Læsetid: 4 min.

Danmark står foran et paradigmeskifte i brugen af dyr medicin

Med det ny Medicinråd må Danske Regioner for første gang afvise medicin, hvis den er for dyr i forhold til effekten. Det er fornuftigt at bruge pengene, hvor de redder flest liv, mener sundhedsøkonom. Men patienter med sjældne sygdomme som cystisk fibrose risikerer, at de ikke får medicin i fremtiden, fordi stykprisen bliver for dyr
30. september 2016

Mere sundhed for pengene.

Sådan kan mottoet passende lyde, når Danske Regioner i 2017 etablerer et nyt Medicinråd, der får til opgave at kigge på både pris og effekt, inden de beslutter, om en ny medicin skal tilbydes patienter på sygehusene.

Dermed følger Danmark i hælene på lande som Norge og England, der allerede har indført lignende bremseklodser på medicinudgifterne.

Medicinrådet er et paradigmeskifte for det danske sundhedsvæsen, som burde have været iværksat for år tilbage.

Det mener Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom i KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning.

Læs også: Regionerne anklages for fejlagtig afvisning af livsforlængende medicin

Han påpeger, at Danmark siden 1997 har foretaget økonomiske prioriteringer af medicinen i primærsektoren, som dækker over de praktiserende læger, apotekerne og hele plejesektoren.

»Og derfor burde man også have have indført prioritering for mange år siden på sygehusene. Det er egentlig pjattet, vi først gør det nu. Men det skyldes historiske og politiske omstændigheder. Vi har dels haft en høj realvækst i vores budgetter i sundhedsvæsenet, som har gjort de stigende medicinpriser mere håndgribelige. Og dels har man ikke været politisk moden til at tage debatten om prioritering før for nylig,« siger Kjellberg.

»Nu står vi bare i en situation i Danmark, hvor vi har helt andre vækstrammer for sundhedsvæsnet. Vi kan ikke længere ’vækste’ os ud af problemet – derfor må vi prioritere.«

 

Sofie Holm Larsen/iBureauet

Merværdi i Medicinrådet

Medicinrådet bliver et uafhængigt beslutningstagende organ under Danske Regioner. Det skal dæmme op for de eksplosivt voksende udgifter til sygehusmedicin, som er steget fra 4 mia. kr. i 2007 til forventet 8,7 mia. kr. i 2016. Det vurderer Amgros, der står for indkøbet af sygehusmedicin til Danske Regioner.

Det er endnu uklart, præcist hvordan Medicinrådets pris-effekt-model skal udregnes. Men i et notat fra 4. april 2016 introducerer Danske Regioner idéen om ’merværdi’, som står til at blive et grundbegreb i de fremtidige vurderinger:

»Merværdi er den ekstra værdi et lægemiddel tilbyder i forhold til nuværende behandling med hensyn til livsforlængelse, bivirkninger og livskvalitet,« fremgår det af notatet. Hvert lægemiddel tildeles så en kategori fra 1-6 på baggrund af, hvor stor merværdi præparatet tilbyder i forhold til andre behandlingsformer. Sideløbende skal Amgros levere en sundhedsøkonomisk analyse, der skal vurdere »lægemidlets afledte omkostninger, de bredere omkostningseffekter for behandling med lægemidlet m.v.«. Til sammen skal Medicinrådets og Amgros’ analyser sætte en ramme for, hvad der er en fair indkøbspris.

»Såfremt Medicinrådet ikke finder forholdet mellem pris og merværdi rimeligt, og rådet heller ikke kan forsvare at tage lægemidlet i brug til en snævrere indikation eller en mindre patientpopulation, meddeler rådet, at lægemidler ikke kan anbefales som standardbehandling,« fremgår det af notatet.

Jakob Kjellberg påpeger, at det ikke entydigt handler om at bremse udgifterne til dyr medicin, men om at sikre sig mest mulig effekt for pengene.

»Hvis der er rigtig god medicin på markedet, hvor vi får meget sundhed for pengene, gør det jo ikke noget, vi bruger ekstra penge på det. Men det handler om, at vi bliver bedre til at se, om medicinen faktisk har en værdi, der svarer til det, vi investerer.«

Etisk dilemma

Et af de midler, der i fremtiden risikerer at blive afvist af Medicinrådet, er cystisk fibrose-medicinen Orkambi, der koster 1,2 mio. kr. pr. patient om året.

Ifølge de kliniske undersøgelser øger Orkambi ’kun’ lungefunktionen på CF-patienter med 4-5 procent, mens den reducerer akutte forværringer af lungefunktionen, som kræver indlæggelse, med omkring 40 procent. Spørgsmålet er dermed, om effekten står mål med prisen.

Hos firmaet bag Orkambi, Vertex, hilser nordisk chef Jan Westerblad imidlertid det nye Medicinråd velkommen.

»Det er komplet forståeligt, at Danmark vil indføre et medicinråd. Jeg bor i Norge, som længe har været et foregangsland, når det gælder prioritering, og her tror jeg, Danmark med fordel kan lade sig inspirere,« siger han.

Jan Westerblad advarer dog mod, at patienter med sjældne sygdomme som cystisk fibrose kan blive taberne, hvis ikke Medicinrådet tager højde for dem.

For når Orkambi er så dyrt, skyldes det, at der på verdensplan kun er få tusinde patienter, der har gavn af medicinen. Derfor bliver behandlingsprisen også væsentligt højere, hvis Vertex skal hente sine omkostninger til at udvikle medicinen hjem.

»Vi er afhængige af investeringer og sundhedssystemer som det danske, som er villige til at betale for udviklingen af medicin til sjældne sygdomme,« siger Jan Westerblad. »Hvis ikke Medicinrådet tager højde for sjældne sygdomme, risikerer I, at udviklingen af ny medicin kun vil gavne de store patientgrupper, som, fordi de er mange, kan presse behandlingsprisen ned.«

Jakob Kjellberg kalder det i sidste ende et »filosofisk spørgsmål«, hvordan Medicinrådet vil håndtere dyr medicin til sjældne sygdomme som cystisk fibrose.

»Der er en vis rimelighed i argumentet, og der vil i væsentlig grad blive taget højde for det i det nye Medicinråd. Men hvis vi anerkender grundforudsætningen – at der er begrænsede ressourcer – betyder det følgende: Hvis vi giver mindre effektiv medicin til en sjælden patientgruppe, må vi følgelig tage noget mere effektivt medicin ud af munden på de mange,« siger han.

»Hvorvidt det er fair, må i sidste ende være en politisk vurdering.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Philip B. Johnsen

Sådan går det for almindelige mennesker med sjælene sygdomme, når de rige bliver selvfede og ikke vil betale skat og det er kun starten, for de rige vil have meget meget mere.

Steffen Gliese

Nej, man burde have holdt fast i, at sygehusene fremstillede deres egen medicin i præcise doser i stedet for at gøre sig afhængig af medicinalindustriens one-size-fits-all.