Nyhed
Læsetid: 5 min.

Duel om fri hash på Christiansborg

​​​​​​​Efter at De Radikale i fredags meldte ud, at partiet går ind for en legalisering af hash, er Danmark kommet et skridt nærmere frigivelse af rusmidlet. Information har bedt Liberal Alliance og Venstre, der er henholdsvis for og imod, debattere spørgsmålet
I fredags gik christianitterne på gaden og ryddede pusherstreet. Nu har opbakningen til en legalisering af hashmarkedet også bredt sig til Christiansborg

I fredags gik christianitterne på gaden og ryddede pusherstreet. Nu har opbakningen til en legalisering af hashmarkedet også bredt sig til Christiansborg

Ulrik Hasemann

Indland
5. september 2016

Debatten om fri hash kører endnu engang. Efter skyderierne på Christiania i sidste uge, hvor en mand skød to politibetjente og en civil, lyder det igen fra politikere, at en legalisering kan være med til at komme de kriminelle bander til livs og stoppe udbredelsen af det ulovlige hashmarked til resten af hovedstaden.

For første gang i partiets historie har De Radikale nu tilsluttet sig koret af dem, der går ind for fri hash. Fredagen efter de tragiske hændelser på Christiania foreslog partiet en treårig forsøgsordning med statskontrollerede butikker i hele landet.

»Vi kan konstatere, at christianitterne har sagt, at de ikke vil have, at hashsalget skal foregå ude hos dem. Og hvis det så ikke skal foregå på nogle andre danskeres fortov eller i nogle andre danskeres kvarterer, så er vi nødt til at finde en statskontrolleret måde at gøre det på,« siger Morten Østergaard til DR.

Læs også: Pusherstreet bør skifte navn til Freedomstreet’

Med De Radikales ændrede kurs er der bred opbakning for legalisering af hash i Folketinget med Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet og Liberal Alliance. De fem partier har dog ikke mandater nok til at samle et flertal.

På den anden fløj er der nemlig de partier, der argumenterer med, at forbruget vil stige, hvis man afkriminaliserer stoffet, der ifølge Sundhedsstyrelsen er stærkt vanedannende og sundhedsskadeligt. Således er DF, De Konservative, Venstre og Socialdemokraterne fortsat imod legaliseringen af hash.

LA-appel til Venstre

Liberal Alliance mener som det eneste parti på højrefløjen, at man skal gøre salg og køb af hash lovligt.

Information har ringet op til retsordfører Christina Egelund (LA) og Venstres retsordfører Preben Bang Henriksen for at få de to folkevalgte til at debattere spørgsmålet.

Christina Egelund: »Jeg vil appellere til Venstre om at smide dogmer og ideologiske barrierer over bord og tage et kritisk blik på den politik, de forsvarer: Forbudspolitikken. Skal man virkelig bruge flere ressourcer på mere politi, når det er en politik, der igennem årtier har spillet fallit?«

Preben Bang Henriksen: »Når Christina Egelund siger ’kritisk blik’ ligger der en holdning om, at hash skal legaliseres. Det kommer ikke til at ske med Venstres stemmer. En legalisering vil betyde en blåstempling og et øget forbrug af et meget sundhedsskadeligt stof.«

Øget forbrug

Christina Egelund: »Et forbud, som Venstre forsvarer, medfører jo ikke, at Danmark er fri for cannabis. Det gør, at vi har et enormt stort, sort milliardmarked, som vi overlader til rockerne og andre meget rå, kriminelle bander.«

Preben Bang Henriksen: »Jeg har en helt klar formodning om, at en frigivelse af hash vil medføre et øget forbrug. Det vækker nøjagtig samme reaktion, som hvis du ophævede hastighedsgrænserne. Så vil folk også begynde at køre hurtigere. Politiforbundet støtter op om det her synspunkt, og de har fingeren på pulsen i dagligdagen.«

Læs også: Hashtømmermænd

Christina Egelund: »Den bekymring baserer sig på myter. Hvis man kigger på, hvad der er sket i virkeligheden, så er det de stik modsatte erfaringer, man har fra udlandet. For eksempel i Colorado i USA, der legaliserede hash for nogle år siden. I juni blev der publiceret en undersøgelse, som faktisk viser, at forbruget blandt unge er faldet, siden de legaliserede hash.«

Preben Bang Henriksen: »Jeg skal ikke udtale mig om, hvordan en undersøgelse fra Colorado er faldet ud. Men når man sammenligner lande, skal man være sikker på, at man har det rigtige sammenligningsgrundlag. Over hele USA er forbruget af rusmidler væsentligt højere, end det er herhjemme. Hvis man har en stor udbredelse og gør det legalt, så ændrer det ikke så meget på skalaen. Men i Danmark, hvor udbredelsen trods alt er lille, er jeg helt sikker på, at forbruget vil stige, hvis vi gør det legalt.«

Aggressivt salg

Christina Egelund: »Hvis man sætter cannabis over i en statskontrolleret stand, så har man ikke lige så aggressive former for salgsmetoder, som rockerne har. De tjener styrtende med penge på hashsalget og har selvfølgelig en interesse i, at de unge køber så meget hash som overhovedet muligt. Ved at bryde den fødekæde og tage hashsalget ud af hænderne på de kriminelle bander, så kan vi meget nemmere vejlede og hjælpe de unge, som måtte have et forbrug af hash.«

Preben Bang Henriksen: »Det er lige meget, hvem der står for formidlingen af hash. Hvis hash er vanedannende og fører til, at man lettere kommer på hårdere stoffer, så vil det være tilfældet, uanset hvem der sælger det, og under hvilke forhold det sælges under.«

Christina Egelund: »Det er tydeligt, at det er meget rå kriminelle, som sidder på det lukrative hashmarked i øjeblikket. I sidste uge så vi med bedrøvelighed, at vi har at gøre med kriminelle, som ikke skyr nogle midler overhovedet for at fastholde dette marked. Hvis vi vil de kriminelle bander til livs, skal vi knække dem med de midler, vi har. En af de ting, vi kan gøre, er at tage hashsalget ud af hænderne på dem.«

Preben Bang Henriksen: »Hvis den strategi virkede, så skulle Hells Angels og andre bander for længst være gået konkurs i Holland, hvor man jo har liberaliseret det her marked. Jeg mener overhovedet ikke, at man kan drage den konklusion.«

Intellektuelt sammenbrud

Christina Egelund: »Jeg synes, at det er tæt på at være et intellektuelt sammenbrud, at man bliver ved med at gøre mere af det samme, følge den samme strategi og forvente et nyt resultat. Vi hører eksempelvis igen, at DF vil give flere ressourcer til politiet. Men hvis man bliver ved med at gøre det, man plejer at gøre, så får man selvfølgelig det samme resultat, og det er hårde kriminelle, som vi så det værste eksempel på i sidste uge.«

Preben Bang Henriksen: »Jeg synes, at det er upassende at benytte forrige uges tragiske hændelser til at debattere, hvorvidt hash skal legaliseres eller ej. Det er hverken situationen på Christiania eller bandernes økonomi, der skal afgøre, om hash skal frigives. Afgørelsen af det må baseres på sundhedsmæssige og medicinske vurderinger, og der mener vi, at det er farligt og vanedannende og en glidebane.«

Uenige eksperter

Christina Egelund: »Tidligere vicepolitikommissær Per Larsen sagde i juni, at han går ind for en forsøgsordning med legalisering. Der er også misbrugsekspert Henrik Rindom, som anbefaler en legalisering. Nanna Gotfredsen, der er gadejurist på Vesterbro, har også været ude at sige, at hun støtter sådan et forslag. Jeg håber, at Venstre smider vanetænkningen fra sig og prøver at lytte fordomsfrit til dels eksperter, men også de positive erfaringer fra udlandet.«

Preben Bang Henriksen: »Vi kan konstatere, at der er eksperter, der udtaler sig i hver deres retning, og derfor lægger vi os op ad Sundhedsstyrelsen. Den mener, at der er tale om en glidebane, og at hash er stærkt vanedannende og sundhedsskadeligt. Derfor går vi ikke med til en legalisering.«

Læs også: Den dag pusherstreet blev ryddet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Christian De Thurah

Det er lidt interessant, at de radikale, der ellers er meget indstillet på at overholde internationale konventioner, går i spidsen, når det handler om at legalisere hash. Er der ikke noget med, at Danmark for 25 år siden ratificerede FN's konvention om bekæmpelse af euforiserende stoffer, inklusive alle varianter af cannabis?

Michael Kongstad Nielsen

Det er herligt at se, at det storborgerlige parti LA har droppet storborgerligheden på netop dette specielle storborgerlige punkt.

Anne Eriksen, Søren Johannesen og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Nogenlunde tolerance for mildere euforiserende stoffer har domineret majoriteten af befolkningen i Danmark. I næsten 50. år har hashen blevet accepteret i Fristaden Christiania. Det er ærgerligt at hashen går under jorden i Christiania. Det er naivt at tro at hashen forsvinder fra Christiania. Folk er heldigvis meget kreative. Og kreativiteten og nye smarte metoder ville naturligvis dukke op.
At lukke for hashboderne i Christiania er en skæbnesvanger beslutning. Danskerne elsker hash. Du kan pludselig ikke forbyde hash slag som har været legalt i København i snart 50 år. I snart 50. år kunne vi tage cyklen og tage til Christiania og købe alskens lækkerier fra Pusher Street.
Turisterne valfarter til København for at opleve unikke kulturhistorie i Nordeuropa. Turisterne færdes rundt i Pusher Street og på selvsyn iagttager små hashboder med mange forskellige sortimenter.
Nu ødelægges unikke kultur. Og det kan vi kun takke u tænksomme politikere for. Politikerne havde ikke forstået at hashen faktisk har fristed i Danmark i snart 50.år.

Anne Eriksen, Søren Johannesen, Janus Agerbo, Randi Christiansen, Jakob Silberbrandt og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

"et meget sundhedsskadeligt stof" siger retsordføreren for verdens måske mest stupide parti. Hvor ved han det fra? Fra Sundhedsstyrelsen? Her er, hvad Sundhedsstyrelsen faktisk selv siger:

http://www.sst.dk/~/media/9CAD831574FC4C85A40F6ABE5F852802.ashx

Om risiko: "Hash er vanedannende, man kan blive afhængig" - som mangeårig bruger af hash, må jeg afvise denne påstand. Det er rigtigt, at man kan føle et psykisk savn i form af rastløshed, når man stopper efter at have røget hver dag over længere tid, men det går over efter et par dage. Som Sundhedsstyrelsen også skriver: "Symptomerne er ikke farlige, men ubehagelige" - sammenlign dette lette ubehag med fx en kold tyrker eller rysteturene hos en alkoholiker på antabus, og man vil indse, at hash ikke er et vanedannende stof, der skaber fysisk afhængighed med tilhørende livstruende abstinenser.

"Hash er farligt for lunger og luftveje" - det kommer da an på, hvordan man indtager det. Man kan bage det ind i kager eller drikke det som te, hvis man ikke bryder sig om at ryge.

"Hash kan give psykisk sygdom" - mere præcist psykotiske reaktioner. Men der skøjtes flot og elegant hen over spørgsmålet, om disse psykotiske reaktioner er udtryk for latente dispositioner, og om de evt ville komme alligevel. Der er intet belæg for at hævde, at hash er årsag til psykoser.

"Hash nedsætter ens funktion – både fysisk og intellektuelt" - igen må jeg som mangeårig bruger protestere: Det kommer da an på, hvad man skal foretage sig. Hvis man fx som musiker spiller skalaøvelser, skærper det faktisk koncentrationsevnen at ryge en lille joint, fordi noget så kedeligt som skalaøvelser i den euforiske tilstand bliver til skøn musik. Generelt bliver rutineprægede opgaver nemmere og sjovere at udføre, fordi man ikke så nemt kommer til at kede sig, når man er skæv. Men det er selvfølgelig ikke så smart at køre bil, hvis man lige har fyret en fed.

"Hash hæmmer udvikling – især hos unge" - det er sikkert rigtigt nok, araberne har derfor to regler omkring hashrygning: Aldrig ryge før efter solnedgang, og aldrig ryge, med mindre man er fyldt seksten. Vi kunne jo indføre lignende regler her i landet?

Alt i alt virker Sundhedsstyrelsens lille pjece som bestillingsarbejde, udført efter anmodning fra en eller anden bekymret minister, der i en eller anden situation ville udvise handlekraft. Og som statslig styrelse kan man SST jo ikke ligefrem tillade sig at anbefale noget, der er ulovligt. Så derfor får vi en sludder for en sladder.

Mest interessant er dog følgende passus, hvor jeg lige først vil modstille Preben Bang Henriksens fordom:

"Hvis hash [...] fører til, at man lettere kommer på hårdere stoffer, så vil det være tilfældet, uanset hvem der sælger det [...]."

Hertil svarer Sundhedsstyrelsen:

"Alkohol fører ikke automatisk til hash [...] På samme måde fører hash ikke automatisk til andre stoffer [...] At hash fører til narkomani, holder ikke."

Benta Victoria Gunnlögsson, Thomas Jakobsen, Martin E. Haastrup, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Jens Kofoed, Søren Johannesen, Ervin Lazar, Randi Christiansen, Janus Agerbo, Peder Kruse, Robin Frederiksen, Ken Sass, Pórto Qisuk og Jakob Silberbrandt anbefalede denne kommentar

Venstre manden gentager igen og igen at hash er vanedannende og sundhedsskadeligt. Hvorfor vil de så ikke forbyde cigaretter?

Troels Brøgger, Søren Kristensen, Randi Christiansen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

Man bliver psykotisk af hash rygning. Så helt ufarligt er det bestemt ikke.

https://www.180grader.dk/Videnskab/nr-1-ddsrsag-i-usa-783-936-rlige-ddsf...
783.936 personer dør af korrekt medicinering i USA. Du læser rigtigt næsten 800.000 indvider dør af korrekt medicinering. Og vi snakker ikke om forkert medicinering.
Hvor mange dør i EU af korrekt medicinering? Der bor flere borgere i EU end USA. Skal vi komme med en forsigtig tal, 500 millioner EU borgere mod 300 millioner amerikanere, forsigtig gæt: 1.2 millioner EU borgere dør af korrekt medicinering eller deromkring. Lad os få korrekte tal på bordet kære Sundhedsstyrelse.

Anne Eriksen, Søren Johannesen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar

Cannabis er kendt for at udløse psykoser, men mest hos politikere som skal tage stilling til det.

Her er et eksempel på en Venstre politiker som fuldstændig har tabt sutten, men det skal da ikke forhindre ham i at udtale sig om noget han dybest set ikke aner en skid om. Det er da heller ikke nødvendigt med faktuel viden og indsigt bare fordi man er retsordfører.
Forbuddet mod cannabis planten, og dens brugere, er diskriminerende, dobbeltmoralsk, og hyklerisk..

Thomas Jakobsen, Troels Brøgger, Jacob Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen, Anker Nielsen, Peder Kruse, Søren Johannesen, Søren Andersen, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Janus Agerbo, Jakob Silberbrandt, Pórto Qisuk, Robin Frederiksen og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Stig Bang-Mortensen

Preben Bang Henriksens analogi er forkert. Antagelsen af at en frigivelse af hash svarer til fri hastighed får flere til at køre hurtigt er en sammenligning af pærer og bananer. Sammenligningen må være: En frigivelse af hash svarer til at en frigivelse af hastigheden på motorveje får flere til at køre i bil. Det spørgsmål om flere brugere er langt mere interessant end den enkeltes forbrug. Der er trods alt en grænse for hvor meget den eneklte kan nå at indtage.

Anne Eriksen, Peder Kruse, Søren Johannesen, Janus Agerbo og Robin Frederiksen anbefalede denne kommentar
Robin Frederiksen

Selv Noa Redington mener, at en legalisering er vejen frem. Jeg er sjældent enig i hans tankegods, men i følgende opråb er det svært ikke at finde sympati for hans synspunkt: http://politiken.dk/debat/profiler/noaredington/ECE3132934/taenk-hvis-so...

Dette ældre indlæg fra Rune Klingenberg benytter moral og etik som argumentation for en legalisering. I indlægget gennemhulles de mest hyppige fordomme og floskler, som bl.a. venstres retsordfører afspiller på repeat:
http://politiken.dk/debat/profiler/filosofferne/ECE1936495/moralsk-giver...

Men det er vel forventeligt, at nogen stiller sig stejlt på bagbenene. At bryde med eksisterende kognitive skemaer er jo måske noget af det sværeste man intellektuelt kan byde sig selv. Hvorfor det for nogen da heller aldrig lykkes. Det er synd og er i sidste ende et bekymrende udtryk for, hvor tungt statens indoktrineringsmekanismer ved hjælp af bla. narrative gentagelser sætter sig på den enkeltes sind.

Thomas Jakobsen, Anne Eriksen, Peder Kruse, Ervin Lazar, Niels Duus Nielsen, Jakob Silberbrandt, Pórto Qisuk og Ken Sass anbefalede denne kommentar

Det er jo meget godt alle offentlige ansatte anbefaler fri hash indforstået hvad det følger med at offentlige ressourcer på bistandskontorer, læger, hospitaler, afvænningsinst, politi fængsler ect Hallo
Hvem skal hente økonomien hjem til de udgifter KUN DET PRIVATE ARBEJDSMARKED og alle bliver tderligere brandbeskattet
Er det seriøs samfundsansvarlig offentlig og politisk samfundsanbefaling med historisk tovtrækkeri fra 60' erne
Jeg ser kun en mangel på svaged i styret, set i lyset af mediernes jyst har offentliggjort milliardomsætning på det sorte marked
Hvem tager ansvaret - ikke jeg. - men handling efterlyses fra de der har påtaget sig arbejdsopgaverne og tilmed får løn for at området accellere - der er noget galt i Danmark

Jeg har nydt hash og pot gennem de sidste 47 år. I ferier ofte dagligt, ellers hovedsagelig i week enden, men i perioder med større arbejdsopgaver, slet ikke.

De første år lå tågerne tæt, men jeg besluttede hurtigt at sætte den begrænsning, aldrig at ryge før aftensmaden. Den spændende del af 'virkningen' aftager dag for dag ved daglig brug. Alene af den grund, giver det ikke mig nogen mening at tale om vanedannelse. Tag en 14 dages pause, og den næste joint virker igen, som den allerførste.

Der er mange argumenter for at afkriminalisere nydelsen af hash. Der har aldrig været argumenter for de 47 års kriminalisering, og der er slet ingen argumenter for at opretholde dette overgreb i en fri verden. Nu anvender statsmagten endog færdselsloven som angrebsvåben, og der opereres med begrebet nultolerance. Kan det måles, kan det straffes. En usympatisk parentes i vores historie.

Benta Victoria Gunnlögsson, Thomas Jakobsen, Jakob Silberbrandt, Jacob Jensen, Robert Ørsted-Jensen, Anne Eriksen, Søren Johannesen, Niels Duus Nielsen, Ken Sass og Søren Andersen anbefalede denne kommentar
Christian Nymark

Det bliver for farligt at fortsætte forbuddet.

Randi Christiansen

Får venstre procenter af dette kulsorte marked, siden de beskytter det? Udover christinas argumnter burde venstre og sundhedsstyrelsen snart fatte, at det ikke er stoffet, som skaber en misbrugsprofil, det er latente tilbøjeligheder som kan aktiveres af alt, der kan bruges til at flygte fra virkeligheden : alkohol, sex, mad, fjernsyn kan nævnes som nogen af de mere farlige flugtveje.

Troels Brøgger, Martin E. Haastrup, Anne Eriksen, Søren Johannesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Godt spørgsmål, randi, journalisten Erik Valeur fra det hedengangne Månedsbladet Press løb hovedet mod en mur, da han forsøgte at finde bagmændene bag hashhandelen - han antydede privat, at myndighederne var indblandet, men han kunne ikke bevise noget, og på trods af, at han var en meget dygtig graverjournalist måtte han til sidst give op.

Martin E. Haastrup, Anne Eriksen, Søren Johannesen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Peter Rasmussen

Og så er der jo det lige det rent principielle: Ligeså vel som staten ikke skal blande sig i, at jeg drikker mig pænt bimmelim ved påskefrokoster og andre lejligheder, skal staten vel heller ikke blande sig i, at nogle holder af at ryge sig skæve? Venstre har brugt som argument, at man da heller ikke slipper hastigheden fri i trafikken bare fordi, der er mange, som overtræder færdselsloven; men her glemmer de en meget vigtig ting: Hvis man kører for stærkt, udsætter man andre mennesker for en risiko. Hvis man ryger en fed, udsætter man kun sig selv for en risiko. Der er fanden til forskel.

Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen, Peder Kruse, Søren Johannesen, Ken Sass, Lars Bo Jensen, Niels Duus Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Jens Thaarup Nyberg

Hasishlatte nu !

Randi Christiansen

Et stærkt vanedannende område som staten høster mia på er spilsektoren. Ludomaner, rygere, alkoholister, bilforurening, psykofarmaka skæpper godt i statskassen. Hykleri og dobbeltmoral som forstærker den latente tvivl om intelligensen bag.

Radikale ser ud til at være vågnet op, så nu mangler vi kun socialdemokraterne, frank jensen har jo længe været klar. De andre er vist uden for pædagogisk rækkevidde.

Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Søren Johannesen, Peder Kruse og Peter Rasmussen anbefalede denne kommentar

Jeg har en stærk formodning om, at spørgsmålet vedrørende afkriminalisering, af en eller anden grund er 100% topstyret i de gamle modstræbende partier.I wonder why.

Jakob Silberbrandt, Søren Johannesen, Ken Sass og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Ja, og så sender man mindre begavede fodtudser ud for at tage de uundgåelige tæsk for en stærkt ubegavet og uforsvarlig politik. I too wonder why. Er det dumhed og/eller korruption som atter viser sit grimme fjæs ...

Thomas Jakobsen, Jakob Silberbrandt, Torben K L Jensen, Søren Johannesen, Anne Eriksen, Ken Sass og Peder Kruse anbefalede denne kommentar

Er det fordi partilederne er bange for at skulle stå skoleret for Juncker ved en dansk afkriminalisering. Det er jo ikke sikkert, Juncker ryger hash, selv om han ofte virker lidt småskæv på tv :)

Randi Christiansen

Cannabis er et psykoaktivt stof, som hjælper til at gennemskue magtens overgreb, hvorimod andre lovlige stoffer tilslører dem. Og nej, jeg er ikke sygeligt paranoid, men jeg kan få øje på, når systemfejl uretmæssigt indskrænker ikke blot min personlige frihed, men generelt afretter, sløver og fastholder borgerne i magtens, den ene procent og co's, produktion.

Thomas Jakobsen, Jakob Silberbrandt, peter fonnesbech, Søren Johannesen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Søren Johannesen

Cannabis kan åbne vore øjne for den sande og virkelige verden og afsløre den falske socialt programmerede verden kæmpe Bedrag! Derfor er det forbudt! Nixon fik i 1970'erne FN til at kategorisere cannabis som et "level 1" narkotikum, på linie med heroin, cocain, LSD osv.... hvorfor gjorde han det? Han havde fået nogle problemer med unge mennesker som ikke ville støtte hans morderiske krigsførelse og havde brug for et "lovligt" våben til at bekæmpe dem med.

Før da, blev cannabis betragtet som medicin, hvilket det retteligt også er. Menneskets "Flower of Life" om man vil. Dette har medicinmænd og shamaner kendt til i tusindvis af år.

Cannabis ER farligt, men Alnene for den Falske og socialt programmerede virkelighed og alle dens systemer.

Jacob Jensen, Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og Ken Sass anbefalede denne kommentar

De Radikale Venstre mangler lidt vælgere?

Søren Johannesen

Når EU vil hjælpe mælkeproducenterne, så "beslaglægger" de mælk eller beder bønderne hælde mælken ud. Når dansk politi beslaglægger hash, hvem hjælper de så og hvad gør de rent med alle de mange tons hash som beslaglægges? - måske det ligger og tørrer ud på et lager.

I Indien brænder de hashen af i kæmpemæssige bål, så hele landsbyer får sig en ufrivillig koger, hvis de befinder sig i vindretninger. En BBC journalist ville dokumentere sådan en afbrænding for nogle år siden, det er unden sammenligning verdens bedste (forsøg på at lave et) journalistisk indslag nogen sinde, den glade journaliste måtte opgive

Jørn Sonny Chabert

det er lidt sjovt når venstre politikeren fremture med argumentet " Det vækker nøjagtig samme reaktion, som hvis du ophævede hastighedsgrænserne. Så vil folk også begynde at køre hurtigere." det kan være at det er rigtigt men det holdte ikke VKO regeringen tilbage fra at bruge argumentationen " der er allerede folk der køre 130 km/t på motorvejene, dem kan vi ikke være bekendt at kriminalisere så op med hastighedsbegrænsningen fra 110 til 130 km/t " men nu hvor det drejer sig om offer løs kriminalitet hvor man ikke sætter ANDRES liv og legeme på spil og hvor dødsfald aldrig er konstateret ved misbrug, så kan argumentet om at afkriminalisere en betragtelig mængde medborgere ikke komme på tale???? om igen venstre

Hvis jeg var storpusher og mangemillionær, ville jeg straks sende Preben Bang Henriksen og alle hans meningsfæller på Christiansborg en stor buket blomster som tak for støtten.

Troels Brøgger, Anne Eriksen, Niels Duus Nielsen, Søren Johannesen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
peter fonnesbech

Selvfølgelig skal cannabis legaliseres. Men vi må skelne mellem den rekreative brug og den medicinske brug af cannabis.

Besparelserne og gevinsterne begge steder er temmelige store.

Med den rekreative frigøres en masse resourcer hos ordensmagten, hos domstolene og i fænglerne.
En stor del af rekruteringsgrundlaget forsvinder hos banderne, hvor mange af de unge her må finde på konstruktive alternativer.
Desuden vil staten få en masse nye indtægter, da der jo simpelthen skabes en helt ny vækst på dette område.
Brugere vil få renere produkter og i mange tilfælde en bedre vejledning i forbruget.
En del af indtægtgrundlaget her kan naturligvis bruges til at hjælpe eventuelle misbrugere ud af deres misbrug.

For den medicinske dels vedkommende bliver her ligeledes skabt et nyt indtægtgrundlag for staten.
En række mennesker der i forvejen bruger medicinske cannabisprodukter vil automatisk blive afkrimilaliseret, og brugen af de medicinske produkter vil vokse støt for mange patientgruppers vedkommende. Osse her vil det være muligt at give en bedre vejlednig i det mange jo kan bruge løs af en række forsøg foretaget i andre lande. I den sammenhæng vel først og fremmest Israe, Holland l og USA.
Man burde indlede et samarbejde i stedet for selv at lave en række forsøg som allerede er lavet i de lande.
Sundhedsvæsenet vil spare enorme summer da den medicinske cannabis i en række tilfælde fint kan erstatte den dyre medicin som de i forvejen har fået , ofte uden en større effekt.
Antallet af indlæggelser vil ligeledes falde for en række af sygdomme , hvor den medicinske cannabis hjælper mere og bedre.

På årsbasis vil der i løbet af nogle år kunne opnås besvarelser og gevinster op i ret ning af 2. 3 milliarder, hvis det hele lægges sammen.

Så hvad venter vi på ?

For hvis cannabissen ikke legaliseres , ja så burde vi jo faktisk overveje at forbyde salget af alkohol, som er et langt farligere stof. ( Lighed for loven for såvel Loke som Thor. )
Jeg har aldrig hørt om dødsulykker i forbindelse med kørsel under påvirkning af cannabis, og hvis man skulle lave en sammenligning mellem antallet af akutte indlæggelser mht. alkohol forgiftning og hash psykoser, så er jeg sikker på at tallet mht. alkoholforgiftninger vil være langt højere.
En naturlig forsvar for alkoholen vil være at vi jo har udviklet en kultur med alkohol.
Fint nok, men det argument vil mange forbrugere af cannabis til rekreativ brug hurtig forkaste , idet de vil hævde , at det har de skam osse. Nu har dette rusmiddel jo snart befunet sig i DK i 50 år efterhånden. Så det er på tide at komme ud af denne inerti, som har herseket alt for længe.
Lad os få frigjort noget ny energi, skabe en ny vækst, innovation og en masse nye arbejdspladser på dette område, som gælder for den rekreative brug, den medicinske og den kulinariske, hvor cannabis er på vej til at blive det nye superfood.

Randi Christiansen, Jakob Silberbrandt, Torben K L Jensen, Anne Eriksen, Søren Johannesen og Ken Sass anbefalede denne kommentar
Stig Bang-Mortensen

Den bedste beskrivelse af forskellen mellem hash og alkohol stammer fra en oplevelse på en Århus-Kalundborg overfart en fredag eftermiddag i de senere 60'ere. Alle de værnepligte råbte og skreg efter at have fået et passende antal bajere. Militærnægterne sad, efter at have banket chillummen ud, rundt omkring og kiggede på deres hænder.

Randi Christiansen, Jens Thaarup Nyberg, peter fonnesbech, Søren Johannesen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Endnu en vanskelig beslutning. For legal er bl.a. at det kan stoppe en masse kriminalitet (men hvad skal de kriminelle finde på?) Imod er at jeg kender flere der har et hashmisbrug som (en af) forklaring på en liv der ikke er gået så godt. Skilsmisser og udfordringer med at holde/finde job. Ja, det samme kan nok siges om alkoholmisbrug.

@Michael Friis

Der findes en del mennesker, hvis liv ikke er gået så godt. Mennesker som udsættes for skilsmisse, og som har svært ved at finde/holde et job. Nogle af de mennesker misbruger også hash.

Niels Duus Nielsen

Der er forskel på brug og misbrug. Man er jo ikke alkoholiker bare fordi man en gang imellem tager sig en øl til aftensmaden. Tilsvarende er man ikke hashmisbruger, hvis man af og til ryger en joint efter ungerne er puttet. Alt med måde.

Problemet om debatten om fri hash bunder i uvidenhed!

De fleste har ikke sat sig ind i, hvad det i grunden drejer sig om! De tre gamle forstokkede partier Venstre de Konsertive og (Tildels) Socialdemokratiet aner ikke, hvad baggrunden for problemet er! Derimod undrer det mig, at Dansk Folkeparti bevidstløs følger trop!

Alle burde TVINGES til at se DR-dokumentaren "Kampen om Hampen" Den stammer fra 1997, men er aktuel i 2016! Der er nemlig INTET sket i 19 år! Gå ind på DR/Bonanza eller You Tube. Det nemmeste er at gå ind på Google! Kolofonen beskriver klart, hvad det drejer sig om!

"Store dele af befolkningen har prøvet at ryge hash, selvom det er forbudt.
Men hvorfor er det forbudt?
Dette er historien om, hvordan Danmark og den øvrige verden blev ført bag
lyset af USA og derfor gik i krig mod en plante. Programmet afslører at
hele grundlaget for forbudet er manipuleret, mangelfuldt og misvisende."

Kan det siges klarere?

Niels Duus Nielsen, Randi Christiansen, Anne Eriksen, peter fonnesbech og Stig Bang-Mortensen anbefalede denne kommentar
Felix Kaarsberg

En overfladisk debat fuld af floskler og forudindtagede holdninger, er desværre hverdagskost.
Hvor ville det dog være dejligt at se nogle flere "rigtige" argumenter og originale betragtninger.
Til at begynde med, synes jeg det er vigtigt at komme ind bag den oprindelige årsag til at det blev forbudt at producere, bruge eller sælge pot og dermed hash.
Efter årtusinders brug over det mest af verden blev det forbudt, efter min mening skete det som følge af et ønske om en social kontrol af marginale dele af USA' samfund primært, sekundært som følge af forbudstidens stramtand. Sorte og fattige kunne nemmere marginaliseres hvis de kunne tages for noget der var ulovligt.
Argumenterne for at gøre det ulovligt var ret latterlige men det skete og blev siden fastholdt så man havde en grund til at drive klapjagt på "afvigerne".
Som vi nu ser, går store dele af vores ellers knappe ressourcer til forfølgelse og fængsling, en meget stor del af verdens fanger er fængslet for involvering med pot.
Enorme mængder ressourcer bliver spildt på det, samtidig med at enorme summer går til organiseret kriminalitet. For at det ikke skal være løgn, går samfundet glip af enorme summer i skatteindtægter!!
Om argumenterne imod legalisering kan jeg kun se et eneste der kunne være grund til en vis bekymring- at det er vanedannende og sundhedsfarlig er snak, alkohol er langt, langt farligere men helt lovligt og accepteret- men at det kan være årsag til psykoser ville da være skidt.
Så er det jeg mener, hvis enhver anden aktivitet der er dejlig, afslappende, morsom, socialt befordrende såsom kagespisning, sex udenfor soveværelset, Piratos spisning eller hva ved jeg, var ulovlig og umoralsk, ville en fordækt dyrkning af disse synder ikke også kunne forårsage psykoser??
Derfra og videre til virkeligheden, hvor pot dyrkes og konsumeres hvorvidt det er lovligt eller ej, hvis du kommer til et punkt hvor du selv mener du har brug for hjælp til at kunne styre dit liv, hvormange mon bekender deres involvering i noget det er illegalt? Hvor mange læger eller sygeplejersker vil nægte bistand til en forbruger af ulovlige stoffer???
Hvordan vil man forske i noget det er ulovligt?
Og så selvfølgelig, hvor mange har hårdt brug for en naturlig medicin mere potent end noget andet kendt til nu?

Niels Duus Nielsen, Anne Eriksen og peter fonnesbech anbefalede denne kommentar

Det er pornoforbuddet om igen. I dag vil ingen rulle det tilbage og kun grine dumt af et sådan forslag.

Det handler om hvem der har mod til at skifte et stæsigt standpunkt. Socialdemokraterne skal nok af med Morten Bødskov først. Venstre har Søren Pind som en af de slemmeste. Venstre svigter allermest ideologisk, for hvis der er noget staten ikke skal blande sig i er det hvad voksne mennesker gør, der ikke vedrører andre. Som minimum i hvert fald ikke når det er på et niveau som med cannabis.
Tak til de radikale, men først når S eller V bliver modne kan det ske, med mindre vi alle lover at stemme på et cannabislovliggørende parti næste gang. Der er jo nok til at dække næsten hele den politiske bane ind

Troels Brøgger

Der er ingen tvivl om at nogen af dem der er magtfulde her i landet må tjene på det illegale hashmarked. Det er eneste der kan forklare denne ufattelige og fornuftsstridige modstand mod legalisering.

Jens Thaarup Nyberg
Niels Duus Nielsen

Tak, Jens Nyberg. Every little thing is gonna be all right.

https://www.youtube.com/watch?v=mACqcZZwG0k

Hvis man tror at systemet kan vinde krigen om narko, så er man ganske enkelt idiot.... Jeg mener at hash er farligt vi skal bruge pengene på at oplyse folk om at hashrygning er farligt.... men systemet kan ikke vinde narkokrigen - det er tegn på en tilbagestående intelligens at fortsætte den kurs vi føre .... forstå det så inde på Christiansborg.....

Mon grunden til at Preben Bang Henriksen ikke forholder sig til "at det der er forbudt er spændende" er fordi han er idiot?
Hvorfor forholder Preben Bang Henriksen sig ikke til at hash er så let tilgængeligt at man kan købe det på nettet er det fordi han er med i et netværk af idioter, der ikke kan nå længere ud end at tage på pulsen på hinandens idioti?
- Preben Bang Henriksen minder i foruroligende grad om de hashvrag, der er droppet baglæns ud af alting - uanset alverdens forbud - og påstår at hash ingen dårlige sider imens de visner mere og mere i deres lille hash boble.... Preben Bang Henriksen ser sikkert sig selv på samme alvidende måde som et hashvrag og på samme måde som hashvraget er han fuldstændig ude af trit med virkeligheden og det de begge mangler er objektiv oplysning istedet for deres snæversyn.
- Krigen imod hash kan ikke vindes og vi kan ikke hjælpe de mennesker der kommer i problemer med mindre vi selv kan forhold os nøgternt til de mange dårlige sider der er til at sidde og sløve sig med hash. Reel oplysning skal nok nedsætte forbruget. Intelligente mennesker finder hurtigt ud af at hash er nærmest det modsatte af det de ønsker sig af sig selv... og de andre kan vindes med lidt oplysning, hvis det hele ikke indhylles i "outlaw spændinger" som unge mennesker ser som et objekt for en mulig personlighed...

Felix Kaarsberg

Alt imens, ude i den store verden, et skøn på en mulig omsætning af pot til en værdi af 7 mia. dollar i USA.
Arbejdspladser, skatteindtægter, forbedret sundhed når folk formindsker alkoholforbruget til fordel for pot..... Det er altså ikke bare en win-win situation, det er win-win-win-win-win-win....o. s. v..........
http://www.businessinsider.com/one-crazy-effect-of-legal-weed-on-weed-in...

Anne Eriksen, Ken Sass, Randi Christiansen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Poul solrart - 'intelligente mennesker'? Nu sagde rifbjerg godt nok, at der kun er 2000 af slagsen i danmark, hvilket det ofte kunne se ud til, at han havde ret i - meeen, med en omsætning i milliardklassen kan det vist ikke kun være ringvragene, som holder gryden i kog.

Og cannabis er ikke farligt. Det er en lægeplante med fantastisk mange gode fysisk og psykisk opbyggelige egenskaber men skal, ligesom andre potente stoffer, omgås med varsomhed.