Men jeg tvivler kraftigt på, at det er nok til, at folk ikke skal gå fra hus og hjem,« siger han.

Inden for de kommende uger vil kontanthjælpsmodtagere i hele landet få at vide, hvor stor reduktionen i deres ydelser bliver som følge af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.

Socialforvaltningen i Københavns Kommune skønner, at lovændringerne vil resultere i, at mindst 3.500 københavnere får nedsat deres ydelser. I forvaltningen frygter man, at mange af disse borgere ikke længere vil have råd til at betale deres husleje og derfor må sættes på gaden.

De høje boligpriser i København betyder, at det bliver vanskeligt for kommunen at genhuse borgerne, og det kan ende med at blive rigtig dyrt i længden, har Socialforvaltningen tidligere udtalt til Information.

Ødelægger incitament

Ninna Thomsen tror på, at særligt tilskuddet til økonomisk pressede borgere vil gøre en forskel for Københavns kontanthjælpsmodtagere, selv om det for de fleste nok ikke bliver dét, der gør, at de får råd til at blive i deres boliger.

»Men det er da klart, at forringelserne af kontanthjælpen er national lovgivning. Det her er en hjælpepakke, men den store abe hviler stadig på regeringen,« siger hun.

København Kommunes socialdemokratiske socialborgmester, Jesper Christensen, synes, at det er »godt«, at SF ønsker at forlænge nogle af de sociale projekter, der står til at udløbe.

»Og hvis vi kan få det til at passe med alle de andre sociale indsatser, som vi skal finde penge til, så kan jeg fint støtte tankerne,« skriver socialborgmesteren i en mail til Information.

Venstre kan dog ikke støtte SF's forslag, fortæller børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev (V).

»Venstre vil hellere give folk et incitament til at gå ud og finde et arbejde, og derfor skal vi ikke opfinde en hel masse hjælpepakker,« siger hun og tilføjer, at Socialforvaltningen endnu ikke ved, hvor mange københavnere, der med de reducerede ydelser ikke vil have råd til at betale deres husleje.

Læs også: Fattige forsvinder ikke, fordi man leger, de er usynlige

»Vi må følge, hvad der sker. Men da man begyndte at tale om de her nedsættelser af ydelser for første gang i foråret, der så man jo, at nogen kom i beskæftigelse, fordi de havde udsigt til, at lovændringerne kunne koste dem deres bolig,« siger Pia Allerslev, der ikke mener, at politikerne skal »nurse« kontanthjælpsmodtagerne og komme med ekstra tilbud.

Hun peger på, at kommunen har en »meget reduceret pris på skolemad« for blandt andet kontanthjælpsmodtagere.

Derudover henviser hun til, at jobcentrene allerede i dag har til opgave at formidle korttidsjob og tildele borgere de rette ydelser. Derfor synes hun, at tiltagene om jobbørs og at »vende bunken på hovedet« er overflødige.

Fra stat til kommune

Forslaget til hjælpepakken er et eksempel på et kommunalt ønske om at kompensere for regler, der netop er blevet udstukket fra staten. Og det er der intet odiøst ved, forklarer Jacob Torfing, der er kommunalforsker ved Roskilde Universitet. Han vurderer, at der vil være »en særlig motivation« for Københavns Kommune til at vedtage en sådan hjælpepakke.

»Hvis kommunen tænker lidt fremsynet, kan det være billigere i det lange løb, hvis man hjælper kontanthjælpsmodtagere med nogle rabatter og tilskud, og hvis det kan holde dem i deres boliger. For hvis de først flytter ud og rejser genhusningskrav over for kommunen, så bliver det rigtig dyrt,« siger Jacob Torfing.

Ifølge professoren er der ingen tvivl om, at et forslag som SF's skaber ulighed mellem kontanthjælpsmodtagere i Københavns Kommune og svage borgere fra kommuner med færre ressourcer.

»Men i Danmark har vi netop valgt et stærkt kommunalt selvstyre, hvor det er op til kommunerne at bestemme servicestandarder. Det er en del af pakken, at der kan være helt andre prioriteringer politisk i en kommune, end der er nationalt. Og det giver ulighed,« siger Jacob Torfing.

Rasmus Balslev synes, det er »forfærdeligt, at kommunen skal ind og kompensere for regler, som staten har lavet«.

»Det er en opgaveglidning fra stat til kommune, uden at der følger nogle økonomiske ressourcer med. Den udvikling er jeg ikke glad for, men det glæder mig til gengæld, at der sidder nogle lokalpolitikere og tager deres del af ansvaret. Forhåbentlig kan det få nogle andre kommuner til også at kigge den vej,« siger han.

Ninna Thomsen og SF på Københavns Rådhus skønner, at hjælpepakken vil koste mellem otte og 10 millioner kroner.

Læs også: 'Jeg drømmer om et job i en kantine'

Men alene puljen til tilskud, som SF ønsker skal fortsætte efter årsskiftet, er på nuværende tidspunkt på 5,5 millioner – og den ønsker SF muligvis at forstørre, alt efter hvor mange borgere i København, der bliver ramt af kontanthjælpsloftet.

– Kan hjælpepakken finansieres for bare otte til 10 millioner kroner, når puljen alene koster 5,5 millioner kroner?

»Det er vores bud, men vi mangler fortsat at få konkrete svar fra forvaltningen på, hvor mange borgere der bliver skåret i deres ydelser og derfor får brug for puljen. Men det er da rigtigt, at det godt kan ende med at blive dyrere,« siger Ninna Thomsen, der vil finde pengene i de 313 millioner kroner, som er blevet frigivet fra de forskellige forvaltninger til de samlede budgetforhandlinger.

I Frederiksberg Kommune er byrådsmedlemmerne også gået i gang med budgetforhandlinger. Her foreslår Socialdemokraterne en lignende hjælpepakke til borgere, der rammes af kontanthjælpsloftet. Det ser dog ikke ud til, at Socialdemokraterne vil finde et flertal for deres forslag i den borgerlige kommune.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Så fik vi endelig amerikanske tilstande med uddeling af madkuponer til de fattigste, altså også dem som var i arbejde igår og som bidragede til velfærdssamfunden , men nu er arbejdsløs idag. Den almindelige dansker takker naturligvis for de riges almisser, selvom de selv har betalt men vi kan altså konstatere, at velfærdssamfundet med uddeling af madkuponer endegyldigt er afviklet. Hvem lovede egentlig det, i den sidste valgkamp for kun et år siden?

Torben Jørgensen, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Torben K L Jensen, peter fonnesbech, Estermarie Mandelquist, Dan Johannesson, Jacob Jensen, June Pedersen, Jan Kønig, Tina Sommer, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Torben Skov, Ken Sass, Ebbe Overbye, Heidi Larsen, ingemaje lange, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller, Hans Larsen, Bill Atkins og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar

Det er en åbenlys konsekvens af den usmagelige på grænsen til ondskabsfulde kurs vores politiske elite har kørt overfor de borgere der af den ene eller anden grund er endt på kontanthjælp og andre sparsomme ydelser.

Ydelser der kun ligepræcis var høje nok til at overleve i kbh. før de seneste reformer, men som nu pga. reformer bliver skåret samtidig med at de bliver undermineret af pris og lønudviklingen som den ikke følger med i. Dette er blot begyndelsen, det bliver meget, meget værre endnu, i 2025 vil vi have en meget meget fattig gruppe danskere, der enten må ty til alternativ forsørgelse for at overleve eller ende på madkuponer og andre private eller kommunale tilskud.

Tillykke Danmark du har sejrer helt a helveds til

Torben Jørgensen, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, peter fonnesbech, Estermarie Mandelquist, Dan Johannesson, David Zennaro, June Pedersen, Tina Sommer, Hans Larsen, Lars Peter Simonsen, Anne Eriksen, Heidi Larsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar

"Klippekort" mig her og der og alle vegne, - hvad med at kalde det hvad det helt præcis er; "rationeringsmærker, til døden jer skiller fra belastningen af samfundsøkonomien", sådan påvirker V's økonomiske politik menneskers liv, - mennesker der tidligere deltog på arbejdsmarkedet og betalte skat til det samfund deres forfædre betalte skat til og for at beholde.

Udtænkt af en politisk person der selv fik sin uddannelse foræret af skatteborgerne, for ellers havde der ikke været råd til det med familiens løn.

Han burde skamme sig over at ville nedlægge velfærdssamfundet efter dette, men skam i livet ejer han åbenbart slet ikke.

Havde jeg været familie til den mand, ville jeg have skiftet efternavn, og afvist hans komme til mit hjem.

Torben Jørgensen, Jørn Andersen, Bjarne Andersen, Martin E. Haastrup, peter fonnesbech, Dan Johannesson, David Zennaro, Erik Jensen og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Dan Johannesson

Værsgo' under-Danmark. Venlig hilsen De Neoliberale EU Administrations Partier.

Martin E. Haastrup

»Venstre vil hellere give folk et incitament til at gå ud og finde et arbejde, og derfor skal vi ikke opfinde en hel masse hjælpepakker,« siger hun og tilføjer, at Socialforvaltningen endnu ikke ved, hvor mange københavnere, der med de reducerede ydelser ikke vil have råd til at betale deres husleje.

Løgn og latRin - Tillad mig at korrigere konen her :

»Venstre vil hellere slippe for selv at få et incitament til at gå ud og finde et arbejde, og derfor skal vi opfinde en hel masse reform-og spare-pakker,« siger hun og tilføjer, at hun, Venstre og regeringen i det hele taget derfor selvfølgelig er bedøvende ligeglade med om Socialforvaltningen endnu ikke ved, hvor mange københavnere, der med de reducerede ydelser ikke vil have råd til at betale deres husleje.