Læsetid: 8 min.

Danskernes seksuelle frisind: Fra revolution til tilpasning

Med filmen ’Swinger’ har danskernes seksuelle frisind og omfavnelse af nye subkulturer fundet vej til populærkulturen. I den anledning har Information bedt kønsforsker Christian Groes gøre status og udpege fem frem- og tilbageskridt i danskernes seksuelle evolution siden pornoens frigivelse

Line Høstrup/iBureauet

29. september 2016

Med filmen ’Swinger’ har danskernes seksuelle frisind og omfavnelse af nye subkulturer fundet vej til populærkulturen. I den anledning har Information bedt kønsforsker Christian Groes gøre status og udpege fem frem- og tilbageskridt i danskernes seksuelle evolution siden pornoens frigivelse.

Fremskridt:

Seksuelle subkulturer er blevet mainstream

Den danske frisindskultur er på mange måder en konstruktion.

Men i de senere år er der kommet en større og mere geografisk spredt tolerance over for nye seksuelle subkulturer.

Det er swingerklubberne, der er mere udbredte nu end nogensinde, et eksempel på. De trives i høj grad steder, f.eks. i Udkantsdanmark, hvor man ikke ville have kunnet forestille sig det for bare nogle få år siden.

I en populær doku-serie skulle en meget traditionel landmand f.eks. finde sig en ny partner, og han ville gerne se, hvordan de potentielle partnere fungerede seksuelt, så han tog dem med i swingerklub.

Line Høstrup

Fetish- og burlesquefest og SM er blevet populariseret, og det er er gået meget stærkt. O’s historie var smal, men Fifty Shades of Grey er en global bestseller.

Livsformerne har ændret sig, og det passer de nye subkulturer godt til.

Dels har vi fået mere tilgængelig viden og inspiration via nettet, men vi er også blevet mere mobile, både eksistentielt og fysisk.

I kraft af den meget fleksible økonomi, vi befinder os i, bevæger man sig rundt i flere miljøer end tidligere, og det gælder ikke bare folk fra storbyerne.

Eksponent for denne tendens: Swinger-Ole fra programmet Landmand søger kærlighed

Anderledes seksuelle identiteter er ikke længere en trussel mod samfundet

Flere tør stå frem som bøsser, lesbiske, drag queens og transseksuelle.

Line Høstrup
Og homoægteskaber er blevet institutionaliseret. Seksuel orientering og identitet er blevet genstand for øget politisering, fordi der i det senmoderne samfund har været en ide om, at fremskridt handler om at give rettigheder til flere og flere grupper.

Og fordi spørgsmålet om identitet ikke udgør nogen økonomisk trussel mod samfundet, er det blevet muligt at give mennesker flere rettigheder, uden at det udfordrer fundamentet for det eksisterende samfund.

De gamle kampe er stilnet af, og rummeligheden øges, fordi anderledes seksualiteter ikke opfattes som en trussel, hvilket de blev tidligere. De sociale kampe handler i dag om identitet – ikke om omfordeling eller klasse.

Eksponent for denne tendens: MissFish, Drag Queen

Brud med det monogame parforhold

Det monogame forhold bliver udfordret af alternativer. Man kan udleve flere former for parforhold end tidligere, og det giver en følelse af højere grad af frihed. Eksempler er polyarmory-kulturen, ideen om at man kan være kærester eller måske gift med flere.

Ny tolerance for åbne eller semiåbne forhold er ikke er så tabubelagt som tidligere, i og med at flere kendte, Ritt Bjerregaard eksempelvis, står frem og fortæller om deres åbne forhold. 

Line Høstrup
Man eksperimenterede også med åbne forhold i 1970’erne. Det var en revolution og et oprør for oprørets skyld. Mens der i dag mere er tale om en tilpasning til nye livsformer, som flere og flere af os har. Der er opbrud i, hvordan man arbejder og hvornår. Man rejser mere, og sandsynligheden for at møde nye mennesker er markant øget.

Man er måske langt mindre sammen og bundet til sin partner end tidligere. Det skyldes både individualisering, men også øget pres fra arbejdsgivere og øget konkurrence.

Den fleksibilitet udfordrer ideen om det fastlåste, herunder det fastlåste monogame forhold. Og det er jo ikke så underligt, at der er folk, der så småt prøver at tilpasse sig til den situation. Det sociale fundament for den romantiske kærlighed er udfordret. 

Eksponent for denne tendens: Eks-politiker Ritt Bjerregaard

Datingkultur og Tinders effektive matching

Mulighederne for at møde nye partnere er blevet større ved hjælpe af datingtjenester som Tinder. Datingkulturen er ikke ny, men Tinder gør noget, man ikke har set før: en ekstrem effektivisering af matching af par. 

Line Høstrup

Det skaber det fremskridt, at det bliver meget nemmere at arrangere møder, hvor der kan opstå seksuel tiltrækning. Tinder har så også den fordel, at man ikke oplever en afvisning, hvilket gør Tinder særlig populær i de dele af verden, f.eks. i Nordeuropa og Skandinavien, hvor undersøgelser viser, at afvisning ses som et problem, fordi vi hader at tabe ansigt.

Det skyldes primært en kombination af individualisering og protestantismens logik om, at det er ens egen skyld. Mens man sydpå i højere grad tillægger ’den anden’ skylden: Hun er for kedelig. Et eksempel på en, der hylder Tinder og frigørelse, er bloggeren ’Tinderslut’ 

Eksponent for denne tendens: Bloggeren ’Tinderslut’

Unge er til hvad som helst, men de prøver også at sætte grænser

Det kan godt være, at unge i deres eget liv passer lidt mere på sig selv, og frisindet ikke længere udtrykkes ved, at man ligger topløs på stranden eller blotter hud i kollektive sammenhænge.

Men hvis man ser på, hvad unge accepterer, er der tale om en meget, meget bred tolerance over for anderledes seksuelle udtryk og orienteringer. De unge er den første generation, der er vokset op med det store fokus på identitetspolitik, og de tager de her ting for givet.

Det er ikke sikkert, at det er noget, de selv vil praktisere, men de accepterer andre. Og de er heller ikke så bange for sex mere. Læger og sexologer har peget på, at unge har lige så mange partnere som tidligere, men de bruger ikke så meget kondom. De frygter ikke hiv og aids, hvilket prægede den ældre generation.

Samtidig prøver man særligt blandt unge at sætte nogle klarere grænser for, hvad man vil acceptere i forhold til intimiteten både i det offentlige og det private rum. Følelsen af ubehag og behovet for grænser bliver italesat. Og det kan godt ses som en konsekvens af den øgede åbenhed og tolerance, at man også har behov for at afklare, hvor grænsen går. For når man må alting, hvor sætter vi så grænsen?

Eksponent for denne tendens: Emma Holten

Tilbageskridt:

Tinderstress – Det romantiske kærlighedsideal spøger stadig

Der er en del af kulturen, der hænger fast i den romantiske forestilling om, hvordan et parforhold skal se ud. Vi har ikke forladt den gamle verden i vores hoveder, men kroppen er et andet sted. Det kan skabe forvirring og frustration over, at man ikke kan håndtere de nye livsformer.

Line Høstrup
Det er svært at tilpasse sig, og de åbne forhold kan ende galt. Der bliver også talt om Tinder-depression, og Politiken-debattør Ditte Giese har f.eks. advaret mod datingstress, fordi folk alligevel ikke har kræfter til at mødes med så mange nye hele tiden, og det er sværere at opbygge en intim relation, romantik eller længerevarende forhold.

Teknologien åbner op for nye muligheder, men den dækker ikke de behov, vi stadig har for intimitet og dybde. Det er muligt, at man på sigt kan finde et kompromis mellem den eneste ene og et netværk af elskere og partnere.

Der er mange modeller, men den model Ritt Bjerregaard præsenterede, da hun talte om sit åbne forhold, er interessant i den sammenhæng. Hun fortalte, at hun og hendes mand indgik en kontrakt om, at de skulle være sammen for evigt.

Men samtidig måtte de indstille sig på, at de ting, der ville ske i deres liv, måtte de tage med på godt og på ondt. Deres kærlighed skulle være større, end den de havde med andre.

Eksponent for denne tendens: Kulturjournalist og debattør Ditte Giese

Øget fokus på grænser for seksualiteten

Forsøget på at sætte grænser for intimitet og grænseoverskridelser i det hele taget kan være vanskelig. Hvornår er noget sexisme? Det er man jo ikke enige om. 

Grænser er individuelle og omskiftelige, derfor kan det være svært at finde frem til en bredere konsensus om det. De mange seksuelle subkulturer er jo et eksempel på, hvor individuelle og varierede, de her grænser er. 

Så det bliver ekstremt svært at sætte på formel både med hensyn til lovgivning og en social kontrakt. Det er et utopisk projekt, men selve samtalen om grænser er selvfølgelig også positiv, fordi det formentlig øger forståelsen for andres grænser.

Forvirring om kønsroller

Der er en kæmpe forvirring omkring kønsroller. Hvem må tage initiativ, hvem må ikke. Der er krav om, at man skal undgå sexisme, og mænd må ikke være dominerende og pågående.

Samtidig hævder andre, at mænd er blevet for passive og ikke tager initiativ, og derfor valfarter flere kvinder til Sydeuropa og andre steder for at finde mænd, der tør forføre. Det er også vildt, så mange kurser i forførelse, der er for den danske mand.

Ligestillingsideologien kan forstås som lige løn for lige arbejde. Kønnene skal have de samme betingelser. Men hvis det overføres til seksualiteten, må der nødvendigvis opstå en forvirring over, hvem der gør hvad.

Magtkritikken er flyttet med ind i soveværelset. Med mindre man er åben over for en komplementaritet, hvor man er økonomisk ligestillet, men hvor det erotiske felt giver mulighed for at lege og udfordre magtrelationer.

Sexologen Jakob Olrik har f.eks. sagt: »Det er 100 procent dejligt, at vi er ligestillede, men der er gået noget af fløjten undervejs, for kvinder er begyndt at tage afstand fra den mandlige seksualitet.«

Eksponent for denne tendens: Sexolog Jakob Olrik

Bekymring for pornofisering og nøgenhed i det offentlige rum
Line Høstrup

Det er et tilbageskridt, at børn ikke må bade nøgne på legepladsen for eksempel.

Eller at private tv-kanaler herhjemme i stigende grad udvisker genitalier på mindreårige.

Det er udtryk for, at mange er bange for nøgenhed.

Kritikken af pornoficeringen af det offentlig rum fører ligeledes til et krav om, at kvinder dækkes til og ikke seksualiseres, men det kunne jo også modgås med ligestilling, så mænd også optræder afklædte i reklamer f.eks.

Eksponent for denne tendens: Debattør Henrik Marsta

Forbud mod dyresex og købesex

Den voldsomme frisættelse af seksualiteten medfører en trang til at forbyde nogle former for seksuelle praksisser, som man ikke forstår – i et forsøg på at sætte grænser for at kunne se os selv i øjnene moralsk.

Line Høstrup

Forbuddet mod dyresex for et par år siden er et eksempel. Et andet er debatten om kriminaliseringen af købesex.

Her bliver der skabt en ubalance i holdningen til, hvordan mænd og kvinder kan forvalte deres seksualitet, hvor kvinder offergøres modsat mænd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Lotte Rahbek

Jeg synes artiklen er svær at læse. Er dens tone oprigtig, deskriptiv, ironiserende, positiv eller måske multimindede.. ?

Danskernes frisind er næppe afspejlet i mediernes fremstilling af samme. Der er altid himmelvid forskel på hvad mennesker sige og mener - og hvad de gør.
Det er da fint at nogen swinger, andre dyrker specialiteter og dubkulturer og andre igen har svært ved at nøjes med een eller 20 prtnere, for så er der så mange flere derude at gå glip af.

Personligt rager andre menneskers seksualitet mig ikke rigtig, medmindre jeg skal have sex med dem. Jo, det er da meget fscinerende hvad de finder på. Lidt lissom at se og læse om mordmysterier eller eksotiske dyrearter. De er da sjove, spektakulære og flotte, men.. arrrhh.. altså, hvad skal jeg (dansker eller udlænding) sig stille op med alle disse kunstfærdige måder at gantes eller parre sig på. De forarger mig ikke.. på den anden side set, så gider jeg heller ikke konfronteres med sex alle vegne.

I disse nypuritanske tider, så lyder det Addr - ulækkert, når en kvinde soler sig topløs på stranden.
For 30-40-50 år siden, da var den slags helt normalt.
Er det også Kjærsgård-effekten, der har fået de unge/yngre til at snærpe sammen?