Læsetid 8 min.

Containerbyer kan skabe 20.000 boliger i København

Brugte Maersk-containere skal ombygges til energivenlige, midlertidige boliger til studerende, mener Venstre og Dansk Folkeparti. Løsningen har ’stort potentiale’, lyder det fra Socialdemokraterne og De Studerendes Fællesråd
Containerdrømmen er ikke ny, og den har været genstand for løbende debat i Danmark i mindst to årtier. Hidtil har bekymringer om kvalitet, pris og beliggenhed bremset boligformen, men alle de hensyn er der taget højde for i CPH Containers seneste husmodel, lyder det fra flere kilder, Information har talt med.

Containerdrømmen er ikke ny, og den har været genstand for løbende debat i Danmark i mindst to årtier. Hidtil har bekymringer om kvalitet, pris og beliggenhed bremset boligformen, men alle de hensyn er der taget højde for i CPH Containers seneste husmodel, lyder det fra flere kilder, Information har talt med.

Sigrid Nygaard

8. september 2016

De færreste kan prale af en bolig, der har sejlet verden rundt 50 gange om bord på et Maersk-skib.

Men det kan snart blive virkeligheden for tusindvis af nye studerende i akut boligmangel.

I hvert fald hvis det står til to unge iværksættere bag virksomheden CPH Containers, der vil ombygge brugte shippingcontainere til bæredygtige studieboliger.

»Mange er umiddelbart skeptiske, når de hører, at vi bygger boliger i containere. Men vores seneste prototype viser, at man kan skabe både miljø- og energivenlige boliger af meget høj kvalitet. Vi genanvender brugte materialer og skaber mobile byer, der kan flyttes rundt på de tomme grunde i byen, så unge kan få tag over hovedet,« siger den ene af projektets bagmænd, 31-årige Frederik Noltenius Busck.

Ifølge en analyse foretaget i august af Dansk Byggeri mangler landets studiebyer lige nu ca. 24.000 ungdomsboliger, herunder 9.500 alene i København. Og selv om kommunerne har planer om at udbygge boligmassen, er det stærkt tvivlsomt, at ’ungdomspuklen’ bliver overvundet de kommende år.

CPH Containers ser derfor containerbyerne – eller ’flytbare studieboliger’, som de selv foretrækker at kalde dem – som en midlertidig løsning, der kan løse den akutte boligmangel, indtil kommunerne igen er på omgangshøjde.

Virksomheden vurderer, at der er plads til at bygge omtrent 20.000 containerboliger alene i hovedstaden på de byggegrunde, der ifølge lokalplanerne alligevel skal stå tomme de næste 10-15 år.

»Der er et kæmpe potentiale her, for det tager kun tre måneder at gøre en container klar til indflytning. Vi har gode samarbejder med Maersk og Velux, så vi forventer at kunne levere 2.500 flytbare studieboliger på tre år,« siger Frederik Noltenius Busck.

»Og der er jo intet til hinder for, at andre virksomheder går ind og laver lignende løsninger, så vi i fællesskab udbedrer boligmanglen endnu hurtigere. Samtidigt skaber vi et hjemmemarked for et ny type byggeri, som på sigt vil kunne eksporteres til andre lande, der står med samme boligudfordringer. Det kræver bare, vi får lov af staten.«

I Danske Studerendes Fællesråd er forkvinde Yasmin Davali positiv over for containerbyerne:

»Det er rigtig skidt at være ung studerende i storbyerne lige nu. Boligmanglen er så massiv, at der ingen vej er uden om midlertidige løsninger som containerboliger. Så hvis kvaliteten og prisen er i orden, så synes jeg, at det er en fin løsning på et akut problem.«

Kvadratisk, praktisk, god

Containerdrømmen er ikke ny, og den har været genstand for løbende debat i Danmark i mindst to årtier. Hidtil har bekymringer om kvalitet, pris og beliggenhed bremset boligformen, men alle de hensyn er der taget højde for i CPH Containers seneste husmodel, lyder det fra flere kilder, Information har talt med.

Både Venstre og Dansk Folkeparti støtter således op om containerboligerne, mens Socialdemokraterne er forsigtigt positive. Konceptet møder også opbakning fra direktør i Lejernes Landsorganisation (LLO), Claus Højte.

»Hvis man kan stille nogle af de her containere op i en fart, kan det tage lidt at luften ud af det pressede boligmarked i København. Jeg sidder i Huslejenævnet, hvor jeg ser sager om studerende, der må leje et værelse til 8.000 kroner om måneden. Typisk deler to studerende sådan et værelse på 20 m2 for at have råd, men det er jo kun beregnet til én person,« siger Claus Højte.

Sigrid Nygaard

»Vores grundholdning er, at man skal bygge murstensboliger til folk, der holder i 150 år. Men det her et et super godt supplement nu og i fremtiden, indtil vi har bygget permanente boliger nok til alle. Og jeg frygter, det vil tage rigtigt lang tid, for mange af de boliger, der aktuelt bygges i København, er private lejeboliger. Og jeg vil godt æde min gamle hat på, de ikke bliver lejet ud til studerende, men bliver til familieboliger.«

Udlandet er i gang

Hvor Norge, Sverige, Tyskland, Frankrig og Holland allerede har opstillet containerbyer til at afhjælpe boligmanglen, er containeren endnu kun på projektplan i Danmark.

CPH Containers opstillede i sidste uge deres nye modelhus, der lever op til lavenergiklassen i Bygningsreglement 2020, på Refshaleøen i København. Og på Kalvebog Brygge har Borgerrepræsentationen givet grønt lys til at opstille flydende containerboliger designet af Bjarke Ingels’ tegnestue BIG. Lignende projekter er i gang i Nyborg og Aalborg.

Også den almene boligorganisation Lejerbo ser store potentialer i containerbyen. Det forklarer Lejerbo Københavns formand, Jan Hyttel, som efter længere forhandlinger nu har fået tilladelse til at opføre de første containerboliger på det gamle Grønttorv.

»Københavns Kommune har været lidt svær at lege med, og det kan jeg godt forstå i et historisk perspektiv. Man har været bange for at skabe skurbyer eller ghettoer, hvis jeg må sige det lidt hårdt, men det, tror jeg, er en forkert betragtning,« siger han.

»For det første skal containerboligerne kun stå på den samme grund i få år. Når grunden så skal udvikles, flytter vi boligerne hen på en ny grund, og det er jo det smarte ved containeren. Og for det andet, så har firmaer som CPH Containers vist, at du kan skabe boliger med et flot arkitektonisk udtryk og med en høj boligkvalitet.«

Planloven skal ændres

Hvor Lejerbos udfordring har ligget – og for sin vis stadig ligger – i det kommunale samarbejde, er det planloven, der i øjeblikket bremser private aktører som CPH Containers.

Inden sommerferien blev regeringen, S, DF og K enige om en ny planlov, som forventes at blive stemt igennem i Folketinget til efteråret. Forligspartnerne har i den nuværende aftale gjort det muligt at opstille midlertidige studieboliger på uudviklede byområder i tre år med mulighed for forlængelse. Men det er ikke nok, forklarer Frederik Noltenius Busck fra CPH Containers.

»Ingen låneinstitutioner vil låne os penge til et boligprojekt, der kun har tre års sikkerhed. Har man kun tre år til at afskrive en boligejendom, vil man få huslejer, der ikke er til at betale. Vi lægger op til, at perioden forlænges til ti år, sådan som vi ser det i Sverige. Med en investeringshorisont på ti år er der grundlag for fornuftige huslejer.«

Lykkes det, forventer CPH Containers at kunne udleje en containerbolig på 20 m2 med eget køkken og bad for 3.850 kr. pr. måned, mens en topersoners bolig på 40 m2 vil stå i 5.850 kr. før boligsikring. Eftersom Lejerbo har adgang til billigere finansiering som almen boligorganisation, forventer man her at kunne udleje for mellem 2.500-3.000 kr. for en bolig.

Hos regeringspartiet Venstre er boligordfører Britt Bager klar til at ændre planloven, så containerbyen kan blive en realitet.

»Vi er meget positive over for containerboligen, og i det oprindelige udspil fra erhvervs- og vækstministeren lagde vi faktisk op til, at planloven skulle give muligheden for den her ti års garanti. Det er en god måde at udnytte de tomme arealer i byen på og løse det akutte problem med at skabe billige ungdomsboliger,« siger hun.

Boligordfører Merete Dea Larsen fra Dansk Folkeparti er enig. Hun har fulgt CPH Containers-projektet tæt og hæfter sig især ved boligformens høje kvalitet og gode indeklima.

»Containerboligen er en meget lavthængende frugt at plukke, så vi kan hjælpe unge studerende. Jeg så selvfølgelig gerne, at flere unge fik lyst til at flytte ud af storbyen og læse i vores mindre byer, hvor der er boliger, så vi kunne skabe et mere lige Danmark. Men jeg anerkender, at det er en langstrakt proces. Lige nu står vi med et akut boligproblem, og det må vi politikere tage ansvaret for at løse.«

Forligsforvirring

Både Merete Dea Larsen og Britt Bager har i foråret oplevet »bred politisk opbakning« til idéen om at opstille midlertidige studieboliger med ti års sikkerhed. Derfor undrer de sig også over, at der i den foreløbige aftaletekst om planloven kun er givet mulighed for tre års sikkerhed.

»Jeg ved faktisk ikke, hvorfor det er endt på tre år, når vi jo startede forhandlingerne med ti år. Måske er det en fejl. Men jeg har rettet henvendelse til Erhvervs- og vækstministeriet for at finde ud af, hvad der er foregået. For det er drønærgerligt, hvis det er dét, der skal forhindre, at investorer tør gå ind og binde sig op på det her sindssygt gode projekt,« siger Britt Bager, som ikke selv har siddet med ved forhandlingsbordet.

Det har ikke været muligt at få en nærmere afklaring fra erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V). I en skriftlig kommentar til Information skriver han:

»Lige nu drøfter jeg udmøntningen af planlovsaftalen sammen med forligspartierne. Det gælder også denne problemstilling. Det er min forventning at aftalen herefter kan gå i høring i løbet af kort tid.«

Heller ikke Socialdemokraternes nyudnævnte boligordfører Kaare Dybvad ved, hvad der reelt er sket under forhandlingerne. Han ser et potentiale i de midlertidige containerboliger, men lægger tryk på ordet ’midlertidige’.

»Jeg har tidligere arbejdet for By og Havn i Ørestad, hvor det vel er 10-12 år siden, vi lagde rørledninger ud i Ørestad Syd. Området er stadig ikke færdigudviklet, så tænk, hvis vi nu havde klodset midlertidige boliger op; det havde da afhjulpet problemet,« siger han.

»Så jeg er positiv over for ideen om containerboliger, forudsat at vi politikere stiller høje krav til kvaliteten og tidsperioden. For når man laver midlertidige løsninger, er der altid en risiko for, at de bliver permanente. Containerboliger må ikke blive en sovepude for kommunerne, så de ikke lever op til deres ansvar om at skabe flere ungdomsboliger.«

Som eksempler nævner han Københavns Universitet Amager, der var tænkt som en midlertidig udbygning, men endte med at stå i 40 år. Eller hvordan Roskilde Kommune lavede administrationsbygninger i midlertidige barakker, der har stået i over 45 år.

Hos Venstre afviser Britt Bager dog de socialdemokratiske bekymringer.

»Hvis han er bekymret over kvaliteten, må det skyldes, at han er ny boligordfører og endnu ikke har set de nyeste modeller, for det er virkelig fantastiske boliger.«

»Og hvad angår sovepuden, så er det jo noget han må tage med sin partikammerat Frank Jensen (overborgmester i København, red.) og teknik- og miljøborgmester Morten Kabel (EL). Det er jo dem som borgmestre, der skal sikre, at containerboliger ikke bliver en sovepude. Det har jeg som folkevalgt på Christiansborg ingen som helst indflydelse på.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Helene Kristensen

Jeg har arbejdet i et containerfirma, og ved hvor fint containere kan fungere som boliger, udstillingslokaler, conferencerum, man bruger dem også til boliger til udsendte nødhjælpsarbejdere - en container er ikke bare en firkantet metalkasse.

Men jeg husker da ramaskriget, da man på et tidspunkt foreslog at man kunne indkvartere flygtninge i container-boliger - det var grusomt, inhumant, modbydeligt - nu kan man altså godt indkvartere unge mennesker i containere uden problemer?
Er der slet ingen der kan se det dobbeltmoralske - reflekshyleriet?

jens peter hansen, Kasper Schmidt Laugesen og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Tjah.. efter de seneste beskæftigelsesstramninger,
vil det da også være nødvendigt for syge og arbejdsløse at finde et billigt sted at bo,
så det er vel bare at håbe, at der kan findes containere nok.

Midlertidigheden giver jeg derimod ikke en flad fregne for.
Hvis der først opstår container-boliger vil de bestå, også selvom de må transporteres til et nyt opstillingssted.

Tinne Stubbe Østergaard, Kasper Schmidt Laugesen og Jens Erik Starup anbefalede denne kommentar

Problemet med containere som bolig er også den danske planlov. Sålangt jeg er informeret rigtigt, så må en containerbolig så snart den er etableret et sted ikke flyttes til et andet sted, det tæller som nedrivning. Og der er stadigt noget boligmangelssyndrom over mange danske kommuner.

Helene, jeg tror ramaskriget lå i at mange bare så container og ikke container-bolig. Som du selv siger, der er stor forskel.

Søren Kristensen

Hvorfor rive containerbyer ned,når de først er sat op? Man skal da iværksætte nogle helhjertede forsøg af høj kvalitet til en fornuftig penge og lade containerbyerne udvikle sig og se hvad det bliver til. Det kan jo være det er fremtidens by? Samtidig burde man indflette nogle håndfaste lovkrav der reserverer en vis procentdel af nybyggeri til ungdoms-/single-/alderdoms- og for den sags skyld også hjemløseboliger. Hvor der er vilje er der en vej og som den generation der har stjålet de unges muligheder ved fx. at sammenlægge tusindvis af små lejligheder til større enheder, så jeg synes sådan set vi har et vist ansvar for at gøre noget.

jens peter hansen

KUA på Amager var kun en prøve. Men i virkeligheden var campus, når man ser bort fra tæpper og andet skidt, langt mere menneskevenligt end de kæmpeklodser der er nu. Der var gårdhaver og bænke, der var træer og buske. Nu er der en stenørken med lidt vand og hvor betonen dominerer udearealet og hvor man absolut ikke har lyst til i de ofte stormomsuste omgivelser at tømme en kasse bajere med sine medstuderende. I lokalerne er der alt for få stik til computerne, så man skulle tro at disse ikke var opfundet for ti år siden. En god ide med containere, men husk sikkerheden. Med de galninge der løber rundt må man håbe de kan sikres ordentligt mod brand .