Efter afsløringer af at europæiske virksomheder har forsynet diktatoriske regimer med avanceret overvågningsteknologi, skrider EU-Kommissionen nu til handling.
I et nyt forslag lægger Kommissionen op til at skærpe reglerne for eksport af en række overvågningsprodukter, der kan anvendes til »intern undertrykkelse« i et land.
»Fredsbevaring og beskyttelse af menneskerettighederne er nøglemål for EU, og vores handelspolitik er essentiel for den målsætning. Derfor foreslår vi et sæt moderne regler for at sikre, at eksporterede produkter ikke bliver misbrugt til at true den internationale sikkerhed eller underminere menneskerettighederne,« udtaler handelskommissær Cecilia Malmström i en pressemeddelelse.
Dansk firma involveret
Siden 31. december 2014 har det krævet en tilladelse fra myndighederne – i Danmarks tilfælde Erhvervsstyrelsen – at eksportere en række overvågningsteknologier til lande uden for EU.
Reglerne blev indført som en reaktion på afsløringer af, at vestlige firmaer havde forsynet blandt andre Gaddafi-regimet i Libyen og Ben Ali-regimet i Tunesien med systemer til overvågning af internettet.
Men Kommissionen mener, at der har været et »reguleringsmæssigt hul« i de hidtidige regler. Sidste sommer viste lækkede dokumenter fra det italienske overvågningsfirma Hacking Team, at lande som Aserbajdsjan, Usbekistan og Saudi-Arabien fortsat stod på kundelisten.
Forskere fra University of Toronto har dokumenteret, hvordan firmaets software i flere tilfælde er blevet brugt til at spionere mod menneskeretsaktivister og journalister. Herhjemme har Information de seneste måneder afdækket, at de danske myndigheder har tilladt eksport af internetovervågning til diktaturstater som Kina og De Forenede Arabiske Emirater.
Skal gælde flere teknologier
Konkret foreslår EU-Kommissionen blandt andet, at myndighederne fremover altid skal inddrage en vurdering af »respekten for menneskerettigheder i det endelige destinationsland så vel som landets respekt for den internationale humanitære lovgivning«, når de afgør, om der skal gives tilladelse eller afslag til eksport af overvågningsteknologi.
Som det er nu, skal myndighederne kun gøre det, hvis de finder det »relevant«. Det har betydet, at der har været stor forskel i praksis fra land til land, og derfor har det i nogle lande måske været muligt at få en eksporttilladelse, som andre lande ville have afslået.
I de nye regler er der dog fortsat ikke noget decideret krav om, at myndighederne skal give afslag på eksport til lande, hvor der er risiko for, at overvågningsteknologien kan blive brugt til intern undertrykkelse, sådan som det ellers er tilfældet i forhold til våben og militært udstyr.
Kommissionen foreslår også at lade reglerne gælde flere typer overvågningsteknologi end i dag. I øjeblikket er tre typer digital overvågning omfattet: Såkaldt indtrængningssoftware, der kan give bagmanden fuld kontrol over den angrebne telefon, tablet eller computer, teknologi til overvågning eller forstyrrelse af mobiltelefoner samt ’internetprotokolnetbaserede kommunikationsovervågningssystemer’.
Især sidstnævnte kategori har ifølge kritikere været så snævert defineret, at en række overvågningsteknologier ikke har været omfattet af reglerne.
I sit forslag lægger Kommissionen op til at udvide med yderligere to kategorier af overvågningsteknologi. Det gælder såkaldte ’monitorerings-centre’ samt systemer til opbevaring af meget store mængder data, som for eksempel er indsamlet ved masseovervågning.
Derudover indeholder forslaget en klausul, der gør det muligt for myndighederne at sætte en stopper for eksport af overvågningsteknologi, hvis der er »bevis for, at de kan blive misbrugt« – selv hvis den pågældende teknologi ikke står på EU’s liste over produkter, der er omfattet af reglerne.
Vil forhindre salg til emiraterne
Ngo’en Privacy International, der har været kritisk over for den tidligere lovgivning, er positiv over for intentionerne i det nye lovforslag. Organisationen er endnu ikke færdig med at analysere lovforslaget, men skriver i en mail til Information:
»Forslagene indkapsler de bedste og de værste aspekter ved EU. Intentionerne afspejler Europas forpligtelse til grundlæggende rettigheder, og – som regulering – vil den være bindende for alle medlemsstater, hvilket gør effekten af lovgivningen meget større,« skriver Edin Omanovic, senior researcher ved Privacy International.
»Men det kommer fem år efter de første opfordringer til reformer i løbet af Det Arabiske Forår, hvor det blev afsløret, at efterretningstjenesterne i adskillige autoritære stater i høj grad anvendte europæisk overvågningsteknologi. Den politiske proces har været præget af tekniske og bureaukratiske teknikaliteter, og det har gjort den sårbar over for lobbyisme fra industrien, magtfulde nationale regeringer og civilsamfundet.«
En af dem, der har kæmpet for en stramning af reglerne, er den liberale hollandske EU-parlamentariker Marietje Schaake.
Hun mener, at de nye regler vil kunne forhindre eksport af den type overvågningsteknologi, som Information har afsløret, at firmaet BAE Systems fra Nørresundby, har fået lov til at sælge til De Forenede Arabiske Emirater.
»Med De Forenede Arabiske Emiraters historik i forhold til menneskerettigheder generelt, og overvågningen af aktivister i særdeleshed, så tror jeg ikke, at et firma ville være i stand til at få en tilladelse under de nye regler. Og det er præcis formålet med forslaget,« siger Marietje Schaake.
Selv om der ikke er et decideret krav, der tvinger myndighederne til at nægte eksport, selv hvis der er en klar risiko for, at udstyret vil blive brugt til undertrykkelse, mener Marietje Schaake, at de nye regler vil have en effekt:
»Ved at øge gennemsigtigheden i EU omkring hvor og hvornår der er blevet givet afslag på eksport, vil det blive sværere for de nationale myndigheder, at retfærdiggøre dårlige beslutninger,« siger hun.
Kræver godkendelse fra 28 lande
Før de nye regler kan træde i kraft, skal forslaget godkendes af de 28 medlemslande og Europa-parlamentet. Mens forslaget formentlig vil blive vel modtaget i Europa-Parlamentet, er flere medlemslande skeptiske, skriver netmediet Euractiv, der følger europæisk politik tæt.
Ni EU-lande – heriblandt Frankrig, Tyskland og Storbritannien – har ifølge mediet sendt et brev til EU-Kommissionen, hvor de protesterer mod de nye restriktioner, som, de mener, kan skade deres virksomheders forretning.
Det er foreløbig uklart, hvordan den danske regering stiller sig over for forslaget. Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen skriver i en kommentar til Information, at regeringen nu vil »analysere detaljerne i forslaget med henblik på at fastlægge vores holdning«.
»Jeg er enig i, at det er vigtigt at forhindre, at overvågningsteknologi misbruges til at krænke menneskerettighederne i autoritære regimer. Det er en problemstilling, som regeringen er meget opmærksom på, og vi vil derfor nøje gennemgå forslaget for at se om denne problemstilling adresseres effektivt,« tilføjer han.
Intentionerne er gode nok, men afgørende er, hvordan det realiseres. Her er der et par huller, som der forhåbentlig er taget højde for?
Det gælder bl.a. flg. formulering: "Myndighederne skal fremover altid inddrage en vurdering af »respekten for menneskerettigheder i det endelige destinationsland så vel som landets respekt for den internationale humanitære lovgivning«, når de afgør, om der skal gives tilladelse eller afslag til eksport af overvågningsteknologi".
Det er jo elastik i metermål, for hvem tjekker den myndighed, der mener, at menneske- rettighederne respekteres i det pågældende modtagerland? En sådan vurdering kan være ret subjektiv, så....?
Dernæst - virksomheder, der ønsker at sælge til autoritære regimer, vil kunne re-eksportere til et "neutralt" land, fx Israel, der, uden at kny, er parate til at sælge til hvem som helst. Det eneste, der kommer ud af den manøvre, er, at det tager lidt længere tid, og måske bliver en anelse dyrere, men ellers kan despoter og hvem ellers fortsat frit forsyne sig.
Og det var vist ikke meningen.
Det lyder næsten sjovt når danske politikere kalder Kina for en diktaturstaat. Men sjovt er det faktisk ikke, når man tænker lidt over det. Så lyder det faktisk ufattelig dum og arrogant. Jeg ser et lille, dekadent monarki, drevet som en familievirksomhed, er på størrelse med en mindre kinesisk udkantslandby og som kalder sig verdens mest demokratiske demokrati men som rent faktisk bliver styret af udenparlamentariske interessegrupper og kongerigets andetstørste parti der nægter at tage regeringsansvar fordi de kan manipulere regeringen bedre udefra.
Denne lille skrålende dværg opblæser sig selv til politisk, moralsk og kulturel dommer over verdens ældste og længstvarende imperium, en multikulturel og multietnisk leviatan bestående af tusindevis forskellige etniske folkeslag og grupper med hver deres kultur og sprog og som holder sammen på en 7.del af hele klodens befolkning.
Og lader som om Kina var afhængig af den danske erhvervsstyrelses nåde for at kunne få fat i nogle få elektroniske nicheprodukter.
Perspektiv!